Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Retspsykiatrisk afdeling er i samarbejde med Retspsykiatrisk afdeling i Viborg en regionsdækkende specialafdeling. Retspsykiatrisk Afdeling har landsdækkende funktion vedrørende mentalobservation. Afdelingen består af et ambulatorium og 4 sengeafsnit R1, R2, R3 og R4. I sengeafsnittene modtages også patienter fra andre regioner. R4 er et sikret lukket retspsykiatrisk afsnit med plads til 15 patienter. Afsnittet er indrettet med enestuer. Det har dagligstuer med TV, spisestue, lokale med adgang til Internet, samt personale- og konferencerum. Der er adgang til mønttelefon. Desuden findes der vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Patienterne har adgang til at spille bordtennis, cykle på kondicykel og adgang til lukket have med personale. Samarbejdsrelationer Behandlingen er baseret på miljøterapeutiske, kognitive og psykodynamiske principper, hvor kontaktpersonrelationen er en vigtig del af behandlingen. Indsatsen i forhold til de enkelte patienter varetages af tværfaglige teams, som i fællesskab er ansvarlige for behandlingen. Interne samarbejdsrelationer: Læger, psykologer, sygeplejersker, plejere, social og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgiver og sekretærer. Tværgående samarbejdsrelationer: Klinisk biokemisk afdeling, fysioterapien, diætist og skolelærer. Patient/borger kategorier Afsnittet varetager langvarig behandling, rehabilitering og udslusning af retspsykiatriske patienter. Patienterne er sindslidende med dom til behandling og dom til anbringelse. Patienternes psykiatriske diagnose er således kombineret med problemer med kriminalitet og ofte med misbrug. De fleste psykiatriske sygdomme kan ses hos vore patienter, men den dominerende diagnosegruppe er skizofreni. Flere patienter har desuden en personlighedsforstyrrelse og en misbrugsproblematik (dobbelt diagnose). Centrale kliniske problemstillinger Håndtering af psykotiske symptomer (eksempelvis hallucinationer) Varetagelse af fysiologiske behov (eksempelvis, ADL-træning, ernæring og mobilitet) Mestring af hverdagen Juridiske problemstillinger (retslige aspekter knyttet til Psykiatriloven) Krise og angstproblematik samt forsvarsmekanismer Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 7

2 Misbrug Skrøbelig eller intet socialt netværk Etiske og moralske dilemmaer og konflikter Konflikter og aggressive aspekter Behandling med psykofarmaka (effekt og bivirkninger) Kultur og migration Udslusning Tværfaglige og tværsektorielle forhold I afsnittet er ansat medarbejdere med få og medarbejdere med mange års erfaringskundskab i psykiatrien. Personalegruppen består af sygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, ergoterapeut, psykolog, socialrådgiver og sekretær. I afsnittet uddannes social- og sundhedsassistentelever, ergoterapeutstuderende og sygeplejestuderende. Eksterne samarbejdspartnere er politi, bistandsværge, socialpsykiatriske institutioner (regionale og kommunale), kommunale sagsbehandlere, kriminalforsorgen, advokater med flere. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Indlæggelser i afsnittet er planlagte indlæggelser. Indlæggelsestid er typisk langvarige fra flere måneder til flere år. Indlæggelse i afsnittet sker på baggrund af kendelse fra en dommer og i henhold til dennes dom (anbringelses- eller behandlingsdom). Indlæggelse kan også ske fra andre sengeafsnit. Der kan også være patienter indlagt fra andre regioner. Patienterne overflyttes/udskrives til andre sengeafsnit i regionen, til døgninstitutioner og i nogle tilfælde til eget hjem med massiv støtte. Sygeplejefaglige opgaver Med baggrund i værdigrundlaget for Region Midtjylland er udgangspunktet for den daglige behandling dialog, dygtighed og dristighed. Ønsket er at skabe dialog med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere. I afsnittet stræbes der efter at udvikle et højt fagligt niveau hos medarbejderne og en kultur, der fremmer udvikling og faglig dygtighed. I samarbejdet med patienterne vægter vi respekt, loyalitet, tillid, konstruktiv dialog og fysisk aktivitet. Der er i samarbejdet fokus på patienternes ressourcer. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 7

3 Vi arbejder hele tiden under hensyntagen til sikkerheden i afsnittet. De sygeplejefaglige opgaver er knyttet til: Relationsbehandling og professionel etablering, vedligeholdelse og afvikling af kontakt Miljøterapi, som en del af den samlede behandling Tværfagligt samarbejde internt og eksternt Jeg-støttende sygepleje På baggrund af observationer vurderes behov for psykiatrisk sygepleje og denne planlægges, udføres og evalueres Medicinadministration Undervisning af kolleger, fast personale, patienter og studerende med tilhørende pædagogiske overvejelser Refleksion over etiske og moralske problemstillinger i forhold til pleje og behandling Overholdelse af psykiatriloven, forebyggelse af tvangsforanstaltninger, anvendelse af mindstemiddel-princippet, skærmning m.m. Psykoedukation i forhold til sygdom og medicinsk behandling Varetagelse af fysiologiske behov herunder kropspleje, aktiviteter, indtagelse af sufficient kost m.m. Kontakt og samarbejde med pårørende herunder vejledning og undervisning Dokumentation af sygepleje Udvikling af sygepleje Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I forbindelse med Den Danske kvalitetsmodel er vejledninger for sygeplejen og patientforløb under udarbejdelse. Afdelingens elektroniske manual (E.dok) med procedurer- og referencebeskrivelser er under fortsat udvikling. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Pleje og behandling har en psykodynamisk tilgang og er organiseret ud fra miljøterapeutiske principper. Det betyder, at patienten har faste pleje- og behandlingsansvarlige personer. Der arbejdes med kontakten ( jeg-støttende sygepleje) til patienten og med de processer, der sker mellem patienten og plejepersonalet. Skærmning anvendes som metode. Der afholdes teammøder en gang om måneden. Der er kollegial supervision. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 7

4 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I afsnit R4 er der tilknyttet en fast klinisk vejleder, som varetager uddannelsesforløbet for sygeplejestuderende. Studieplanlægningssamtalen Afholdes inden for en uge efter starten på det kliniske undervisningsforløb. Ved samtalen deltager studerende og klinisk vejleder. Ved samtalen afklares gensidige forventninger og processen med udvikling af den individuelle kliniske studieplan indledes. Ugentlig vejledning, planlægning og evaluering Samtalerne afholdes på et fastlagt tidspunkt med deltagelse af studerende og klinisk vejleder. Varigheden er ca. 1 time. Formål med samtalerne er, at den studerende opnår ny erkendelse og øver sig at opsamle og bearbejde erfaringer. Ved samtalerne kan den studerende synliggøre sin optagethed og brug af studiemetoder samt udvise ansvarlighed for egen læreproces. Samtalerne giver den studerende mulighed for at arbejde metodisk, planlægge eget læringsforløb, udvikle evner til at formulere og dokumentere egne læringsmål, blive bevidst om egen læringsstil samt gennem evaluering reflektere over egen læreproces med henblik på fortsat udvikling. Samtalerne tager udgangspunkt i den studerendes prioritet og produkter Det kan være praksisbeskrivelse, patientforløb, sygdomsforløb, patientfortælling og seminaroplæg. Det kan være problemstillinger fra egen praksis eller andres praksis. I samtalerne er sigtet at inddrage teori til refleksion over praksis. Aftaler m.v. Klinisk vejleder og studerende evaluerer løbende og efter aftale. Fremadrettet planlægning aftales i den studerendes e-portfolio og i den individuelle kliniske studieplan. Det forventes at den studerende er forberedt såvel skriftligt som mundtligt til den ugentlige vejledningssamtale. Daglig vejledning Skal støtte den studerende i planlægning, afvikling samt afrunding af dagen. Den kliniske vejleder indgår efter aftale som rollemodel. Den kliniske vejleder giver feedback på udført sygepleje. Beskrivelse af ansvarsfordeling Afdelingssygeplejersken Er sammen med klinisk vejleder ansvarlig for at sygeplejerskeuddannelsens mål og retningslinjer i bekendtgørelsen og modulplan overholdes i den kliniske undervisning. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Er sammen med sygeplejerskeuddannelsen i Århus og klinisk vejleder ansvarlig for, at uddannelsens mål overholdes. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 7

5 Bistår ved behov i den kliniske vejledningspraksis. Kontaktes f.eks. af den studerende og/eller den kliniske vejleder, hvis der er uafklarede forhold i det kliniske undervisningsforløb. Kan deltage i vejledningssamtaler, seminar og være observatør ved den mundtlige del af den interne kliniske prøve. Fungerer som bindeled mellem sygeplejerskeuddannelsen og klinisk praksis. Klinisk vejleder Er ansvarlig for, at funktionsbeskrivelsen for kliniske vejledere i bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen overholdes. Samarbejde med sygeplejerskeuddannelsen og uddannelsesansvarlige vedrørende den kliniske undervisning for studerende på. Introduktion af studerende til den kliniske praksis og generelt i forhold til uddannelsesmæssige spørgsmål. Er ansvarlig for afholdelse af vejledning og evaluering. Er medansvarlig for udarbejdelse og ajourføring af individuel klinisk studieplan. Studerende Er ansvarlig over for sin uddannelse i forhold til modulets indhold, hensigt og mål herunder udarbejdelse og ajourføring af individuel klinisk studieplan. Er vurderende i forhold til eget standpunkt. Er forberedt til vejledningstimerne. Er sammen med den kliniske vejleder ansvarlig for tilrettelæggelsen af tilstedeværelsestiden i afsnittet. Er aktiv og opsøgende over for såvel vejleder/klinisk vejleder såvel som afsnittets øvrige personale. Daglig tilknyttede vejleder Er ansvarlig for at samarbejde med klinisk vejleder. Sikrer at den studerende er introduceret til patienten og med kontaktpersonens opgaver. Støtter den studerende i den daglige kliniske praksis og befordrer optimale studierammer og studievilkår. Sygeplejelærer Godkender den individuelle kliniske studieplan. Medvirker ved evalueringssamtaler efter behov. Medvirker ved seminar og den interne kliniske prøve. Læringsmiljø /Studiemiljø Det forventes, at du som studerende i R4 er med til at vedligeholde og udvikle læringsmiljøet/studiemiljøet sammen med den kliniske vejleder, det øvrige personale og studerende/elever i afsnittet. Klinisk vejleder vil/kan udfordre dig på mange niveauer. Der er mulighed for et tværfagligt læringsmiljø med ergoterapeutstuderende i afsnittet. Der er adgang til IT, litteratur, forskningsbibliotek og studierum. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 7

6 Vejlednings- og evalueringstilbud Beskrivelse af læring og vejledning Det er vores antagelse at det er den studerendes ansvar, at der sker læring, og det er vejleders ansvar at levere vejledning/formidling/undervisning. En konsekvens af ovenstående refleksioner er, at læring opfattes som en integreret proces som består af en samspilsproces mellem den studerende og omgivelserne med henblik på reduktion af omverdens kompleksitet. Læring opfattes som en indre psykisk tilegnelses- og forarbejdningsproces med øgning af egenkompleksitet, som fører frem til læringsresultater, som senere kan tages frem og anvendes. Læring i klinisk undervisning Læring gennem deltagelse: Den studerende lærer ved direkte deltagelse og samvær med patient/vejleder Den studerende lærer ved at udføre opgaver Læring gennem iagttagelse: Den studerende befinder sig i en observerende rolle Den studerende lærer ved at gøre systematiske og målrettede observationer Den studerende lærer ved at udvælge bestemte situationer, som gøres til genstand for refleksion Læring gennem refleksion: Den studerende arbejder individuelt eller i grupper med beskrivelse af en konkret praksissituation Den studerende arbejder individuelt eller i grupper med at analysere situationer med inddragelse af relevant teori og tidligere erfaringer Den studerende arbejder individuelt eller i grupper med at vurdere situationer med hensyn til hvilken ny viden og nye handlemuligheder, der er opnået via bearbejdelsen af situationen. Eget personlige og faglige udbytte vurderes. Eksempler på redskaber til refleksion kan være e-portfolio Vejleders opgave er primært at stille spørgsmål og udfordrer den studerendes refleksionsproces Læring gennem planlægning: Den studerende reflekterer over forstående handling og kommer med forslag til denne Vejleders opgaver er inden gennemførelsen af handlingen at vejlede den studerende Læring gennem afprøvning af teori: Den studerende kommer med forslag til hvilken teori, der kan være relevant, og hvordan den kan bidrage til forståelse af udvalgte praksissituationer og sygeplejefaglige problemstillinger Vejlederens opgave er at støtte den studerende i at omsætte teoretisk antagelser til praksis Læring gennem evalueringer: Den studerende kan lære at reflektere over egen praksis Den studerende kan formulere egne erfaringer, hvorved disse kvalificeres, systematiseres og måske kan generaliseres Vejlederes opgave er at supplere med egne erfaringer og feedback på iagttagelse af praksissituation vejlederen har observeret Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 7

7 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder har mere end 30 års erfaringsgrundlag fra forskellige somatiske og psykiatriske afdelinger. Har undervisningserfaring fra undervisning af såvel social og sundhedsassistentelever som sygeplejestuderende. Har gennemført assistentvejlederkursus og modul for klinisk vejleder i sundhedsfaglige professionsuddannelser. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i individuel klinisk studieplan. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Tilstedeværelse Det forventes at den studerende planlægger sin tilstedeværelse i overensstemmelse med studieordningens og modulbeskrivelsens anvisninger. Det forventes at den studerende er indstillet på at være til stede i aften - og weekend vagt, da dette kan have et pædagogisk sigte. Krav der skal opfyldes for at blive indstillet til den interne kliniske prøve Studieredskaber: Det forventes, at den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan Det forventes at den studerende benytter sig af e-portfolio som skriftligt læringsredskab og til dokumentation af egne refleksioner, sygeplejehandlinger og teoretisk viden Studiedage: Den studerende har en ugentlig studiedag, der skal placeres mest hensigtsmæssigt ud fra et læringsperspektiv. Den kliniske vejleder forventer at være bekendt med, hvordan den studerende planlægger og udnytter studiedag. Den ugentlige vejledning: Det forventes, at den studerende er forberedt skriftligt og mundtligt Der udarbejdes minimum et patient- og sygdomsforløb samt patientfortælling i perioden Der gennemføres seminar. Der er forventning om, at den studerende kommer med skriftligt og kort mundtligt oplæg til eget seminar samt forbereder sig og deltager aktivt i medstuderendes seminar Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 7