Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Transkript

1 Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes til handlemuligheder for TR? Diskussion: hvilken rolle kan arbejdspladserne spille?

2 Facts om Vold mod børnb Børn defineres som personer fra 0-15 år I Danmark dør der hvert år i gennemsnit 0,7 børn per børn som følge af fysisk mishandling. kilde: Børnemishandling i hjemmet (2007)

3 Definitioner på vold I Fysisk mishandling: Handling, der resulterer i en fysisk skade eller risiko for en fysisk skade. Dvs. slag, greb, skub, kast, rusk, brug af redskaber m.v. Psykologisk mishandling: Barnet får at vide, at det er værdiløst, ikke elsket og uønsket. Hånende, ydmygende om- og tiltale af barnet. Kan også være trusler eller at ignorere barnet fuldstændigt. Beskrives også som Verbal eller ikke-fysisk vold Kilde: Børnemishandling i hjemmet, SFI (2010), Unges Trivsel, SFI (2008)

4 Definitioner II Vanrøgt eller forsømmelse : Manglende opfyldelse af barnets basale behov mht. sundhed, mad, hygiejne, tøj, bolig, sikkerhed og opsyn. Seksuelle overgreb: Seksuelt motiverede handlinger, der involverer børn eller seksuel udnyttelse af børn. Både mellem voksne og børn og mellem børn og andre børn/unge. Kilder: Børnemishandling i hjemmet, SFI (2010), Unges Trivsel, SFI (2008)

5 Definitioner III Yderligere distinktioner: Fysisk vold Mild fysisk vold Grov fysisk vold Seksuel vold/seksuelle overgreb Ikke-fysisk Fysisk Ikke-fysisk vold Hån, trusler, skældud m.v. Aktiv / Passiv voldsudøvelse Kilde: Unges Trivsel, SFI (2008)

6 KATEGORIER DIMENSIONER FYSISK VOLD PSYKISK VOLD OG PSYKISK FORSØMMELSE VANRØGT, FYSISK FOR- SØMMELSE SEKSUEL VOLD AKTIV Udsætte børn for fysisk vold, tilfældigt eller som korporlig afstraffelse Verbalt /skælde ud, udsætte for ydmygende behandling, trusler, løgne, vrangforestillinger Yde fejlagtig omsorg, udsætte for livsfare etc. Seksuelle overgreb. Seksuel udnyttelse af børn PASSIV Lade børn overvære vold i familien, såsom hustruvold Forhindre børns skolegang eller fritidsinteresser. Manglende stimulering - FTT (failure to thrive) Uden pasning eller fysisk omsorg, undlade vaccinationer og sundhedspleje Vise pornografi for børn, lade børn overvære sex.

7 Omfang af vold mod børn i familien [figur på næste side]

8 file:///c:/documents and Settings/Cecilie Arbejde/Dokumenter/My Dropbox/Jakob Cecilie & Draculamis/Antal udsat for vold fra hhv. mødre og fædre.png Kilde

9 Omfang af forskellige typer af vold mod børn i familien Verbal vold: Knap 50% af piger og hver 33 % af drenge er udsat for verbal vold, - dvs. skældud, hån og trusler, når der er skænderier i hjemmet Mild fysisk vold: Knap 3 % af drenge og 6 % af piger har været udsat for mild fysisk vold som fx slag med flad hånd Grov fysisk vold: Knap 2 % af drenge og 3 % af piger har været udsat for grov fysisk vold som fx slået med knytnæve eller noget andet voldsomt Vidne til partnervold: Knap 10 % af pigerne og 6 % af drengene har mange gange været vidne til, at deres mor er blevet hånet, og ca. 4 % har oplevet, at deres mor mange gange har fået bank. Kilde: Unges Trivsel (2008) Tallene angiver unges erfaringer med vold indenfor det seneste år (dvs. for )

10 file:///c:/documents and Settings/Cecilie Arbejde/Dokumenter/My Dropbox/Jakob Cecilie & Draculamis/Børn udsat for vold.png Børns erfaringer med vold udenfor familien

11 Vidner til vold er ofre for vold Undersøgelser lavet om børn på krisecentre viser, at de har mange af de samme symptomer, som børn udsat for fysisk eller psykologisk vold, bl.a.: Posttraumatisk stresssyndom (PTSD) Ufrivilig afføring og vandladning Aggressive strategier for konflikløsning med jævnladrende Koncentrationsbesvær Psykosomatiske symptomer, f.eks. smerter i hoved og mave som ikke skyldes sygdom Søvnproblemer Spiseforstyrrelser Kilde: Børnemishandling i hjemmet (2007)

12 Skadevirkninger ved vold: Langtidseffekterne af vold omfatter forhøjet risiko for: Voldskriminalitet Adfærdsforstyrrelser Antisocial adfærd Selvmordsforsøg Depressioner Alkoholproblemer Kilde: Vold mod Unge i Danmark (2011)

13 Diskussion Hvornår overskrides grænsen mellem opdragelse og fysisk/psykisk mishandling? Er en lussing eller smæk bagi vold/fysisk mishandling? Er sarkasme og ironi overfor barnet psykologisk mishandling?

14 Hvem udøver vold? Der er ingen præcise angivelser for, hvor mange voldsofre der selv bliver udøvere Men en del voldsudøvende mænd har selv oplevet vold og misrøgt i forskellige sværhedsgrader: Blandt de voldelige mænd, der vælger at søge behandling, har mellem 80 og 90 procent selv oplevet vold i deres barndom. Kilde: ATV-Roskilde, - tal baseret i ATVs erfaringer med de mere end 100 mænd de har haft i behandling de sidste 7 år Voldsspiralen indbefatter også voldsaccepterende adfærd og mange som har været vidne til eller selv oplevet vold i barndommen accepterer det også som voksne. Men ikke alle voldsofre bliver udøvere eller ofre selv Kilder: Reinicke (2005), Poole (2010)

15 Anbefalinger fra Trivselsundersøgelsen - 1 Anbefalinger rettet mod de unge /børnene: Viden om hvad der er lovligt og ulovligt altså hvad fx der er vold og hvad der ikke er; hvad der er rigtigt og hvad der er forkert Viden om egne rettigheder Viden om hvor man kan få hjælp og søge støtte Viden om og undervisning i at sætte grænser og at hævde egne grænser Basalt set: oplysning og redskaber

16 Diskussion af handlemuligheder Er det muligt for arbejdspladsen / TR / SR at deltage i forebyggelsesarbejdet? F.eks. sociale aktiviteter/fællesmøder/debataftener afholdt af fagforeningen, hvor temaet er vold i familien, mellem unge osv. Workshops om vold og konflikter i familien eks. fokus på konflikthåndtering På kan man bestille en oplægsholder eller få tilrettelagt en temadag emner: vold i familien og kærestevold Andre ideer?

17 Disksussion af handlemuligheder Hvordan kan vi bruge de redskaber vi har arbejdet med tidligere i forhold til vold mod børn? - oplysning, aftabuisering, handleplaner, ungepolitik, psykisk arbejdsmiljø m.v.