Danske Handicaporganisationer i Vordingborg følger med stor interesse arbejdet i 17 stk. 4- udvalget - Fokus på folkeskolen.

Transkript

1 Danske Handicaporganisationer Vordingborg v/ formand Winnie Lindner Pedersen, Skellet 16, 4760 Vordingborg mobil: Hjemmeside: Til Medlemmerne af 17 stk. 4-udvalget - Fokus på folkeskolen Vordingborg, den 14. marts 2011 Inklusion i folkeskolen Danske Handicaporganisationer i Vordingborg følger med stor interesse arbejdet i 17 stk. 4- udvalget - Fokus på folkeskolen. I forbindelse med jeres møde i overmorgen har vi i aften sammen med en gruppe af forældre, som har et barn med funktionsnedsættelse i Vordingborg Kommune, udarbejdet nedenstående materiale til jeres inspiration og videre indsats. I skal være velkommen til at kontakte os, hvis I ønsker uddybning eller et fremtidigt samarbejde. Med venlig hilsen Anders J. Andersen Stella Steengaard anders@ryk.dk stella@direkte.org næstformand medlem af forretningsudvalget DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer DSI. De 32 medlemsorganisationer repræsenterer medlemmer og alle slags handicap.

2 1. Ideer og synspunkter fra møde 14. marts 2011 med netværket: Skolen skal være fysisk tilgængelig. Og det gælder altid den lokale skole, hvor ens kammerater i lokalområdet også går. Skolen skal være tilgængelig overalt. Ellers bliver ikke bare undervisningslokaler, herunder faglokaler og omklædningsrum, men også inde- og udearealer med samvær og leg, ekskluderende. Alle elever skal så vidt som muligt kunne deltage i undervisningen. Gode fysiske forhold gælder også lydforhold for lydfølsomme børn. At kunne være med aktivt gælder også ekskursioner, lejrskole mv., hvor man ikke må glemme, at kørestolsbrugere i så vidt omfang skal kunne være med til alle aktiviteter. God kommunikation mellem skolen og forældre/barn er meget vigtig, herunder at man fra begyndelsen er åben over for barnets behov. Kommunikationen skal begynde i god tid, så skolen er forberedt på at modtage en elev med særlige behov. Det sker ikke som en selvfølge, hvor forældrene ofte selv må tage initiativet. Inddragelse af fx børnehavens erfaringer er vigtig. Dette gælder ved alle overgange, herunder også fra centerklasse i lilleskole til centerklasse i overbygning. Samarbejdet med familien om elevens skolegang og elevplaner: Skal udarbejdes for alle elever og er ekstra vigtigt for elever, som har særlige behov. Elevplanen indeholder mål for den enkelte elev og beskrivelse af, hvordan (med hvilke pædagogiske midler) målene nås, bruges af både lærere og elever/forældre til at fastholde mål og fastholde resultater og til at komme videre ud fra det som lykkes. Indeholder ikke alene undervisningsplanen og det som forældrene/eleven efter lærerens opfattelse skal sørge for. Vigtigt at man får specialundervisning efter behov, hvilket også indebærer, at man kan deltage i stamklassens undervisning, hvor det er muligt. Dermed bevares den sociale tilknytning og læring. Det skal være så fleksibelt som muligt. Her er det også vigtigt, at lytte til forældrenes ønsker. Visitationen til specialundervisning er altafgørende. Visitationens kompetencer skal styrkes. Dyre løsninger skal betales af en fælles pulje. Pengene skal følge barnet. Det er vigtigt med dygtige lærere, herunder dygtige speciallærere. I en inkluderende skole med elever med særlige behov skal alle lærere have specialpædagogisk indsigt. Speciallærerne skal have en regulær uddannelse i specialpædagogik. Læreren skal kende de særlige behov, som den enkelte elev med særlige behov har. Læsevejledere er gode til fx normal, men forsinket læseudvikling, men er ikke speciallærere og har fx ikke specialpædagogisk indsigt i ordblindhed. Vigtigt med tilstrækkelig kvantitativ bemanding. Om de nationale tests: Scorer eleven også eleven med særlige behov - ikke svarende til gennemsnittet, skal læreren vha. de underliggende data i testmaterialet og elevens svar, vurdere, hvad der kan bringe eleven på samme niveau som de øvrige elever. Formidling af resultat af nat. test uddybes til forældrene/eleven og har eleven gennemført flere test til faget, skal man se både på, hvor eleven har forbedret sin kunnen og hvor det er hensigtsmæssigt, at skolen og eleven forsøger at udvikle kompetencerne i faget. Tiltag til at nå resultat på niveau med øvrige elever indarbejdes i elevplanen/den individuelle elevplan. Testene skal bruges fremadrettet. 2

3 Skolen og den lærrere skal forvente det samme af børn med funktionsnedsættelse som alle andre børn. Man skal være åben over for, at eleven skal på specialskole i en begrænset periode. Og her skal der være en politik for tilbageslusning til stamklassen. Holddannelse i undervisningen generelt kan ud fra pædagogiske overvejelser være rigtig godt ud fra pædagogiske overvejelser. Det må ikke udvikle sig til, at eleverne udgør A- og B-hold og bruges til at tilrette undervisningen til de dumme og de kloge. Må alene iværksætte af pædagogiske hensyn og ikke som det er lagt op til i 17 stk. 4-udvalget, at det øget brug skal tilstræbes som udtryk for en politisk synspunkt eller måske skjulte sparehensyn. Særligt tilrettelagte undervisningsmidler (undervisningsmaterialer) skal benyttes som en del af tilpasningen af pædagogikken til særlige behov. Det skal bestilles hjem rettidigt og i samarbejde gerne med forældrene evt. kan elever med ordblindhed få noget materiale hjem fra NOTA. Inddragelse af it-baserede undervisningsmaterialer skal ske på en kvalificeret måde. Lærerne skal være uddannet til det og bruge det om en del af den pædagogiske værktøjskasse. Brug af hjælpemidler fx it-støtte: Computere og programmer er i denne sammenhæng undervisningsmidler til eleven (kompensation) og ikke forbrugsgoder med der af følgende egenbetaling. Skal selvfølgelig passe til eleven og ikke en standard it-pakke. Det må ikke erstatte pædagogiske tiltag/lærertimer, men er et både/og tiltag. Der skal undervises i brug af it-hjælpemidler og undervisningen tilbydes både eleven, forældrene og lærere i alle elevens fag. Vigtig med afklaring af hvilken instans, som skal betale befordringen. 2. DH s politikpapir om grundskolen og inklusion er mere uddybende end udgangspunktet for 17 stk. 4-udvalgets: Inkluderende undervisning For DH betyder inklusion, at undervisning for børn med funktionsnedsættelse sker i folkeskolens fag og emner. Omfang og niveau skal være rettet til, så det passer til det enkelte barns ressourcer og funktionsniveau, og alle drenge og piger, der overhovedet kan, skal undervises i hele pensum og på et niveau, der sigter på at tage afgangsprøve. Undervisningen finder sted i regi af lovgivningen om folkeskolen og frie grundskoler, uanset om undervisningen foregår som enkeltintegreret med støtte, i specialklasse eller på specialskole, uanset om det foregår i kommunalt eller regionalt regi, og uanset hvor specialiseret indsatsen er. Børn med handicap skal deltage i undervisning i en almindelig klasse, så længe det overhovedet understøtter barnets læringsmuligheder og tarv. I tilfælde hvor barnets tarv og læring ikke kan tilgodeses i den almindelige klasse ved brug af hjælpemidler, støtte og kompensation, kan løsningen være, at barnet i dele af skoletiden eller hele skoletiden er i en specialklasse eller - skole. 3. Udpluk fra Vordingborg Kommunes handicappolitik: Undervisning og uddannelse Borgere med funktionsnedsættelse skal have samme muligheder som alle andre for at få undervis- 3

4 ning og uddannelse efter individuelle ønsker og behov. Delmål for Undervisning og uddannelse - at borgere med funktionsnedsættelse skal have relevante undervisnings- og uddannelsestilbud, der målrettes den enkeltes ønsker og særlige behov - at forældre/pårørende aktivt inddrages i valget af det rette skoletilbud til børn eller unge med funktionsnedsættelse 4. Udpluk fra FNs Handicapkonvention: Handicapkonventionen art 2 definitioner fx om diskrimination o betyder ''diskrimination på grund af handicap'' enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virkning er at svække eller ophæve den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet område. Dette omfatter alle former for diskrimination, herunder nægtelse af rimelig tilpasning, art. 3, h generelle principper, som lægges ned over den forståelse fortolkning, som er af alle konventionens artikler o h) Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. Artikel 7 Børn med handicap 1. Deltagerstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at børn med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn. 2. I alle foranstaltninger vedrørende børn med handicap skal barnets tarv komme i første række. 3. Deltagerstaterne skal sikre børn med handicap retten til frit at udtrykke deres synspunkter i alle forhold vedrørende dem selv på lige fod med andre børn, idet børnenes synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med deres alder og modenhed, samt ret til at modtage handicapog alderssvarende bistand for at virkeliggøre denne ret. Artikel 19 Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet, herunder ved at sikre: a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform, b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet, c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov. Artikel 24 Uddannelse 4

5 1. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse. Med henblik på at virkeliggøre denne ret uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder skal deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer samt livslang læring, der tager sigte på: a) at opnå menneskets fulde personlige udvikling og erkendelse af dets værdighed og selvværd samt at styrke respekten for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og den menneskelige mangfoldighed, b) at personer med handicap udvikler deres personlighed, evner og kreativitet såvel som deres psykiske og fysiske formåen fuldt ud, c) at gøre det muligt for personer med handicap effektivt at deltage i et frit samfund. 2. Ved virkeliggørelsen af denne rettighed skal deltagerstaterne sikre: a) at personer med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handicap, og at børn med handicap ikke udelukkes fra gratis og obligatorisk grundskoleundervisning eller fra undervisning på mellemtrin på grund af handicap, b) at personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med andre i det samfund, hvor de bor, c) at der foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov, d) at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive uddannelse, e) at der ydes effektive individuelle støtteforanstaltninger i omgivelser, der giver størst mulig akademisk og social udvikling i overensstemmelse med målet om fuld inkludering. 3. Deltagerstagerne skal gøre det muligt for personer med handicap at lære livs- og socialt udviklende færdigheder for at lette deres fulde deltagelse i uddannelse og som medlemmer af samfundet på lige fod med andre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger, herunder: a) fremme indlæringen af punktskrift, alternative skriftformer, forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater samt orienterings- og mobilitetsfærdigheder og fremme støtte fra ligestillede og mentorer, b) fremme indlæringen af tegnsprog samt fremme døvesamfundets sproglige identitet, c) sikre, at undervisningen af blinde, døve eller døvblinde personer, i særdeleshed børn, gives på det sprog og de kommunikationsmåder og med de kommunikationsmidler, som er mest passende for den enkelte, og i omgivelser, der giver størst mulig boglig og social udvikling. 4. Som bidrag til at sikre virkeliggørelsen af denne ret skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at beskæftige lærere, herunder lærere med handicap, som har kompetence i tegnsprog og/eller punktskrift, og til at uddanne fagfolk og personale, som arbejder på alle niveauer i uddannelsessystemet. Denne uddannelse skal omfatte handicapbevidsthed og anvendelse af passende forstørrende og alternative kommunikationsmåder, -midler og -formater samt undervisningsmetoder og - materialer til støtte for personer med handicap. 5. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har adgang til almindelige videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslang læring uden diskrimination og på lige fod med andre. Med henblik herpå skal deltagerstaterne sikre, at der sørges for en rimelig tilpasning til personer med handicap. 5