MØDETIDSPUNKT MØDESTED :00-16:30. Børsen, Slotsholmsgade 1-3, 1217 København K, Komitésalen. Vækstforum mødesager VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN

Transkript

1 DAGSORDEN Vækstforum mødesager VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN MØDETIDSPUNKT :00-16:30 MØDESTED Børsen, Slotsholmsgade 1-3, 1217 København K, Komitésalen Side 1 af 30

2 INDHOLDSLISTE 1. Velkomst 2. Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group 3. Beslutningssag - Anbefalinger til Vækstforum Hovedstaden Orienteringssag - Vækstpartnerskabsaftale 5. Beslutningssag - Møder og ansøgningsrunder Vækstforum Hovedstaden Drøftelsessag - Anbefalinger til den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS 2.0) 7. Drøftelsessag - Greater Copenhagen Handlingsplan Beslutningssag - Smart vækst-bevillinger 9. Orienteringssag - Resultater fra Vækstbarometret 10. Formandsmeddelelser 11. Bordet rundt 12. Eventuelt Side 2 af 30

3 1. VELKOMST VELKOMST Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen byder velkommen til Vækstforum Hovedstadens 3. ordinære møde den 26. september Side 3 af 30

4 2. DRØFTELSESSAG - RESULTATER FRA EVALUERING AF VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN V. JENS BJERG, PARTNER IRIS GROUP BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE IRIS Group fik i foråret 2017 tildelt opgaven med at evaluere Vækstforum Hovedstaden i perioden IRIS Group har nu gennemført evalueringen og Jens Bjerg fra Iris Group vil præsentere resultaterne for Vækstforum. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum drøfter resultaterne fra evalueringen af Vækstforum Hovedstaden POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Evalueringen giver en status på fremdrift for arbejdet med at etablere Vækstforum Hovedstaden som drivkraft for arbejdet med at finde fælles løsninger på regionens centrale vækstudfordringer. Siden sidste evaluering af Vækstforum i 2013 har der i Vækstforum været fokus på i højere grad at bruge medlemmerns viden og kompetencer, at styrke ejerskabet til arbejdet i Vækstforum samt sikre at der prioriteres store strategiske investeringer med størst mulig effekt. Nærværende evalueringen har bl.a. fokus på at belyse om ovennævnte tiltag har bidraget til at styrke Vækstforum og skabe øget engagement, ejerskab og effekt af indsatsen. Der er blevet foretaget kvalitative interviews af et repræsentativt antal af Vækstforums medlemmer og alle i rådgivningsgruppen. Derudover har alle medlemmer af Vækstforum og arbejdsgruppen deltaget i en spørgeskemaundersøgelse. Evalueringen er struktureret omkring hovedtemaerne: Vækstforum som ramme for regional udvikling og vækst Vækstforums prioriteringer af regional vækst og udviklingsmidler Vækstforums arbejdsform, herunder forberedelse og gennemførelse af møder Evalueringens resultater viser, at den overordnede holdning til Vækstforum er, at det er et vigtigt og relevant forum, der samler de vigtigste aktører i hovedstadsregionen og skaber værdi for regionens vækst og erhvervsudvikling. Det er desuden stor tilfredshed med ReVUS som strategisk ramme for udmøntningen af initiativer og midler samt en god sammenhæng mellem strategiens mål og de initiativer, der bliver prioriteret i Vækstforum. Omvendt har Vækstforums medlemmer til stadighed ønske om at få mulighed for endnu større engagement og indflydelse på Vækstforums strategiske arbejde, og der påpeges bl.a. behov for at styrke Vækstforums rolle udadtil i forhold til at være mere dagsordenssættende. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end de i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Evalueringen vil blive bragt ind i forenklingsudvalgets arbejde i forhold til at styrke vækstforaene. Herudover sendes og drøftes evalueringen med KKR, og rapporten vil blive offentliggjort på hjemmesiden. Side 4 af 30

5 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Evalueringens resultater er udgangspunktet for vækstforumsekretariatets forslag til anbefalinger til det kommende vækstforum, og disse drøftes under dette mødes dagsordenpunkt 4. På baggrund af drøftelserne vil vækstforumsekretariatet færdiggøre anbefalingerne, som vil blive forelagt Vækstforum på sidste møde den 30. november som det endelige indspil til det kommende Vækstforum. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Evaluering af Vækstforum Hovedstaden Side 5 af 30

6 3. BESLUTNINGSSAG - ANBEFALINGER TIL VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE IRIS Group har gennemført en evaluering af Vækstforum Hovedstaden i perioden Evalueringen klarlægger en række styrker og potentialer, der kan arbejdes med i den kommende vækstforumsperiode På baggrund af evalueringens resultater har vækstforumsekretariatet udarbejdet udkast til anbefalinger til det nye vækstforum, som kan bidrage til en forsat styrkelse af Vækstforums arbejde. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum drøfter og godkender anbefalinger til Vækstforum Hovedstaden om: 1. Et mere strategisk Vækstforum, herunder a) et mere strategisk formandskab b) flere fokuserede og strategiske drøftelser c) styrket ekstern kommunikation d) styrket samarbejde med regionale vækstfora 2. Store strategiske satsninger i tematiserede ansøgningsrunder 3. Set-up for arbejds- og rådgivningsgruppe a) Fastholdelse af arbejdsgruppen i sin nuværende form b) Justeret set-up for rådgivningsgruppen POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Evalueringens resultater viser overordnet en række styrker, bl.a. at Vækstforum varetager ansvarsområder og opgaver, der er vigtige og skaber værdi for regionens vækst og erhvervsudvikling. Nogle af de væsentligeste forandringer og forbedringer siden den forrige evaluering af Vækstforum Hovedstaden i 2013 er anvendelse af ReVUS som strategisk ramme for Vækstforums udmøntning af midler, et bredere formandskab samt fokus på og succes med at udvikle mødeformat med tid til flere strategiske drøftelser. Evalueringen klarlægger samtidig en række potentialer til forbedring af Vækstforums arbejde, herunder indsatser, der kan gøre Vækstforum mere dagsordensættende og styrke ejerskabet til Vækstforums arbejde. På baggrund af disse resultater har vækstforumsekretariatet udarbejdet et udkast til anbefalinger. Anbefalingerne forholder sig både til, hvad der har været tilfredshed med i indeværende periode, og som bør fastholdes, og hvor der er ønsker til justeringer, hvis Vækstforum skal blive en endnu stærkere og mere dagsordensættende aktør. Anbefalinger 1) Et mere strategisk Vækstforum Til trods for at der er tilfredshed med de tiltag, der er gjort i indeværende periode i forhold til at gøre Vækstforum mere strategisk, påpeger evalueringen alligevel, at Vækstforum er et relativt stort administrativt og personmæssigt set-up, hvis hovedopgave er at indstille og prioritere regionale- og strukturfondsmidler. Skal Vækstforum være mere strategisk og dagsordensættende, og skal medlemmernes ejerskab og engagement styrkes, anbefales følgende: Side 6 af 30

7 a) Et mere strategisk formandskab Der er tilfredshed blandt medlemmerne om et bredt formandsskab, men det foreslås at, formandsskabet i højere grad end det er sket i denne periode bidrage til at fastlægge de strategiske linjer for vækstforums arbejde, styrke den fælles retning og bidrage til at fastlægge årsplaner m.m., som det er formulere i det nuværende kommissorium for vækstforums formandsskab, herunder: at der i formandsskabet afholdes et årligt strategimøde, hvor retning, temaer og udfordringer for det kommende år drøftes. Som opfølgning udarbejdes en årlig kort handlingsplan, årshjul m.m., som efterfølgende drøftes i Vækstforum. at formandsskabet kan indgå i midlertidige udvalg/arbejdsgruppe i forbindelse med udvikling og implementering af den kommende ReVUS 2.0. b) Flere fokuserede og strategiske drøftelser Evalueringen påpeger, at det er centralt, at der udvikles et stærkere grundlag for at tage de strategiske drøftelser. Det anbefales derfor, at der kan udarbejdes analyser eller formuleres konkrete vækstudfordringer, der kan anvendes som afsæt for indkaldelse af projektforslag. at der skabes en mere direkte sammenhæng mellem drøftelse af strategiske temaer, fokus i vækstbarometrets analyser samt fokus i ansøgningsrunder. at Vækstforums medlemmer bidrager med oplæg til temadrøftelser på møder og er med at til at fokusere temaer forud for ansøgningsrunder. c) Styrket ekstern kommunikation Evalueringen viser, at Vækstforums medlemmer gerne ser et styrket fokus på, hvordan Vækstforums eksterne kommunikation og profilering kan øges. Det anbefales derfor, at der i forlængelse af udvalgte strategiske drøftelser udarbejdes indspil og anbefalinger til den offentlige debat, staten, organisationer m.m., og at relevante medlemmer bidrager til udarbejdelse heraf. at udarbejde korte pressemeddelelser efter hvert møde, der highlighter de vigtigste budskaber eller en konkret sag. Pressemeddelelsen kan understøtte medlemmerne i forhold til at viderebringe drøftelserne fra Vækstforum ind i egen organisation. d) Styrket samarbejde med regionale vækstfora Evalueringen viser, at der er et ønske om øget fokus på samarbejde, læring og inspiration fra andre vækstfora. Og der sker et styrket samspil og koordinering med andre relevante strategier og indsatser. I denne periode er der således indgået en samarbejdsaftale med Vækstforum Sjælland, som har til formål bl.a. at udmønte midler til projekter på tværs af regionsgrænserne. Endvidere foreslås det, at etablere et styrket samarbejde med Vækstforum Bornholm, der kunne udmøntes i en samarbejdsaftalen i stil med den, der er indgået med Region Sjælland. at etablere et styrket samarbejde med øvrige vækstfora i Danmark ift. gensidig læring og inspiration. at etablere et styrket samspil og koordinering med nationale og kommunale strategier og indsatser, herunder Danmarks Vækstråd, som kunne inviteres til et årligt møde. 2) Store strategiske satsninger i tematiserede ansøgningsrunder Der er overordnet tilfredshed med, hvordan der prioriteres midler i forhold til de strategiske mål i ReVUS, omend der er ønske om tættere kobling til konkrete vækstudfordringer og de projekter, der ansøges om. Herudover er der ønske om, at der åbnes op for at støtte mere risikofyldte projekter fra nye erhvervsfremmeaktører. Det anbefales derfor, at der sker en tættere kobling mellen investering af ReVUS- og vækstforumsmidler, og at der udarbejde en fælles investeringsplan for udmøntning af de samlede midler. at fastholde at midlerne udmøntes gennem tematiserede ansøgningsrunder. at fokus fortsat skal være på store strategiske indsatser med størst mulig effekt. at der afsætte et mindre beløb til analyser og/eller forprojekter, der kan afdække potentiale og etablere en organsiering/partnerskab for et mere risikofyldt projekt. Side 7 af 30

8 Sekretariatet anbefaler, at der maks. kan afsættes 0,5 mio. kr. til et forprojekt, og maks. anvendes 2,5 mio. kr. årligt. 3) Justeret arbejdsform og organisering Der er stor tilfredshed med det mødeforberedende arbejde, men en stigende andel af medlemmerne påpeger, at effekten af Vækstforums arbejde kunne øges endnu mere ved ændrede mødeformer, der giver bedre rum for at rejse vigtige strategiske drøftelser. Det anbefales derfor, at reservere enkelte eller store dele af vækstforummøder til drøftelse af særlige mærkesager. at fortsætte indsatsen for at styrke sammenhængskraften i Vækstforum Hovedstaden, bl.a. ved øget brug af workshops, studieture, innovative mødeformater og netværksaktiviteter mellem møderne m.v. a) Fastholdelse af arbejdsgruppen i sin nuværende form Arbejdsgruppen skal understøtte Vækstforums arbejde ved at sikre samarbejde, videndeling og koordinering på det administrative niveau. I den tidligere evaluering var der kritik af det organisatoriske set-up for Vækstforums møder, herunder også arbejdsgruppen, og det blev kritiseret, at møderne i for høj grad havde karakter af orienteringsmøder, og at sekretariatet var for dominerende i forhold til fastsættelsen af dagsorden. Der er i denne periode indført ændret mødeformat, kortere dagsordener og indstillingsnotater fra sekretariatet. Evalueringen viser, at tiltagene har haft en positiv effekt. Det anbefales at fastholde arbejdsgruppen i sin nuværende form. at der kan nedsættes undergrupper, der fx bistår Vækstforumsekretariatet med kommunikation af særlige indsatsområder eller lign. b) Justeret set-up for rådgivningsgruppen Rådgivningsgruppens rolle er at bistå sekretariatet i vurderingen af ansøgningerne. Gruppen er sammensat af ansatte fra Vækstforums ordinære medlemsorganisationer. Gruppen består af to medlemmer fra Kommunekontaktrådet i hovedstaden, to fra erhvervsorganisationerne, ét medlem fra viden- og uddannelsesinstitutionerne, ét medlem fra det Regionale Arbejdsmarkedsråd RAR Hovedstaden, og ét fra LO. Rådgivningsgruppen rådgiver sekretariatet, mens det er sekretariatet, der indstiller til Vækstforum. Erhvervsorganisationerne har undervejs trukket sig som medlem af gruppen og har ikke indstillet et nyt. I evalueringen påpeges det, at det er en central udfordring i vurderingen af ansøgninger, at projektmidlerne er underlagt en række forskellige krav, der gør det vanskeligere at vurdere projektforslagenes relevans og egnethed. Til trods for at Vækstforum har besluttet en række udvælgelseskriterier, der skulle hjælpe herpå, udtrykkes der stadig behov for at skabe mere klarhed i samspillet mellem rådgivningsgruppen og sekretariatet i vurdering af ansøgningerne. Det er også sekretariatets erfaring, at det i praksis er vanskeligt for rådgivningsgruppen at forholde sig både til krav og kriterier ifht ReVUS, EU's Strukturfonde samt muligheder og begrænsninger i lov om erhvervsfremme. Hertil kommer, at der ofte er sammenfald i, hvilke medlemmer der er inhabile, og hvilke medlemmer, der har den største faglige viden på området. Det foreslås derfor at ændre i det organisatoriske set-up for rådgivningsgruppen, der tager højde for udfordringerne i forhold til inhabilitet m.m. Det foreslås at sekretariatet arbejder videre med en justeret model for rådgivningsgruppen, hvor der ses på : - mulighed for inddragelse af faglige eksperter - sammensætning, herunder mulighed for at udvide gruppen - rolle og ansvar KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end de i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. Side 8 af 30

9 BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES På baggrund af drøftelserne vil vækstforumsekretariatet færdiggøre anbefalingerne, som vil blive forelagt Vækstforum på sidste møde den 30. november som det endelige indspil til det kommende Vækstforum på 1. møde i DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 9 af 30

10 4. ORIENTERINGSSAG - VÆKSTPARTNERSKABSAFTALE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum Hovedstaden blev på vækstforummødet den 20. juni 2017 præsenteret for et udkast til en vækstpartnerskabsaftale, og Vækstforum gav formandskabet mandat til efterfølgende at forhandle aftalen på plads med erhvervsminister Brian Mikkelsen. Forhandlingsmødet fandt sted den 28. juni 2017, og Vækstforum blev efterfølgende pr. mail orienteret om indgåelse af aftalen. Der orienteres nu om resultatet af dette møde. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum tager orienteringen til efterretning POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Den 28. juni 2017 deltog formandskabet for Vækstforum Hovedstaden i et forhandlingsmøde med erhvervsminister Brian Mikkelsen om indgåelse af en vækstpartnerskabsaftale mellem Vækstforum Hovedstaden og regeringen. Aftalen blev indgået og indeholder tre overordnede vækstindsatser: 1. Fælles analysearbejde om fremtidens vækstvilkår i Greater Copenhagen 2. Erhvervsfremme med fokus på effektivitet og kvalitet 3. Samarbejde om at løse udfordringen med en stigende mangel på digitale kompetencer 1. Fælles analysearbejde om fremtidens vækstvilkår i Greater Copenhagen Under denne indsats skal der igangsættes et analysearbejde, der skal afdække virksomhedernes behov for ændrede rammevilkår i fremtiden. Arbejdet skal bl.a. afdække, hvordan både den statslige og regionale indsats kan understøtte et attraktivt Greater Copenhagen for virksomhederne og dermed understøtte vækst og erhvervsudvikling. Analysen vil blive igangsat i samarbejde med Vækstforum Sjælland. 2. Erhvervsfremme med fokus på effektivitet og kvalitet Denne indsats omhandler en forenkling af life science klyngeområdet, hvor der bl.a. skal samarbejdes om at undersøge konsolideringsmuligheder med udgangspunkt i life science virksomhedernes behov og de enkelte indsatsers kvalitet. Derudover vil der også være en opfølgning på regeringens Vækstteam for Life Science, herunder særligt NEXT-samarbejdet. Denne indsats omhandler også et samarbejde om design og mode, hvor begge parter er enige om behovet for en videreudvikling af Design Society og dets position som én samlet aktør indenfor modeog designområdet, som skaber større kritisk masse og sammenhæng mellem nationale, regionale og lokale indsatser for design og mode, og som sikrer Danmarks førerposition som dagsordenssættende, global rollemodel. Der er aftalt en forlængelse af Vækstforum Hovedstaden finansiering med 5 mio. kr. årligt i perioden under forudsætning af, at der arbejdes henimod én samlet aktør. 3. Samarbejde om at løse udfordringen med en stigende mangel på digitale kompetencer Denne indsats omhandler Vækstforum Hovedstadens mulige rolle i etablering af regeringens kommende teknologipagt samt udvikling og implementering af forslag mellem regeringens strategi for Danmarks digitale vækst og Region Hovedstadens Smart Greater Copenhagen strategi. Vicedirektør Christian Bruhn Rieper vil på mødet give en kort status på de tre indsatser. Vækstforum Hovedstaden vil løbende blive holdt orienteret om status og fremdrift i arbejdet med vækstpartnerskabsaftalen. Side 10 af 30

11 Aftalen løber til den 30. juni 2018, hvor indsatserne skal være implementeret. Aftalen er vedlagt som bilag. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end de i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Indgåelsen af vækstpartnerskabsaftalen blev offentliggjort med en fælles pressemeddelse med Erhvervsministeriet samt på Vækstforum Hovedstadens sociale medier. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Der er blevet forlagt en orienteringssag om indgåelse af vækstpartnerskabsaftalen til forretningsudvalget den 15. august 2017 og regionsrådet den 22. august DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Vækstpartnerskabsaftale juni 2017 Side 11 af 30

12 5. BESLUTNINGSSAG - MØDER OG ANSØGNINGSRUNDER VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN 2018 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den nuværende vækstforumperiode afsluttes med udgangen af året, og det nye vækstforum vil efter regionsrådsvalget i november blive konstitueret på et 1. møde i For at opretholde momentum er der dog allerede nu behov for at planlægge møder og ansøgningsrunder for INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum godkender: At der afholdes fire ordinære møder samt et opstartsseminar i Vækstforum Hovedstaden i 2018 At der udbydes to åbne ansøgningsrunder i 2018, med fokus på udmøntning af indsatser under vækstpartnerskabsaftalen opfølgning på seneste rundbord omkring 'Faglært til vækst' eksisterende gode indsatser inden for de 4 væksttemaer kan søge om forlængelse op til max 2 år nye indsatser under de 4 væksttemaer. POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Møder i 2018 Sekretariatet foreslår, at der afholdes fire vækstforummøder i 2018, hvor der vil ske en konstituering af Vækstforum Hovedstaden på det 1. møde. Herudover foreslås afholdt et opstartsseminar: 20. februar 2018 (tentativt) evt. opstartsseminar 16. maj september november 2018 Ansøgningsrunder 2018 Den nuværende vækstforumperiode afsluttes med udgangen af året, og det nye vækstforum vil efter regionsrådsvalget i november blive konstitueret på det 1. møde i Anbefalingerne til det nye vækstforum går bl.a. på en tættere kobling mellen investering af ReVUS- og vækstforumsmidler, og det anbefales at udarbejde en fælles investeringsplan for udmøntning af de samlede midler. Dette kan dog først ske fra 2019, når den kommende ReVUS 2.0. er godkendt, hvilket forventes at ske ultimo Det betyder, at der er en periode i 2018, hvor der er midler til uddeling, og hvor ReVUS 2.0 endnu ikke er færdig. Vækstforumsekretariatet foreslår, at der udbydes to åbne ansøgningsrunder i 2018, hvor der bl.a. vil være fokus på indsatser, der kan bidrage til udmøntning af den netop indgåede vækstpartnerskabsaftale og på indsatser i forhold til kvalificeret arbejdskraft, som opfølgning på seneste rundbord omkring 'Faglært til vækst'. Herudover foreslås det at åbne op for nye indsatser, der kan styrke grøn, sund, kreativ og smart vækst, samt at eksisterende gode indsatser kan søge om forlængelse i op til 2 år, hvis det giver mening og merværdi. Processen for ansøgningsrunder i 2018 forelægges det nuværende vækstforum til godkendelse, og ansøgningerne vil blive forelagt det nye vækstforum i 2018, som tager stilling til hvilke projekter og indsatser, der skal indstilles til godkendelse. Proces og indhold for efterfølgende ansøgningsrunder fra 2019 og frem skal godkendes af det nye vækstforum. Sekretariatet foreslår følgende datoer for de to ansøgningsrunder: Side 12 af 30

13 Ansøgningsrunder Opslag Frist oktober 2017 og efterfølgende infomøde den 30. oktober 15. marts 2018 og efterfølgende infomøde ultimo marts 15. marts august 2018 VF møder og udmøntning af midler 16. maj november 2018 Bemærkninger Opslag skal godkendes på Vækstforums møde den 26. september 2017 Opslag skal godkendes på Vækstforums møde den 20. februar 2018 KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end de i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Information om vækstforummøder og ansøgningsrunder, herunder 1. opslag (se bilag 1), vil blive lagt på hjemmesiden. Der holdes informationsmøde den 30. oktober 2017 (se invitationsliste bilag 2). TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Ved Vækstforums godkendelse af indstillingerne vil sekretariatet forsætte forberedelsen af næste års møder i Vækstforum samt opslag og ansøgningsrunder. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Call tekst marts ansøgning Invitationsliste til infomøde den 30. oktober 2017 Side 13 af 30

14 6. DRØFTELSESSAG - ANBEFALINGER TIL DEN KOMMENDE REGIONALE VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI (REVUS 2.0) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I 2018 skal der vedtages en ny regional vækst- og udviklingsstrategi for perioden (ReVUS 2.0). Strategien udarbejdes af regionsrådet i samarbejde med Vækstforum Hovedstaden. Arbejdet med at forberede strategien er startet op på administrativt niveau. I 2018 igangsættes den politiske proces i tæt samspil med det nye vækstforum og regionsråd. Der lægges desuden op til en inddragelse af både universiteter og organisationer. Erfaringerne viser, at Vækstforum er helt central både i forhold til at få sat den rigtige strategiske retning, sikre sammenhæng og koordination på tværs af de regionale aktører og den efterfølgende implementering af strategien. Det er derfor vigtigt at få Vækstforums erfaringer båret med i det videre arbejde. Vækstforums medlemmer opfordres derfor til at komme med forslag og anbefalinger til den kommende ReVUS. Vicedirektør Christian Bruhn Rieper vil på mødet orientere om processen og overvejelser i forhold til ReVUS 2.0. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum drøfter erfaringer med den regionale vækst- og udviklingsstrategi og kommer med forslag og anbefalinger til det videre arbejde med den kommende strategi for POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) sætter rammer og retning for den fremtidige udvikling af regionen, når det drejer sig om infrastruktur, uddannelse, beskæftigelse og erhvervsudvikling. ReVUS sætter derudover de overordnede rammer for udmøntningen af midler til regionale udviklingsaktiviteter og EU-strukturfondsmidler gennem Vækstforum og regionsrådet. Proces for udarbejdelse af ReVUS ReVUS udarbejdes i et samarbejde mellem Vækstforum og regionsrådet. Region Hovedstaden er på administrativt niveau gået i gang med at forberede strategien. Den formelle proces med involveringen af Vækstforum og regionsråd starter op primo 2018, når regionsrådsvalget har været afholdt, og et nyt Vækstforum er udpeget. Det forventes, at strategien er klar til godkendelse i Vækstforum og regionsråd ultimo Som led i den administrative proces afholdes der bl.a. i løbet af efteråret et workshop-forløb med de centrale interessenter (kommuner, uddannelses- og forskningsinstitioner, erhvervsorganisationer m.fl) med henblik på at skabe ejerskab og forankring til arbejdet med ReVUS samt et solidt fagligt fundament, der kan danne udgangspunkt for arbejdet med strategien i Vækstforum og regionsråd i Vækstforums parter inviteres til at deltage i workshop-forløbet. I bilag 1 præsenteres processen for udarbejdelsen af ReVUS 2.0 samt status på handlingplan for ReVUS, Greater Copenhagen samt kommuneplaner og kommunale vækst- og erhvervsstrategier ReVUS tager sit udgangspunkt i Greater Copenhagen-visionen om at udvikle en fælles metropolregion, der dækker det østlige Danmark og Skåne. Det er afgørende, at der sikres en bedre kobling mellem ReVUS og de kommunale vækst- og udviklingsstrategier / kommuneplaner, og at strategierne afspejler både visionen bag Greater Copenhagen og sikrer implementering af fælles initiativer og projekter i den Side 14 af 30

15 funktionelle region. Som led i arbejdet med udviklingen af en fælles metropolregion er der tæt løbende koordinering med Region Sjælland for at sikre størst mulig sammenhæng i både udformning og implementeringen af de to regionerns respektive strategier. Målet er at gøre fællesmængden i de to strategier så stor som mulig, med respekt for at både erhvervs-, befolknings-struktur og udfordringer er forskellige i de to sjællandske regioner. Vækstforum er helt central som det strategiske regionale forum, hvor de langsigtede rammer for den regionale erhvervsudvikling udstikkes, og hvor der sikres koordinering på tværs mellem de væsentligste aktører. Udover inddragelse af Vækstforum og regionsrådet planlægges et tæt samspil med kommuner, universiteter og interesseorganisationer om udvikling og implementering af ReVUS. Både i den indledende fase, hvor de væsentligste udfordringer og målbilleder defineres og i de efterfølgende faser med formel høring og beslutning. Der er således løbende involvering af kommunerne gennem drøftelser i KKR-systemet, og der er planlagt "high level"-workshops for det administrative niveau i efteråret. Anbefalinger til ReVUS 2.0 fra Vækstforums parter Vækstforums erfaringer fra arbejdet med regional erhvervsudvikling er vigtige at få med i det videre arbejde med den kommende ReVUS. Parterne opfordres derfor til at bidrage med erfaringer, forslag og anbefalinger til det videre arbejde med strategien. Se bilag 2 for en kort status på den eksisterende ReVUS "Copenhagen - hele Danmarks hovedstad". Til Vækstforums orientering har kommunerne via KKR Hovedstaden anbefalet en række bærende principper for ReVUS 2.0: 1. Greater Copenhagen som omdrejningspunkt 2. Få fokuserede temaer og indsatser 3. Decentral effekt 4. Langsigtede investeringsplaner 5. Tidlig inddragelse af relevante netværk. Fristen for indsendelse af skriftlige forslag og anbefalinger til ReVUS 2.0 er fredag den 13. oktober 2017 til Vækstforumsekretariatet. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end de i sagens henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end de i sagens henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Fristen for indsendelse af skriftlige forslag og anbefalinger til den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS 2.0) er fredag den 13. oktober 2017 til vækstforumsekretariatet. Primo 2018 igangsættes en proces med Vækstforum og regionsrådet omkring udarbejdelsen af ReVUS 2.0. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 15 af 30

16 BILAGSFORTEGNELSE 1. Proces for udarbejdelse af ReVUS 2. Status på ReVUS Side 16 af 30

17 7. DRØFTELSESSAG - GREATER COPENHAGEN HANDLINGSPLAN 2018 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I Greater Copenhagen er udarbejdelsen af en ny handlingsplan for 2018 gået i gang. Handlingsplanen har til formål at konkretisere og eksekvere på Greater Copenhagens fire politiske udpegede strategiområder: Infrastruktur og mobilitet Markedsføring af styrkepositioner Tiltrækning af virksomheder, kapital, turister og talent Én integrerad tilväkstregion (sammenhængende arbejdsmarked) Greater Copenhagen- bestyrelsen har efterspurgt, at der i højere grad skal sikres en bedre involvering af kommuner, vækstfora og andre aktører i udviklingen af Handlingsplan Det skal bidrage til at bringe Greater Copenhagen nærmere visionen om én fælles metropolregion og målet om øget vækst og beskæftigelse. Vækstforum er en central spiller og en vigtig samarbejdspartner i forhold til at omsætte Greater Copenhagen-dagsordenen til konkrete initiativer og projekter, der kan styrke erhvervsudviklingen i retningen af én fælles metropolregion. Vækstforum opfordres derfor til at komme med forslag til initiativer og projekter, der skal indgå i Greater Copenhagen Handlingsplan INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum: drøfter hvordan Vækstforum ønsker at omsætte GC-visionen til konkrete initiativer og projekter kommer med forslag og anbefalinger til, hvor Greater Copenhagen indsatserne særligt bør fokuseres i 2018 POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Greater Copenhagen blev etableret den 1. januar 2016 med formålet at øge vækst og jobskabelse i hele metropolregionen gennem mere samling indadtil og ved bedre branding udadtil. Greater Copenhagensamarbejdet har siden vist potentiale og opnået politiske og konkrete resultater inden for bl.a. international markedsføring og på infrastrukturområdet. Gennem de foreløbige Greater Copenhagen-handlingsplaner er det bl.a. lykkedes, at: Få vedtaget et fælles Trafikcharter, så Greater Copenhagen har et fælles udgangspunkt i forhandlinger om infrastrukturinvesteringer med nationale og europæiske beslutningstagere. Få etableret en digital markedsføringsplatform og finansielt set-up til kampagneaktiviteter, så Greater Copenhagen kan markedsføre sig internationalt. Få tiltrukket talenter til stillinger inden for vækstbrancher som Gaming og Fin-tech. Få markedsført Greater Copenhagen som attraktiv metropol for fremtidig placering af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Få etableret en fælles Greater Copenhagen-modtageservice, One Point Entry, for udenlandske studie- og delegationsbesøg til hele metropolen. Status og resultater for Greater Copenhagen Handlingsplan 2017 er vedlagt som bilag. Anbefalinger til Handlingsplan 2018 fra Vækstforums parter Vækstforums erfaringer og viden om de regionale styrkepositioner og udfordringer er vigtige at få med Side 17 af 30

18 ind i den kommende handlingsplan. Målet er, at der skabes et bredt ejerskab til handlingsplanen og få de mange parter i Greater Copenhagen til at tage ansvar for udmøntningen af Greater Copenhagen-visionen. Handlingsplan 2018 vil få et justeret fokus herunder foreslås det, at handlingsplanen bl.a. skal indeholde ét samlet signaturprojekt, der skal rumme et stort potentiale for vækst og beskæftigelse, adressere væsentlige udfordringer og medvirke til at profilere samarbejdet herunder de konkrete resultater. Der arbejdes på administrativt niveau med følgende opbygning af Handlingsplan 2018: Greater Copenhagens vision: Greater Copenhagen is the epicentre of sustainable growth and quality of life offering an agile, collaborative and accessible metropolis - where people and businesses can unleash their potential De fire politiske udpegede strategiområder for Greater Copenhagen: Infrastruktur og mobilitet Markedsføring af styrkepositioner Tiltrækning af virksomheder, kapital, turister og talent Én integrerad tilväkstregion (sammenhængende arbejdsmarked) Ét samlet signaturprojekt Status Resultater Vækstforum opfordres især til at komme med få og konkrete forslag til initiativer eller projekter inden for de fire strategiske fokusområder. Fristen for indsendelse af skriftlige forslag og anbefalinger til Handlingsplan 2018 til vækstforumsekretariatet er den 16. oktober KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingspunkterne godkendes, at der arbejdes videre med Handlingsplan 2018 RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Udover inddragelse af Vækstforum Hovedstaden planlægges involvering af Vækstforum Sjælland, Forsknings- og Innovationsrådet i Skåne, KKU (Kommune- og Kontaktudvalget i Region Hovedstaden), KKR (Kommunekontaktråd) Hovedstaden, KKR Sjælland, erhvervs- og vækstudvalget samt andre relevante samarbejdspartnere og aktører. Erhvervs-og vækstudvalget (3 sep. 2017) Vækstforum Sjælland (11. sep. 2017) Forsknings- og innovationsrådet i Skåne (28 sep. 2017) Greater-Day arrangement for de kommunale erhvervschefer (6 okt. 2017) Skånsk Klustermöte (9 okt. 2017) KKR Hovedstaden (10 okt. 2017) KKR Sjælland (11 okt. 2017) Den administrative proces med at samle og sortere i input kommer til at foregå frem til ultimo oktober. Handlingsplanen skal være færdig til Greater Copenhagen bestyrelsens godkendelse den 6. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj Side 18 af 30

19 JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Status på Greater Copenhagen-initiativer - første halvår af 2017 Side 19 af 30

20 8. BESLUTNINGSSAG - SMART VÆKST-BEVILLINGER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum besluttede på sit møde den 14. september 2016 at gennemføre en tematiseret ansøgningsrunde for smart vækst. Med udgangspunkt i Vækstforums drøftelser blev det besluttet, at ansøgningsrunden skulle sætte fokus på styrkelse af digitale kompetencer, smart udnyttelse af data, smarte byløsninger og ressourceffektivet som vækstdrivere inden for smart vækst. I ansøgningsrunden blev der afsat op til ca. 16 mio. kr. til projekter fra EU's Strukturfonde og op til 30 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler fra budget Fristen var den 15. marts Vækstforum behandlede på mødet den 20. juni 2017 seks ansøgninger vedrørende smart vækst, hvoraf fem blev godkendt. Behandlingen af ydeligere to ansøgninger blev udskudt grundet behov for væsentlige justeringer. I de to ansøgninger fra hhv. Gate 21 og CLEAN var der et vist overlap i indholdet. Derfor bad sekretariatet de to ansøgere om at forsøge at udarbejde én fælles ansøgning. Arbejdet hermed er pågået henover sommeren. Desværre er resultatet ikke én ansøgning, men to justerede ansøgninger. Disse forelægges nu Vækstforum til behandling. Bevillingssagerne vedrører erhvervsudviklingsmidlerne, der tages fra budget Det strategiske grundlag for godkendelse af ansøgningerne er den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), som blev godkendt i oktober INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum 1. Greater Copenhagen Smart City Labs (SMART LABS) Ansøger: Gate 21 indstiller til regionsrådet, at der bevilges kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler. Det ansøgte beløb er reduceret med kr. 2. Smart Greater Copenhagen Community Ansøger: CLEAN indstilles til afslag. POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Sagsbehandlingen af ansøgninger foregår i vækstforumssekretariatet. Indledningsvis foretages den første screening og dialog med ansøgerne. Herefter rådgives ansøgere om krav i forhold til ReVUS. Projekter, der således opfylder formalia, og som falder ind under de relevante indsatsområder under ReVUS, forelægges rådgivningsgruppen til drøftelse. Rådgivningsgruppen er med til at vurdere ansøgningerne, men har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder de endelige indstillinger til Vækstforum. Der er vedlagt konklusioner fra drøftelse og høring i rådgivningsgruppen, jvf. bilag. Vækstforumsekretariatets indstillinger om tilsagn eller afslag er formuleret på baggrund af de fem tildelingskriterier, som Vækstforum Hovedstaden godkendte på sit møde den 24. august 2015: bidrag til realisering af den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) vækst og/eller jobskabelse samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer projektstørrelse og levedygtighed Side 20 af 30

21 regionale løsninger på regionale udfordringer Sekretariatet indstiller denne gang én ansøgning til tilsagn i Vækstforum. Samlet set giver det en disponering af erhvervsudviklingsmidlerne på 8,2 mio. kr. af 2017-midlerne. Der er ikke ansøgt om strukturfondsmidler. Se i øvrigt tabel nedenfor for økonomisk overblik over de regionale erhvervsudviklingsmidler. Regionale erhvervsudviklingsmidler Tidligere indstillet Regionale midler CopCap-projekter Design Society Smart vækst ansøgninger inklusion og smart vækst Rest 2017, mio. kr resultatkontrakt resultatkontrakt den 26. september ansøgningsrunder i ,20* 8,85 5,0 24,81 8,24 2,88** * I budgetforhandlinger for 2017 er der blevet skåret 1,8 mio. kr. i de regionale erhvervsudviklingsmidler. ** inkl. tilbageløbsmidler på 1,6 mio. kr. fra nationalt strukturfondsprojekt "Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder". KORT OVERSIGT OVER PROJEKTER TIL INDSTILLING OM TILSAGN ELLER AFSLAG 1. Greater Copenhagen Smart City Labs (SMART LABS) Ansøger: Gate 21 Formål: Projektets overordnede formål er at gøre Greater Copenhagen til en af verdens førende regioner, når det gælder udvikling og implementering af Smart City løsninger med smart vækst, erhvervsudvikling og jobskabelse til følge. Med udgangspunkt i 4 allerede etablerede living labs i regionen skal der opbygges samarbejdsstrukturer og modeller for håndtering af data og involvering af virksomheder og kommuner, der skaber værdi i form af vækst hos virksomhederne og effektivisering hos kommunerne. SMART LABS vil sikre, at de eksisterende living labs bliver en understøttende infrastruktur, hvor virksomhederne, forskningsinstitutioner og kommuner til stadighed udvikler, demonstrerer, opsamler viden om og sætter dagsordenen for fremtidens smarte by-løsninger. Indsatsen skal bruges til at brande regionen som globalt center for smart city udvikling. Projektet har fokus på at skabe et stærkt strategisk ophæng og en kommunikativ platform på den allerede etablerede besøgstjeneste One Point Entry, så virksomheder og kommuner får det optimale udbytte af de mange delegationer, der kommer til regionen hvert år. Samlet budget: kr. Ansøgt beløb: kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatets indstilling: kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Begrundelse: Projektet adresser en vigtig dagsorden ved at styrke samarbejdet på tværs mellem living labs i regionen og i Greater Copenhagen. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet mellem projektets partnere som planlagt også udbredes til øvrige living labs og kommuner i Greater Copenhagen. GATE 21 s ansøgning har en stærk partnerkreds og relevante interessetilkendegivelser. Budgettilskuddet reduceres med kr. da visse aktiviteter kan gennemføres uden regionalt tilskud. På den baggrund indstiller sekretariatet ansøgningen til tilsagn, dog med reduceret tilskud i forhold til det ansøgte beløb. 2. Smart Greater Copenhagen Community Ansøger: CLEAN Formål: Formålet med projektet er at etablere et community for aktører i Greater Copenhagen, der arbejder med intelligente og digitale byløsninger, som kan understøtte og accelerere inddragelsen af virksomheder i løsningen af regionale udfordringer inden for bl.a. klimatilpasning, trængsels- og støjproblemer, effektiv udnyttelse af energinettet og CO2-reduktion. Som udgangspunkt igangsættes fem tematiserede arbejdsgrupper inden for hhv. living labs, innovation, virksomhedsforløb, forskning/fou og internationalisering. Herudover igangsættes én community driver referencegruppe, som skal understøtte og drive udviklingen af konkrete virksomhedsrettede initiativer. Samlet budget: kr. Ansøgt beløb: kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatets indstilling: Indstilles til afslag. Begrundelse: Projektet adresserer en vigtig dagsorden i forhold til at skabe overblik og kendskab til Side 21 af 30

22 samarbejdsmulighederne inden for smart city-området. Det vurderes dog, at de forventede resultater og effekter er svage og usikre i forhold til en investering på 2,2 mio. kr. En række relevante aktører har afgivet interesseerklæringer til projektet, men der mangler opbakning fra GATE 21 og Solution Lab. CLEAN har garanteret for projektets økonomi og den nødvendige egenfinansiering på 25 % af projektets udgifter, da det ikke inden forelæggelse for Vækstforum var muligt at sandsynliggøre projektets finansiering med forpligtende partnererklæringer. Aktiviteterne, organiseringen og finansieringen vurderes ikke tilstrækkelig gennemarbejdede til, at projektet kan gives et tilsagn. Det indstilles derfor til afslag. KONSEKVENSER Ved indstilling af projekterne til godkendelse udmøntes regionale erhvervsudviklingsmidler for 2017 vedrørende ansøgningsrunden for smart vækst. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. oktober 2017 og regionsrådet den 24. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER , BILAGSFORTEGNELSE 1. Referat rådgivningsgruppemøde GATE CLEAN Side 22 af 30

23 9. ORIENTERINGSSAG - RESULTATER FRA VÆKSTBAROMETRET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE En lovpligtig opgave, vækstforaene har, er at overvåge regionale og lokale vækstvilkår. Det værktøj, Region Hovedstaden anvender, er Vækstbarometret, som tager pulsen på tendenser i erhvervslivet i hovedstadsregionen. I analysen spørger regionen ca. 800 virksomheder om deres forventninger til bl.a. vækst, beskæftigelse og konjunkturer, suppleret med spørgsmål, der skifter fra gang til gang. Analysen gennemføres to gange årligt. Den blev gennemført første gang i foråret Femte runde af vækstbarometret er nu blevet gennemført. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum tager orientering om resultater fra Vækstbarometrets 5. runde til efterretning. POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Vækstforum Hovedstadens Vækstbarometer tager temperaturen på virksomhederne i regionen. Undersøgelsen gentages hvert halve år, med både faste og skiftende spørgsmål. Der spørges hver gang ind til virksomhedernes forventninger til arbejdskraft og konjunkturer. Vækstbarometeret danner grundlag for politiske prioriteringer og handlinger i forhold til fx erhvervsfremmeinitiativer og skal inspirere til at løfte særlige regionale dagsordener. Denne gang har spørgsmålene omhandlet konjunkturer, arbejdskraft, opkvalificering, digitalisering og big data. Nedenfor ses emner og et kort resumé af de vigtigste konklusioner inden for hvert emne: Konjunkturer 6 ud af 10 virksomheder forventer større omsætning i 2017 end i En ud af tre virksomheder forventer at få flere ansatte i 2017 end i 2016 og kun 11% forventer færre ansatte. Arbejdskraft Efterspørgslen efter arbejdskraft er fortsat stor i hovedstadsregionen. Over halvdelen af virksomhederne har problemer med at skaffe arbejdskraft, og mere end hver femte virksomhed i Region Hovedstaden har i høj grad har haft svært ved at finde den arbejdskraft, den har brug for. Det er særligt bygge- og anlægsbranchen,der har haft størst problemer med at skaffe arbejdskraft (47% af virksomhederne har angivet, at de i høj grad har problemer med at skaffe arbejdskraft. Big data Halvdelen af virksomhederne kender til internetportaler med offentlig adgang til data. Flest virksomheder inden for finansiering og forsikring anvender offentlige data. Der er stor variation i modenheden mellem brancher ift. at anvende tilgængelige data. Visse brancher som forsikring, ejendomshandel og kommunikation, som allerede benytter åbne data i større omfang. I andre brancher har åbne data ikke i samme grad fundet indpas endnu, hvor det i nogle tilfælde kan forklares med, at man endnu ikke har fået udviklet de gode use cases og forretningsmodeller. Flest inden for offentlig administration, undervisning og sundhed har delt data. Her er de offentlige organisationer på forkant med at dele eller sælge data. Opkvalificering Kompetencer inden for IT og digitalisering er de vigtigste for de faglærte og ufaglærte i fremtiden. Side 23 af 30

24 To ud af tre virksomheder har en strategi for at sikre kvalificeret arbejdskraft. En ud af fire kan løse deres rekrutteringsproblemer ved at efteruddanne. Digitalisering Over halvdelen af virksomhederne har de seneste to år investeret i digitale teknologier. To ud af tre virksomheder forventer inden for de næste to år at investere i digitalisering. Tre ud af fire virksomheder vurderer, at digitale teknologier har stor betydning for virksomheden. Resultaterne for opkvalificering og digitalisering afventer offentliggørelse, da der pt. er en indsats i gang i forhold til at anvende resultaterne strategisk i pressen. Vækstbarometret i pressen Den 14. juli 2017 bragte JP Finans en historie om mangel på kvalificeret arbejdskraft ud fra Vækstbarometrets tal. DR's P4 bragte den 14. september 2017 en historie, som handler om en generationskløft blandt de faglærte, som udfordrer virksomhederne i Region Hovedstadens muligheder for at sikre, at der er tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft i fremtiden og dermed kan sikre vækst fremadrettet. I indslaget anvendtes en case fra Vækstbarometret: Murermester Martin Meulengracht, Dennis Meulengracht ApS, oplever, at det bliver sværere og sværere at rekruttere murere, fordi flere og flere går på pension, og der er ikke lige så mange unge, der kommer ind. Op til valget til regionsrådet den 21. november 2017 er der spærretid i forhold til at gå ud med nyheder og politiske udmeldinger. Det betyder, at der ikke udkommer nogen vækstbarometerundersøgelse i andet halvår I forhold til den fremadrettede strategiske indsats vil Vækstbarometret bl.a. indgå i overvejelserne om udbud af ansøgningsrunder. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end de i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt ud over den i sagen henviste og gennemførte. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Ingen videre end den i sagen beskrevne. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 24 af 30

25 10. FORMANDSMEDDELELSER HØRINGSSVAR TIL BEKENDTGØRELSE NYE LUFTHAVNSTAKSTER Regionsrådsformand og formand for Vækstforum Sophie Hæstorp Andersen har på vegne af Vækstforum Hovedstadens formandskab den 11. september 2017 fremsendt et høringssvar til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vedr. bekendtgørelse om betaling for benyttelse af lufthavne (lufthavnstakster). I høringsvaret blev der udtrykt bekymring for, om det fremlagte udkast til bekendtgørelse vil påvirke Københavns Lufthavn og andre danske lufthavne negativt. Vækstforum Hovedstaden opfordrede til, at de mulige konsekvenser af ændringerne undersøges nøje, og at der gennemføres en åben dialog med bl.a. lufthavnene, luftfartsselskaber og andre væsentlige aktører for at sikre, at Danmark står bedst muligt i den hårde globale konkurrence om at tiltrække flyruter og udvikle luftfarten i Danmark. VÆKSTFORUM SJÆLLAND HAR GODKENDT SAMARBEJDSAFTALE MED VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN Samarbejdsaftalen med Vækstforum Sjælland, som blev godkendt møde i Vækstforum den 20. juni, er nu også godkendt af Vækstforum Sjællands på møde den 11. september. Samarbejdsaftalen er en styrkelse af det samarbejde, der er i Greater Copenhagen. Formålet med samarbejdsaftalen er at styrke koordineringen af vækst- og udviklingsindsatsen bedre mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Endvidere er der lagt op til et samarbejde om de nye regionale vækst- og udviklingsstrategier for TILBAGEBETALING AF PROJEKTMIDLER VÆKSTPROGRAM FOR SMÅ OG MELLEMSTORE PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER Det tværregionale strukturfondsprojekt (finansieret af de nationale strukturfondsmidler), som blev godkendt af Vækstforum den 29. september 2014, har til formål at tilbyde små og mellemstore produktionsvirksomheder uvildig specialiseret rådgivning mhp. at realisere virksomhedernes vækstpotentiale. De første resultater fra rekrutteringen har vist, at der er alt for få irksomheder, der vil deltage i forløbet. Det betyder, at målet om deltagende virksomheder ikke kan nås. Samtidigt har det vist sig, at målgruppen er betydeligt mindre end først forudsat antaget. I stedet for virksomheder forventes i alt 415 virksomheder at deltage. Budgettet er blevet tilrettet i overensstemmelse hermed, hvilket for Region Hovedstaden har medført en tilbagebetaling af midler på ca. 1,6 mio. af de i alt 3 mio. kr. i medfinansiering i løbet af HOVEDSTADENS DELTAGELSE I LANDSDÆKKENDE TURISMEKOMPTENCESPROJEKT Vækstforum Hovedstaden godkendte på mødet den 13. maj 2016 en bevilling til det landsdækkende turismekompetenceprojekt Danske Turismekompetencer under ledelse af Dansk Kyst- og Naturturisme. Godkendelsen var under forudsætning af, at alle øvrige vækstfora også godkendte det tværregionale projekt og finansieringen heraf. På mødet den 14. marts blev Vækstforum orienteret om, at Hovedstaden midlertidigt er trådt ud af projektet med mulighed for at træde ind senest den 1. april 2017, umiddelbart efter forventet stillingtagen i Vækstforum Sjælland. Vækstforum Sjælland har endnu ikke taget stilling til projektet, og forventningen er nu, at det først kan blive i maj Forsinkelsen skyldes fortsat uklarhed om antallet af sjællandske virksomheder, som kan indgå i projektet. Eftersom den aftalte tidsfrist for Hovedstadens deltagelse er overskredet, har administrationen meddelt Dansk Kyst- og Naturturisme samt de øvrige regioner, at Hovedstaden er ude af projektet. Tidsfristen var koordineret i forhold til Hovedstadens regionale medfinansiering (op til 1,5 mio. kr.), som var en omprioritering af midler bevilget til kompetenceudvikling i resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen i perioden /18. Administrationen er nu i dialog med Wonderful Copenhagen om disponering af midlerne til kompetenceudvikling i regi af resultatkontrakten. Vækstforum Sjællands manglende stillingtagen har betydet, at det samlede ansøgte projekt ikke er godkendt af Erhvervsstyrelsen og dermed startet op. De tre vestdanske regioner har efter aftale med regionerne og Dansk Kyst- og Naturturisme igangsat projektet i Vestdanmark. Side 25 af 30

26 KOMMUNIKATION OG PRESSE Grønne partnerskaber: Cirkulær økonomi skal ud i mindre virksomheder De store virksomheder er godt i gang: Arla udvikler højproteinprodukter skabt af valle, der ellers ville være blevet kasseret, og Carlsberg udvikler en nedbrydelig ølflaske. For bare at nævne to konkrete eksempler. Cirkulær forretningsudvikling kan være god business. Men den kommer ikke af sig selv. Slet ikke ude hos de helt almindelige små og mellemstore virksomheder, som i det daglige først og fremmest fokuserer på drift. Derfor har vi fire råd til, hvordan regeringen kan få den cirkulære økonomi ud over rampen til de små og mellemstore virksomheder. Indlæg af Per Møller, Dansk SymbioseCenter og Line Bech, Gate 21 på Altinget.dk, den 20. juni 2017 Regeringen og Vækstforum Hovedstaden indgår vækstpartnerskabsaftale Regeringen og Vækstforum Hovedstaden har indgået en ny vækstpartnerskabsaftale. Med aftalen iværksættes et samarbejde om fremtidsperspektiverne for erhvervsudviklingen i Region Hovedstaden. Parterne er enige om at udvikle metropolregionen gennem fokus på fremtidens kompetencer og ved at skabe bedre vilkår for life science-virksomheder og design- og modevirksomheder. Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet, den 28. juni Regeringen og Vækstforum Hovedstaden har indgået en partnerskabsaftale Regeringen og Vækstforum Hovedstaden har indgået en partnerskabsaftale, der skal skabe vækst og nye arbejdspladser. Konkret er parterne blevet enige om at udvikle regionen gennem fokus på fremtidige kompetencer og ved at skabe bedre vilkår for blandt andet design- og modevirksomheder. DR P4 København, den 29. juni Store planer: Talende skraldespande og intelligente lygtepæle SMART BY: Høje-Taastrup sætter nu større fokus på, hvordan man kan bruge ny teknologi og digitalisering til at gøre kommunen endnu smartere, grønnere og bedre at bo i. "Her kan nye og smarte teknologier komme til at spille en væsentlig rolle inden for eksempelvis energiforbrug, energiforsyning, affaldshåndtering, person- og godstransport og meget andet. Det er en af grundene til, at vi er med i Klar til Smart Vækst. Vi ønsker at sikre, at vi udvikler den bedste by for vores borgere og virksomheder" fortæller borgmester Michael Ziegler. Dagbladet Roskilde, den 3. juli 2017 Ny teknologi skal skabe smartere byer Gladsaxe Kommune med til at sætte fokus på ny løsninger. Der er mange eksempler på, hvordan nye teknologier kan skabe en renere, tryggere og mere bæredygtig by. Med projektet Klar til Smart Vækst sætter Gladsaxe Kommune, sammen med 21 andre kommuner i Region Sjælland og Hovedstadsregionen, fokus på, hvordan byen kan få gavn af de digitale teknologier - eller Smart Cityløsninger. Gladsaxe Bladet, den 4. juli Hovedstadens virksomheder kæmper med at finde arbejdskraft Det kniber for mange af virksomhederne i hovedstadsregionen med at finde arbejdskraft. Lidt mere end hver femte virksomhed i Region Hovedstaden har»i høj grad«haft svært ved at finde de folk, de skulle bruge, viser en ny undersøgelse. Det giver i den grad panderynker hos både regionens formand, arbejdsgivere og virksomheder JP Finans, den 14. juli Premiere på havnerundfart rundt om Kronborg Helsingør får sin helt egen havnerundfart, der kommer til at lægge fra land ved molen ved Kulturværftet, Side 26 af 30

27 sejle gæsterne rundt om Kronborg og ind i Helsingør Nordhavn. "Vi har arbejdet på det her længe, og det er utrolig dejligt nu endelig at kunne indvie Helsingørs egen havnerundfart" udtaler Jesper Schrøder, havnechef i Helsingør. Havnerundfarten, der er en del af projekt Maritim Turisme, som Helsingør, Halsnæs og Gribskov Kommune samarbejder om frem til april Helsingør Netavis, den 16. juli 2017 En stor pose penge til lokale fødevarer Spisekammer Halsnæs har sat gang i arbejdet med at danne lokale fødevareklynger sammen med Gribskov Spisekammer, efter Region Hovedstaden har bevilget penge til Fødevarefyrtårnet - et regionalt vækstudviklingsprojekt. Projektet skal bl.a. medvirke til at skabe større synergi mellem by og land i Greater Copenhagen med fokus på udvikling af arbejdspladser, vækst, madkvalitet og kulturfælleskab. "Med ReVUS-midlerne kan vi nu sætte skub i udviklingen af fødevareklynger, der på sigt kan få en gunstig indflydelse på vækst og beskæftigelse" siger Helge Friis (S), formand for Udvalget for Vækst og Erhverv i Halsnæs Kommune. Frederiksborg Amts Avis, den 19. juli Fødevareprojekt bliver til virkelighed Spisekammer Halsnæs skal samarbejde med Gribskov Spisekammer om at danne lokale fødevareklynge, efter Region Hovedstaden har bevilget penge til Fødevarefyrtårnet. Regionen har bevilget ni millioner kroner fra ReVUS-midlerne til fyrtårnsprojektet, og dertil kommer en medfinansiering fra de deltagende kommuner - herunder Halsnæs - og andre aktører. Halsnæs Avis, den 21. juli 2017 Polarskib besøger Hundested Knud Rasmussens Kivioq gæster i næste uge havnen, der kan blive skibets ny hjemsted. Besøget i Hundested er arrangeret i forbindelse med projektet om at få skibet permanent placeret i Hundested Tanken er at skibet skal fungere som udflugtsskib for private, turister, foreninger og firmaer. Og som en slags ambassadørskib for Hundested og hele Nordsjælland. Dette projekt er ét blandt fem, der har fået konsulentstøtte fra Maritim Turisme, der er et tværkommunalt projekt mellem kommunerne Halsnæs, Helsingør og Gribskov samt VisitNordsjælland. Frederiksborg Amts Avis, den 8. august millioner til uddannelsesprojekt Projektet FUEL, der skal sikre, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse, har modtaget cirka 13 millioner kroner i støtte fra EU's Socialfond og fra Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler. FUEL står for Før, Under og Efter Læringsmiljøer. Projektet fokuserer blandt andet på praktikpladsgaranti og forpligtende samarbejde mellem grundskole, erhvervsuddannelser og virksomheder. Jeg kender til flere virksomheder, som har svært ved at skaffe kvalificerede faglærte folk, og derfor er det vigtigt, at vi får endnu flere til at tage en erhvervsuddannelse. Vi skal sætte ind med en målrettet indsats, der starter allerede i grundskolen. Det er her de første frø skal sås, siger borgmester i Frederikssund Kommune, John Schmidt Andersen Frederiksborg Amts Avis, den 1. august Uddannelsesprojekt modtager 13 milioner kroner EU's Socialfond og Region Hovedstaden støtter FUEL med 13 millioner kroner med henblik på at få flere til at afslutte en erhvervsuddannelse. FUEL (Før, Under og Efter Læringsmiljøer) består af et samarbejde mellem seks partnere; Frederikssund Kommune, Frederikssund Erhverv og de fire erhvervsskoler TEC, SOPU, Esnord og Knord. Tv2 Lorry, den 23. august Twitter Side 27 af 30

28 Vækstforums twitter profil ) har 1238 følgere, som er steget lidt de sidste par måneder. Efter sommerferien er der forsøgt en mere aktiv indsats med flere tweets, særligt i forhold til flere nyheder på hjemmesiden, med efterfølgende tweet af nyhederne. Dette har resulteret i at tweetsne er blevet eksponeret mere og nået bredere ud. Side 28 af 30

29 11. BORDET RUNDT Side 29 af 30

30 12. EVENTUELT EVENTUELT Side 30 af 30

31 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Vækstforum Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 25 Evaluering af Vækstforum Hovedstaden August, 2017

32 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -2 af 25 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning og anbefalinger Styrker og forbedringstiltag... 3 Kapitel 2 Baggrund Evalueringens formål Metode og datagrundlag... 7 Kapitel 3 Vækstforum som ramme for regional udvikling og vækst Vækstforums mål og virkemåde ReVUS som strategisk ramme Ejerskab til vækstforum i de deltagende organisationer Kapitel 4 Vækstforums prioritering af regionale vækst og udviklingsmidler Om EU s strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler Vækstforums prioritering af udviklingsmidler Kapitel 5 Forberedelse og gennemførelse af møder i Vækstforum Generelt om mødeforberedelse og gennemførelse Vurdering af organisering og mødeforberedelse Kapitel 6 Opmærksomhedspunkter i den næste vækstforumperiode Vækstforums arbejdsform

33 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -3 af 25 Kapitel 1 Sammenfatning og anbefalinger 1.1 STYRKER OG FORBEDRINGSTILTAG Denne evaluering skal belyse status og fremdrift for arbejdet med at etablere Vækstforum Hovedstaden som en drivkraft for at mobilisere regionale ressourcer i fælles løsninger på regionens centrale vækstudfordringer. Vækstforum Hovedstadens indsats og arbejdsform blev senest evalueret i 2013 som afslutning på den foregående vækstforumperiode. Den tidligere evaluering pegede både på styrker og forbedringsområder ved arbejdsformen, som parterne omkring Vækstforum efterfølgende har arbejdet videre med i indeværende periode. Vækstforum Hovedstaden har i indeværende periode bl.a. haft fokus på at; Styrke det aktive medejerskab blandt regionale nøgleaktører og samarbejdspartnere til den regionale erhvervsudviklingsstrategi og de opstillede mål. Sikre at det er initiativer med stor potentiel effekt og stærkt erhvervspolitisk rationale, som forelægges og prioriteres af Vækstforum. Sikre sammenhæng mellem den regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og Vækstforums prioriteringer af konkrete initiativer og indsatser. I denne evaluering af Vækstforum Hovedstadens arbejdsform i perioden er der bl.a. fokus på at belyse, om de ovennævnte tiltag har bidraget til at styrke Vækstforums arbejdsform og sikre øget engagement, ejerskab og effekt af indsatsen. Evalueringen baserer sig dels på kvalitative interviews med et bredt udsnit af Vækstforum Hovedstadens medlemmer, rådgivningsgruppen samt vækstforumsekretariatet. Dels en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne og arbejdsgruppen, som er sammenlignelig med undersøgelsen fra Overordnet viser evalueringen, at der inden for en række områder er sket markante fremskridt siden Men resultaterne peger også på, at der fortsat er en række områder, hvor arbejdsformen kan styrkes. Evalueringen er struktureret omkring følgende hovedtemaer; Vækstforum som ramme for regional udvikling og vækst. Vækstforums prioritering af regionale vækst- og udviklingsmidler. Vækstforums arbejdsform, herunder forberedelse og gennemførelse af møder. 3

34 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -4 af 25 Det følgende giver en kort sammenfatning af evalueringens væsentligste indsigter og anbefalinger på hvert af disse områder. Vækstforum som ramme for at sikre regional udvikling og vækst Der er en generelt stor opbakning til Vækstforums rolle og funktion blandt aktørerne i og omkring Vækstforum. Omkring 90 procent af medlemmerne erklærer sig helt eller delvist enige i, at ideen med et regionalt vækstforum er fornuftig. Der er ligeledes bred enighed om, at den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) udgør et godt, strategisk grundlag for at prioritere vækstindsatsen. Evalueringen viser dog også, at der fortsat er et betydeligt rum for at styrke ejerskabet og engagement i Vækstforums arbejde. Mindre end halvdelen af de adspurgte oplever, at Vækstforums arbejde bidrager til at sætte en regional dagsorden, som har afsmittende effekt på tænkningen i egen organisation. På dette punkt har der ikke været fremskridt i forhold til den foregående Vækstforumperiode. Blandt interviewpersonerne gives flere forskellige forslag til, hvordan ejerskabet og engagementet i og omkring Vækstforums arbejde kan styrkes. Anbefalingerne knytter sig særligt til en indsats på tre områder: En særlig indsats for at styrke Vækstforum Hovedstadens eksterne kommunikation og dagsordenssættende rolle fx gennem arrangementer, analyser og andre tiltag, som bidrager til at løfte Hovedstaden/Greater Copenhagens vækstudfordringer højere op på vækstdagsordenen. Afsætte en mindre pulje af midler som Vækstforum Hovedstaden kan anvende til igangsættelse af analyser, fx om Hovedstadens vækstpotentialer og - udfordringer, styrkepositioner, nye trends og teknologier, mv. Styrke Vækstforum Hovedstadens udadvendte rolle og samspillet med nationale og kommunale strategier og indsatser, herunder fortsætte arbejdet omkring Greater Copenhagen og styrke samarbejdet med Danmarks Vækstråd. Vækstforums prioritering af regionale vækst- og udviklingsmidler En vigtig opgave for Vækstforum Hovedstaden består i at overvåge de regionale vækstvilkår og prioritere konkrete initiativer, som adresserer kritiske vækstudfordringer. For denne del af Vækstforums arbejde kan der spores en markant fremgang i andelen af positive vurderinger. Omkring 95 procent af de adspurgte medlemmer erklærer sig enige i, at der er god sammenhæng mellem Vækstforums strategiske mål, og de initiativer der prioriteres. Og knap 80 procent erklærer sig enige i, at der sker en effektiv opfølgning på initiativernes fremdrift. Det er næsten en fordobling i andelen af positive svar i forhold til foregående periode. Der er også klare fremskridt at spore, når der spørges til, om initiativudviklingen sikrer, at det er initiativer med stor effekt, der forelægges Vækstforum. Stigningen i de overvejende positive svar er bl.a. et resultat af en mere tematiseret ansøgningsproces, og at Vækstforum har prioriteret større, mere slagkraftige initiativer. 4

35 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -5 af 25 Det er dog stadig kun omkring halvdelen af medlemmerne som er enige i, at det er de initiativer med størst mulig effekt, der forelægges Vækstforum. Det blandede resultat dækker over, at en del medlemmer oplever, at mulighederne for at støtte nye typer af projekter med stor potentiel effekt, men også en højere grad af risiko, herunder projekter fra nye erhvervsfremmeaktører, er blevet begrænsede. Blandt interviewpersonerne peges på følgende konkrete tiltag til en styrket udmøntning af strukturfonds- og regionale udviklingsmidler. At Vækstforum i højere grad formulerer konkrete vækstudfordringer som ansøgerne skal give svar og løsninger på, herunder at videngrundlaget omkring regionens kritiske vækstbarrierer styrkes. At der reserveres en mindre pulje af de regionale udviklingsmidler til igangsættelse og afprøvning af mere nyskabende og mere risikofyldte projektet med stor potentiel effekt. At etablere klarere kriterier for længde og format på ansøgninger og hårdere frasortering af ansøgninger, hvis ikke formalia overholdes. Mødeform og mødemateriale Der er en høj grad af tilfredshed med det mødeforberede arbejde og materialet til Vækstforum. Og graden af tilfredshed har været stigende. Således erklærer 90 procent af medlemmerne sig helt eller delvist enige i, at det mødeforbedrede arbejde er af høj kvalitet. Der er også en stigende andel som vurderer, at der på møderne er god balance mellem strategiske drøftelser og mere konkret sagsbehandling. Samtidig er der også en stigende andel af medlemmerne i Vækstforum som mener, at effekten af Vækstforums arbejde kunne øges ved at udvikle ændrede mødeformer med bedre mulighed for at drøfte regionale udfordringer, relevante virkemidler mv. Konkrete forslag til styrkede mødeformer er bl.a. at; Reservere enkelte vækstforummøder til drøftelse af særlige mærkesager, konkretisere vækstudfordringer og drøfte, hvilke virkemidler der er mest relevante at bringe i spil. Fortsætte indsatsen for at styrke sammenhængskraften i Vækstforum Hovedstaden, bl.a. ved øget brug af workshops, studieture, innovative mødeformater og netværksaktiviteter mellem møderne, mv. 5

36 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -6 af 25 Kapitel 2 Baggrund 2.1 EVALUERINGENS FORMÅL Siden Strukturreformen i 2007 har de regionale vækstfora haft en vigtig funktion som omdrejningspunkt for at prioritere og igangsætte initiativer, der adresserer regionale vækstudfordringer og skabe et bredt ejerskab til vækstindsatsen fra virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder i regionen. Vækstforum Hovedstaden har, i de ti år der er gået, arbejdet systematisk med at udvikle en engagerende og inddragende arbejdsform. Vækstforum Hovedstadens indsats og arbejdsform blev senest evalueret i 2013 ved afslutningen af den sidste vækstforumperiode 1. Evalueringen pegede både på styrker og forbedringsområder ved arbejdsformen, som parterne omkring Vækstforum efterfølgende har arbejdet videre med i indeværende periode. Vækstforum Hovedstaden har siden bl.a. haft fokus på at; Styrke det aktive medejerskab blandt regionale nøgleaktører og samarbejdspartnere til den regionale erhvervsudviklingsstrategi og de opstillede mål. Sikre at det er initiativer med stor potentiel effekt og stærkt erhvervspolitisk rationale, som forelægges og prioriteres af Vækstforum. Sikre sammenhæng mellem den regionale vækst- og udviklingsstrategi (REVUS) og Vækstforums prioriteringer af konkrete initiativer og indsatser. Erfaringsopsamling og læring om styrker og udfordringer er et vigtigt led i at styrke Vækstforums værdiskabelse, og sikre at det vedbliver at være attraktivt at sidde med om bordet for nøgleaktører med aktier i den regionale vækst og udvikling. Formålet med denne evaluering er belyse, hvilke elementer i arbejdsformen det nuværende Vækstforum vurderer som styrker og udfordringer ved Vækstforums arbejdsform og organisering i perioden Erfaringerne skal opsamles og dokumenteres med henblik på, at Vækstforum sekretariatet og det kommende Vækstforum kan bygge videre på de elementer, der har fungeret godt, og adressere relevante forbedringsområder. Et vigtigt element i denne evaluering er også at belyse, i hvilket omfang de forbedringsområder, der blev identificeret i den tidligere evaluering, er blevet fulgt op med konkrete tiltag og om indsatsen har haft effekt som forventet. Evalueringen fokuserer således på at vurdere; 1 IRIS Group (2013): Evaluering af Vækstforum Hovedstadens virke

37 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -7 af 25 Vækstforums arbejde med strategiudvikling og sikring af ejerskab blandt vigtige regionale interessenter i den fælles vækstindsats, herunder belyse erfaringerne med ReVUS som ramme for Vækstforums prioritering af de regionale udviklingsmidler. Vækstforums arbejde med initiativudvikling, herunder arbejdsformens betydning i forhold til at inddrage og engagere vigtige aktører. Vækstforums organisering, mødeformater og medlemmernes oplevelse af kvaliteten af sekretariatsbetjeningen og det materiale der danner udgangspunkt for møderne. 2.2 METODE OG DATAGRUNDLAG Grundlaget for evalueringen baserer sig på data fra følgende aktiviteter; Desk research af relevant materiale: Der er lavet en grundig desk research af relevant materiale som fx ReVUS, mødemateriale fra vækstforummøder, materiale fra ansøgningsrunder, etc. Kvalitative interview: Der er gennemført kvalitative interview med ca. halvdelen af medlemmerne i Vækstforum med repræsentanter fra sekretariatet og fra rådgivningsgruppen. Spørgeskemaundersøgelse: Der er gennemført en bredt dækkende spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige medlemmer af Vækstforum og repræsentanter i arbejdsgruppen til Vækstforum. Endvidere trækkes på resultaterne fra en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt medlemmer af Vækstforum og arbejdsgruppen i

38 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -8 af 25 Kapitel 3 Vækstforum som ramme for regional udvikling og vækst 3.1 VÆKSTFORUMS MÅL OG VIRKEMÅDE Vækstforum spiller en vigtig rolle som et regionalt knudepunkt, der samler virksomheder, uddannelsesinstitutioner, myndigheder og organisationer i arbejdet med at løse centrale vækstudfordringer på regionalt niveau. De regionale vækstfora har bl.a. ansvar for at overvåge vækstvilkårene i de danske regioner og prioritere vækstskabende initiativer. De regionale vækstfora spiller således en central rolle for at adressere vækstudfordringer, der går på tværs af kommunerne og samle erhvervspolitiske aktører om fælles løsninger, der kan øge regionens bidrag til Danmarks samlede vækst og værdiskabelse, jf. figur 3.1. Figur 3.1. Vækstforums rolle i erhvervsfremmesystemet Danmarks Vækstråd Erhvervsministeriet Regioner Regionale vækstfora Kommuner Note: De stiplede ringe illustrerer de regionale vækstfora. Der er ét vækstforum i hver region bortset fra Hovedstadsregionen, som har to (et for hhv. Bornholm og øvrige del af Hovedstadsregionen). Kilde: IRIS Group. Vækstforum udfylder en vigtig nøglerolle i rummet mellem den nationale og den lokale erhvervs- og vækstindsats. Vækstforum har følgende hovedopgaver ifølge lov om erhvervsfremme: 8

39 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -9 af 25 Udarbejde bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der sætter fokus på regionale vækstudfordringer og indkredser områder, hvor der er potentiale for at styrke de regionale vækstvilkår. Udvikle konkrete tiltag, som vækstfora vil iværksætte som opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Analysere og overvågede regionale vækstvilkår med henblik på at sikre, at strategier og indsatser hviler på et solidt, faktabaseret videngrundlag. Inden for den regionale vækst- og udviklingsstrategi at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale udviklingsaktiviteter til regionen og til staten om tilskud fra EU's strukturfondsmidler. Både spørgeskemaundersøgelsen og de interview, der danner grundlag for evalueringsarbejdet, viser, at der er bred opbakning til Vækstforums rolle og funktion blandt de aktører, som er involveret i arbejdet, jf. figur 3.2. Figur 3.2. Vurdering af ideen med et regionalt vækstforum i region Hovedstaden 100% 80% 60% 40% 20% 0% Ideen med et regionalt Vækstforum er grundlæggende fornuftig. Vækstforum varetager ansvarsområder og opgaver, der er vigtige for Hovedstadsregionens vækst og erhvervsudvikling Kilde: IRIS Group. Spørgeskema blandt medlemmer af Vækstforum og den administrative arbejdsgruppe. Tæt ved 90 procent af de adspurgte medlemmerne af Vækstforum og arbejdsgruppen er helt eller delvist enige i, at ideen med et regionalt vækstforum er fornuftig. Og en næsten tilsvarende høj andel vurderer, at Vækstforum varetager opgaver, der er vigtige for Region Hovedstadens vækst og erhvervsudvikling. Det fremgår, at andelen af medlemmer som vurderer, at Vækstform er et relevant forum, er på samme høje niveau som i den tidligere vækstforumperiode. Interviewene med udvalgte vækstforummedlemmer bekræfter, at der overordnet er bred opbakning til ideen med Vækstforum, men der er også medlemmer, som giver udtryk for kritiske synspunkter. 9

40 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -10 af 25 Et kritikpunkt, som nævnes af flere, går på, at Vækstforum Hovedstaden samlet set er for stort et administrativt og personmæssigt set-up, hvis hovedopgaven alene er at vurdere, prioritere og indstille ansøgninger til de regionale midler og strukturfondsmidler. Det er derfor centralt, at der udvikles en arbejdsform, hvor der er bedre rum for at rejse vigtige strategiske drøftelser. Samtidig skal mindre væsentlige beslutninger i højere grad kunne klares mellem møderne, uden at alle medlemmer af Vækstforum nødvendigvis bliver involveret. Det er vigtigt i den forbindelse at være opmærksom på, at denne kritik er forsøgt imødekommet ved at give Formandskabet mandat til at træffe beslutning i en række sager også imellem møderne. 3.2 REVUS SOM STRATEGISK RAMME I følge Lov om erhvervsfremme og regional udvikling skal de regionale vækstfora give indspil til de vækstrettede dele af den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (ReVUS), der også skal fungere som den strategiske ramme for Vækstforums prioriteringer. Det er en væsentlig ændring i forhold til foregående vækstforumperioder, hvor Vækstforum tidligere har udarbejdet en selvstændig erhvervs- og vækststrategi. Denne ændring i loven bunder bl.a. i et ønske om at sikre stærkere sammenhæng i det strategiske grundlag for hhv. Regionens og Vækstforums erhvervs- og vækstrettede arbejde. Ændringen har bl.a. betydet, at Vækstforum Hovedstaden i højere grad er blevet inddraget og givet mulighed for at påvirke de dele af ReVUS, der handler om vækst og erhvervsudvikling. Vækstforum har bl.a. på et tidligt tidspunkt drøftet væsentlige prioriteringer og satsningsområder og givet indspil til strategiarbejdet og de erhvervs- og vækstpolitiske dele af ReVUS har været drøftet og godkendt i Vækstforum. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er udbredt tilfredshed med ReVUS som strategiskramme for Vækstforums arbejde og tilfredshed med involvering i strategiprocessen, jf. figur

41 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -11 af 25 Figur 3.3. Vurdering af ReVUS som ramme for Vækstforums arbejde 100% 80% 60% 40% 20% 0% REVUS har fokus på Hovedstadsregionens væsentligste vækstudfordringer og potentialer. REVUS udgør et godt grundlag for at prioritere den erhvervspolitiske indsats i Hovedstadsregionen Regionale nøgleaktører har gode muligheder for at engagere sig i Vækstforums strategiske arbejde. Kilde: IRIS Group. Spørgeskema blandt medlemmer af Vækstforum og den administrative arbejdsgruppe. Resultaterne viser, at størstedelen af medlemmerne af Vækstforum Hovedstaden og arbejdsgruppen vurderer, at ReVUS udgør en solid ramme for Vækstforums arbejde. De vurderer desuden, at ReVUS både sætter fokus på de væsentligste vækstudfordringer og udgør et godt prioriteringsgrundlag. Andelen der vurderer, at strategiprocessen har sikret gode muligheder for at væsentlige interessenter kunne engagere sig i Vækstforums arbejde, er lidt mindre, men fortsat ganske høj (ca. 70 procent). Det er samme niveau som i den foregående evaluering fra Blandt de interviewede vækstforummedlemmer er der også bred opbakning til ReVUS som fælles strategi, og der er generelt positive tilkendegivelser omkring de muligheder, der gives for at engagere sig i strategiprocessen og påvirke det strategiske indhold i ReVUS. Flere af de interviewede peger dog på, at det forudsættes, at aktørerne i høj grad selv er opsøgende og søger indflydelse, mens det er mere sparsomt, hvad Vækstforum og regionen gør for aktivt at styrke interessenters og nøgleaktørers involvering i strategiarbejdet. Det afspejler sig også ved, at der er en andel på ca. 30 procent, som ikke erklærer sig enige i, at der er gode muligheder for at engagere sig i vækstforums strategiske arbejde. 3.3 EJERSKAB TIL VÆKSTFORUM I DE DELTAGENDE ORGANISATIONER Vækstforum skaber ikke alene resultater gennem sit arbejde med at prioritere regionale vækstinitiativer. Vækstforum bidrager også til den regionale vækst og -erhvervsudvikling ved at fremme engagement og ejerskab omkring vækstudfordringer og løsninger. En del af Vækstforums effektskabelse opnås mere indirekte ved at motivere vigtige regionale aktører til at adressere væsentlige vækstudfordringer. 11

42 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -12 af 25 I indeværende vækstforumperiode er der iværksat en række tiltag for at styrke deltagernes ejerskab til Vækstforum Hovedstadens arbejde. Blandt de væsentligste tiltag hører; Et bredere formandskab hvor også de faglige organisationer har fået plads. Afprøvning af nye/ændrede mødeformater, med fokus på oplæg fra udvalgte vækstforummedlemmer og større rum for strategiske diskussioner blandt medlemmerne i vækstforum. Studieture i samarbejde med Vækstforum Sjælland med henblik på at give inspiration, bygge netværk styrke kendskabet blandt væsentlige erhvervs- og vækstpolitiske aktører. Blandt de interviewede vækstforummedlemmer peger flere på vigtigheden af at styrke nøgleaktørernes engagement og ejerskab til Vækstforum Hovedstadens arbejde. Flere af de interviewede giver udtryk for at de tiltag, som er taget i indeværende periode, har været gode og er skridt i en rigtig retning, men giver samtidig udtryk for, at der fortsat er meget, som kan gøres. Det afspejler sig også i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, hvor medlemmer af Vækstforum og arbejdsgruppen bl.a. er blevet spurgt til deres eget engagement og ejerskab til Vækstforums arbejde, jf. figur 3.4. Figur 3.4. Vurdering af engagement og ejerskab til Vækstforums arbejde 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I min organisation er der et stærkt ledelsesmæssigt fokus på at følge og give indspil til Vækstforums arbejde. Vækstforums strategi og prioriteringer drøftes ofte i andre fora og på møder, hvor min organisation er repræsenteret Vækstforums strategiarbejde har på konkrete områder præget den strategiske tænkning i min egen organisation. Kilde: IRIS Group. Spørgeskema blandt medlemmer af Vækstforum og den administrative arbejdsgruppe. Selvom der er iværksat en række tiltag for at styrke ejerskabet til Vækstforum Hovedstadens arbejde, har det ikke resulteret i et stærkere ledelsesmæssigt engagement sammenlignet med foregående vækstforumperiode. Det er fortsat kun lidt under halvdelen af de adspurgte medlemmer, der oplever, at Vækstforums arbejde bidrager til at sætte en regional dagsorden, som har en afsmittende effekt på den strategiske tænkning i medlemmernes egen organisation. 12

43 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -13 af 25 Interview med medlemmerne af Vækstforum peger bl.a. på at en grund til, at Vækstforums arbejde ikke fylder meget i drøftelserne i regionale fora og i de strategiske drøftelser i egen organisation, bl.a. hænger sammen med, at den regionale strategi har et relativt højt abstraktionsniveau og de konkrete indsatser ofte er rettet mod en relativ snæver målgruppe af virksomheder og/eller først forventes at have en effekt på relativt lang sigt. En del medlemmer oplever, at det kan være vanskeligt at gøre arbejdet i Vækstforum nærværende og vedkommende for relevante interessenter og samarbejdspartnere. Flere medlemmer efterspørger et stærkere fokus på indsatser med en mere konkret og umiddelbar effekt på den regionale vækst og erhvervsudvikling. Samtidig efterlyses et stærkere fokus på Vækstforums eksterne kommunikation og formidling omkring sit arbejde, herunder ikke mindst et stærkere fokus på at styrke Vækstforum Hovedstadens rolle som dagsordensættende når det handler om at indkredse og udvikle løsninger på kritiske, regionale vækstudfordringer. 13

44 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -14 af 25 Kapitel 4 Vækstforums prioritering af regionale vækst og udviklingsmidler 4.1 OM EU S STRUKTURFONDSMIDLER OG REGIONALE UDVIKLINGSMIDLER En central opgave for Vækstforum handler om at indkalde og prioritere ansøgninger til initiativer, der kan styrke Hovedstadsregionens vækst og erhvervsudvikling. Vækstforum Hovedstaden råder i perioden over en økonomisk ramme på 342 mio. kr. fra EU s strukturfonde, som kan investeres i konkrete vækstskabende tiltag i Region Hovedstaden. Hertil kommer de regionale udviklingsmidler, som udgør 48,2 mio. kr. på årsbasis. Vækstforum Hovedstaden har sammen med sekretariatet et vigtigt ansvar for at tilrettelægge en ansøgningsproces, som sikrer, at der udvikles initiativer, som adresserer de indsatsområder og vækstudfordringer, som er fastlagt i ReVUS. Det handler både om at stimulere til partnerskaber, sikre engagement fra nøgleaktører og tilrettelægge en proces, der sikrer at de bedste og mest vækstskabende initiativer bliver prioriteret i Vækstforum. 4.2 VÆKSTFORUMS PRIORITERING AF UDVIKLINGSMIDLER I evaluering fra 2013 var prioriteringen af udviklingsmidler et af de fokusområder, hvor evalueringen tegnede det mest blandede billede af Vækstforums virke. Som en gennemgående udfordring pegede evalueringen på en manglende sammenhæng mellem strategi og initiativudvikling. Desuden pegede evalueringen på, at de prioriterede projekter generelt var små og fragmentariske. Vækstforum Hovedstaden har i indeværende periode gennemført en række tiltag med henblik på at sikre, at der prioriteres indsatser med størst mulig effekt. Det gælder bl.a.; Et fokus på større, men færre projekter, med mere kritisk masse og stærkere organisatorisk kapacitet ift. at løfte projekterne. Tematiserede calls, der følger REVUS prioriteringsområder. Informationsmøder/workshops, hvor potentielle samarbejdspartnere kan finde hinanden. Løbende bestræbelser på at styrke samspillet i processen mellem rådgivningsgruppen og sekretariatet. I nærværende evaluering tegner både spørgeskema- og interviewundersøgelsen et markant mere positivt billede af Vækstforums arbejdsform i udviklingen og prioriteringen af konkrete initiativer. 14

45 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -15 af 25 Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er sket en markant stigning inden for alle holdningsspørgsmål, der relaterer sig til initiativudviklingen, jf. figur 4.1. Både i forhold til sammenhængen mellem ReVUS og initiativudviklingen samt opfølgningen på initiativernes målopfyldning og effekter er der sket markante fremskridt. Figur 2.1. Holdninger til Vækstforums initiativudvikling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Der er god sammenhæng mellem strategiens mål og de initiativer, der prioriteres i Vækstforum. Processen omkring initiativudviklingen sikrer, at det er initiativer med størst mulig effekt, som forelægges Vækstforum Der sker en effektiv, løbende opfølgning på initiativernes fremdrift, målopfyldelse og effekter i Vækstforum. Kilde: IRIS Group. Spørgeskema blandt medlemmer af Vækstforum og den administrative arbejdsgruppe. De interviewede vækstforummedlemmer udtrykker generelt en positiv holdning til de nye tiltag, herunder introduktionen af indledende informationsmøder, der ifølge interviewpersonerne fungerer godt som en platform for matchmaking mellem relevante aktører, der kan finde sammen omkring udarbejdelsen af projektansøgninger. Det samme er i endnu højere grad tilfældet for introduktionen af tematiserede ansøgningsrunder, der har skabt betydelig bedre sammenhæng mellem strategi og initiativudvikling. Denne holdning afspejles også af spørgeskemaundersøgelsen, jf. figur

46 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -16 af 25 Figur 4.2. Vurdering af organisering og mødeform Informationsmøderne har fremmet en bedre sammensætning af aktører omkring udmøntningen af initiativforslag. De tematiserede projektopslag/calls har gjort prioriteringen af regionale initiativer mere strategisk fokuseret. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Kilde: IRIS Group. Spørgeskema blandt medlemmer af Vækstforum og den administrative arbejdsgruppe. Som vist i figur 4.1. er der også sket en positiv udvikling i respondenternes vurdering af processen omkring initiativudviklingen. Men figuren viser samtidig, at der stadig er rum for forbedringer. Det er dog indledningsvist væsentligt at påpege, at EU s strukturfonde stiller krav om at midlerne fordeles til aktører med den fornødne organisatoriske kapacitet til at løfte større udviklingsprojekter med mange deltagere, hvilket generelt gør det vanskeligt for små aktører at være lead på projekter. Desuden sætter statsstøtteregler begrænsninger for, hvad regionale midler kan anvendes til. Fx kan de ikke anvendes som risikovillig kapital til virksomheder. Ikke desto mindre har flere interviewpersoner en fornemmelse af, at det ikke er de mest innovative og effektfulde initiativer, der prioriteres i Vækstforum. Fornemmelsen kommer bl.a. fra aktørernes baglande eller egne organisationer, hvor de har kendskab til ansøgere, der ikke har fået projekter igennem screeningsprocessen. De samme interviewpersoner problematiserer, at der eksisterer en Matthæuseffekt, idet projektmidlerne efter deres udsagn fordeles til de samme aktører, der generelt er kendetegnet ved stor administrativ kapacitet. Som det ses af figur 4.3, er det kun lidt under halvdelen af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, der vurderer, at initiativprioriteringen er kendetegnet ved risikovillighed. 16

47 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -17 af 25 Figur 4.3. Risikovillighed i initiativprioriteringen Prioriteringen af initiativer er karakteriseret ved risikovillighed 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Kilde: IRIS Group. Spørgeskema blandt medlemmer af Vækstforum og den administrative arbejdsgruppe. Det er dog væsentligt at fortolke både udsagn og spørgeskemaresultater med visse forbehold. For det første er flere af Vækstforummedlemmerne selv projektstakeholders/-ansøgere, og nogle af interviewpersonerne har i den forbindelse oplevet, at deres egne projekter ikke blev forelagt eller prioriteret af Vækstforum. For det andet kan der være tale om, at mere innovative og risikobetonede projektansøgninger i mange tilfælde ikke redegør tilfredsstillende for effektskabelsen, eller for det tredje - at aktørerne mangler stærke partnere, der kan hjælpe med at løfte projekterne. Det er også flere af interviewpersonernes vurdering, at der kan være behov for at undersøge, hvorvidt man kan skabe bedre rammer for at styrke betingelserne for små, innovative, highrisk-high-gain -projekter. Interviewpersonerne peger bl.a. på, at betingelserne kunne styrkes gennem en bedre matching af innovative projektholdere med større aktører med henblik på at afsøge muligheder for evt. projektsamarbejder. Desuden peger nogle interviewpersoner på et vedvarende behov for at styrke vejledning og information omkring formalia og krav, så ansøgere (og Vækstforummedlemmerne) ikke spilder deres tid. 17

48 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -18 af 25 Kapitel 5 Forberedelse og gennemførelse af møder i Vækstforum 5.1 GENERELT OM MØDEFORBEREDELSE OG GENNEMFØRELSE Vækstforum Hovedstaden understøttes af en organisation bestående af Vækstforumsekretariatet, Arbejdsgruppen og Rådgivningsgruppen, jf. boks 5.1. Boks 5.1. Det organisatoriske set-up omkring Vækstforum Hovedstaden Sekretariatet betjener Vækstforum direkte, herunder i forhold til organisering af Vækstforums møder, udarbejdelse af mødemateriale samt som knudepunkt og indstillingsorgan i vurderingen af de indkommende ansøgninger. Sidstnævnte indbefatter bl.a.; Løbende vejledning og information til potentielle ansøgere om, hvad der er muligt inden for rammerne af EU, lov om erhvervsfremme og ReVUS. Dialog med Erhvervsstyrelsen i forhold til endelig legalitetskontrol mv. Betjening af og dialog med hhv. arbejdsgruppe og rådgivningsgruppe. Endelig indstilling vedrørende tilsagn/afslag til Vækstforum. Arbejdsgruppen. Hvert Vækstforummedlem og observatør er repræsenteret af et arbejdsgruppemedlem. Arbejdsgruppen skal understøtte Vækstforums arbejde ved at sikre samarbejde, videndeling og koordinering på administrativt niveau vedrørende udviklingen af det fælles videngrundlag, der skaber en stærkere fælles forståelse om regionens vækstudfordringer og styrker de indirekte effekter af Vækstforums arbejde. Arbejdsgruppen er med til at forberede vækstforummedlemmerne på de faglige og strategiske drøftelser på møderne. Desuden skal arbejdsgruppen understøtte sekretariatets arbejde med at skabe synlighed omkring Vækstforums arbejde og indsats i form af input og facilitering af kommunikationsmateriale. Rådgivningsgruppen bistår sekretariatet i vurdering af ansøgningerne. Deltagerne i gruppen vurderer ansøgningerne ud fra Vækstforums udvælgelseskriterier, herunder projektansøgningers relevans, mulighed for succesfuld realisering og sammenhæng mellem de foreslåede aktiviteter og projektets resultater og effekter. Deltagerne har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatets vurdering af de enkelte projekter. Gruppen er sammensat af ansatte fra Vækstforums ordinære medlemsorganisationer. To medlemmer er udpeget af Kommunekontaktrådet i Hovedstaden, heraf én person med viden om erhvervsområdet og én med viden om arbejdsmarkedsområdet. To medlemmer er udpeget af erhvervsorganisationerne i Vækstforum. Ét medlem er udpeget af de faglige organisationer på arbejdstagerside i Vækstforum og ét medlem er udpeget af viden- og uddannelsesinstitutionerne i Vækstforum. Der er også blevet udpeget suppleanter for medlemmerne, da det er vigtigt, at alle parter deltager i møderne. Det er således sekretariatet, der er det primære knudepunkt i Vækstforum Hovedstadens organisatoriske setup. Rådgivningsgruppen spiller i tillæg hertil en vigtig rolle som et eksternt tjek, der skærmer både sekretariatet og vækstforummedlemmerne fra kritik af habilitet, selvsupplering, mv. Sekretariatet er ikke forpligtiget til at følge Rådgivningsgruppens vurderinger i sine ind- 18

49 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -19 af 25 stillinger til Vækstforum, om end det sker i langt de fleste tilfælde. Medlemmerne af Rådgivningsgruppen foretager sine vurderinger individuelt, dvs. gruppen taler ikke altid med én stemme. 5.2 VURDERING AF ORGANISERING OG MØDEFORBEREDELSE I den tidligere evaluering var der en del medlemmer af både Vækstforum og arbejdsgruppen (den daværende følgegruppe), som rettede kritik mod det organisatoriske setup omkring Vækstforums møder og mødeforberedelse. De påpegede bl.a. at; Følgegruppemøderne i for høj grad havde karakter af orienteringsmøder, snarere end faglige/strategiske formøder. Sekretariatet dominerede fastsættelsen af dagsordenen for meget. Vækstforummøderne var for ensidigt fokuseret på udmøntningen af udviklingsmidler vis-a-vis strategiske drøftelser om Hovedstadens vækst og udvikling. Vækstforum Hovedstaden har siden den sidste evaluering introduceret en række tiltag for at adressere de ovennævnte udfordringer. De omfatter bl.a.; Ændret mødeformat med bedre plads til strategiske drøftelser. Derudover afholdes der med jævne mellemrum studieture. Kortere dagsordener, herunder som følge af at en række beslutninger kan tages af formandskabet. Fokus på korte indstillingsnotater fra sekretariatet. Halvårlig projektstatus om fremdrift og resultater af igangsatte projekter. Som det fremgår af figur 5.1, tyder evalueringen på, at tiltagene har haft en positiv effekt, om end udviklingen ikke er nær så entydig, som tilfældet var i forhold til prioriteringen af udviklingsmidler. Holdningen til det organisatoriske setup er således uændret, mens holdningen til balancen mellem strategi og sagsbehandling på møderne samt holdningen til det mødeforberedende arbejde har udviklet sig positivt. På det sidste område, viser figuren dog samtidig, at der stadig er potentiale for at skabe en balance, der tilfredsstiller flere af medlemmerne. 19

50 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -20 af 25 Figur 5.1. Vurdering af organisering og mødeform 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Det organisatoriske set up med sekretariat, arbejdsgruppe, rådgivningsgruppe mv. er fornuftig og velfungerende. Der er en god balance mellem eksterne oplæg, strategiske drøftelser og konkret sagsbehandling på Vækstforums møder Det mødeforberedende arbejde og materialet til Vækstforums møder er af høj kvalitet. Kilde: IRIS Group. Spørgeskema blandt medlemmer af Vækstforum og den administrative arbejdsgruppe. Blandt interviewpersonerne er der generelt stor tilfredshed med sekretariatsbetjeningen, der opleves som kompetent og professionel. Der er over hele linjen ros til det mødeforberedende arbejde samt mødematerialets kvalitet. Det fremhæves også af flere, at der er sket en professionalisering i sekretariatsbetjeningen siden sidste vækstforumperiode. Interviewpersonerne vurderer endvidere generelt, at der er en rimelig balance på møderne mellem konkret sagsbehandling og strategiske drøftelser. Dog er der flere interviewpersoner, der - i tråd med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i figur 3.3 og har et ønske om, at strategiske drøftelser og strategiudvikling får en endnu større rolle. Et opmærksomhedspunkt, som flere interviewpersoner fra både Vækstforum og rådgivningsgruppen bringer på banen, relaterer sig til samspillet mellem sekretariatet og rådgivningsgruppen. Informanterne påpeger bl.a. at der ind imellem har været uenighed mellem Rådgivningsgruppens vurderinger og sekretariatet. Nogle Vækstforummedlemmer har fx ikke følt sig tilstrækkeligt oplyst om begrundelserne for uenighederne dér, hvor Rådgivningsgruppen og sekretariatet har haft en forskellig vurdering og indstillet af projektet 2. Blandt de interviewede peges der også på, at en central udfordring i forhold til at vurdere projekter består i, at projektmidlerne er underlagt flere forskellige krav og ønsker. Dels ønsker fra Vækstforum og dels generelle EU-regler som gælder for udmøntningen af strukturfondsmidler. 2 I den forbindelse er det samtidig vigtigt at understrege, at rådgivningsgruppens faglige indstillinger kun er vejledende, og sekretariatet har mandat til at tilsidesætte indstillingerne. 20

51 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -21 af 25 De forskellige prioriteringer og regler for midlernes udmøntning kan skabe uklarhed mellem de forskellige organisatoriske led (boks 5.1.) om vurderingen af de forskellige projektforslags relevans og egnethed. Ifølge interviewpersonerne er der i noget omfang blevet rettet op på disse udfordringer i den senere tid. Vækstforum Hovedstaden har således besluttet fem udvælgelseskriterier, som ansøgningerne vurderes efter, jf. boks 5.2. Boks 5.2. Udvælgelseskriterier for projekter støttet af Vækstforum Vækstforum Hovedstadens udmøntning af strukturfondsmidlerne beror foruden de vurderingskriterier, der i øvrigt gælder for EU s Strukturfondsmidler på fem udvælgelseskriterier, der også gælder for udmøntningen af de regionale erhvervsudviklingsmidler. De omfatter; 1. Bidrag til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål. 2. Vækst og/eller jobskabelse. Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen. 3. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer. Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer. 4. Projektstørrelse og levedygtighed. Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. 5. Regionale løsninger på regionale udfordringer. Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eventuelle eksisterende initiativer og med Greater Copenhagen. Men idet både visse Vækstforummedlemmer såvel som medlemmerne af Rådgivningsgruppen stadig bringer problemstillingerne op, er det vurderingen, at der kan være et behov for at skabe mere klarhed i samspillet mellem rådgivningsgruppen og sekretariatet, om hvad der lægges vægt på i udmøntningen af udviklingsmidler. Endelig er der en række interviewpersoner, der betoner at sekretariatets arbejde er udfordret af at befinde sig i krydsfeltet mellem rådgivningsgruppens faglige vurderinger, den strategiskpolitiske dagsorden i REVUS og Vækstforummedlemmernes egne prioriteringer, herunder projekter, som aktørerne selv deltager i. Det er en svær opgave, og de pågældende interviewpersoner fremhæver, at sekretariatet arbejder professionelt og struktureret trods disse vilkår. 21

52 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -22 af 25 Kapitel 6 Opmærksomhedspunkter i den næste vækstforumperiode 6.1 VÆKSTFORUMS ARBEJDSFORM Evalueringsarbejdet har også haft fokus på at afdække indsatsområder og konkrete tiltag, der kan styrke Vækstforum Hovedstadens arbejde fremadrettet. Indsatser til styrkelse af arbejdsformen har både været et tema i spørgeskemaundersøgelsen og i interviewene med medlemmer af Vækstforum. I spørgeskemaundersøgelsen er der fokus på, om en række konkrete tiltag vurderes at kunne øge værdien af Vækstforums arbejde. Kategorierne af tiltag er de samme som i evalueringen af den foregående vækstforum periode. En række af de konkrete tiltag, der spørges til, har Vækstforum allerede arbejdet med i indeværende periode. Fx har Vækstforum gjort en betydelig indsats for at kortlægge konkrete vækstbarrierer og efterspørge initiativer, der adresserer kritiske vækstudfordringer. Resultaterne skal ikke tolkes som et udtryk for, at medlemmerne nødvendigvis er utilfredse med den indsats, der er gjort. Det er et udtryk for, hvilke knapper der kan skrues på i forhold til at sikre en arbejdsform, der yderligere kan styrke værdien af vækstforums indsats. Et flertal blandt medlemmerne vurderer, at værdien af Vækstforums arbejde kan øges gennem indsatser inden for en bred vifte af områder. Det fremgår af svarene i figur

53 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -23 af 25 Figur 6.1. Vurdering af om følgende tiltag vil kunne øge værdien af Vækstforms arbejde (% i høj grad eller i nogen grad). Formulering af konkrete vækstudfordringer som grundlag for at indkalde projektideer. Øget samarbejde med andre Vækstfora og evt. nationale aktører om sammen at finde løsninger på fælles udfordringer. Ændrede mødeformer med bedre mulighed for at drøfte regionale udfordringer, relevante virkemidler mv. Øget fokus på ekstern kommunikation og inddragelse af regionale nøgleinteressenter i strategi- og initiativudvikling En skarpere prioritering i Vækstforums beslutninger, herunder fokus på særlige mærkesager/prioriteter. Klarere strategier for at samle relevante aktører om initiativudvikling og valg af operatører på Vækstforuminitiativer etc. Øget brug af underudvalg og faglige fora med særligt ansvar for indsatsen på afgrænsede dele af strategien. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Kilde: IRIS Group. Spørgeskema blandt medlemmer af Vækstforum og den administrative arbejdsgruppe. Resultaterne viser, at en høj og stigende andel af medlemmerne i Vækstforum og arbejdsgruppen i høj grad eller nogen grad mener, at værdiskabelsen af Vækstforums arbejde kan styrkes ved at fastholde og udbygge en indsats på følgende fire områder; 1. Formulere konkrete vækstudfordringer for Hovedstadsregionen, der kan anvendes som afsæt for indkaldelse af projektforslag (91%). 2. Styrke samarbejdet med andre vækstfora og nationale aktører om konkrete tiltag (88%). 3. Introducere ændrede mødeformer der giver bedre mulighed for at drøfte regionale udfordringer og relevante virkemidler (82%). 4. Sætte øget fokus på ekstern kommunikation og inddragelse af regionale nøgleinteressenter i strategi- og initiativudviklingen (77%). 23

54 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -24 af 25 Ad 1) Det første område handler om, at der kan opnås større effekt af vækstforums prioriteringer, hvis der skabes større klarhed omkring de konkrete vækstbarrierer og udfordringer, som vækstforum ønsker adresseret. Blandt de interviewede medlemmer peges på, at det fx kan ske ved at styrke det analytiske grundlag, som danner udgangspunkt for de tematiserede calls og derigennem blive mere konkret i forhold til vækstudfordringer i annonceringsmaterialet. Andre peger på, at vækstforum bør blive bedre til at engagere relevante regionale aktører både i og uden for vækstforum - i udviklingen af konkrete løsninger. Interviewpersonerne har bl.a. peget på, at det kan være relevant at afsætte en mindre pulje af midler til igangsættelse af analyser af vækstudfordringer og -potentialer. Det kan både føre til et styrket grundlag for indkaldelse af ansøgninger og bidrage til øget fokus og styrket engagement omkring regionale vækstudfordringer blandt Vækstforums medlemmer fx gennem oplæg og drøftelser på møderne. Ad 2) Det andet indsatsområde handler om, at Vækstforum kan opnå større effekt af deres indsats ved at styrke samarbejdet med nationale aktører og regionale vækstfora på udvalgte områder. Et eksempel som fremhæves af flere vækstforummedlemmer er vækstforums engagement i udviklingen af Greater Copenhagen-samarbejdet, der af flere fremhæves som et område, hvor vækstforum har bidraget til et stærkere regionalt og lokalt samarbejde om vækstindsatsen, som på længere sigt kan have en betydelig effekt. Enkelte vækstforummedlemmer efterlyser, at vækstforum bliver bedre til at byde ind på relevante temaer i den nationale vækstdagsorden og engagere nationale myndigheder i regionale indsatser. Andre efterlyser, at samspillet med Danmarks Vækstråd i højere grad bruges til at sætte nationalt spot på vigtige regionale vækstudfordringer i Hovedstadsregionen. Ad 3) Det tredje indsatsområde handler om at udvikle og justere i formatet for vækstforummøderne. En relativ høj andel vurderer, at der kan være brug for mere plads til strategiske drøftelser om regionale vækstudfordringer og relevante virkemidler på vækstforums møder. Blandt de interviewede medlemmer peges der bl.a. på vigtigheden af, at Vækstforum fastholder og udbygger de mere strategiske, principielle diskussioner af, hvad Vækstforum ønsker at lægge vægt på ift. strukturfondsprojekter ved starten af en ny periode både i forhold til konkrete vækstudfordringer der skal adresseres og karakteren af virkemidler, der ønskes afprøvet. En vigtig balancegang i den forbindelse handler om dels at respektere de krav og begrænsninger, der gælder for EU s strukturfondsmidler, og samtidig fastholde fokus på at målet er initiativer, der adresserer konkrete vækstudfordringer. Det et også foreslået at det strategiske indhold styrkes ved, at Vækstforum udvælger sig nogle mærkesager som gives særlig opmærksomhed og bliver omdrejningspunkt for mødernes. Konkret foreslås det, at enkelte vækstforummøder afholdes som tematiske drøftelser ude af huset, fx et møde om Københavns infrastrukturudfordringer afholdt i lufthavnen o. lign. Der er allerede i indeværende vækstforumperiode gjort en indsats for at styrke det strategiske indhold, bl.a. via øget brug af oplæg fra udvalgte medlemmer mv. Det er dog værd at notere, at der trods denne indsats er en noget højere andel af medlemmerne, som i indeværende periode 24

55 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag - Resultater fra evaluering af Vækstforum Hovedstaden v. Jens Bjerg, partner IRIS Group Bilag 1 - Side -25 af 25 efterlyser bedre plads til strategiske drøftelser sammenholdt med resultaterne i den foregående periode. Det kan bl.a. hænge sammen med, at Vækstforum i foregående periode brugte mere tid på udviklingen af sin egen erhvervsudviklingsstrategi, mens det strategiske arbejde med udvikling af ReVUS har fyldt mindre i indeværende periode. En del af de interviewede Vækstforummedlemmer efterlyser, at Vækstforum bliver mere dagsordensættende. Når en højere andel af medlemmerne efterspørger bedre plads til strategiske drøftelser, kan det også være udtryk for et ønske om at afsætte tid til drøftelser af konkrete mærkesager mv. Ad 4) Det fjerde indsatsområde, hvor en høj og stigende andel af medlemmerne i Vækstforum og arbejdsgruppen mener, at der kan gøres en indsats og opnås større effekt, handler om at styrke Vækstforums eksterne kommunikation og inddragelse af regionale nøgleinteressenter i løsningen af regionale vækstudfordringer. Interviewpersonerne peger på, at styrket ekstern kommunikation fx gennem dagsordensættende arrangementer, tiltag, analyser mv. kan være et vigtigt element i at sikre Vækstforum en større afsmittende effekt på de strategiske drøftelser og prioriteringer blandt relevante nøgleaktører i regionen. Blandt interviewpersonerne peger flere på, at arbejdsformen i Vækstforum med fordel kan gøres mere forpligtende fx ved at nedsætte arbejdsgrupper og underudvalg, som får ansvar for at arbejde med løsninger på en konkret vækstudfordring eller stå i spidsen for kommunikation af særlige indsatsområder, mærkesager mv. 25

56 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Vækstpartnerskabsaftale Bilag 1 - Side -1 af 8

57 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Vækstpartnerskabsaftale Bilag 1 - Side -2 af 8 Greater Copenhagen 2030 fremtidens vækstvilkår Greater Copenhagen er en vigtig vækstdriver for dansk økonomi, men området sakker bagud i kapløbet om jobskabelse og vækst sammenlignet med metropoler som Stockholm og Hamborg. Globaliseringen og en hastig teknologisk udvikling (fx automation, digitalisering, robotter og big data) vil ændre fremtidens erhvervsstruktur og dermed virksomhedernes krav til rammevilkår. Kommuner og regioner er allerede gået sammen i arbejdet om erhvervsudvikling og vækst i Greater Copenhagen. Men skal metropolområdet på lang sigt have en position som et attraktivt sted at arbejde, investere og drive virksomhed, er der behov for et stærkt og fremadrettet beslutningsgrundlag at arbejde strategisk ud fra, når nye initiativer og planer skal iværksættes. Københavns Lufthavn vil også i fremtiden være et vigtigt knudepunkt for den nationale og internationale luftfart i Danmark og dermed også for Greater Copenhagens virksomheder. Internationale flyruter øger Danmarks tilgængelighed og giver dermed danske virksomheder lettere adgang til eksportmarkeder, gør Danmark mere attraktivt for internationale virksomheder og øger antallet af turister til gavn for turist- og restaurationserhvervet. Regeringen vil med en luftfartspolitisk strategi skabe bedre rammer for luftfart i Danmark, herunder at Københavns Lufthavn fremadrettet kan stå stærkt som nordens største knudepunkt for flytrafik. Parternes samarbejde Regeringen, Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland igangsætter et analysearbejde med fokus på fremtidens virksomheder, deres behov og rammevilkår. Arbejdet gennemføres af parterne på administrativt niveau og sekretariatsbetjenes af Vækstforum Hovedstaden, der også er lead-partner på indsatsen, i dialog med Vækstforum Sjælland. Analysearbejdet vil fokusere på en række centrale områder med betydning for virksomhedernes fremtidige behov og rammevilkår. Arbejdet skal bl.a. afdække, hvordan både den statslige og regionale indsats kan understøtte et attraktivt Greater Copenhagen for virksomhederne og dermed understøtte vækst og erhvervsudvikling. Der kan bl.a. kigges på, hvilke krav virksomheder stiller til lokalisering og erhvervsområder i fremtiden, fremtidens erhvervsstruktur, rammevilkår for smart city-løsninger, digital infrastruktur mv. Arbejdet kan pege frem mod andre og mere omfattende analyser af rammevilkår med betydning for metropolområdets erhvervsudvikling og vækst f.eks. i form af en OECD-analyse. Ruteudviklingsprogrammet Global Connected arbejder målrettet med at tiltrække luftfartsselskaber til danske lufthavne. Ruteudvikling skal primært drives af de kommercielle interesser i luftfartsselskaberne eller lufthavnene. Regeringen, Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland er enige om at drøfte fælles ambitioner for Global Connected.

58 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Vækstpartnerskabsaftale Bilag 1 - Side -3 af 8 Life science i verdensklasse Life science-branchen har gennem mange år været en stærk vækstmotor for den danske økonomi. Omsætningen i branchen er vokset med 7 procent om året de seneste 15 år til at udgøre ca. 190 mia. kr. i 2016 og 17 procent af den samlede vareeksport. Beskæftigelsen i branchen er på over , og produktiviteten pr. fuldtidsansat er næsten dobbelt så høj som produktiviteten for industrien generelt. Virksomhederne i hovedstadsområdet står centralt i denne danske styrkeposition. Der findes imidlertid et større potentiale for at skabe vækst og beskæftigelse blandt virksomhederne i branchen. Hvis potentialet skal indfries, kræver det, at samarbejdet blandt aktørerne styrkes, bl.a. mellem forskning, offentlige myndigheder, hospitaler og virksomheder. Et vigtigt skridt vil være at øge sammenhængen og give en mere klar rollefordeling i de klynge- og innovationsindsatser, der er rettet mod virksomheder på life science-området. Over de senere år er der igangsat en række initiativer på life science- og sundhedsområdet for at øge det offentlige-private samarbejde samt styrke virksomhedernes adgang til viden, kompetencer og netværk. I Region Hovedstaden har virksomhederne nu adgang til flere life science-klynger, hvoraf nogle er igangsat af vækstforum og andre af Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. bilag 1. Antallet af klynger bevirker, at relevante kompetencer i for høj grad spredes mellem klyngerne, og at virksomhederne har svært ved at orientere sig i klyngernes tilbud. Regeringens vækstteam for life science vurderer bl.a., at det er svært for virksomhederne at orientere sig og skelne mellem de forskellige klynge- og netværkstilbud. Vækstteamet anbefaler derfor, at de mange offentlige life science-initiativer i hovedstadsområdet bør inddrages i en fælles ramme. Parternes samarbejde Parterne er enige om behovet for en enklere og mere effektiv klynge- og innovationsindsats, der tager udgangspunkt i life science-virksomhedernes behov. Parterne er enige om, at den offentligt finansierede klynge- og innovationsindsats skal have adgang for virksomhederne fra hele Danmark. Vækstforum Hovedstaden vil bygge videre på eksisterende kortlægninger af klynge og innovationsindsatsen på life science-området i Region Hovedstaden og identificere faglige overlap og konsolideringsmuligheder med udgangspunkt i virksomhedernes behov og de enkelte indsatsers kvalitet. Region Hovedstaden vil sammen med øvrige regioner inddrages i drøftelser om opfølgningen på anbefalingerne fra regeringens Vækstteam for Life Science og implementeringen af initiativer relevant for regionerne. Region Hovedstaden vil have særligt fokus på en udbygning af NEXTsamarbejdet og CTOD (én indgang), hvor parterne vil se positivt på konkrete forslag til at styrke den kliniske forskning.

59 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Vækstpartnerskabsaftale Bilag 1 - Side -4 af 8 Design og mode Dansk design og mode er kendt verden over, og er blandt Danmarks største eksporterhverv, hvor især nærmarkederne i Tyskland, Norden, Holland og Storbritannien efterspørger danske produkter. Det er et godt udgangspunkt for, at danske virksomheder kan udnytte den øgede efterspørgsel på livsstils- og designprodukter, som følger af øget global velstand. Derudover anerkendes design i stigende omfang som en vækstdriver i andre brancher. Mange lande kan producere billigere, men udviklingen af nyskabende, brugervenlige og attraktive løsninger og materialer er fortsat en styrkeposition, som Danmark er internationalt anerkendt for. Der er potentiale for, at vi skaber yderligere vækst og derved styrker og fastholder positionen som én af verdens førende designnationer. Internationalt udvikler anvendelsen af design sig. I USA og Asien ansættes designere i stigende grad i brancher som fx finanssektoren, sundhedssektoren, digital forvaltning og offentlig modernisering, den farmaceutiske industri, deleøkonomiske virksomheder m.v. En undersøgelse fra 2016 for Dansk Design Center og DI viser, at et flertal af danske virksomheder går glip af det store potentiale for forretningsudvikling og innovation, der ligger i en systematisk anvendelse af design. Der er i Region Hovedstaden mange stærke kompetencer inden for mode og design, og regionens virksomheder anvender i højere grad end virksomheder i resten af landet design som en strategisk tilgang til forretningsudvikling. Regionen har et vækstmål om, at hovedstadsregionen skal være en region, hvor kommercialisering og eksport inden for de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv øges til gavn for vækst og beskæftigelse. Vækstindsatsen går bl.a. ud på at bygge bro mellem designrådgivere og det brede erhvervsliv og sikre, at virksomheder bliver opmærksomme på, hvilken forskel design kan gøre. Design Society er etableret i 2015 med det formål at være en samlende aktør for vækstindsatsen for design og mode i Danmark, som skaber større kritisk masse og sammenhæng mellem nationale, regionale og lokale indsatser for design og mode, og som sikrer Danmarks førerposition som agendasættende, global rollemodel. Parternes samarbejde Vækstforum Hovedstaden og regeringen vil samarbejde om at styrke dansk mode og design, og er enige om at fastholde finansieringen til Design Society i Vækstforum Hovedstaden forlænger finansieringen med 5 mio. kr. årligt i denne periode. Det er en forudsætning for finansieringen i , at: Design Society udarbejder et roadmap i 2018 med tiltag, som kan øge dels den styringsmæssige, dels den faglige synergi mellem Design Societys enkelte forretningsområder for derved at videreudvikle Design Societys position som en samlet aktør indenfor mode- og designområdet. Roadmap'et skal godkendes i Design Societys bestyrelse. Staten og Vækstforum Hovedstaden arbejder aktivt for at udvide partnerkredsen af bidragsydere bag Design Society for at opnå yderligere investeringer i design og mode. Design Society arbejder aktivt sammen med andre relevante aktører på tværs af kommune- og regionsgrænser i hele Danmark for at styrke en enstrenget og sammenhængende indsats, der er nemt tilgængelig for virksomhederne.

60 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Vækstpartnerskabsaftale Bilag 1 - Side -5 af 8 Teknologipagt og digitalisering Kompetencer til fremtidens digitale og teknologiske erhvervsliv i Region Hovedstaden Danmark har brug for, at virksomhederne har adgang til kompetencer til fremtidens digitale og teknologiske udvikling. Der er behov for at sætte mere fokus på STEM-kompetencer (Science, Technology inkl. IT, Engineering og Math), så erhvervslivets konkurrenceevne og den digitale omstilling styrkes til gavn for Danmarks fortsatte vækst og velstand. Efterspørgslen efter STEM-kompetencer forventes i Danmark at stige med en fjerdedel fra 2013 til 2025 ifølge Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop). Det er mere end det dobbelte ift. EU som helhed på 12 pct. Danmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft peger på, at der ventes at mangle ca faglærte i 2025, heraf mange på det tekniske område. Samtidig er andelen af jobopslag i Region Hovedstaden inden for informationsteknologien steget til at udgøre 18 pct. i 2015 mod 12 pct. i På områder med danske styrkepositioner, så som life science, IT og energi- og miljøteknologi, oplever virksomhederne i Region Hovedstaden aktuelt udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft med STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering, Math). Det gælder både på faglært og højtuddannet niveau. Regeringen forbereder en teknologipagt om fremtidens kompetencer på baggrund af anbefaling fra bl.a. Danmarks Vækstråd og Digitalt Vækstpanel. Med en teknologipagt vil regeringen understøtte frivillige samarbejder mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer samt offentlige aktører om at fremme, at flere opnår kompetencer inden for STEM. Det vil også understøtte erhvervsudviklingen i Region Hovedstaden, ligesom Region Hovedstaden har en række initiativer, der kan være relevante at udbrede gennem en teknologipagt. Regeringen har i pagten et særligt fokus på virksomhedsinddragelse i indsatserne. Vækstforum Hovedstaden har allerede igangsat en række initiativer med fokus på digitalisering af virksomheder, og kompetenceudvikling af medarbejdere inden for digitalisering og industri 4.0, som understøtter regeringens kommende digitale vækststrategi. Fx har Vækstforum Hovedstaden igangsat udviklingen af en Smart Greater Copenhagen strategi med fokus på, hvordan digitale løsninger skal bidrage til at løse samfundsmæssige problemer. Strategien skal gøre Greater Copenhagen til en globalt førende hub for smart vækst. Dermed understøtter Vækstforum Hovedstaden regeringens indsats for at bringe Danmark i front, når det kommer til de nye teknologiske muligheder. Parternes samarbejde Parterne vil samarbejde om, hvordan en teknologipagt kan understøtte væksten i Region Hovedstaden. Det skal i efteråret 2017 drøftes, hvordan Vækstforum Hovedstaden kan indgå i en teknologipagt i samspil med øvrige regionale og lokale aktører, og hvordan der kan spilles ind med relevante initiativer til en teknologipagt. Parterne er enige om at drøfte udvikling og implementering af relevante forslag mellem regeringens strategi for Danmarks digitale vækst og Region Hovedstadens Smart Greater Copenhagen strategi. Region Hovedstaden bidrager til at understøtte regeringens strategi for Danmarks digitale vækst særligt i forhold til de store erfaringer med smarte/digitale løsninger bl.a. fra regionens Living labs.

61 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Vækstpartnerskabsaftale Bilag 1 - Side -6 af 8 Bilag 1 Life science-klynger i Region Hovedstaden Navn Geografi Formål Aktiviteter Partnere Copenhagen HealthTech Cluster Hovedstaden Fremme, udvikle og implementere nye sundheds- og velfærdsløsninger i Greater Copenhagen Videndeling, matchmaking, kompetenceudvikling Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Copenhagen Capacity, 2 universiteter, 1 GTS, virksomheder Medicon Valley Alliance Hovedstaden Styrke life science virksomheder i Greater Copenhagen Videndeling, matchmaking, 4 universiteter, Reg. H., Reg. Sjælland, Reg. Skåne, Malmø Stadt, brancheorganisationer, investorer, 250 virksomheder BioPeople Danmark Styrke life science branchen i Danmark med fokus på biomarkører, diagnostics, personlig medicin og regulatory science. Videndeling, netværk, møder UFM, 5 regioner, 6 universiteter, 1 GTS, brancheorganisationer Innovationsnetværk for Medicoteknologi (Medtech Innovation) Danmark Styrke medicobranchen i Danmark med fokus på sundhedsteknologi. Videndeling, samarbejde og erfaringsudveksling UFM, 4 universiteter, 2 GTS'er, 3 hospitaler, brancheorganisationer, Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi (welfaretech) Danmark Styrke branchen for velfærdsteknologi og sundhed i Danmark. Projekter, konferencer, workshops, netværk, match making og formidlingsaktiviteter UFM, VF Syd, virksomheder, EU's regionalfond, 2 GTS'er, kommuner, universiteter mv. Patient@Home (SPIR) Danmark Udbrede viden om velfærdsteknologi til danske virksomheder med fokus på rehabilitering og monitorering. Videndeling, netværk og udvikling af nye løsninger med offentlige og private partnere Innovationsfonden, VF Syd, 6 universiteter, 3 GTS'er, 6 kommuner, 2 regioner, 60 virksomheder.

62 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Vækstpartnerskabsaftale Bilag 1 - Side -7 af 8 Øvrige life science klynger identificeret i resten af landet Navn Geografi Formål Aktiviteter Partnere Zealand Welfare Cluster Sjælland Udvikling og implementering af velfærdsteknologi og med fokus på pleje og rehabilitering Matchmaking, workshops, studentersamarbejde Vækstforum Sjælland, University College Sjælland, DTU, RUC, Erhvervs Akademi Sjælland, 7 virksomheder MedTech Innovation Consortium Midtjylland Udvikle produkter, løsninger og services indenfor medicinsk teknologi Videndeling, matchmaking, udviklingsprojekter Region Midtjylland, 14 kommuner, Aarhus Universitet, VIA University College BioMed Community Nordjylland Styrke virksomheder indenfor sundheds- og velfærdsteknologi Fremme udviklingen af nye virksomheder, tiltrække investeringer, markedsføring mv. Vækstforum Nord, Ålborg Kommune, Business Ålborg, Business Region North, 36 virksomheder

63 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Vækstpartnerskabsaftale Bilag 1 - Side -8 af 8 Bilag 2 Baggrund om en teknologipagt Den teknologiske udvikling skaber nye muligheder for virksomhederne til at producere og skabe værdi på. For at fastholde og udvikle højproduktive og vellønnede job i Danmark er det vigtigt, at virksomhederne har adgang til de kompetencer, som de efterspørger, og som er afgørende for at udnytte nye teknologier til at skabe ny innovation og nye forretningsmodeller. Virksomhederne efterspørger i stigende grad medarbejdere, der kan anvende og implementere ny teknologi og flere med speciale inden for STEM (Science, Technology, Engineering og Mathematics) med kreative evner til at udvikle, designe og bruge nye teknologiske og digitale redskaber, jf. Danmarks Vækstråds rapport om kvalificeret arbejdskraft. Formålet med en teknologipagt En teknologipagt er et samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører om at fremme interessen for teknologi blandt børn og unge samt at få flere unge og voksne til at vælge STEM-uddannelser og opkvalificering, så flere får de tekniske kompetencer erhvervslivet efterspørger. En teknologipagt skal sætte en strategisk retning for at styrke indsatsen. Samarbejdet kan tage afsæt i eksisterende indsatser, der kan give inspiration på tværs af landet. Det kan fx ske gennem kampagner rettet mod unges uddannelsesvalg, ved brug af rollemodeller for at vise uddannelsernes jobmuligheder, ved introduktion af virksomhedernes teknologi i undervisningen, ved konkurrencer indenfor teknologi, IT og naturvidenskab, eller lokale partnerskaber for at opkvalificere arbejdskraften til konkrete behov. Teknologipagt i Nederlandene Arbejdet med at etablere en teknologipagt er inspireret af Nederlandene, hvor regeringen i 2013 indgik en teknologipagt (Nationaal Techniekpact 2020). Den nederlandske pagt har bl.a. sat som mål at 4 ud af 10 skal vælge STEM-studieretninger. Til sammenligning vælger 2 ud af 10 i Danmark en videregående uddannelse inden for STEM. I pagten er formuleret tre overordnede indsatsområder: Vælge teknologi: Bl.a. afsætter regeringen midler til opkvalificering af undervisere og erhvervslivet etablerer teknologiundervisningsportal. Lære om teknologi: Bl.a. oprettes en investeringsfond til offentlig-private uddannelsespartnerskaber, hvor regeringen, arbejdsgivere og regionerne hver især bidrager ligeligt, og erhvervslivet vil stille medarbejdere til rådighed som oplægsholdere på uddannelsesinstitutionerne. Arbejde med teknologi: Bl.a. indsats for hurtigere ansættelse af dimittender og midler til opkvalificering. Teknologipagten er blevet fornyet i 2016 med øget vægt på digitale teknologier og programmering. I tillæg til en national teknologipagt er der efterfølgende etableret regionale teknologipagter, hvor indsatserne tager udgangspunkt i regionernes erhvervsmæssige styrkepositioner. En national styregruppe, understøttet af et sekretariat, koordinerer og monitorerer implementeringen af teknologipagten. Derudover er der udpeget en ambassadør for teknologipagten, som bidrager til at promovere den.

64 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Møder og ansøgningsrunder Vækstforum Hovedstaden 2018 Bilag 1 - Side -1 af 7 Åben ansøgningsrunde - annoncering efter ansøgninger Udfordringer Kvalificeret arbejdskraft Kompetent faglært arbejdskraft er afgørende for vækst og livskvalitet i regionen, fordi regionens evne til at tiltrække virksomheder og arbejdspladser i høj grad afhænger af adgangen til kompetent arbejdskraft og et inkluderende arbejdsmarked. Globaliseringen og en hastig teknologisk udvikling (fx automation, digitalisering, robotter og big data) vil ændre fremtidens erhvervsstruktur og dermed virksomhedernes krav til rammevilkår. Region Hovedstadens vækstbarometertal for 2017 viser, at 42 % af de adspurgte virksomheder vurderer, at den vigtigste kompetence på fremtidens arbejdsmarked ligger inden for IT og digitalisering. Dette gælder for det samlede arbejdsmarked med både ufaglærte, faglærte og højtuddannede. Hvis ikke arbejdsstyrkens kompetencer følger med virksomhedernes efterspørgsel, risikerer virksomhederne at gå glip af fremtidig vækst. Uddannelse og opkvalificering af arbejdskraft er derfor en central udfordring i Region Hovedstaden og et samlet Greater Copenhagen. Det er konstateret at; - For få unge tager og gennemfører en erhvervsuddannelse, særligt inden for det tekniske område. - I Region Hovedstaden er der aktuelt udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft med STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering, Math), både på faglært og højtuddannet niveau. - Virksomhederne går glip af de produktivitetsstigninger, som forholdsvist hurtigt ville kunne vindes ved at uddanne eller videreuddanne arbejdstyrken. I Region Hovedstaden er det også en udfordring, at en stor gruppe af borgere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Der er fx i Region Hovedstaden unge mellem 15 og 30 år, som hverken har job eller uddannelse. Mange af de borgere, der har svært ved at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet, har store mangler indenfor de basale kompetencer som it-, læse-, regne- og sprogfærdigheder, som er nødvendige for at gennemføre uddannelsesforløb og indgå i arbejdsstyrken. Det drejer sig fx om; - Udsatte unge med særlige udfordringer, der gør, at de har svært ved at gennemføre en uddannelse eller at få et job. - Unge og voksne med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder fx flygtninge og indvandrere. Det kan fx være pga. fysiske, psykiske, sociale eller sproglige udfordringer. Manglende netværk, hjælp og 1

65 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Møder og ansøgningsrunder Vækstforum Hovedstaden 2018 Bilag 1 - Side -2 af 7 støtte til afklaring og fastholdelse i job kan også være udfordringer. Udfordringerne med at skabe et arbejdsmarked, hvor det er muligt at inkludere alle borgere og socialt udsatte grupper, er afgørende for livskvalitet og vækst i regionen, fordi virksomhedernes vækstmuligheder afhænger af et bredt og stort arbejdsudbud. Indsatsområder Den forsatte vækstindsats Virksomheder og videninstitutioner i Region Hovedstaden og Greater Copenhagen er blandt de bedste, når det kommer til områder som grøn omstilling, sundhedsteknologi samt smarte og kreative løsninger grundet en lang tradition for at specialisere sig inden for disse områder. Det er vækstområder, hvor udviklingen går meget hurtigt, og hvor der fortsat er store vækstmuligheder. For at bidrage til den forsatte vækst er det vigtigt, at eksisterende gode projekter med mere potentiale har mulighed for at forsætte indsatserne, samt at der fortsat skabes indsatser indenfor de fire væksttemaer grøn, sund, kreativ, og smart vækst. For at sikre kvalificeret arbejdskraft og inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet er der i denne ansøgningsrunde fokus på følgende områder: Socialfond prioritetsakse 3: Inklusion via uddannelse og arbejde Målet med denne indsat er at skabe inklusionen af borgere på kanten af arbejdsmarkedet via uddannelse og beskæftigelse. Der efterspørges særligt indsatser, der kan bidrage til: - At flere unge med særlige udfordringer understøttes i at tage en ungdomsuddannelse. - At personer, herunder flygtninge og indvandrere med ingen eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet får forbedret deres muligheder for at komme i job. Socialfond prioritetsakse 4: Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse Målet med denne indsats er at forbedre kompetencer og adgangen til uddannelser og livslanglæring blandt voksne og unge samt sikre en opkvalificering af arbejdsstyrken, som matcher efterspørgslen på arbejdskraft. Der efterspørges særlige indsatser, der kan bidrage til: - Flere unge tager og gennemfører en erhvervsuddannelse. - Bedre overgange mellem uddannelser fra grundskolen til erhvervsuddannelser og fra erhvervsuddannelser til videregående uddannelser. - Understøtte kompetenceløft og opkvalificering blandt beskæftigede og ledige, som medfører, at voksne gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse på alle uddannelsesniveauer. - Styrker opkvalificeringen af arbejdskraft, der er målrettet virksomhedernes behov. Indsatser under af de fire væksttemaer Foruden de to specifikke indsatser under Socialfonden er det muligt at søge alle prioritetsakser under både Social- og Regionalfonden (undtagen 2

66 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Møder og ansøgningsrunder Vækstforum Hovedstaden 2018 Bilag 1 - Side -3 af 7 prioritetsakse 1 under Socialfonden) i forbindelse med indsatser, der kan styrke de fire væksttemaer grøn, sund, kreativ, og smart vækst i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Strukturfondsramme Forlængelser af indsatser Målet med denne indsats er at give mulighed for, at igangværende strukturfondsprojekter, som skaber gode resultater indenfor Region Hovedstadens fire væksttemaer grøn, kreativ, sund og smart vækst, kan søge om forlængelse. Hvis de igangværende projekter har yderligere potentiale, kan der søges om forlængelse i op til 2 år, så den samlede projektperiode udgør maksimalt 5 år. Der kan i denne runde søges om medfinansiering bredt i EUstrukturfondsmidlerne. Her er kort beskrevet rammen for Socialfondens prioriteringsakse 3 og 4, som relaterer sig til udfordringerne med kvalificeret arbejdskraft. Den fulde beskrivelse af strukturfondsrammen for alle prioriteringsakser er beskrevet på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: dsprogram_-_tilgaengelig.pdf. Socialfondens prioriteringsakse 3 - Inklusion via uddannelse og arbejde Ansøgninger skal ligge under enten A eller B1 under Socialfondens prioritet 3: A. Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer B1. Indslusningsforløb A) Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer Aktiviteter under A) ønskes rettet mod målgruppen af unge uddannelsessøgende med særlige udfordringer i relation til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, fx handicaps, psykiske problemer, sygdom eller sprogvanskeligheder. Aktiviteter, der kan gennemføres under indsatsområde A), er fx: - Styrket vejledning og uddannelse af særligt udsatte unge, der falder fra eller ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse, bl.a. via brobygning, mentorordninger, helhedsorienterede indsatser mv. - Særlige tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb for deltagere inden for målgruppen og/eller aktiviteter med henblik på at styrke fastholdelsen af deltagere i det ordinære ungdomsuddannelsessystem samt tilgængeligheden for denne målgruppe. - Støtte til fastholdelse af unge med psykisk sårbarhed og/eller opmærksomhedsforstyrrelser i det ordinære ungdomsuddannelsessystem. B1) Indslusningsforløb til arbejdsmarkedet Indsatsen har fokus på beskæftigelsesfremmende indslusningsforløb for personer langt fra arbejdsmarkedet, hvor målet er, at deltagerne kommer tættere på ordinær ustøttet beskæftigelse. Forløbene kan fx fokusere på at bibringe deltageren de nødvendige kompetencer og sociale færdigheder til at kunne varetage et arbejde og til fremme af indslusningen på arbejdsmarkedet. 3

67 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Møder og ansøgningsrunder Vækstforum Hovedstaden 2018 Bilag 1 - Side -4 af 7 Aktiviteter, der kan gennemføres under indsatsområde B1), er fx: - Forløb for virksomheder og udsatte ledige, der forbereder virksomheden på at modtage udsatte og forbereder de udsatte personer på at arbejde i en virksomhed. - Helhedsorienterede indslusningsforløb via en virksomhedsrettet indsats, med særligt fokus på udsatte ledige. - Ressourceafklaringsforløb og afprøvning af nye modeller for social inklusion via indslusningsforløb med henblik på beskæftigelsesfremme for målgruppen. Socialfondens prioriteringsakse 4 - Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse Ansøgninger skal ligge under enten A eller B under Socialfondens prioritet 4: A. Erhvervsuddannelser B. Erhvervsfaglig uddannelse og at flere får en videregående uddannelse A) Erhvervsuddannelser Det væsentligste mål med dette indsatsområde er at få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse og at begrænse frafaldet. Der er også behov for at løfte det faglige niveau og skabe et motiverende ungdomsuddannelsesmiljø fx gennem inddragelse af erhvervslivet. Aktiviteter, der kan gennemføres under indsatsområde A), er fx: - Målrettet vejledning af unge, som vil påbegynde eller er i gang med en erhvervsuddannelse. - Udvikling og gennemførelse af særlige forløb, som letter overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse. - Udvikling af praktikordninger, der motiverer virksomhederne/det lokale erhvervsliv til at indgå uddannelsesaftaler og forbedre praktikmulighederne. - Supplere indsatsen på praktikpladscentrene ved fx at bidrage til at få flere små virksomheder til at gå sammen om praktikforløb. - Udbredelse, kombineret med afprøvning i praksis, af gode erfaringer med undervisningsmetoder/-former, pædagogik og bedre mulighed for faglig specialisering. - Udvikling kombineret med afprøvning af initiativer, der sikrer en bredere geografisk uddannelsesdækning. - Samarbejde mellem erhvervsuddannelser og virksomheder med henblik på bedre forretningsudvikling og innovation i SMV er. - Attraktive erhvervsskoler gennem udvikling af skolemiljø og markedsføring (kan kun støttes i sammenhæng med en eller flere af de øvrige aktiviteter under A). - Gennemførelse af talentudviklingsforløb på erhvervsuddannelserne. B) Erhvervsfaglig uddannelse af voksne og videregående uddannelser For at imødekomme fremtidens behov for veluddannet arbejdskraft, er der især behov for, at flere ufaglærte løftes til faglært niveau, og at flere faglærte løftes til videregående uddannelsesniveau, fx en akademiuddannelse, der bygger oven for den faglige uddannelse. Målgruppen er voksne, som er beskæftigede i små- og mellemstore 4

68 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Møder og ansøgningsrunder Vækstforum Hovedstaden 2018 Bilag 1 - Side -5 af 7 virksomheder (SMV) (og evt. ledige), men som har behov for et kompetenceløft fx fra ufaglært til faglært eller fra faglært til videregående uddannelse. Aktiviteter, der kan gennemføres under indsatsområde B), er fx: - Erhvervsfaglig eller videregående uddannelse af beskæftigede i SMV er - Information, vejledning og opsøgende arbejde overfor SMV er om mulighederne for kompetenceafklaring og erhvervskompetencegivende uddannelse af medarbejderne. - Screening af SMV er mhp. afdækning af uddannelsesbehov og kortlægning af kompetencer og planlægning og tilrettelæggelse af erhvervskompetencegivende uddannelsesforløb. - Erhvervsfaglig uddannelse via vurdering og godkendelse af realkompetencer, brug af erhvervsrettede voksenuddannelser, herunder også udvikling af fleksible forløb - Samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner om konkrete erhvervskompetencegivende og gerne fleksible uddannelsestilbud målrettet virksomheder, brancher eller klynger. - Videregående uddannelser inden for brancher eller klynger på baggrund af identificerede nuværende eller fremtidige kompetencebehov - Tiltrækning af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, der kan imødekomme en umiddelbar mangel på den relevante arbejdskraft, begrundet i virksomhedsbehov (fx introduktionsforløb til det danske arbejdsmarked, sprogkurser mv.). Strukturfonds Midler Se uddybende eksempler og yderligere information på Erhvervsstyrelses hjemmeside: sf_socialfondsprogram_-_tilgaengelig.pdf Der er i perioden følgende EU-strukturfondsmidler til rådighed fordelt på følgende prioriteter: Midler det er muligt at søge Styrket innovation i SMV'er (prioritet 1) Regionalfonden Flere vækstvirksomheder (prioritet 2) Energi- og ressourceeffekti ve SMV'er (prioritet 3) (Iværksætteri og jobskabelse (prioritet 1))* Socialfonden Inklusion via uddannelse og beskæftigelse (prioritet 3) Erhvervsudd. og videregående uddannelse (prioritet 4) 30 mio. kr 29,5 mio. kr 16,5 mio. kr (12,5 kr.)* 27,5 mio. kr 22,5 mio. kr *Midlerne under Socialfonden prioritet 1 udbydes ikke i denne runde. Vækstforum Hovestaden afsætter i alt op til 50 mio. kr. af EUstrukturfondsmidlerne til medfinansiering af projekter i denne ansøgningsrunde. EU-tilskuddet kan ikke overstige 50 % af de støtteberettigede udgifter for projektet. Alle strukturfondsmidler skal matches med 50 % anden finansiering. De ansøgte projekter skal bidrage til at realisere den regionale vækst- og udviklingsstrategi(revus). 5

69 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Møder og ansøgningsrunder Vækstforum Hovedstaden 2018 Bilag 1 - Side -6 af 7 Erhvervs- Udviklingsmidler Resultater og effekter Udvælgelseskriterier Regionen kan ansøges om at medfinansiere via de regionale erhvervsudviklingsmidler, dog maks. op til 20 %. Når der søges om EU-strukturfondsmidler, skal ansøgere som led i projektansøgningen beskrive projektets effektkæde og opstille såkaldte indikatorer og målbare succes-kriterier (måltal). Læs mere herom på: Bemærk venligst, at der er anvendes forskellige indikatorer under de forskellige områder i strukturfondsprogrammerne. Ansøgninger bliver vurderet i forhold til Vækstforum Hovedstadens udvælgelseskriterier samt de generelle regler og krav for tildeling af regionalfondsmidler og/eller socialfondsmidler, bl.a. principperne om additionalitet og resultatorientering. Læs mere på Vækstforum Hovedstadens udvælgelseskriterier er: Proces og tidsplan Bidrag til realisering af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad Der lægges vægt på, at initiativets effektkæde tydeligt demonstrerer, at initiativet bidrager til at indfri ét eller flere af strategiens effektmål i forhold til smart vækst, se uddybning sidst i afsnit. Vækst og/eller jobskabelse Der lægges vægt på, at initiativet har en vækst- og/eller jobskabende effekt i hovedstadsregionen. Samarbejdskreds med relevante kompetencer og ressourcer Der lægges vægt på, at initiativet gennemføres af en samarbejdskreds, der bidrager med nødvendige kompetencer og ressourcer, faglige såvel som projektledelsesmæssige, til en succesfuld gennemførelse af initiativet. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på graden af kontant medfinansiering og/eller bidrag i form af arbejdstimer. Projektstørrelse og levedygtighed Der lægges vægt på, at der er tale om et større initiativ med markante resultater. Hvor det vurderes relevant, vil der tillige blive lagt vægt på, at initiativet er levedygtigt efter støttens ophør. Regionale løsninger på regionale udfordringer Der lægges vægt på, at initiativet adresserer regionale udfordringer, og at løsningerne bygger videre på og skaber synergi med eventuelle eksisterende initiativer og med Greater Copenhagen. Ansøgninger om strukturfondsmidler indenfor Regional- og Socialfonden udfyldes og uploades via Erhvervsstyrelsens hjemmeside Ansøgninger om regionale erhvervsudviklingsmidler uploades fra Det anbefales, at potentielle ansøgere tager en indledende dialog med sekretariatet. 6

70 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Møder og ansøgningsrunder Vækstforum Hovedstaden 2018 Bilag 1 - Side -7 af 7 Kontakt Tidsplan: Informationsmøde: 30. oktober 2017 Ansøgningsfrist: 15. marts 2018 Ansøgningen behandles i Vækstforum Hovedstaden i maj 2018 og i regionsrådet i juni Ansøgninger til strukturfondsmidler skal herefter legalitetskontrolleres i Erhvervsstyrelsen, og der kan forventes endelig tilbagemelding i september 2017 Vækstforumsekretariatet: Kim Bonne: kim.bonne@regionh.dk Maria Mikkelsen: Maria.mikkelsen01@regionh.dk 7

71 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Møder og ansøgningsrunder Vækstforum Hovedstaden 2018 Bilag 2 - Side -1 af 6 Invitationsliste til infomøde om socialfondsmidler/opkvalificering og erhvervsuddannelser den 31. oktober 2017 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Opkvalificering og erhvervsuddannelser Dato: Navn Kontaktinfo Organisation Rasmus Frimodt Kursuschef/efterudd. Camilla Ida Saebel Uddannelseschef for Ung Kirsten Bille Praktiksekretariatsleder Thomas Mikkelsen Ungechef TEC Bent-Ole Bohn Praktikcenterchef Jette Nossel Merete Brøgger Thorsen Praktikchef Efteruddannelse Helle Olesen Udviklingschef Inge Prip Direktør Astrid Marie Berg Sekretariatsleder Søren Meyer Centerchef Helene Glundholt Næstformand Sofie Bøving Hansen Projektleder Jesper Tranberg-Hansen Projektkonsulent Trine J. Rasmussen Uddannelses- og IKT- sekretariatet rfr@nextkbh.dk cis@nextkbh.dk kib@nextkbh.dk TMI@tec.dk BOB@tec.dk jeno@tec.dk mbt@knord.dk tlf Mobil: hol@sopu.dk inp@esnord.dk ambe@esnord.dk sme@cphbusiness.dk naestformand@eeo.dk Telefon: sofie@lohovedstaden.dk jesper@lohovedstaden.dk trine@danskmetal.dk Direkte telefon: Mobil telefon: NEXT Uddannelse København TEC TEC Handelsskolen København Nord SOPU Erhvervsskolen Nordsjælland Erhvervsskolen Nordsjælland Copenhagen Business Academy Erhvervsskolernes Elevorganisation LO Hovedstaden Dansk Metal Helene Høj Tlf. direkte: Mobil: Dansk Byggeri

72 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Møder og ansøgningsrunder Vækstforum Hovedstaden 2018 Bilag 2 - Side -2 af 6 Konsulent Regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse Birte Dreyer Kristensen Specialkonsulent 97 hhj@danskbyggeri.dk Bdk.@star.dk RAR Hovedstaden Sidse Frich Thygesen Seniorkonsulent Henrik Dyrholm Bech Uddannelseskoordinator Keziban Bilal Aydin Ungekoordinator Peter Schantz Centerleder Henrik Larsen Chefkonsulent Susanne Testrup Enhedschef sft@dea.nu hdbec@gribskov.dk kbayd@frederikssund.dk Cd7s@buf.kk.dk Henrik.larsen.02@regionh.dk Susanne.testrup@regionh.dk DEA KKR Hovedstaden Frederikssund Kommune UU-København Region H/Hospitalerne Udvikling og uddannelse, Amager- Hvidovre hospital Kira Gilling Hansen Projektleder Trine Bolwijn Søren Geronne Christensen Virksomhedskonsulent Kira.gilling.hansen@regionh.dk BN9L@erhverv.kk.dk EA43@erhverv.kk.dk Den regionale ungeenhed Hovedstadens rekrutteringsservice Fatima Hachem GB5V@erhverv.kk.dk Virksomhedskonsulent Anette Sørensen anette.sorensen@erhverv.kk.dk HRS, Afdelingschef Morten Torp Koordinator Kirsten Launvig mtor@hillerod.dk kila@hillerod.dk Nordsjællands rekrutteringsservice Nordsjællands rekrutteringsservice Jacob Løbner Pedersen jlp@tec.dk VEU-center Hovedstaden og VEU-sekretariatsleder tlf Bornholm Susanne Bomholt Andersen sba@esnord.dk VEU- center Nordsjælland tlf VEU-sekretariatsleder Jens Sibbersen Qw44@bif.kk.dk Københavns Kommune Afdelingschef Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Brian Borchersen Madsen brbm@halsnaes.dk Halsnæs Kommune Side 2

73 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Møder og ansøgningsrunder Vækstforum Hovedstaden 2018 Bilag 2 - Side -3 af 6 Teamleder Liselotte Hohwy Stokholm Direktør Birte Dreyer Kristensen Specialkonsulent Lise Beyer Jobcenterchef lhs@vhhr.dk bdk@star.dk pg51@bif.kk.dk Væksthus Hovedstaden AMK Øst Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Side 3

74 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Møder og ansøgningsrunder Vækstforum Hovedstaden 2018 Bilag 2 - Side -4 af 6 Udsatte unge Navn Kontaktinfo Organisation Lars Elmkjær le@vallensbaek.dk UU Vallensbæk Tine Michael-Lindhard timi02@frederiksberg.dk UU Frederiksberg Anette Kjærager akj.uu.bk@taarnby.dk UU Tårnby Peter Schantz cd7s@buf.kk.dk UU København Søren Elnebo Lau u-sh@uu-nord.dk UU Centersyd Gitte Hagelskjær Svart Gitte.Svart@brk.dk UU Bornholm Per Lynge ply@hillerod.dk UU Halsnæs/Hillerød Steen Hansen u-sh@uu-nord.dk UU Nord Helge Borum hebor@frederikssund.dk UU Vest Region Hovedstaden Carsten Bøtker carsten.boetker@uu-vestegnen.dk UU Vestegnen Jens Christy jch@uuoresund.dk UU Øresund Benny Olsen olsen@uu-sjaelsoe.dk UU Sjælsø Thomas Rindel tri@mdc.center Maritimt Udviklings Center (MDC) Peter Peter.bogh@3f.dk 3F Hillerød Niclas niclas.nanboe@3f.dk 3F Hillerød Else-Marie Ringgaard else-marie.ringgaard@drc.dk Integrationsnet fatima.achiban@albertslund.dk jan.eriksen@albertslund.dk janegottlieb.svendsen@alleroed.dk bjla@brondby.dk inri@balk.dk dragoer@dragoer.dk Lars.Bonde@egekom.dk biba@fredensborg.dk jesb@fredensborg.dk ansv02@frederiksberg.dk jobcenter@frederiksberg.dk mkoel@frederikssund.dk job@jobcenter.frederikssund.dk flso@furesoe.dk jobcenter@furesoe.dk bos@gentofte.dk jobcenter@gentofte.dk katbir@gladsaxe.dk sof@gladsaxe.dk tibjer@gladsaxe.dk jobcenter@glostrup.dk nicolaj.droschler@glostrup.dk petol@gribskov.dk Jobcentre Side 4

75 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Møder og ansøgningsrunder Vækstforum Hovedstaden 2018 Bilag 2 - Side -5 af 6 jobcenter@gribskov.dk PEKJE@halsnaes.dk jobcenter@halsnaes.dk jette.rasmussen@herlev.dk jobcenter@herlev.dk kgj05@helsingor.dk stkr@hillerod.dk jobcenter@hillerod.dk larsgo@htk.dk jobcenter@htk.dk cct@hvidovre.dk jobcenter@hvidovre.dk alu@horsholm.dk rao@horsholm.dk cb10@bif.kk.dk da91@bif.kk.dk E92C@bif.kk.dk H500@bif.kk.dk pg51@bif.kk.dk BIFJKA@bif.kk.dk BIFJKI@bif.kk.dk BIFJKU@bif.kk.dk AMC@bif.kk.dk asa@ltk.dk jobcenter@ltk.dk lho@ltk.dk beskaeftigelse@rudersdal.dk chawi@rudersdal.dk dsp.as@taarnby.dk rsm@vallensbaek.dk jc@vallensbaek.dk Sisse Carelse sisse@ecopro.dk Den Økologiske Produktionsskole Birgitte Koch birgitte@fabrikken.nu Fabrikken Produktionsskolen i Tårnby Torben Graff Torben@gapro.dk Glostrup Produktionshøjskole Kenn Andersen ka@gribskov-ps.dk Gribskov produktionsskole Martin Taarup martin@hvip.dk Hvidovre Produktionsskole Jens Mortensen jens@medieskolen.dk Medieskolen Lyngby Kim Helsted helsted@phsbrondby.dk Produktionshøjskolen i Brøndby Charlotte Eriksen Winding cew@k-u-b-a.dk Produktionsskolen k-u-b-a (østerbro) Anette Hüttel forstander@ps-m.dk Produktionsskolen Møllen (Ishøj) Jesper Lübbert jl@pnuc.dk Produktionsskolen Nordsjællands Uddannelsescenter Side 5

76 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Møder og ansøgningsrunder Vækstforum Hovedstaden 2018 Bilag 2 - Side -6 af 6 Ole Devantier produktionsskolen@mail.dk Produktionsskolen på Høffdingsvej (Valby) Christian Saggau csa@ps-sundet.dk Produktionsskolen Sundet (Helsingør) Ole Lindved Sværke forstander@pffu.dk PS Frederikssund Foruddannelsescenter PFFU Kim Hansen kh@produktionsskole.dk Produktionsskolen i Greve og Høje- Taastrup Ruth Kirkegaard rko@vucns.dk HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afd. Søren Fersløv Andersen sfa@kvuc.dk KVUC Søren Fersløv Andersen sfa@kvuc.dk KVUC - Sankt Petri Passage 1 Søren Fersløv Andersen sfa@kvuc.dk KVUC - Vognmagergade 8 Tue Sanderhage tus@vucv.dk Vestegnen HF & VUC, Albertslund afdeling Tue Sanderhage tus@vucv.dk Vestegnen HF & VUC, Rødovre afdeling Anette Hestbæk Jørgensen anj@vuf.nu VoksenUddannelsescenter Frederiksberg alleroed.ungdomsskole@alleroed.dk ungdomsskolen@brondby.dk ungdomsskolen@usbd.dk busk@balk.dk ungdomsskolen@egekom.dk ungdomsskolen@brk.dk ungdomsskole@furesoe.dk ungdomsskolen@frederiksberg.dk ungdomscenteret@glostrup.dk ungdomsskolen@frederikssund.dk ungdomscenter@gribskov.dk ung@herlev.dk kamo@hillerod.dk ungdomsskolen@halsnaes.dk ungdomsskolen@horsholm.dk gt@ishoj.dk ungdomsskolen@ltk.dk ungi@rudersdal.dk us.uk@taarnby.dk usk@vallensbaek.dk Allerød Ungdomsskole Brøndby ungdomsskole Dragør Ungdomsskole Ballerup Ungdomsskole UngEgedal Bornholms ungdomsskole Furesø Ungdomsskole frederiksberg ungdomsskole Ungdomscenteret i Glostrup Frederikssund Ungdomsskole Gribskov ungdomsskole - HUC Herlev ungdomsskole Hillerød ungdomsskole Unge og kulturcenter Halsnær Hørsholm ungdomsskole Ishøj Ungdomsskole Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole Ung i Rudersdal Tårnby ungdomsskole Vallensbæk ungdomsskole Side 6

77 Punkt nr. 6 - Drøftelsessag - Anbefalinger til den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS 2.0) Bilag 1 - Side -1 af 1 Proces for udarbejdelse af ReVUS 2.0 Forberedelse af drøftelsesoplæg til Vækstforum og regionsråd Offentlig høringsproces + høring af Danmarks Vækstråd Implementering og igangsættelse af konkrete initiativer Involvering af Vækstforum og regionsråd Godkendelse i Vækstforum og regionsråd 2017 Primo 2018 Medio 2018 Ultimo og frem Administrativ proces Politisk proces Eksekvering

78 Punkt nr. 6 - Drøftelsessag - Anbefalinger til den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS 2.0) Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Status - Den regionale vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks Hovedstad ( ) Regionsrådet og Vækstforum godkendte i 2015 den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) for Strategien sætter rammer og retning for regionens udvikling, når det drejer sig om infrastruktur, uddannelse, beskæftigelse og erhvervsudvikling. ReVUS sætter derudover de overordnede rammer for udmøntningen af midler til regionale udviklingsaktiviteter og EU-strukturfondsmidler gennem Vækstforum og regionsrådet. ReVUS implementeres bl.a. gennem de projekter, der igangsættes som led i Vækstforums ansøgningsrunder og ReVUS-handlingsplanerne for hhv. 2015/2016 og 2017/2018. ReVUS-handlingsplanerne I ReVUS-handlingsplanerne indgår en række fyrtårnsprojekter, der sætter fokus på nogle af de udfordringer, som vi står med i regionen inden for bl.a. trafikområdet og omkring manglen på kompetent arbejdskraft samt inden for strategiens øvrige fokusområder (grøn, smart, sund og kreativ vækst). Fælles for fyrtårnsprojekterne er, at de typisk er af en sådan karakter, at de bedst løses i et samarbejde på tværs af region, kommuner og andre centrale aktører. Flere af fyrtårnsprojekterne har en stærk kobling til Greater Copenhagen-indsatserne, så der sikres sammenhæng på tværs i Greater Copenhagen. Fx spiller fødevareprojektet direkte ind i den fælles Greater Copenhagen fødevare-indsats. Fyrtårnsprojekterne er medfinansieret af den pulje på ca. 40 mio. kr. årligt, som regionsrådet har afsat til særlige ReVUS-projekter i Derudover bidrager andre deltagende parter i varierende grad også til finansieringen af projekterne.

79 Punkt nr. 6 - Drøftelsessag - Anbefalinger til den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS 2.0) Bilag 2 - Side -2 af 2 Fyrtårnsprojekter inden for fokusområderne i ReVUS Effektiv og bæredygtig mobilitet Grøn mobilitetsplanlægning Trafikplan for hovedstadsregionen Kompetentarbejdskraft og internationalisering Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne Efterspørgselsstyret efteruddannelse Udvikling af vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter (igangsættes i 2018) Grøn vækst Klimatilpasning Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi Living Lab for klimatilpasning (igangsættes i 2018) Sund vækst Copenhagen Science Region Copenhagen Health Tech Cluster Sund Vækst via banebrydende teknologier en langsigtsinvestering i både bedre behandlinger og nye arbejdspladser (igangsættes i 2018) Kreativ vækst Flere kinesiske turister Kommercialisering af de kreative erhverv Vækst og beskæftigelse i fødevaresektoren Smart vækst Copenhagen wifi (forprojekt) Fælles datahub (forprojekt) Smart Greater Copenhagen-strategi Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialelæsninger Side 2

80 Punkt nr. 7 - Drøftelsessag - Greater Copenhagen Handlingsplan 2018 Bilag 1 - Side -1 af 6 Dato: 5. juli 2017 Status på Greater Copenhagen-initiativerne for første halvår af 2017 Status på Greater Copenhagen-initiativerne for første halvår af 2017 For at sikre fremdrift i de igangsatte Greater Copenhagen initiativer indhentes halvårligt en deltaljeret statusrapport fra de operatører og arbejdsgrupper, der er ansvarlige for de enkelte initiativer. Statusrapporteringen omfatter de initiativer, der indgår i Greater Copenhagen & Skåne Committees Handlingsplan I tabellen gives et overblik over de 11 initiativernes fremdrift i forhold til de målsætninger og leverancer, der er opstillet i Handlingsplan Status på Greater Copenhagen-initiativer i Handlingsplan 2017 Initiativ Resultater i 2017 Infrastruktur (trafikcharter) Greater Copenhagens Trafikcharter danner grundlag for en fælles indsats for at styrke og koordinere den overordnede infrastruktur i Greater Copenhagen. Infrastrukturprojekterne i charteret er nødvendige investeringer for at sikre fremtidig vækst og udvikling i Greater Copenhagen ved at skabe såvel international som indre tilgængelighed i hele regionen. I første halvår af 2017 er der udarbejdet et implementeringsplan for Trafikcharteret. Det væsentligste resultat for implementering af trafikcharteret er, at der er opnået enighed mellem den danske og svenske regering om at arbejde videre med en forundersøgelse af en ny Helsingborg Helsingør forbindelse. I 2017 er der ligeledes forberedt et forinterreg-projekt på trafikområdet. Der forventes, at foreligge udkast til projektet til august Arbejdsmarkedsintegration og grænsehindringer Herudover var trafikcharteret et centralt emne for Greater Copenhagen teltet på Folkemødet på Bornholm. Etablering af et fælles arbejdsmarked i Greater Copenhagen er af højeste prioritet for samarbejdet. Tilgængelighed er afgørende for, at arbejdskraft og virksomheder kan arbejde og operere uhindret i hele metropolen. Greater Copenhagensamarbejdet gør derfor en betydelig indsats for at fjerne hindringer, herunder ikke mindst grænsehindringer, som står i vejen for mobilitet og integration på arbejdsmarkedet. Som led i Interreg-projektet Gränshinder har sekretariatet for The Greater Copenhagen & Skåne Committee i 2016 udarbejdet et katalog over de alvorligste grænsehindringer i Greater Copenhagen. Via projektet Gränshinder har sekretariatet desuden medvirket til en dansk lovændring, Lex ESS for forskere fra tredjelande, som er ansat ved forskningsanlæggene ESS eller MAX IV i Lund og København. Lovændringen gør det dels muligt for de udenlandske medarbejdere at benytte den 1

81 Punkt nr. 7 - Drøftelsessag - Greater Copenhagen Handlingsplan 2018 Bilag 1 - Side -2 af 6 Dato: 5. juli 2017 Status på Greater Copenhagen-initiativerne for første halvår af 2017 danske forskerskatteordning og samtidig arbejde i både Danmark og Sverige, dels gør det muligt for tredjelandsborgere at grænsependle til og fra ESS og MAX IV-anlæggene i Skåne. Der arbejdes i 2017 med at løse flere grænsehinderinger. I første halvår af 2017 er der opnået følgende resultateter: På projekt om akademikermatch er der igangsat samarbejdsmodel for at matche ledige akademikere til jobåbninger i SMV ere i Greater Copenhagen. På projekt om klynger er der gennemført en kortlægning af relevante klynger og mini-survey om samarbejdsmønstre mellem klynger i Greater Copenhagen Cluster Catalogue Herudover er der afholdt Greater Copenhagen Cluster Summit med 70 deltagere fra 35 klynger fra hele Greater Copenhagen samt samt forskellige support aktører som fx (Interreg, Enterprise Europe Network og EU kontorer). 7 ideer til samarbejde blev identificeret og arbejdes videre på. Digital infrastruktur Gennemført en kortlægning af tværregionale arbejdsmarkedsindsatser i Greater Copenhagen. Undersøgelsen er begrænset til primært offentlige partnerskaber og dermed kommuner, regioner INTERREG samarbejde og Øresund Direkt og grænseoverskridende samarbejder. Greater Copenhagen skal udvikles til at være et gigabit-samfund med digital infrastruktur i verdensklasse, så hele regionen er digitalt konkurrencedygtig internationalt. I 2017 skal der vedtages et fælles charter for digital infrastruktur. I charteret arbejdes der både for den digitale infrastrukturs tilgængelighed og for hvordan man i Greater Copenhagen kan udnytte digitaliseringens muligheder. I første halvår af 2017 er der i initiativet udarbejdet fakta og dækningskort for bredbåndsdækning i Greater Copenhagen samt påbegyndt en samfundsøkonomisk analyse på området. Fælles fødevaresatsning Herudover var Digital infrastruktur et centralt emne for Greater Copenhagen teltet på Folkemødet på Bornholm. Greater Copenhagens fødevaresatsning tjener til at styrke og understøtte udviklingen i fødevaresektoren i hele Greater Copenhagen. I første halvår af 2017 har man i den fælles fødevaresatsning igangsat følgende virksomhedsrettede aktiviteter: FoodHack innovationsevent. 2

82 Punkt nr. 7 - Drøftelsessag - Greater Copenhagen Handlingsplan 2018 Bilag 1 - Side -3 af 6 Dato: 5. juli 2017 Status på Greater Copenhagen-initiativerne for første halvår af 2017 Operatør Krinova og DTU. Afholdes primo 2018 Studieture for virksomheder ml. SE/DK + virksomheds matchmaking Operatør Livsmedelsakademin + Nordisk Center for Lokale Fødevarer Bindeled ml. producenter og forbrugere/konsumenter/grossister Virksomheder placeret i Greater Copenhagen får adgang til afsætningsplatform og nye markeder Public Private Meals stærkt fagligt samarbejde om specifikke udfordringer Fx OPS som driver til vækst i det lokale fødevareerhverv Turisme International markedsføring Formålet med turisme initiativet er at skabe et samarbejde mellem turismeaktører i hele Greater Copenhagen med formålet om at skabe en fælles platform for turismeindsatserne i Greater Copenhagen. Ambitionen er at sikre, at destinationen skiller sig ud i Europa som det perfekte match mellem by og land. I første halvår af 2017 er der på turisme-området igangsat følgende 4 spor: 1) Greater Copenhagen Job generator for Turisme - Forstudie til Interregprojektet 2) Zoom in Kendskab, forankring og kortlægning hos kommunale aktører i Greater Copenhagen 3) Zoom Out - Business Intelligence - analyse og markedsprioritering 4) Great start picking the low hanging fruits. Regionerne samarbejder bl.a. om destinationen Bornholm, design og London Designweek. Greater Copenhagen-samarbejdet har som målsætning at gøre regionen mere synlig og attraktiv for internationale investorer, virksomheder, talenter og turister. Til det formål driver samarbejdet kampagner via sociale medier og internet rettet mod specifikke målgrupper i udlandet. Kampagnerne udføres for Greater Copenhagen af operatørerne Copenhagen Capacity og Business Region Skåne/Invest in Skåne. I første halvår af 2017 er der udviklet og afviklet følgende succesfulde digitale markedsføringskampagner: Gamingkampagne (talent) o har set kampagnens budskaber o besøg på kampagnewebsite o 498 ansøgninger screenede ansøgninger til virksomheder o 102 ansøgere til jobsamtale 3

83 Punkt nr. 7 - Drøftelsessag - Greater Copenhagen Handlingsplan 2018 Bilag 1 - Side -4 af 6 Dato: 5. juli 2017 Status på Greater Copenhagen-initiativerne for første halvår af 2017 Fintech-kampagne (talent) o har set kampagnens budskaber o besøg på kampagnewebsite o ansøgninger screenede ansøgninger til virksomheder o 100 ansøgere til jobsamtale Fintech-kampagne (business) målrettet start-ups og virksomheder o har set kampagnens budskaber o besøg på kampagnewebsite o 120 deltagere på fintech-event i London Første del af en logistikkampagne er afviklet hen imod en event på MIPIM i marts. o 124 (90 internationale) meldte sig til eventen (fra 90 virksomheder) Der afvikles pt. flere Brexit-kampagner med henblik på at tiltrække virksomheder, organisationer og investeringer til Greater Copenhagen. Greater Copenhagen brandet Herudover har Greater Copenhagen-samarbejdets finansieringspulje har godkendt de første fire digitale kampagner, som vil blive gennemført i 2017 primo 2018 i samarbejde med Invest in Skåne: Life Science ICT Cleantech Greater Copenhagens virksomheder, videninstitutioner, kommuner og regioner skal opnå større international gennemslagskraft gennem udrulning og brug af regionens fælles brand. Brandingen sker ved operatørerne Copenhagen Capacity og Business Region Skåne. Copenhagen Capacity har i første halvår af 2017 afholdt dialogmøder med borgmester og kommunaldirektører fra 25 østdanske kommuner og workshops med erhvervs- og kommunikationschefer fra 16 østdanske kommuner. Der er i alt opnået 93 brugere af brandet i Østdanmark (virksomheder, organisationer, videninstitutioner, kommuner og regioner) Business Region Skåne har i første halvår af 2017 udviklet hjemmesiden greatercph.se samt udarbejdet materiale til hvordan de skånske kommuner kan arbejde med brandet. 4

84 Punkt nr. 7 - Drøftelsessag - Greater Copenhagen Handlingsplan 2018 Bilag 1 - Side -5 af 6 Dato: 5. juli 2017 Status på Greater Copenhagen-initiativerne for første halvår af 2017 One Point Entry One Point Entry er Greater Copenhagens fælles modtageservice for udenlandske studie- og delegationsbesøg til metropolen. Med etablering af en afdeling i Skåne dækker One Point Entry nu hele Greater Copenhagen. I første halvår af 2017 er 250 besøgshenvendelser modtaget via One Point Entry. Herudover har 19 virksomheder fået udbytte af delegationsbesøg, 11 kommuner har fået besøg via One Point Entry, herunder tre skånske kommuner og 9 fælles besøg over Øresund er gennemført. Der er i alt involveret virksomheder 40 gange i de afholdte besøg i 2017 i Greater Copenhagen. Investorportalen Investorportalen skal give et samlet overblik over investeringsmuligheder for byudvikling samt bygge- og anlægsprojekter i hele Greater Copenhagen. Resultater for første halvår af 2017: 21 kommuner har deltaget i portalen (3 nye). 36 danske projekter har deltaget i portalen (7 nye). 10 svenske projekter har deltaget i portalen (6 nye) 6 svenske kommuner har deltaget i portalen (5 nye) Lighting Metropolis Investorportalen er også præsenteret for private aktører, der fx har lokaliseringsmuligheder for distributionscentre eller søger kapital til udvikling. Herudover er Investorportalen præsenteret og brugt på MIPIM Greater Copenhagen skal videreudvikles til et førende living lab for Smart Urban Lighting gennem innovative demonstrationsprojekter for belysnings-løsninger i metropolen, som kan tiltrække besøgende fra hele verden. Fokusområder er lysdesign, biologisk lys, miljø og klima, økonomi og effektivitet. I første halvår af 2017 er følgende resultater opnået: Igangsat konceptudvikling henimod en permanent samarbejdsplatform. Aktører på tværs af Danmark og Sverige vil fortsætte samarbejdet om, at udvikle de intelligente belysningsløsninger i et samspil mellem forskning, virksomheder og det offentlige. Igangsat 25 forskellige forsøgs- og demonstrationsprojekter i et samarbejde mellem offentlige og private parter. De konkrete produkter og løsninger som erhvervslivet bidrager med, udvikles og indgår på nye måder i byer og bygninger. 5

85 Punkt nr. 7 - Drøftelsessag - Greater Copenhagen Handlingsplan 2018 Bilag 1 - Side -6 af 6 Dato: 5. juli 2017 Status på Greater Copenhagen-initiativerne for første halvår af 2017 ESS & MAX IV Støttet af Interreg skal projektet ESS & MAX IV: Cross Border Science and Society sikre, at potentialerne i forskningsanlæggene ESS og MAX IV udnyttes fuldt ud af Greater Copenhagen. Dette sker bl.a. ved at øge antallet af unge forskere, som anvender teknologien knyttet til ESS og MAX IV. I første halvår af 2017 er der opnået følgende resultater på ESS og MAX IV I Interreg-projektetet er der igangsat yderligere 49 forskningsprojekter, således at der samlet set er igangsat 116 ud af 176 bevilgede eksperimenter. En rapport om væsentlige grænsehindringer for internationale borgere i Greater Copenhagen er udarbejdet og offentliggjort. Rapporten er fulgt op med løsningsforslag og en plan for opfølgende arbejde, der skal fjerne grænsehindringer, der kan hæmme udnyttelsen af ESS & MAX IV. Delprojektet Regionale leverandører har nået ud til over 500 virksomheder med information om leverandørens muligheder med ESS og MAX IV. Der er afholdt 17 udlandsaktiviteter samt 4 Expat Events Planlægning af konferencen The Bridge, der afholdes den august hos DI på Rådhuspladsen med op til ca. 400 deltagere. Der er forberedt planer for design og opbygning af det nye datacenter MAX IV. MAX IV datacenter er et nyt initativ, som er igangsat pr. 1. juni Datacenteret er placeret på DTU og skal udføre databehandling for eksperimenter gennemført på MAX IV indenfor imaging- eller billeddannelsesområdet. Samlet set kører initiativerne efter planen, og 9 ud af de i alt 11 initiativer har nået de opstillede leverancer for første halvår af På indsatserne infrastruktur og digital infrastruktur har der været mindre forsinkelser, hvilket har gjort, at ikke alle de opstillede leverancer for 1. halvår af 2017 er nået. Initiativerne er dog godt i gang, og det forventes, at forsinkelserne vil blive indhentet i løbet af 2. halvår af 2017 og ud af 11 indsatser i Handlingsplan 2017 har involveret erhvervslivet i løbet af første halvår af Alle indsatser har en forventning om at inddrage erhvervslivet yderligere i anden halvår af 2017 samt i

86 Punkt nr. 8 - Beslutningssag - Smart vækst-bevillinger Bilag 1 - Side -1 af 5 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød Referat T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk Møde i Vækstforums rådgivningsgruppe den 28. august 2017 Deltagere Rådgivningsgruppen Toni Matz Jesper Kampmann Sekretariatet Susanne Ulrich Henrik Johanson Kim Bonne Dato: 3. september 2017 Input modtaget fra: Birte Dreyer Kristensen Per Thye Rasmussen Ikke modtaget input: Flemming Ibsen Jakob Fritz Hansen (inhabil) Indledning Der var som udgangspunkt aftalt og lagt op til en skriftlig høring, da ansøgningerne var overliggere fra tidligere ansøgningsrunde. Rådgivningsgruppen fik dog også mulighed for at mødes den 28. august Da tilbuddet herom kom med relativ kort varsel, deltog kun to medlemmer, mens øvrige sendte skriftlige input som aftalt. Ansøgninger til drøftelse På mødet drøftede rådgivningsgruppen 2 ansøgninger indsendt i foråret til smart vækst ansøgningsrunden af henholdsvis Gate 21 og CLEAN. Der var et vist overlap i ansøgningernes indhold, og derfor havde sekretariatet bedt de to ansøgere om at forsøge at udarbejde en fælles ansøgning. Arbejdet hermed er pågået henover sommeren. Desværre er resultatet ikke én ansøgning, men to justerede ansøgninger. De to ansøgninger, som blev drøftet var; 1. Greater Copenhagen Smart City Labs (SMART LABS) v. Gate 21 m.fl. 2. Udviklingsprojektet: Smart Greater Copenhagen Community