Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek september 2005

Transkript

1 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek september brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse og 778 sagde nej tak til at deltage. Det giver en svarprocent på 45%. Undersøgelsen har dokumenteret vores antagelser om, at biblioteket kan forbedre engelsk-tilbuddet og dermed imødekomme mange brugeres ønske om at blive bedre til at kommunikere på engelsk. Ca. 90% af de adspurgte synes, at det er vigtigt at kunne kommunikere på engelsk, og ca. 75% vil gerne forbedre deres engelskkundskaber. Begge resultater udgør et vigtigt fundament for projektet. Sammenholder man, at 75% som nævnt gerne vil forbedre deres engelskkundskaber med, at 93% vurderer deres engelskniveau som nogenlunde, godt eller virkelig godt, er det udtryk for, at langt de fleste af de adspurgte realistisk set vurderer deres engelskkundskaber som begrænsede. Dette er interessant, da hovedparten af de adspurgte, nemlig 70% har en mellemlang eller lang uddannelse. Fra Bent Preislers bog Danskerne og det engelske sprog ved vi, at de engelsk-svage udgør ca. 20% af befolkningen. I undersøgelsen udgør de engelsksvage kun 6%, men det må formodes, at de engelsksvage udgør en større procentdel af bibliotekets samlede brugere, da de også er repræsenteret med en vis procentdel i gruppen, der afslog at deltage i undersøgelsen. I undersøgelsen spørger vi til nogle bestemte situationer, hvor man kan have brug for at kommunikere på engelsk: 84% har brug for engelsk i rejsesammenhæng 78% når de søger på Internettet 74% i fritiden i øvrigt 38% i forbindelse med jobbet Det er en interessant viden i forbindelse med indkøb af materialer og i udviklingen af den planlagte portal. Undersøgelsen viser, at mange ikke henvender sig til bibliotekarerne, idet 78% svarer nej til, at de har fået hjælp af en bibliotekar til at finde engelskmaterialer. Et faktum som skal ses i relation til spørgsmål om, i hvor høj grad de har kendskab til de engelske materialer: 30% ved ikke at man kan låne ordbøger 70 % ved ikke at man kan låne sprogkurser 1

2 60% ved ikke at man kan låne lydbøger 57% ved ikke at man kan låne lette bøger 18% ved ikke at man kan låne romaner. I undersøgelsen opfordrer brugerne biblioteket til at opstille materialerne mere samlet, lettere tilgængeligt og overskueligt, bl.a. ved at formidle dem bedre. 78% af de adspurgte søger rigtig tit efter informationer på Internettet, og det må derfor være en god ide ikke kun at formidle engelsk-tilbuddet i det fysiske rum, men også virtuelt på Engelskportalen.dk, som ud over et brugervenligt design skal have et relevant indhold for brugerne og dermed dokumenteres ideen med projektet: At netop samspillet mellem portalen og det fysiske rum vil gøre engelsk-tilbuddet bedre, mere synligt og mere tidssvarende end i dag. Det er de bedst uddannede, som udtaler sig mest kritisk, især om kvaliteten af sprogkurserne og udvalget af engelske romaner, men kritikken er dog overvejende positiv. Adskillige giver udtryk for at projektet virker spændende og relevant. Baggrund og formål Det spiller en stadig større rolle for de fleste danskere at kunne mestre engelsk på et vist niveau, da engelsk har status som det primære globale fællessprog og har særstatus i Danmark som det vigtigste fremmedsprog. Udgangspunktet for projektet er, at mange danskere har et ønske om at forbedre deres engelskkundskaber, og at rigtig mange ikke kender bibliotekets engelsk-tilbud. For at vurdere om antagelserne holder stik, valgte vi at lave en spørgeskemaundersøgelse i Roskilde Bibliotek. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er både at få en viden om brugerne og det engelske sprog og at få en viden om brugernes benyttelse af bibliotekets engelsk-tilbud. Metode De 37 Spørgsmål i spørgeskemaet er neutralt formulerede med balancerede svarkategorier. De omhandler emner som: Brugernes kendskab til og vurdering af bibliotekets engelsk-tilbud og bibliotekarens betjening. Brugernes vurdering af deres engelskniveau og behov for at forbedre det. Brugernes vurdering af i hvilke situationer, de har brug for engelsk og endelig blev der stillet spørgsmål til brugernes uddannelse, job og alder. Ved fire af spørgsmålene kunne de adspurgte uddybe spørgsmålene med personlige kommentarer. Undersøgelsen, som er foregået på 9 hverdage og 2 lørdage, fandt sted i bibliotekets forhal. To interviewere læste spørgsmålene op for brugerne og skrev besvarelserne ind i databasen med det samme. For at få et tilfældigt udsnit af Roskilde Biblioteks brugere over 15 år med i undersøgelsen, blev interviewerne instrueret i at vælge personerne ud ved en tilfældig stikprøve, dvs. at man vælger brugerne ud efter et fast interval. En forudsætning for at deltage i spørgeskemaundersøgelsen var, at man kunne kommunikere på dansk. 2

3 Spørgeskemaet og besvarelserne er lagt ind i databasen Equest, som Biblioteksstyrelsen stiller til rådighed for bibliotekerne. Hvem har vi fået i tale Som nævnt deltog 630 brugere i undersøgelsen og svarprocenten er 45%. Ser vi på aldersfordelingen er der en pæn spredning i alderen fra år med en lille overvægt af alderen år. Ser vi på de adspurgte ud fra skolegang og uddannelse, har de fleste en lang skolegang og en længere uddannelse. Ca. 68% af de adspurgte er gået ud af skolen efter gymnasiet/hf/htx el. lign., og deres uddannelse hører til i gruppen mellemlang videregående uddannelse eller lang videregående uddannelse. Jobmæssigt kan vi se, at knap halvdelen af de adspurgte er i arbejde, knap en fjerdedel er under uddannelse eller pensioneret. Gruppen af arbejdsløse udgør 6.8% af de adspurgte. Spørgeskemaet er udarbejdet af Mette Egelund, bibliotekar; Helle Hove, bibliotekar og Isabella Gothen, analysemedarbejder cand. scient. soc.. Bilag til brugerundersøgelsen Brugernes kendskab til bibliotekets engelsk-tilbud Vi har spurgt om kendskabet til: Sprogkurser ja/nej 30,8/69,2 Ordbøger ja/nej 70,9/29,1 Romaner ja/nej 81,9/18,1 Lette bøger ja/nej 42,2/57,8 Lydbøger ja/nej 39,4/60,6 Vi ville undersøge brugernes kendskab til bibliotekets materialer. Konklusion: Samtlige materialer skal formidles langt bedre. Vi har spurgt om: Har du fået hjælp af bibliotekarer til at finde engelske materialer Ja/nej 21,3/78,7 KL s trafiktælling 2004 Brugernes adfærd på folkebibliotekerne viser, at mange benytter bibliotekerne uden at låne materialer og uden at henvende sig til bibliotekarer. Inspireret af undersøgelsen ville vi undersøge, hvor stor en procentdel af brugerne, som har konsulteret bibliotekarerne i forbindelse med engelsk-materialer. Konklusion: Bibliotekarernes kompetencer skal være mere synlige for brugerne og opstillingen af materialer skal være mere overskuelig. 3

4 Vi har spurgt om: Bibliotekarens faglige viden om de engelske materialer Virkelig god 20,7 God 72,4 Dårlig 6,9 Vi har spurgt om: Bibliotekarens betjening / service Virkelig god 27,8 God 68,3 Dårlig 4,0 Vi ville undersøge, om der er behov for at opgradere bibliotekarernes kompetencer i forbindelse med de engelske materialer. Konklusion: Bibliotekarernes kompetencer er gode, men det er ønskeligt, at bibliotekarernes kompetencer ændres fra god til virkelig god. Vi har spurgt om: Hvis du synes, at udvalget af sprogkurser og romaner er dårligt, prøv da at beskrive, hvad der kunne være bedre (spørgsmål 3 og 7) Kommentarer til bibliotekarens faglige viden og service (spørgsmål 15) Har du andre kommentarer eller ønsker til bibliotekets engelsk-tilbud (spørgsmål 37) Her kan nævnes nogle typiske tilkendegivelser: 1. Projektet lyder som en god ide 2. Ønske om at materialerne opstilles lettere tilgængeligt og overskueligt, gerne samlet så man bedre opdager de tilbud, der er 3. Gerne et større udvalg af romaner, flere helt nye udgivelser, forskellige genrer nævnes, ønske om lette bøger 4. Gerne faglitteratur også i den lettere genre, og gerne helt nye udgivelser, 5. Gerne magasiner / ugeblade 6. Gerne et udvalg af bøger til børn på engelsk også til de helt små 7. Gerne sprogkurser der kan bruges til at genopfriske forståelse og tale Udvalget af sprogkurser er for lille, og der er for få eksemplarer. Flere titler er for gamle og for upædagogiske 8. Gerne nye medier: lydbøger, videoer/ DVD er og sprog - programmer til computere Vi ville undersøge, om mange brugere havde personlige kommentarer til projektet Konklusion: De personlige kommentarer i forbindelse med de fire spørgsmål afspejler mangfoldigheden af brugernes vidt forskellige ønsker og forslag til biblioteket. Mange kommentarer gentages dog af flere brugere, og de stemmer godt overens med vore projekt-ideer. Brugerne og det engelske sprog Vi har spurgt om: Hvordan vurderer du dit engelsk-niveau? 4

5 Virkelig godt 27,5 Godt 41,4 Nogenlunde 24,9 Dårligt 5,1 Virkelig dårligt 0,3 Jeg kan ikke engelsk 0,8 Fra Bent Preislers bog Danskerne og det engelske sprog ved vi, at skoleuddannelsen er den vigtigste faktor til at forklare forskelle i befolkningens sprogfærdighed på engelsk, og at skoleuddannelsen spiller sammen med alder, således at jo ældre man er, jo ringere vurderer man sin engelske sprogfærdighed. Vi ville undersøge, hvordan vore brugere bedømmer deres engelskfærdigheder. Konklusion: Størsteparten vurderer deres engelsk-færdigheder som gode eller rigtig gode. Hovedparten af de adspurgte i er gået ud af skolen efter gymnasiet/hf/htx el. lign., og derfor vurderer de ikke overraskende deres engelskkundskaber som gode. Vores spørgeskemaundersøgelse bekræfter i øvrigt, at udsagnene nogenlunde og dårligt i forbindelse med vurderingen af sprogfærdighed stiger med alderen. I denne undersøgelse ved 46 år og opefter. Vi har spurgt om: Vil du gerne blive bedre til engelsk ja/nej 73,8/26,2 Vi ville undersøge, om brugerne ønsker at blive bedre til engelsk. Konklusion: De adspurgte vil gerne forbedre deres engelsk-niveau. Vi har spurgt om: Hvor vigtigt er det at kunne Forstå meget vigtigt/mindre vigtigt 94,6/ 5,4 Tale meget vigtigt/mindre vigtigt 90.0/10 Læse meget vigtigt/mindre vigtigt 83.0/17 Skrive meget vigtigt/mindre vigtigt 63,5/36,5 Vi ville undersøge, om der er forskel på hvordan brugerne prioriterer engelsk-færdigheder i relation til de fire parametre: forstå tale læse skrive. Konklusion: Det at skrive engelsk er forholdsmæssigt mindre vigtigt. Vi har spurgt om: Rejsebrug ja/nej 84,2/15,7 Internettet ja/nej 78,6/21,3 Fritid ja/nej 74,5/25,6 Job ja/nej 38,0/26,7 5

6 Vi ville undersøge, om brugerne har brug for engelsk i rejsesammenhæng, når de søger på Internettet, i fritiden eller i forbindelse med jobbet. Konklusion: Brugerne har i mange forskellige sammenhænge brug for engelsk og overvejende i deres fritid. Hvem har vi fået i tale Vi spurgte om: Hvornår er du gået ud af skolen: Efter 7.klasse 5,3 Efter 9. eller 10. klasse 26,5 Efter gymnasiet/hf/htx el. lign. 68,2 Vi spurgte om uddannelse: Ingen uddannelse 7,4 Erhvervs-/lærlingeuddannelse og lign. 13,1 Kort videregående uddannelse 8,8 Mellemlang videregående uddannelse 6,8 Lang videregående uddannelse 30,1 Andet 3,9 Vi ville undersøge brugernes skolegang og uddannelsesniveau. Konklusion: En stor del af de adspurgte, er gået ud efter gymnasiet/hf/htx el. lign. og har en længere uddannelse. Gruppen med en håndværkeruddannelse og en kort videregående uddannelse er bemærkelsesværdig lille. Brugerne og Internettet Vi har spurgt om En eller flere gange om dagen 41,1 En eller flere gange om ugen 37,0 I alt 78,1 Vi ville undersøge, hvor ofte brugerne søger efter informationer på Internettet Konklusion; Mange søger hyppigt, dvs. dagligt eller flere gange om ugen. 6

7 7