Udabejdet af: Glostrup Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen. Tryk: Formula Tryxager. Grafik, layout: Steen Sørensen
|
|
- Nicklas Brodersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Forord 3 Status og udfordringer 4 Vision 5 Overordnede målsætninger 6 Organisering 7 Indsatsområder: 1. Energiforbrug 8 2. Energiforsyning Trafik 12 4 Indkøb 14 Foto: Colourbox Udabejdet af: Glostrup Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Tryk: Formula Tryxager Grafik, layout: Steen Sørensen Udgivet af: Glostrup Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Klimasekretariatet Rådhusparken Glostrup Tlf.: glostrup.kommune@glostrup.dk Hjemmeside: 2
3 Den 15. september 2010 vedtog kommunalbestyrelsen Glostrup Kommunes nye klimapolitik en politik der skaber rammerne for en fælles klimaindsats i Glostrup Kommune. Global opvarmning og klimaforandringer er i dag en realitet og skyldes bl.a. CO 2 udledning fra vores brug af fossile brændsler som kul, olie og gas til elforbrug, opvarmning og transport. Klimaforandringerne sker hurtigere, end vi havde forudset og er en af de største udfordringer, som verden har stået overfor i mange år. Der er derfor behov for handling. Alle grupper i samfundet er med til at udlede CO 2, og vi har alle fælles ansvar for at gøre noget ved klimaproblematikken. Klima er et vigtigt punkt på den politiske dagsorden både i Danmark og i EU. I regeringsgrundlaget fra november 2007 Mulighedernes Samfund lyder regeringens vision: Det er regeringens vision, at Danmark på sigt skal frigøre sig fuldstændigt fra fossile brændstoffer. Visionen om Danmarks uafhængighed af fossile brændstoffer tjener såvel klimapolitiske, som energiforsyningsmæssige og økonomiske formål. Som politikere i Glostrup Kommune støtter vi op om regeringens vision og vil tage vores del af ansvaret for, at vi som kommune lever op til nationale og internationale forpligtigelser. Med denne klimapolitik skaber vi rammerne for Glostrup Kommunes klimaarbejde. Klimapolitikken skal udstikke mål og rammer for kommunens arbejde med at nedsætte kommunens energiforbrug, CO 2 udledning og imødegå klimaforandringerne. Det er en dynamisk politik med en langsigtet vision og overordnede målsætninger gældende til Klimapolitikken indeholder fire centrale indsatsområder, hvor der under hvert indsatsområde er beskrevet, hvilken retning vi ønsker at gå (I Glostrup Kommune vil vi) og hvilke tiltag, vi vil arbejde med frem til 2013 (Hvad gør Glostrup Kommune?). Klimapolitikken revideres efter hver kommunalvalgperiode. Hvert år udarbejdes der handlingsplaner med konkrete handlinger, mål og budgetter inden for de fire indsatsområder. Herudover evalueres der årligt på de forskellige tiltag ved at udarbejde statusbeskrivelser for hvert indsatsområde. Klimapolitikken giver mulighed for at planlægge og prioritere klimaindsatsen. Den skal forpligte kommunens enheder til at indarbejde klimahensyn i hverdagen og motivere og inspirere virksomheder og borgere til også at arbejde aktivt med klimatiltag. Som kommunal virksomhed vil vi gå foran og vise, at vi handler på de klimamæssige udfordringer, som vi står overfor. Klimaet er for alle og vi opfordrer derfor også borgere og virksomheder til at deltage i klimaindsatsen. John Engelhardt Borgmester 3
4 En kortlægning af CO 2 udledningen i Glostrup Kommune som geografisk område viser, at Glostrup Kommunes virksomheder, borgere og trafik står for en stor andel af CO 2 udledningen, hvor kommunen som virksomhed kun står for en lille del: Kommunen som virksomhed Kommunens enheder som vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem, idrætsanlæg, rådhuset og forvaltningerne står for 3 % af kommunens samlede CO 2 udledning. Virksomheder Glostrup Kommune har arbejdspladser. Virksomhederne står for 34 % af kommunens samlede CO 2 udledning. Borgere Byens indbyggere står for 22 % af kommunens samlede CO 2 udledning. Transport Transportsektoren står for 31 % af CO 2 udledningen. Der er ikke gennemført en CO 2 kortlægning af transporten i den kommunale drift. En del af de 31 %, som trafikken bidrager med, vil derfor reelt kunne tillægges kommunen som virksomhed. Herudover bidrager andre offentlige formål, så som Glostrup Hospital, med en CO 2 udledning på 10 %. Kortlægningen viser nødvendigheden af at involvere virksomheder og borgere i klimaarbejdet, hvis vi skal reducere kommunens samlede CO 2 udslip. Vi kan dog kun stille forpligtigende krav til kommunens egne forvaltninger og institutioner, hvor vi i forhold til virksomheder og borgere kan inspirere og motivere til at få nedbragt energiforbrug og CO 2 udslip. 4
5 Glostrup Kommune vil være klimavenlig og vil vise effektiv anvendelse af energi og nye veje uden brug af fossile brændsler. I Glostrup Kommune vil vi som kommunal virksomhed være et godt eksempel for byens virksomheder og borgere ved at vise reduktion af energiforbrug, effektiv anvendelse af energi og nye veje ved brug af vedvarende energikilder. Visionen er i tråd med Danmarks internationale forpligtigelser om at reducere CO 2 udledningen med 20% og øge andelen af vedvarende energi til 30% inden Herudover vil vi være fremsynede og arbejde på at bruge færre fossile brændsler og dermed støtte op om Klimakommissionens målsætninger om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler inden Daginstitutionen Essedal er under opbygning og er kommunens første passivbyggeri. Byggeriet er et synligt bevis på, at kommunen som virksomhed går foran på klimavenligt byggeri - til inspiration for borgere og virksomheder. (Foto: Anders Damsgaard-Sørensen, KHR arkitekter) 5
6 I Glostrup Kommune har vi et Fej for egen dør princip, som også gælder inden for klimaområdet. Glostrup Kommune som virksomhed vil gerne være det gode eksempel for byens borgere og virksomheder. Derfor har vi en målsætning om: At vise, at Glostrup Kommune er en virksomhed, som går foran og demonstrerer politisk vilje og evne til at reducere eget energiforbrug og CO 2 udledning. Virksomheder og borgere er vigtige medspillere for, at vi kan reducere kommunens samlede CO 2 udledning. De aktiviteter, som Glostrup Kommune som virksomhed søsætter, skal motivere og inspirere andre til også at gøre en indsats. Vi har derfor en målsætning om: At bruge kommunens klimaindsats som udgangspunkt til at motivere virksomheder og borgere i at tage del i klimaaktiviteterne. Glostrup Kommune vil arbejde på at blive en klimavenlig kommune. Derfor mener vi, at det er vigtigt, at alle ansatte og borgere har viden om klimaforandringerne, klimatilpasning, hvad man selv kan gøre for at begrænse den globale opvarmning og tilpasse sig klimaforandringerne. Her er information og kommunikation afgørende for, at det lykkes. Vi har derfor en målsætning om: At øge bevidstheden om klimaforandringer og handlemuligheder for alle i kommunen. Klimapolitikken er tværgående og har et tæt samspil med flere af kommunens øvrige politikker og planer eksempelvis Plan- og Agenda 21 strategien, kommuneplanen, lokalplaner, spildevandsplanen, varmeplanen, indkøbspolitikken og sundhedspolitikken. Et tiltag inden for et område har ofte indflydelse på andre områder. Eksempelvis kan en forbedring af kommunens cykelstier for at fremme cykeltrafikken være medvirkende til både at nedbringe bilismen og CO 2 -udledningen samt forbedre sundhedstilstanden. Borgerne og ansatte får motion ved at vælge cykel frem for bil, det mindsker partikelforureningen og giver færre støjgener. En forbedring af cykelstierne kan således påvirke både trafik, klima, miljø og sundhed. I Glostrup Kommune arbejder vi allerede med en række klimaaktiviteter. For at sikre, at vi overordnet arbejder i samme retning, har vi en målsætning om: At skabe sammenhæng i klimaarbejdet i kommunen. Herudover vil vi arbejde for at klimahensyn bliver overvejet på alle niveauer og relevante beslutninger og bliver en naturlig del af kommunes arbejde. Vi har en målsætning om: At sikre at klimahensyn er en integreret del af kommunens politikker og planer. Tilpasning til kommende klimaforandringer er også en vigtig indgangsvinkel til klimaarbejdet. I Glostrup mærkes klimaforandringerne primært som kraftigere nedbør, der belaster kloaksystemet, og får betydning for søer og vandløb og i det hele taget byens infrastruktur. Klimatilpasning skal derfor tænkes ind i alle relevante planer eksempelvis spildevandsplaner, naturplaner og lokalplaner. Vi har en målsætning om: At sikre at klimatilpasninger bliver indarbejdet i kommunens planer. 6
7 For at sikre fremdrift i arbejdet med kommunens klimaaktiviteter er der behov for en overordnet koordineringsenhed, der kan arbejde på tværs af forvaltningerne. Koordinationsenheden skal sikre, at resultater og gode historier bliver fomidlet til hele kommunen. Enheden skal også have ansvar for, at der bliver etableret et samarbejde med Glostrups virksomheder og borgere omkring klimaaktiviteter og sikre en løbende dialog. Glostrup Kommune vil oprette et klimasekretariat, der bl.a. skal koordinere klimaindsatsen. Klimasekretariatet skal: Regnvandsbassin i Hvissinge Øst. Bassinet kan opsamle store mængder regnvand og fungerer samtidig som et rekreativt element i byrummet. Igangsætte og varetage kommunens klimaaktiviteter Udarbejde handlingsplaner Evaluere de forskellige tiltag Give teknisk rådgivning for institutioner herunder implementering af miljøstyring Koordinere kompetenceudvikling for de forskellige målgrupper Etablere virksomhedskontakt eksempelvis gennem forpligtende partnerskaber og oprettelse af netværk Samarbejde med boligselskaber Give information til borgere og borgerinddragelsesprojekter Varetage kommunikationsopgaver Frem til 2013 vil der i kommunens klimaarbejde være fokus på indsatsområderne energiforbrug, energiforsyning, trafik og indkøb. 7
8 Omkring 40 % af det danske energiforbrug anvendes i bygninger. Miljørigtigt nybyggeri og energibesparende tiltag i eksistende bygninger er derfor et vigtigt indsatsområde i forhold til energireduktion og CO 2 reduktion. Ofte giver fokus på energieffektivitet og renovering af bygninger også sidegevinster i form af bedre indeklima, som igen påvirker sygefravær, indlæring og medarbejdertilfredshed. Glostrup Kommune som virksomhed råder over en række bygninger, som hovedsageligt stammer fra erne, hvor hensynet til energiforbrug og energieffektivitet ikke var højeste prioritet. Der er derfor potentialer indenfor reduktion i energiforbruget i kommunens egne bygninger ved at efterisolere ejendommene og driftsoptimere de tekniske anlæg. Desuden findes et potentiale i en ændring af de ansattes adfærd. Herudover findes et stort potentiale for energireduktion i virksomhedernes bygninger, boligselskaber og private boliger. Der skal derfor etableres et samarbejde med disse grupper i forhold til energireducerende aktiviteter. I Glostrup Kommune vil vi arbejde for at: Reducere Glostrup Kommunes samlede energiforbrug og udledning af CO 2 mest muligt. Glostrup Kommune som virksomhed arbejder allerede med en række energireducerende tiltag. Eksempelvis vil vi gennemføre de energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved den lovpligtige Energimærkningsordning, og som har en tilbagebetalingstid på under 5 år. Teknik- og Miljøforvaltningen gennemførte i maj/juni 2010 et pilotprojekt, hvor der gen- nem 6 uger blev sat fokus på energirigtig adfærd og simple tekniske løsninger som spareskinner og udskiftning af glødepærer med sparepærer og LED belysning. Pilotprojektet medførte en besparelse på elforbruget på mere end 25%. De gode erfaringer vil vi gerne udbrede til resten af kommunens enheder og bruge dem som inspiration for virksomheder og borgere. I Glostrup Kommune vil vi arbejde hen imod at: Reducere energiforbruget i kommunens enheder med 30% inden udgangen af 2013 i forhold til 2008-niveau. Reducere energiforbruget i hele kommunen med 30% inden udgangen af 2020 i forhold til 2008-niveau. I forsøget på at målrette klimaindsatsen i de kommunale bygninger vil vi indføre miljøstyring i alle kommunens enheder. Miljøstyring hjælper enhederne med at få overblik over ressourceforbruget. I denne sammenhæng vil miljøstyringen fokusere på de forhold, der har en indvirkning på energiforbruget og CO 2 udledningen. 8
9 El-spareskinnen er en simpel måde at reducere energiforbruget på. Udarbejder en grøn renoveringspolitik. Samarbejder med kommunens virksomheder omkring energisparetiltag eksempelvis gennem netværk, rådgiverbesøg og partnerskaber. Samarbejder med boligselskaber om energisparetiltag og renovering. Inddrager borgerne i arbejdet med energispareaktiviteter. Termografisk fotografering af Glostrup Kommune som geografisk område i forhold til isoleringspotentialer i bygninger. I Glostrup Kommune vil vi: Indføre miljøstyring i alle kommunens enheder inden udgangen af Hvad gør Glostrup Kommune? Uddanner de miljøansvarlige i de kommunale enheder, så de er klædt på til opgaven med miljøstyring. Klimasekretariatet stiller en rådgiver til rådighed for enhederne til hjælp med miljøstyring og kortlægning af tekniske potentialer for energieffektivitet. Indfører incitamentsordning for kommunale enheder, således at de enkelte enheder med økonomisk ansvar har incitament til at fremme energibesparelser. Bygger passivbyggeri ved nybyggeri af kommunale ejendomme. Hvad kan virksomhederne gøre? Gennemgå virksomheden for energibesparelsespotentialer. Købe energieffektive apparater og indføre energibesparende teknologi. Fokusere på de ansattes adfærd gennem kampagner. Hvad kan den enkelte borger gøre? Købe energieffektive apparater. Udskifte glødepærer med sparepærer eller LED belysning. Foretage efterisolering og udskifte til lavenergiruder. Slukke standby-forbrug og fokusere på energirigtig adfærd. Engagere sig i klimaaktiviteter. 9
10 Energiforsyningen i Glostrup Kommune baserer sig hovedsageligt på naturgas og fjernvarme. Naturgas er et fossilt brændsel, som bidrager til udledningen af CO 2 og derved klimaforandringerne dog i mindre grad end kul og olie. Regeringen opfordrer kommunerne til at sætte skub i konverteringsprojekter fra naturgasforsyning til fjernvarme. Forsyning via fjernvarme er en mere klimavenlig forsyningskilde. Fjernvarme er en relativt effektiv udnyttelse af energien, som giver mulighed for at anvende en række vedvarende energikilder som affald, halm, flis og andre biomasseprodukter. Udvidelse og optimering af fjernvarmesystemet kan derfor være en måde at reducere kommunens CO 2 udledning fra fossile brændsler. Hertil kommer også aspektet med forsyningssikkerhed, idet Danmark ikke på sigt vil være selvforsynende med naturgas. I Glostrup Kommune vil vi arbejde for at: Mindske afhængigheden af fossile brændsler ved at fremme omlægningen til andre energiformer. Omlægning til andre energiformer er et komplekst område. At implementere mere vedvarende energi i kommunen skal ses i sammenhæng med den eksisterende energiforsyning og de muligheder, der findes i en kommune som Glostrup. Eksempelvis anses solvarme ofte ikke som relevant i fjernvarmeområder, da der vil være overskud af fjernvarme i sommerperioder, hvor solfangere er mest effektive. I forhold til vindmøller har Statens Vindmøllesekretariat i 2009 gennemført en analyse af arealerne i Glostrup Kommune og er kommet frem til, at vindforholdene i Glostrup vil medføre en lav udnyttelsesgrad for eventuelle vindmøller. Mulighederne for at fremme omlægningen til andre energiformer skal derfor ses i sammenhæng med planerne for udvidelse af fjernvarmeområdet og de muligheder en kommune 10
11 Solceller er en vedvarende energiteknologi Hvad gør Glostrup Kommune? Investerer i mulige vedvarende energi teknologier, der passer ind i det eksisterende energisystem. Investerer i vedvarende energiteknologier udenfor kommunegrænsen. Undersøger mulighederne for at udvide og effektivisere fjernvarmeforsyningen. Samarbejder med virksomheder, boligselskaber og borgere om alternative energiforsyningskilder. Hvad kan virksomhederne gøre? Kortlægge mulighederne for at etablere vedvarende energianlæg på virsomheden. Investerer i vedvarende energiteknologier på virksomheden så som husstandsvindmøller, solfangere, jordvarme og solceller, hvor det passer ind i virksomhedens eksisterende energisystem. Investerer i vedvarende energiteknologi så som vindmøller gennem elselskaber. som Glostrup har til rådighed. Først og fremmest vil vi undersøge kommunens potentialer for at omlægge til andre energiformer. I Glostrup Kommune vil vi: Foto: Colourbox Kortlægge mulighederne for omlægning til andre energiformer inden udgangen af Hvad kan den enkelte borger gøre? Investerer i vedvarende energiteknologier, så som solfangere, solceller, husstandsvindmøller, jordvarme/ varmepumper, hvor det passer ind i husstandens energisystem. Investerer i vedvarende energiteknologi, så som vindmøller gennem el-selskaber. 11
12 Transportsektoren står for en stor del af CO 2 udslippet på både landsplan og i Glostrup og tallet er stigende. Vi vil i Glostrup Kommune derfor gøre en indsats for at fremme en transportform, som er mere bæredygtig. Vej og Park har i flere år benyttet el-biler i den kommunale drift I Glostrup Kommune vil vi: Fremme bæredygtig transport i kommunens drift, hos virksomhederne og borgerne. Ansatte og borgernes valg af transportmiddel afhænger både af afstand, tid og infrastruktur. Ved længere ture er valg af kollektiv transport eller samkørsel medvirkende til at reducere CO 2 udslippet, mens det på kortere ture er mest klimavenligt (og sundhedsfremmende) at tage cykel eller at gå. Det er dog ikke alle ture, der kan klares med samkørsel eller kollektiv transport. Her er elbiler et godt alternativ til benzin- eller dieselbiler, da de udleder mindre CO 2. El-bilerne oplades om natten, hvor der er en mindre belastning på el-nettet, og hvor vindmølleandelen kan blive større. Herudover udleder el-biler ikke skadelige partikler under kørslen. I kommunens egen drift Vej og Park gør vi allerede brug af el-biler og har et mål om at få flere. I Glostrup Kommune vil vi: Indføre elbiler for store dele af den kommunale kørsel inden Som kommunal virksomhed arbejder vi på at øge brugen af den kollektive bustrafik. Flere passagerer vil både gavne klimaet men også bustrafikkens økonomi. Der er derfor igangsat flere initiativer, som skal øge antallet af buspassagerer bl.a. kortere rejsetider og omorganisering af busruterne. I marts 2010 er der bl.a. sket en omlægning af en række buslinier. Omlægningen forventes at give en stigning i antallet af buspassagerer på 12 % på busruterne 130, 141, 143 og 149. Herudover er servicebussens rute udvidet. I Glostrup Kommune vil vi: Øge brugen af kollektiv transport. 12
13 Koordinerer den kommunale kørsel, så den bliver mest effektiv og derved spare brændstof. Tilrettelægger infrastrukturen, så den fremmer den offentlige transport og kørsel med el-biler. Benytter el-biler i kommunens drift. Igangsætter projekter i samarbejde med trafikselskabet Movia. Samarbejder med kommunerne på Vestegnen omkring en fælles strategi og handlingsplan for optimering af trafikken. Hvad kan virksomhederne gøre? Hvad gør Glostrup Kommune? Motiverer kommunens ansatte til at vælge et alternativ til bil, eksempelvis stille cykler til rådighed i arbejdstiden. Støtter nationale cykelkampagner som Vi cykler til arbejde. Etablerer trafiksikre og tilstrækkelige parkeringsforhold til cykler. Formidler gode cykelruter eksempelvis gennem foldere til ansatte og borgere. Motivere ansatte til at vælge et alternativ til bil eksempelvis stille cykler til rådighed i arbejdstiden. Støtte cykelkampagner som Vi cykler til arbejde. Etablere tilstrækkelige parkeringsforhold til cykler. Motivere til samkørsel. Benytte el-biler som firmabiler. Hvad kan den enkelte borger gøre? Tage cyklen eller gå ved korte ture. Benytte offentligt transportmiddel. Benytte delebilsordning eller samkørselsordning. Køre el-bil i stedet for en benzindrevet eller dieseldrevet bil. 13
14 Glostrup Kommune har som virksomhed et stort forbrug af mange forskellige produkter. Energirigtige indkøb er med til at sikre et lavere energiforbrug og derved et mindre CO 2 udslip. Alle kommunens enheder skal have udskiftet deres glødepærer med mere energieffektive pærer EU-Kommissionen har en målsætning om, at 50 % af de offentlige indkøb i EU skal være grønne inden udgangen af Det vil vi i Glostrup Kommune forpligte os til. Glostrup Kommunes grønne indkøbspolitik fra 2001 skal i den forbindelse opdateres, så miljø- og energimærkede produkter prioriteres. I Glostrup Kommune vil vi: Øge andelen af energieffektive produkter i kommunens egne indkøb. Hvad gør Glostrup Kommune? Udarbejder en ny grøn indkøbspolitik, der indeholder retningslinier for køb af produkter, der er miljø- og energimærkede. Har en synlig grøn indkøbspolitik til inspiration for andre. Udarbejder informationsmateriale for virksomheder og borgere for at fremme interessen for klimavenlige indkøb. Hvad kan virksomhederne gøre? A-mærkede produkter er de mest energieffektive Købe miljømærkede og energimærkede produkter. Stille krav til leverandører om en redegørelse for miljøbelastningen for leverancerne. Have en synlig indkøbspolitik for at styrke virksomhedens brand. 14
15 Havvindmølleparker er en vigtig del af regeringens klimastrategi. Investering i vindmølleparkerne er en af de måder, hvorpå man kan fremme klimavenlig strøm. Hvad kan den enkelte borger gøre? Købe miljømærkede eller energimærkede produkter. Købe varer produceret lokalt. Drikke postevand frem for importeret købevand. Foto: Colourbox 15
16
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereKlimaplan. Gentofte Kommunes
Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereKlimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune
Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereForslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan
Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag
Læs merePressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats
Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereEt grønt skridt foran
DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men
Læs mereGRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN
GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereKlimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan
Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal
Læs mereAgenda 21 Fokus miljø og klima
Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mereStatus og orientering Energi på Tværs
Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereKlima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi
indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning
Læs mereTiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket
Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale
Læs mereKLIMAINDSATS TIL KLIMAHANDLING
FRA KLIMAINDSATS TIL KLIMAHANDLING Roskilde Kommunes forvaltning har på baggrund af klimapolitikken og baggrundsnotatet "Roskilde Kommunes klimapolitik - ", vedtaget sept. 2010, udarbejdet en. Nedenfor
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mere- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKøbenhavns klimaplan 2015
Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde
Læs mereresumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN
resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereRegion Midtjylland Regionssekretariatet. Referat
Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 25. oktober 2010 /BRIMAD Referat til mødet i Udvalg vedrørende Klimaudfordringer 14. oktober 2010 kl. 14:30 som Videokonference Holstebro / Viborg /
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereTeknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer
Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereDen nye klimadagsorden
Den nye klimadagsorden Muligheder og trusler for kommuner og region Søren Dyck-Madsen Vi er på vej mod plus 4 grader 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019
. 0 HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 Hvidovre Kommune Center for Plan og Miljø Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre www.hvidovre.dk pom@hvidovre.dk 3639 3580 1 HVIDOVRE KOMMUNES STRATEGISKE ENERGIPLAN
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereKlimatjek kommuneplanen
2009 Klimatjek kommuneplanen Et værktøj til brug for arbejdet med Planstrategi 2010 for at styrke den fysiske planlægning inden for klima og energi UDARBEJDET AF FREDERIKSHAVN, ALBERTSLUND OG SØNDERBORG
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereKravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen
Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli
Læs mereKlimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Læs mereForslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
Læs mereKlimapolitik. for Gribskov Kommune
Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereTelefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)
Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereBilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg
Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg - Side 1 af 5 Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg Indhold Indledning... 1 Tema 1: Energimæssige optimeringer i
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereBilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv
Bilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv Klima, Natur og Byplan Tema 1: SAMMEN OM KLIMA 1. Hvilke indsatser skal kommunens kommende klimastrategi inkludere i forhold til øget samarbejde
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Læs mereEnergivejleder-forløb
Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger
Læs mereKommunerne arbejder med klima
Kommunerne arbejder med klima Næsten alle landets kommuner arbejder med klima, viser en ny undersøgelse, som KL har lavet. Opfindsomheden og variationen er stor. Denne undersøgelse viser, hvor og hvordan
Læs mereNationale rammevilkår kan give nye muligheder
Nationale rammevilkår kan give nye muligheder Aarhus Kommune arbejder for at reducere udledningen af drivhusgasser med et mål om CO 2 -neutralitet i 2030. Udfasning af fossile brændsler i fjernvarmeforsyningen
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereGrøn omstilling af naturgasområderne
Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereDelmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)
Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)
Læs mereDET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mere