M otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015

Transkript

1 M otion og bevægelse Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015 Dette notat præsenterer en række opmærksomhedspunkter, forskning og udvalgt resultater vedr. status på arbejdet med motion og bevægelse. Bagerst i notatet beskrives mål og rammer for indsatsen. Den 11. maj 2015 Side 1/6 1. Aktuelle opmærksomhedspunkter Hvilken strategi og hvilket fokus skal der være ift. motion og bevægelse? Hvad vil vi med motion og bevægelse? Er det primært en del af læringen og koblet til Fælles Mål eller er det trivsel, fysisk træning og sundhed, der er i fokus? Skal motion og bevægelse have forskelligt fokus alt efter alderstrin? Hvem skal varetage motion og bevægelse? Skal det være lærere? Skal det være pædagoger? Skal det være i samarbejde med idrætsforeninger, ungdomsskole etc. som led i den åbne skole? Er målet og forventningen, at alle lærere/pædagoger inddrager motion og bevægelse og kan variere aktiviteterne? Hvordan kan eleverne tænkes ind som aktive medspillere/ambassadører ift. at være gode rollemodeller, være drivkraft og motivere til motion og bevægelse fx børn lærer børn, legepatruljer, junioridrætsledere? Hvilke forventninger har forældre og elever til motion og bevægelse? Ved de, hvad der er fokus på i kommunens/skolens arbejde med motion og bevægelse? Er der brug for at kommunikere mere herom? Hvordan vil forvaltningen understøtte motion og bevægelse? Hvordan vil vi rammesætte og understøtte motion og bevægelse fra forvaltningens side? Hvordan sikrer vi videndeling og opfølgning? På den enkelte skole og på tværs af skoler? (Bevægelses-ambassadører, fælles grej-banker, vidensdeling via it-portal etc.)

2 Skal udvalgte folkeskoler, ungdomsskolen, læringscentre etc. spille en koordinerende rolle og/eller være drivende kraft? Hvordan kan vi arbejde med at udvikle de fysiske rammer, så de understøtter motion og bevægelse (helhedsplaner for de enkelte skoler, den fysiske planlægning i kommunen, arbejde med nudging m.v.)? 2. Forskning i fysisk aktivitet og læring 2.1. Definition af fysisk aktivitet i en læringssammenhæng Lektor og projektleder for projekt Læring i Bevægelse Jesper Von Seelen skelner mellem forskellige typer af fysisk aktivitet (jf. figur 1 nedenfor). Figur 1. Typer af fysisk aktivitet i læringssammenhænge Type 1 aktive pauser Små korte aktiviteter i den boglige undervisning fx brain-breaks. Skaber som regel ikke de store didaktiske eller strukturelle udfordringer. Type 2 Fysisk træning Aktiviteten er løsrevet fra undervisningen og har en varighed og intensitet, der er høj nok til, at pulsen kommer op og åndedrættet belastes. Fysisk aktivitet har en kausal og positiv effekt på bl.a. hukommelsen og IQ. Dog er spredningen stor (stor effekt for nogle elever, og ingen eller negativ effekt for andre). Kræver mere tid, andre faciliteter og mere planlægning end type 1. Type 3 Bevægelse Integreret i Undervisningen (BIU-aktiviteter) BIU-aktiviteter kan opdeles i to underkategorier BIU-1 og BIU-2 som adskilles af intensiteten af den fysiske aktivitet. BIU-1-aktiviteter handler ikke så meget om fysisk aktivitet, men om at gå fra en abstrakt til en konkret læringsstil fx rejse sig op i stedet for at sidde ned eller gå ud i skolegården 2

3 for at regne ud, hvor mange tagsten, der er på skolens tag. BIU-2-aktiviter foregår med høj puls samtidig med, at det er en del af den boglige undervisning. Type 4 idrætsfaget Den sidste type aktiviteter er de aktiviteter, der er knyttet til idrætsfaget og fagets læringsmål. Fokus på fysisk aktivitet i reformen overflødiggør ikke idrætsfaget, som har en lang række mål, der ikke dækkes af type 1, type 2 eller type 3-aktiviteter Statistik om børns sundhed (udvalgte resultater) Undersøgelser viser, at ca. 20 % af de danske børn er overvægtige i indskolingsalderen (Statens Institut for Folkesundhed, 2013) Skolebørns-undersøgelsen (Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.) fra 2014 (offentliggjort april 2015): Viser at de fleste 11- til 15-årige skolebørn har det godt. Men et stort mindretal trives ikke fysisk eller mentalt. Fx oplever flere hyppigt at være kede af det og nervøse, at have en lav livstilfredshed, ligesom flere har en negativ kropsopfattelse. Der er stadig mange unge, som ryger, og som ikke er særligt fysisk aktive, og ikke spiser tilstrækkeligt frugt og grønt. Viser også positive ændringer og tendenser. I forhold til seneste undersøgelse fra 2010 er flere børn blevet mere fysisk aktive. Der er færre, der ryger og drikker alkohol, og samtidig er andelen af overvægtige børn stagneret. 2.3 Forskning i effekten af motion og bevægelse Projektet Forsøg med Læring i Bevægelse viser, at bevægelse og fysisk aktivitet kan bidrage positivt til det gode læringsrum og dermed til børnenes eller de unges læring. I forsøget er tre parametre i fokus; kognition, sociale relationer og motivation. Der kan kun påvises en positiv effekt af fysisk aktivitet på de to sidstnævnte, men der er delprojekter i forsøget, der viser en positiv effekt på kognition. Projektet er offentliggjort i januar 2015 og er det første store tværvidenskabelige forskningsprojekt i Danmark, der har undersøgt forholdet mellem fysisk aktivitet/bevægelse og faktorer, der har betydning for det gode læringsrum hos 3- til 18-årige. Forskere fra Danmark og Sverige har desuden samlet viden fra nationale og internationale studier om sammenhængen mellem bevægelse og læring. De er kommet frem til følgende konklusioner som blev offentliggjort i 2011: Fysisk aktivitet: 3

4 Forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed Kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer Øger dannelsen af stoffer, der kan fremme hjernens udvikling gennem læring og erfaring Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse Der er integreret i undervisningen (ud over idræt) fremmer læring. Professor, dr. pæd., Mads Hermansen har i 2012 undersøgt en række data fra københavnske skoler og konkluderer, at idræt påvirker: Selvværd: Idrætsundervisning er en af de betydningsfulde boostende faktorer i forhold til selvværd og positiv skolefortælling. Mobning: Graden af mobning reduceres i takt med, at man bevæger sig i skolen. Helbred: Oplevelsen af et godt helbred hænger signifikant sammen med, om man går til idræt uden for skolen. Mads Hermansen har desuden beskrevet, at det organiserede spil med regler m.v. som bl.a. finder sted i forbindelse med idrætsfaget har en positiv indflydelse på læring på forskellige planer. Børnene lærer at udvikle rolleleg til spil og ved at indgå i de organiserede spil med regler lærere børnene sekv at sætte sine spilleregler og at indordne sig under de givne spilleregler. 3. Udvalgte undersøgelsesresultater 3.1. Resultater fra KL s forvaltningsundersøgelse I KL s undersøgelse blandt kommunale forvaltninger i april/maj 2015 vurderer knap hver fjerde forvaltning, at kommunen/skolerne er i god udvikling med at integrere motion og bevægelse i undervisningen. Flertallet af forvaltningerne (to ud af tre) vurderer imidlertid kun at være i nogenlunde god udvikling med indsatsen og oplever væsentlige udfordringer. Og ca. 15 af de 98 forvaltninger vurderer, at indsatsen er i mindre god udvikling og er kendetegnet ved grundlæggende udfordringer. I forlængelse heraf vil ca. halvdelen af kommunerne gribe indsatsen i forhold til motion og bevægelse anderledes an fremover. Heraf har halvdelen fastlagt, hvad de vil gøre anderledes. KL s forvaltningsundersøgelse fra november 2014 viser, at motion og bevægelse på størsteparten af skolerne indgår både i den understøttende og den fagopdelte undervisning jf. nedenfor. 4

5 Figur 2. KL s reformundersøgelse af hvor de 45. min, motion indgår Hvor indgår de 45 min. motion? I den understøttende undervisning? I den øvrige fagdelte undervisning? I pauserne? % 20% 40% 60% 80% 100% På alle skoler På ca. halvdelen af skolerne På ingen skoler På over halvdelen af skolerne På under halvdelen af skolerne Ved ikke I de åbne besvarelser i KL s forvaltningsundersøgelse i november 2014 nævner mange, at der centralt er taget forskellige initiativer for at understøtte skolernes arbejde med motion og bevægelse. Det kan være i form af inspirationsmaterialer (fælles guides og materiale-banker), inddragelse af eksterne, iværksættelse af fælles kompetenceudviklingsforløb og workshops, uddannelse af bevægelses-ambassadører, eller at skoler med bevægelsesprofil har til opgave at vidensdele med kommunens øvrige skoler. De åbne besvarelser viser samlet set et stort fokus på videndeling og videreudvikling. En del kommuner nævner, at man har været i gang et stykke tid. Der peges endvidere på særligt to temaer, som der i den kommende tid vil være fokus på. For det første vidensdeling og erfaringsudveksling, og for det andet, hvordan der opnås en større integration med undervisningen, så man sikrer, at tiltagene understøtter læringen. Derudover nævnes bl.a. udvikling af de fysiske rammer og brug af udearealer samt inddragelse af eksterne aktører. 3.2 Hvordan oplever forældrene motion og bevægelse i folkeskolen Forældreundersøgelse december 2014 YouGov for KL. Forældre blev spurgt, hvordan de oplever følgende ændringer på deres barns skole: Svarene viser, at motion og bevægelse er et af de nye tiltag som forældrene er mest positive overfor og hvor flest har mærket, at der er sket forandringer. 50 pct. af forældrene svarer, at de 45 minutters motion og bevægelse i gennemsnit hver dag fungerer meget godt/godt. 22 procent er negative og 10 pct. har ikke mærket en ændring. Forældreundersøgelse februar 2015 Gallup for Berlingske: I en undersøgelse, som Gallup i februar 2015 foretog for Berlingske blandt forældre med børn i folkeskolen, svarer tæt på halvdelen (48 pct.,) at 5

6 mængden af bevægelse er uændret efter indførslen af reformen. Det er særligt i skolernes ældste klasser, at det kniber med at få bevægelse ind i undervisningen. 56 pct. af forældrene til elever i 7., 8. og 9. klasse svarer, at de ikke vurderer, at deres børn får, hvad der svarer til 45 minutters daglig bevægelse, mens kun hver fjerde forælder oplever, at skolen lever op til kravet om bevægelse. 4. Mål og rammer Det fremgår af folkeskoleloven 15, at undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 min. om dagen. Udgangspunktet er, at eleverne skal bevæge sig hver dag, men idrætsdage og temauger, der indeholder motion og bevægelse kan indgå i de 45. min i gennemsnit. Der kan være kortere perioder uden bevægelse som fx praktikophold og lignende. Motion og bevægelse kan indgå både i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning og kan tilrettelægges som særskilte bevægelsesmoduler eller som aktiviteter, hvor bevægelse og fagligt indhold kobles. Kravet kan opfyldes på forskellige måder. Det kan være gennem faget idræt eller ved at integrere motion, bevægelse og leg i anden undervisning. Den konkrete tilrettelæggelse kan variere på de forskellige klassetrin. Både lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer kan varetage aktiviteter med bevægelse og motion i den understøttende undervisning. Skolen kan også samarbejde med det lokale foreningsliv og idrætsliv om motion og bevægelse. Lovgivningsmæssigt har motion og bevægelse således har et bredt formål og det giver mulighed for at udfolde og tilrettelægge motion og bevægelse ud fra de lokale mål, prioriteter og muligheder. 6