CEVNI regler. gennemgang af de CEVNI regler, der er nødvendige for at føre et fartøj på op til 15 meter på de indre europæiske vandveje.

Transkript

1 CEVNI regler gennemgang af de CEVNI regler, der er nødvendige for at føre et fartøj på op til 15 meter på de indre europæiske vandveje. Pensum til erhvervelse af kanalbevis fra Dansk Sejlunion

2 Indre vandveje har altid været national ejendom. Vandvejene har gennem århundreder været en del af landenes infrastruktur og været anvendt til intern transport, til at skabe forbindelse til og fra oceanerne og mellem forskellige have, der grænser op til kyststaterne. Regler for sejlads og afmærkning har følgelig været nationale ansvar og præget af de enkelte landes tradition og praksis, hvorfor de har udviklet sig forskelligt. Muligheden for forståelse og hermed overholdelse af besejlingsregler og afmærkning forøges, hvis de er ens i alle lande. Derfor har man forsøgt at skabe en international lovgivning på området. Da trafikken på de indre vandveje ikke kun består af skibe, der sejler på floder og kanaler, men også af søgående skibe, er de internationale regler for indre vandveje lagt så tæt som muligt op af de internationale søvejsregler. For foranledning af FN er der nedsat en permanent arbejdsgruppe - CEVNI - Code Européen des Voies de la Navigation Intérieure, der har til formål at skabe ensartethed mellem de forskellige landes regelsæt, hvilket er søgt opnået ved udarbejdelse af en fælles konvention. Konventionen indeholder ensartede retningslinier for bl.a. afmærkning, vigeregler, skibslys og signaler. Følgende lande har tiltrådt konventionen og indarbejdet den i deres nationale lovgivning - Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Østrig. I CEVNI konventionen skelnes mellem et bevis til at føre både op til 15 meter og et bevis for både over 15 meter. Derudover stilles særlige krav til førere af fartøjer på mere end 15 tons og med en hastighed på mere end 20 km/t. På de store og meget befærdede floder som Rhinen, Donau, Rhone m.fl. er der endvidere supplerende regler for sejladsen. Da CEVNI er en arbejdsgruppe under FN, skal reglerne for sejlads på de indre vandveje opfattes og forstås som et supplement til de internationale søvejsregler. Dette betyder, at såfremt der ikke i bestemmelserne for sejlads på de indre vandveje er angivet specielle regler, gælder de internationale søvejsregler og de internationale anbefalinger for afmærkning.

3 Skibsfører. Ombord i ethvert skib eller fartøj skal der uanset størrelse og formål være en skibsfører med de fornødne kvalifikationer. Skibsføreren har ansvaret for sejladsen og fører kommando. Skibsføreren er underkastet de nationale regler for duelighed, hvilket omfatter træthed og påvirkning af stimulanser, medicin og spiritus. I en konvoj (dvs. flere skibe, fartøjer eller pramme forbundet til hinanden) skal skibsføreren opholde sig hvor fremdrivningsmaskineriet er placeret, hvis der slæbes i række, da i det forreste fartøj og slæbes parallelt, da i det fartøj, der har størst maskinkraft alternativt det skib, der er længst til styrbord i slæbet. Skibsførers opgaver. Skibsføreren skal sikre at denne konvention og alle øvrige relevante sejladsbestemmelser overholdes. Herunder skal kan han/hun udøve sin kommando med beslutsomhed og i overensstemmelse med godt sømandskab, idet hensyn til følgende skal prioriteres: Menneskeliv. Undgå skader på skibe og materiel af enhver art på og i nærheden af sejladsområdet. Undgå at skabe hindringer for sejladsen. Undgå at forårsage skader på miljøet. I tilfælde af overhængende fare (for menneskeliv) skal skibsføreren afvige fra gældende bestemmelser under udøvelse af godt sømandskab. Besætning. Ombord i ethvert skib skal der være en besætning af den fornødne størrelse og med de krævede kvalifikationer. Besætningsmedlemmer på vagt og andre, der deltager aktivt i skibets håndtering og sejlads, må ikke være påvirkede af træthed og af stimulanser, medicin og spiritus. Besætningsmedlemmer, der deltager i skibets håndtering og sejlads har medansvar for, at gældende bestemmelser og regler overholdes. Under sejlads skal der være en kvalificeret rorgænger på mindst 16 år. For at sikre at skibet er under fuld kontrol, skal rorgængeren kunne høre alle oplysninger og ordrer, der gives og afgives til og fra styrepositionen. Rorgængeren skal have fuldt udsyn i alle retninger og skal kunne høre signaler afgivet fra land eller fra andre skibe. Om nødvendigt skal udkig og lytning forstærkes med supplerende personel for at sikre, at skibsføreren er fuldstændig informeret om situationen.

4 Skibspapirer. Der skal ombord være dokumentation for skibets tilhørsforhold og ejerskab samt for besætningsmedlemmernes identitet og kvalifikationer. For fritidsfartøjer har følgende vist sig at være tilstrækkeligt: Fartøjet: Nationalitetsbevis/Dansk Sejlunions International Certificate Købspapirer. For fartøjer bygget efter 1 januar 1985 momskvittering. Forsikringspolice. Ajourførte søkort og sejladsbestemmelser for det farvandsafsnit, der besejles. Sendetilladelse til fartøjets VHF station. Besætning: Besætningsliste m. fuldt navn, personnummer og pasnummer. Pas, sygesikringsbevis. Kanalbevis samt Duelighedsbevis/Yachtskipper 1/3. Radiocertifikat til VHF. For radioer med DSC et SRC. På forlangende skal de nævnte papirer fremvises for repræsentanter fra de lokale myndigheder. Farlige genstande. Det er generelt forbudt at have last på dækket, der strækker sig ud over fartøjets størstemål og som samtidig kan være til fare for andre skibe eller installationer på land. Master og rundholter forsvarligt stuvet på dæk betragtes ikke som dækslast og accepteres. Når et skib er let, skal ankeret være halet så meget an, at det ikke føres dybere end skibets største dybgang. Taber man under sejlads en genstand, der kan udgøre en fare for sejladsen, skal positionen afmærkes og det skete straks meldes til nærmeste ansvarlige myndighed. Observerer man under sejlads en farlig uafmærket genstand skal observationen umiddelbart meldes til nærmeste ansvarlige myndighed. Beskadigelse af farvandsafmærkningen og af faste installationer skal straks meddeles til ansvarlig myndighed. Det er forbudt at fortøje eller varpe ved hjælp af enhver form for flydende eller fast farvandsafmærkning. Beskadiges eller flyttes faste eller flydende dele af farvandsafmærkningen, skal dette umiddelbart meldes til nærmeste ansvarlige myndighed. Tilsvarende skal observerede funktionsfejl i farvandsafmærkningen straks meldes.

5 Forårsages skade på faste installationer broer, sluser m.m. skal nærmeste ansvarlige myndighed straks underrettes. Olie og affald. Det er forbudt at kaste, hælde eller lænse nogen form for olie, sanitær eller andre former for affald i vandet. Det er strengt forbudt at lænse enhver form for olie, brændstof og rester heraf. Skulle nogen form for affald ved et uheld blive spulet, lænset eller falde i vandet skal nærmeste ansvarlige myndighed umiddelbart underrettes om skadens omfang og karakter. Bjærgning og redning. I tilfælde af ulykker eller uheld, som har bragt nogens liv i fare, skal skibsføreren uopholdeligt tage alle midler i brug for at redde de pågældende. Erkendes ulykker og uheld på skibe i nærheden eller hændelser, der kan kompromittere sikkerheden for sejladsen, skal enhver skibsfører uopholdeligt gå til undsætning, og assistere i det omfang det er muligt uden at tilsidesætte sikkerheden for eget skib og besætning. Grundstødning og forlis. Skibsføreren på et skib, der er stødt på grund, forlist eller sunket, skal sørge for at nærmeste ansvarlige myndighed snarest underrettes. Skibsføreren eller et medlem af besætningen skal forblive ombord eller nær havaristen indtil den ansvarlige myndighed tillader, at stedet forlades. Det er skibsførerens ansvar, at et grundstødt, forlist eller sunket skib afmærkes i overensstemmelse med disse regler og at al trafik, der nærmer sig ulykkesstedet advares i tilstrækkelig afstand fra ulykkesstedet, til at de i god tid kan tages de nødvendige forholdsregler. I tilfælde af uheld og ulykker under passage af sluser skal det personel, der betjener slusen, uophørligt underrettes. Rydning af sejlløb. Udgør et sunket eller grundstødt skib eller en genstand tabt overbord en aktuel eller potentiel hindring for sejladsen, er det skibsførerens ansvar - inden for det muliges grænser - at hindringen snarest fjernes. Samme ansvar påhviler føreren af et skib, der er ved at synke, eller som han er ved at miste kontrol over. Særlige instruktioner. Det er skibsførerens ansvar, at særlige instruktioner givet af repræsentanter for en ansvarlige myndighed for at sikre sejladsen, umiddelbart efterkommes. Midlertidige restriktioner iværksat af en ansvarlige myndighed skal ligeledes umiddelbart overholdes. Inspektion. Skibsføreren skal give repræsentanter for myndighederne uhindret adgang til kontrol af den krævede dokumentation for skib og besætning, samt til kontrol af om skib, skibsfører og besætning opfylder gældende bestemmelser og krav.

6 Navn og hjemsted. Alle mindre skibe skal have registreringskode (Internationalt kaldesignal hvis fartøjet er optaget i dansk skibsregister) alternativt navn og hjemhavn påført uforgængeligt og klart synligt. Oliemaling accepteres som uforgængelig, tilsvarende opfylder plastiklabels limet til overfladen kravene. Bogstaver og tal skal være i det latinske alfabet, mindst 10 cm. høje og i en farve, der danner kontrast med baggrunden. Af hensyn til passage af sluser og broer er det en fordel at have skibets navn på begge sider af stævnen, eller at have et skilt med registreringsnummer eller navn, som kan vises fremefter. Ejerens navn og bopæl skal være angivet på et tilgængeligt sted ombord. Skibslys og signalfigurer. CEVNI tager udgangspunkt i de Internationale søvejsregler og som hovedregel skal skibslys og signalfigurer være dimensioneret og indrettet i overensstemmelse hermed. Der er således ingen væsentlige ændringer for mindre skibe og sejlfartøjer Farvandsafmærkning: Når forholdene tillader det følges anbefalingerne fra IALA region A. Men bøjernes udformning og størrelse varierer fra land til land og afspejler de enkelte landes tradition.

7 Båker som sideafmærkning: Røde sideafmærkninger: Sejlrende langs højre bred. Grønne sideafmærkninger: Sejlrende langs venstre bred. Sejlrende skifter side. Afmærkning på højre bred. Afmærkning på venstre bred.

8 Fareafmærkninger. Båkerne anvendes på moler, kajer og holme. Bøjerne udlægges ud for faste anlæg. Rød angiver bagbord. Grøn angiver styrbord. Rød/grøn angiver en midterafmærkning.

9 Mod og med flodens løb defineres i relation til flodens udspring. Dette ændres ikke i flodudløb, hvor strømmen skifter med skiftende tidevand. Der skelnes mellem at være for indgående og for udgående. For indgående sejles mod flodens løb. For udgående sejles med flodens løb. (Indgående retning er afgørende for placering af sideafmærkninger i.h.t. til IALA A) På kanaler defineres indgående og udgående af kanalmyndighederne og retningen kan skifte undervejs f. eks. i forbindelse med passage af sluser og hvis man skifter fra ét kanalsystem til ét andet. Højre bred er bredden til styrbord, når man sejler med flodens løb. Venstre bred er bredden til bagbord, når man sejler med flodens løb. Klasse I - Floder. Indre vandveje opdeles i to klasser. Klasse II - Kanaler, søer og brede vandveje. Opdelingen i klasse I og II skyldes primært hensynet til strøm. I et strømfyldt farvand Klasse I - vil den navigatør, der har strømmen med, generelt have mindre tid til rådighed til at løse sine opgaver. Når der kun er ringe strøm Klasse II har sejlretningen ingen indflydelse på tidsfaktoren. Situationer, hvor fare for sammenstød kan opstå. Møde: Situationer hvor skibe styrer lige eller næsten lige mod hinanden. Overhaling: Når et skib nærmer sig agter-fra inden for 45 af diametralplanet på det foran liggende skib og vil passere. Skærende kurser: Når skibe nærmer sig hinanden fra alle andre vinkler end de førnævnte.

10 Følgende regler gælder generelt: Overhaling og passage må kun foretages hvor/når forhold og omstændigheder tillader det. Et skib, der har vigepligt, må ikke forsøge at sejle foran det skib, det skal vige for. Mindre skibe (< 20 m.) viger for større skibe. Højhastighedsfartøjer viger for anden trafik. Skibe indenfor en afstand, hvor fare for sammenstød kan opstå, må ikke ændre kurs og fart, så der kan opstå fare for sammenstød. Et skib, der befinder sig i højre kant af et sejlløb eller rende, skal holde kurs og fart, hvis andre skibe nærmer sig fra styrbord. Er to skibe så nær hinanden, at sammenstød ikke kan undgås ved forholdsregler alene fra det skib der skal vige, skal begge skibe manøvrere for at undgå kollision. Mindre skibe for motor skal vige for andre mindre skibe, der ikke sejler for motor. Alle skibe med normal manøvreevne skal vige for skibe med nedsat manøvreevne og skibe der fisker. Skibe der fisker skal vige for skibe med nedsat manøvreevne. Det er forbudt, at sejle tæt agten om skibe, der fisker med slæbte redskaber. Ønsker sejlfartøjer at krydse en rende eller et sejlløb skal det ske i en vinkel på 90 og agten for kommerciel trafik på vandvejen. Krydses foran skibe eller formationer i løb og rende, skal det ske med mindst 1000 m til skibe, der nærmer sig. Det er forbudt flere skibe, der troller (dørver med grej på lange stænger ud fra skibssiden), at sejle ved siden af hinanden. Der kan dog lokalt være givet tilladelse til denne form for fiskeri. Sportsdykning er forbudt, hvor det kan være til ulempe for skibsfarten. Et generelt forbud mod dykning gælder: I nærheden af færgeforbindelser Udfor havneindløb, nær anløbsbroer og I områder reserveret til anden form for rekreativ virksomhed. Det er forbudt at slæbe ankre, kæder og kabler over eller nær bunden. Det er forbudt at lade sig drive med strømmen. Kan man ikke stævne strømmen og driver af i forhold til land, betragtes man som skib for indgående. Farten skal altid afpasses forholdene og det er forbudt at sætte bov- og hækbølger, der kan forårsage skader.

11 Særligt hensyn skal tages: Udfor havneindløb Nær skibe fortøjet langs bredden, ved anløbsbroer eller ved skibe som i færd med at laste og losse. Når skibe ligger ved deres faste anløbspladser. Nær færger uden fri manøvreevne. Når det er angivet med lyssignal eller ved skiltning. Klasse I Hovedregel Skibe for indgående (sejler mod strømmen) viger for skibe, der er for udgående. Skibe med vigepligt skal dreje til styrbord evt. nedsætte farten eller stoppe. Skibe for indgående, som viger til styrbord, afgiver normalt ikke manøvresignal. Klasse II Begge skibe drejer til styrbord. Afvigelse fra hovedreglen Såfremt det ikke kompromitterer sikkerheden kan der afviges fra hovedreglen. Især på klasse I vandveje vil man komme i den situation, at der er skibe for at indgående, der både viger til styrbord og til bagbord. Ved krumme flodløb med stærk strøm kan det være nødvendigt for skibe med ringe maskinkraft, at søge ind i krumningen, hvor strømmen er slæk. Dette medfører behov for at kunne passere et modgående skib om styrbord.

12 Skib for indgående kan vælge at vige til bagbord Følgende procedure skal/bør da følges: I god tid vises et blåt flag, et hvidt blinklys eller en lyseblå signaltavle med hvidt blinklys fra styrehuset i styrbord side. Skibet for udgående kvitterer ved at vise tilsvarende signal på tilsvarende måde Det visuelle signal kan suppleres med lydsignal. De foreskrevne signaler er påbudt for skibe > 20 m og skal være synlige såvel forfra som agterfra. Når skibene har passeret hinanden, skal signalerne fjernes/slukkes. Andre afvigelser fra hovedreglen: Færger for udgående og i fast rute, som har anløb på venstre flodbred. Konvojer for udgående, som ønsker at dreje slæbet op mod strømmen. Manøvrerne skal i begge tilfælde annonceres med lydsignaler. Snævre kanaler og snævringer skal passeres med den maksimalt tilladte fart og så hurtigt forholdene tillader. Følgende passageregler gælder: Hvis der ikke er fuldt overblik afgives en lang tone, når man nærmer sig snævringen. Signalet gentages efter behov i snævringen. Konvojer for indgående gives forret af skibe som sejler individuelt. Hvis et møde i et snævert afsnit af et farvand ikke kan undgås, påhviler det begge skibe at passagen gennemføres så sikkert som muligt og på et sted med mindst risiko for kollision og skader.

13 Møde når indgående retning er fastlagt Skibe for indgående skal vige for skibe for udgående. Møde når indgående retning ikke er fastlagt. Skibe der ingen hindringer har på deres styrbord side har forret. Når sejlløbet krummer, har det skib, der har den største bue i krumningen om styrbord forret. Ensretning Ensretning eller andre ændringer af sejladsforholdene adviseres med det almindelige opmærksomhedssignal. For at forhindre at møde finder sted, kan der på visse særlig smalle og vanskeligt passable dele af vandvejene være påbudt ensretning af trafikken.

14 Overhaling Overhaling må kun finde sted, når det overhalende skib har sikret sig, at overhaling kan ske uden fare. Det skib der overhales, skal bidrage, til at overhalingen gennemføres uden risiko. Om nødvendigt skal det skib der overhales reducere sin fart, så overhalingen kan afsluttes hurtigt, og uden at der opstår fare for andre. Overhaling gennemføres til bagbord for det skib, der overhales, altså ind mod sejlløbets midte. Såfremt løbets udstrækning (bredde) tillader, kan overhaling gennemføres ud mod sejlløbets kant, altså til styrbord for det skib, der overhales. Overhaler to mindre sejlfartøjer hinanden, gennemføres overhalingen til luv for det skib, der overhales. Overhaler et mindre sejlfartøj et andet mindre fartøj, der ikke sejler for sejl, skal der om muligt gives plads til luv. På dele af vandvejen kan der være forbud mod overhaling, hvilket meddeles med de viste signaltavler. (se næste side).

15 Vending De følgende regler omfatter drej og manøvre, der er radikale ændringer af sejlretningen, f. eks. når man ønsker at vende til modsat retning, og ikke mindre fart/kurs ændringer, som er nødvendige af hensyn til navigation og trafik. Det er kun tilladt at vende, når det kan ske uden risiko for den øvrige trafik. Drej og manøvrer må ikke udføres, hvis det tvinger andre skibe til hurtige kurs- eller fartændringer. Såfremt en vending kun kan gennemføres, hvis andre skibe medvirker, skal de foretage de kurs og fart ændringer, som situationen kræver. Dette gælder især, når et skib ønsker at vende op mod strømmen. Hvis en vending forudsætter, at andre skibe ændrer kurs og/eller fart, skal det skib, der vil vende i god tid før manøvren indledes, advisere sin hensigt med ét af nedenstående signaler. På visse strækninger kan der være enten et generelt forbud mod at vende en konvoj, andre steder er specielt reserveret til manøvrer med slæb og konvojer. Sejladsvejledning ved særlig skiltning På dele af vandvejen kan der ved skiltning være særlig sejladsvejledning. Opmærksomhed Hold Udkig Max fart 12 km/ Hold 40 meter fra Bredden De sidste fire anviser begrænsninger af sejlløbets bredde og dybde.

16 I de tilfælde, hvor der anvises skift fra én sejlrende til en rende i modsat side af vandvejen, er det især vigtigt, at skibe for indgående overholder deres vigepligt overfor skibe for udgående. Nedenstående skilte er næsten selvforklarende. Følg den anviste retning Skift til venstre side af renden Skift til højre side af renden Hold til venstre i renden Hold til højre i renden Kryds sejlrenden til venstre Kryds sejlrenden til højre Sejladsvejledning ophører

17 Et eller to faste lys betyder at der er problemer forude og skibet skal stoppes. Et eller to isofase lys betyder forsæt sejladsen. Der skelnes mellem primære og sekundære vandveje. Skiltene er udformet og orienteret således, at iagttageren sejler nedefra og lodret op gennem skiltet. Samtidig angiver skiltene om man befinder sig på en primær eller sekundær vandvej Skiltene til højre betyder således: Sekundær forude Sekundær forude på højre side Primær forude Primær forude

18 Besejling af havne og sekundære vandveje De almindelige vigeregler gælder, dog må trafik fra en havn eller sekundær vandvej ikke sejle ud fra havne eller ind på primære, hvis det dermed tvinger skibe på den primære til hurtige kurs eller fart ændringer. Hvis et skib ønsker at vende op mod strømmen før det sejler i havn eller ind på en sekundær vandvej, skal det vente til skibe, der sejler mod strømmen har passeret, før manøvren foretages. Hvis sejlads ud fra havn eller sekundær vandvej vil påvirke trafikken udenfor skal lydsignaler, som er vist nedenfor, afgives. Primær vandvej forude Vigepligt for trafik på primær vandvej. Signal på primær vandvej. Gult blink advarer om udpassage fra havn eller sekundær vandvej. Samtidig pålægges vigepligt. Forbud mod og tilladelse til at sejle ind i eller ud fra havn og sekundær vandvej vises med skiltning. Rød betyder forbud - Grøn betyder tilladelse. Skilte er dagsignaler. Lys er natsignal. Flag betyder af længere varighed.

19 Yderligere information. Anvisning af havnebassin som må benyttes Havnebassin som ikke må benyttes Tillader gennemsejlingsbredden under en bro ikke passage fra begge retninger, anvendes samme fremgangsmåde, som beskrevet under smalle passager For alle broer kan gennemsejlingen være anvist mellem skilte. Passage udenfor skiltene forbudt. Passage anbefalet mellem skilte/lys. Passeres broen uden for afmærkningen er det på eget ansvar. Frihøjde under broen.

20 På broer, hvor gennemsejlingen er afmærket, anvendes ofte tavler og lyssignaler til oplysning om passage mulighed og retning: Lukket for gennemsejling. Åben i begge sejlretninger. Lukket for trafik fra modsat retning. Følgende passageregler gælder generelt: Når man nærmer sig en klap- eller svingbro skal alle instruktioner som gives fra broen følges. Skibe som nærmer sig skal nedsætte farten. Skibe der ikke ønsker at passere skal stoppe før stop skiltet. Overhaling i nærheden af broer er forbudt.

21 Der kan anvendes lys til regulering af trafikken gennem broer. De viste lys kan være anbragt både lodret og vandret. Rækkefølgen af de forskellige farver kan variere, det er kombinationen af farver der afgør betydningen. Broen kan ikke åbnes, men må passeres fra begge retninger af skibe med lav højde: Broen kan ikke åbnes, men må passeres af skibe med lav højde Modgående skibe må ikke passere I stedet for lys anvendes undertiden skilte med følgende udformning og betydning: I stedet for rødt lys I stedet for grønt lys I stedet for gult lys

22 Anlæg til vandstandsregulering sikrer tilstrækkelig vandstand i systemet. Samtidig giver det mulighed for at kontrollere strømhastigheden nedenfor anlægget. I anlæggene er der enten en gennemsejling i konstruktionen eller en mulighed for omsejling. I begge tilfælde sker passagen via sluser og porte.i perioder hvor vandtilførslen er stabil, vil portene stå åbne og anlægget kan passeres Følgende skilte er at finde ved stigbord etc.: Vanstandsregulering forude. Anlægget må passeres. Ingen gennemsejling. Passage af anlægget kan suppleres med følgende skilte: Åben i begge sejlretninger. Lukket for trafik for modsat retning (dag). Lukket for trafik for modsat retning (nat).

23 Sluser Når man nærmer sig sluseområdet skal skibe med VHF lytte ind på slusefrekvensen. Supplerende instruktion, som måtte blive givet før, under og efter slusningen, skal umiddelbart følges. Skibe og fartøjer der tilhører sluseoperatøren, brand og redningsselskaber og politi samt skibe med særlig bemyndigelse, der fører en rød stander, skal gives forret, når de forlanger det. Andre skibe skal, så vidt det er muligt, assistere sådanne skibe før og under slusning. Såfremt der ikke gives eller vises signaler ved en sluse er det forbudt, at sejle ind i eller forlade slusen før tilladelse gives af det personel, der betjener slusen. Skibe som nærmer sig skal nedsætte farten. Skibe, der ikke ønsker at passere slusen, skal stoppe før skiltet vist herunder. Slusning sker, i den rækkefølge man ankommer. Mindre skibe vil ikke blive sluset igennem enkeltvis og skal ikke sejle ind i slusen før de får ordre til det. Når mindre skibe sluses sammen med større skibe, skal de vente til sidst med at sejle ind i slusekammeret. Overhaling i og nær sluser er forbudt. Alle ankre skal være halet helt an. Indsejling i slusekammeret skal ske med forsigtig og uden at tørne ind i sluseporte, sikkerhedsudstyr eller andre skibe.

24 Før slusen Slusen er ude af drift. Slusen er lukket. Når indsejling er forbudt, fordi slusen gøres klar vises signalerne modsat denne tekst. Sort betyder, at et af lysene er slukket. Det kan være ét vilkårligt af de røde lys, der er vist i signalet for, at slusen er ude af drift. Der må sejle ind i slusen

25 I slusen Begrænsningsmærker på slusevægen skal respekteres. Under slusningen skal fortøjninger være halet an. Brug af fendere er obligatorisk. Det er forbudt at lænse skib og tanke under slusningen Det er forbudt at anvende fremdrivningsmaskineri under selve slusningen Mindre skibe skal holde klar af større Der skal holdes en minimumsafstand på 10 m til skibe der medfører brændbare væsker (en blå kegle eller et blåt lys). o Slusning af skib med farlig last Skibe med farlig last skal vise signalerne vist nedenfor, enten som signalfigurer eller som blå lys. Nedsat sigtbarhed Under sejlads med nedsat sigtbarhed skal ethvert skib sejle med moderat fart afpasset de aktuelle forhold og omstændigheder. Alle skibe skal være udstyret med radiotelefon til kommunikation skib/skib og skib/land. Telefonen skal være godkendt og i god stand. Endvidere skal udkiggen forstærkes. Kan sejladsen ikke fortsættes uden risiko, skal man stoppe. Afbrydes sejladsen, skal man søge væk fra sejlløb og -render. Ved møde med modgående skibe skal man vige til styrbord og passere med det andet skib om bagbord. Under nedsat sigtbarhed er den under besejlingsregler omtalte mulighed for passage om styrbord ikke tilladt.

26 Skib med radar Skibe som sejler for radar skal være udstyret med en radar, der angiver skibets kurs. Radaren skal være godkendt og kalibreret. Radarsejlads forudsætter, at den ansvarlige navigatør har den nødvendige uddannelse til betjening af og sejlads med radar. Et skib, der på sin radarskærm ser et andet skib, der kan udgøre en fare for sammenstød eller hvis det nærmer sig et område, hvor der kan være skibe, som endnu ikke er synlige på skærmen, skal afgive tågesignal evt. reducere farten eller stoppe. Der skal desuden etableres kontakt på radiotelefon og oplyses om eget skibs navn, position, kurs og hensigter for sejladsen. Kan der ikke etableres kontakt på radio, påhviler det skibet med radar, at tage de nødvendige forholdsregler for at undgå sammenstød. Overhaling må kun finde sted med accept fra det skib der skal overhales og for så vidt forholdene tillader. Skib uden radar Et skib uden radar skal, når det hører et tre-tonet tågesignal holde sig så nær bredden som muligt og evt. stoppe indtil det andet skib har passeret. Hvis det er ved at krydse et sejlløb eller en rende skal det hurtigst muligt søge klar af løb eller rende. Et skib, der forude hører tågesignal, skal reducere sin fart evt. stoppe indtil fare for sammenstød er forbi. Klasse I - Floder Skibe under radarsejlads. Tre-tonet signal gentages efter behov. Én lang tone. To lange toner Skib uden Radar Én lang tone, mindst en gang i minuttet. To lange toner, mindst en gang i minuttet

27 Stationære skibe Skib der befinder sig i eller i nærheden af indsejling til havn eller anløbssteder skal, når de hører tågesignal fra andre skibe afgive signaler, som vist på højre side. Signaler afgives med højst 1 minuts mellemrum, som kimen med skibsklokken, dvs. fortsat ringning i 5 10 sekunder. Klasse II Kanaler, søer og brede vandveje. Skibe, der befinder sig i eller i nærheden af indsejling til havn eller anløbssteder, skal afgive signaler, som vist på højre side. Stationære skibe. Skib der befinder sig i eller i nærheden af indsejling til havn eller anløbssteder, skal når de hører tågesignal fra andre skibe afgive de modsat teksten viste signaler. Signaler med skibsklokken afgives, som kimen med højst et minuts mellemrum, dvs. fortsat ringning i 5 10 sekunder.

28 Hindringer for sejladsen i form af moler, bropiller og luftledninger kan være forsynet med radarreflektorer. De viste skitser er eksempler på sådan afmærkning. Ankring og fortøjning Skibe og alle former for flydende materiel og konstruktioner skal, når de er fortøjet eller ankret op, være fastgjort, så de ikke udgør en hindring eller kan være til fare for anden skibsfart. Ved fortøjning og opankring skal der tages højde for ændring af vandstand, vindretning og for påvirkning fra forbipasserende skibe. Fortøjes langs bredden, skal det ske så tæt ved kanten af vand-vejen, som dybgangen tillader, og der skal holdes vagt ombord. Såfremt forholdene er usikre, må fartøjer ikke forlades, og der skal være personel ombord, der om nødvendigt kan gribe ind.

29 Fortøjning forbudt: Det er generelt forbudt at fortøje til og varpe ved brug af træer, rækværk, søjler, skilte, stiger og afmærkning og ved kajer forbeholdt til andre formål. På strækninger, hvor fortøjning og ankring er forbudt, kan forbudet på dele af strækningen være ophævet. Sådanne steder vil være vist med skilte. På vandveje, hvor der et generelt forbud. På strækninger udpeget af de lokale myndigheder. På afmærkede strækninger. Forbudet gælder på den side, hvor skiltene er anbragt. Under broer og luftledninger. I og nær snævre løb og passager. På strækninger, hvor passage vil blive vanskeliggjort, hvis der fortøjes eller ankres. Nær ind- og udsejling til en sekundær vandvej. I ruter for færgeforbindelser. I sejlretningen til og fra anløbsbroer. I områder forbeholdt til vending. På siden af skibe med farlig last. På strækninger hvor vand-vejens bredde er angivet med skiltning. Fritidsfartøjer må ikke fortøje langs kajer og broer forbeholdt kommerciel skibsfart.

30 Ankring forbudt. På vandveje, hvor der er et generelt forbud. På afmærkede strækninger. Forbudet gælder på den side, hvor skiltene er anbragt For fritidsfartøjer udgør de viste skilte et forbud, idet visse kajer, pierer og moler er forbeholdt til kommercielle formål. Hvis der på land er skilte med en, to eller tre blå kegler, er fortøjning forbudt inden for 10, 50 og 100 m fra skiltene.

31 Signaturer CEVNI bygger på de Internationale Søvejsregler og som hovedregel følges disse. For maskindrevne skibe er der en lempelse for kravene til den højde toplysene skal være anbragt i, samt til kravet om to toplys for skibe over en vis længde. Signaturforklaring Skibslys synligt 360 Skibslys synligt i begrænset sektor Stærkt blinklys Lys, der ikke er obligatorisk Skibslys ikke synligt fra den viste vinkel Flag Stander Kugle Cylinder Kegle Diamant Radarreflektor Brand- og redningsfartøjer viser dag og nat kraftigt blåt blinklys. Fartøjer, der arbejder med vedligeholdelse af vandvejene viser dag og nat kraftigt gult blinklys Tre toplys skal vises, når slæbet består af flere fartøjer. Det hvide agterlys vises ikke. Kun det gule slæbelys Som dagsignal vises en hvid, sort og gul cylinder Illustrationerne viser: 1. Skib der slæber. Kun det gule slæbelys vises agter. 2. Skib der slæber flere fartøjer. 3. Dagsignal for skib der slæber.

32 Tegningerne kommenteres fra venstre mod højre. Slæb i rækker. 1. Skib der slæbes, når slæbet består af flere fartøjer, skal alle vise et hvidt lys synligt horisonten rundt. 2. Skib der slæbes. Skibet er længere end 110 m. 3. Dagsignal for skib der slæbes Slæb i kvejl. De yderste skibe i kvejlet viser skibslys og signalfigurer. 1. Agterste kvejl i slæb. 2. Kvejl midt i slæb. 3. Dagsignal for kvejl i slæb. Skib der skubber. Skibe der skubber viser tre toplys anbragt i en ligesidet trekant, samt tre agterlys anbragt vandret og på linie. 1. To pramme der skubbes. 2. Brede konvojer markerer yderpunkterne med ekstra agterlys. 3. Assisteres konvojen af hjælpefartøjer skiftes agterlysene med tre gule slæbelys

33 Skibe der sejler parvis. Skibe der sejler parvis er fortøjet indbyrdes med spring og trosser og manøvrerer som en enhed 1. Skibe parvis med fremdrivning i begge skibe. 2. Skibe parvis med fremdrivning i skibet til styrbord. 3. Dagsignal for skibe der sejler parvis. Skib med farlig last. Farlig last angives med blåt lys og blå kegler. Antallet af blå lys angiver type og art på lasten. De blå lys supplerer øvrige påbudte skibslys. 1. Last med brandbare væsker. 2. Sundhedsfarlig last. 3. Last med eksplosiver. Dagsignaler for samme typer af last.

34 Færger Færger prioriteres højt, da de er en del af landenes infrastruktur. Generelt gælder at tværgående trafik viger for langsgående, princippet fraviges ofte for færger, der gives forret. Når færger udfører færgefart, slukker de ikke deres skibslys, når de ligger stoppet i lejer og ved faste anløbssteder. Advarselstavler for færger. På tavlerne kan afstanden til færgeforbindelsen være angivet Lys og signaler på færger. 1. Færge uden fri manøvreevne, f.eks. kædefærge. 2. Færge med fri manøvreevne. 3. Færge der skal gives forret. 4. Dagsignal for fartøj under 20 meter, som er godkendt til mere end 12 passagerer. 5. Dagsignal for færge 6. Dagsignal for færge, der skal gives forret

35 Signal der giver forret. Mindre fartøjer, der udfører opgaver for de lokale myndigheder, kan gives forret til uhindret sejlads. Dette er især aktuelt i og nær havne- og dokanlæg, samt ved sluser. Nedsat manøvreevne. Skib med nedsat manøvreevneviser to røde lys synlige 360, foruden andre påbudte lys. Som dagsignal vises to sorte kugler. Toplys slukkes ikke. Et rødt lys og om dagen et rødt flag, der svinges fra side til side, kan anvendes af mindre fartøjer som signal for nedsat manøvreevne

36 Såfremt lys fra kajen ikke er tilstrækkeligt, skal pramme, flåder samt store skibe fortøjet langs sejlløbet markeres med hvide lys langs deres begrænsning mod løbet. Hvis der fra skibe, pramme eller flåder er net eller stænger, der stikker ud i sejlløbet, afmærkes det med gule bøjer eller flag. Opankrede pramme, flåder og slæb markeres med hvide lys og sorte ankerkugler på alle dele, som indgår i konvojen. Såfremt ankre og kæder udgør en hindring, skal der vises to hvide lys over hinanden i retning af hindringen. Ankret skal markeres med bøje med hvidt lys og radarreflektor. Fiskefartøj, der arbejder med stående redskaber. Såvel dag som nat afmærkes såvel fartøj som redskaber.

37 Uddybnings- og vedligeholdelsesfartøjer for anker Fri passage ind mod sejlløbet Fri passage på begge sider Skib, som skal passeres med forsigtighed. Som dagsignal anvendes enten flag eller signaltavler. De sammensatte flag kan erstattes med et rødt over et hvidt flag. Hvis sejlløbet ikke er frit vises et rødt flag på den side, hvor der er en hindring. Skibe der er forlist eller sunket, afmærkes med røde og hvide lys om natten og med flag om dagen. Kan afmærkningen ikke anbringes ombord, placeres den så tæt og så synligt som muligt ved havaristen. Skibe, der er let og som skal passeres med forsigtighed, viser et rødt og hvidt flag, eller om natten rødt og hvidt lys.

38 lyd- og lyssignaler Skibe med radar skal uanset størrelse have et signalapparat, der opfylder de gældende, tekniske krav med et lydtryk på mellem 100 og 120 db. Lydsignaler afgivet med signalapparat, skal suppleres med lyssignal med samme karakter. Lyssignalet gives med en signallampe, der viser gult lys synligt hele horisonten rundt. Signaturforklaring. Lang tone på 4 sek. Kort tone på 1 sek. Kimen, fortsat ringning på skibsklokken i perioder på 5 10 sek. Tre-tonet sirenesignal.signalet indledes med den dybeste tone og slutter med den højeste

39

40 Nødsignaler I tilfælde af ulykker eller uheld som har bragt nogen ombord i fare, skal skibsføreren uopholdeligt tage alle midler i brug for at undsætte de pågældende. Erkendes ulykker og uheld på skibe i nærheden eller hændelser, der er til fare for sikkerheden for sejladsen, skal enhver skibsfører gribe ind og gå til undsætning i det omfang, det er muligt uden at tilsidesætte sikkerheden for eget skib og besætning. I tilfælde af overhængende fare (for menneskeliv) er en skibsfører ikke begrænset af gældende bestemmelser, og skal under udøvelse af godt sømandskab yde den hjælp og assistance der under de givne omstændigheder er mulig Et skib i nød og som behøver hjælp skal anvende et eller flere af følgende signaler: Flag eller anden synlig genstand svunget i cirkler Flag over eller under en kugle Lys svunget i cirkler Raketter eller bomber, der udkaster røde stjerner, og som affyres én ad gangen med korte mellemrum SOS afgivet som lyd- eller lyssignal Flammer ombord f. eks. brændende olie- el. tjæretønde Faldskærmsblus eller håndblus med rødt lys Langsom hævning og sænkning af armene udstrakt til hver side Uafbrudt brug af tågesignalapparat Radiotelefonisk nødsignal MAYDAY -

41 Skilte Sejladsvejledning

42

43

44 Skilte Opmærksomhed og kommunikation

45 Skilte Sejladsbegrænsninger

46 Skilte Rekreative aktiviteter