DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION:

Transkript

1

2

3 Jeppe Villadsen Ret og vrang om menneskerettighederne DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: Vibe Skytte FRYDENLUND

4 Ret og vrang om menneskerettighederne Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN Grafisk tilrettelæggelse: Louise Maj Hansen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: post@frydenlund.dk I serien er tidligere udkommet: Mette Holm: KINA fra kejserdømme til kapitalisme Kai Rasmussen: IRLAND fra påskeoprør til påskeaftale Peter Kyhn: DE BALTISKE LANDE Annette Marcher & Peter Frederiksen: DE RØDE KHMERER folkemord og forsoning i Cambodia Ole Lindboe: NYNAZISMEN magt eller afmagt? Suzette Frovin & Laura Fugmann: THAILAND mellem templer og skyskrabere Jens -Peter Fage Madsen: FORÅR I PRAG Stig Pedersen: DEN SPANSKE BORGERKRIG mellem stormagtspolitik og idealisme Benjamin Holst: STORBRITANNIEN mellem imperialisme og multikultur Michael Klos: DDR den virkeliggjorte socialisme? Michael Boas Pedersen: DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG småstat mellem supermagter Brian Rasmussen: CUBA en ø i Caribien Birthe Hansen: TERRORISME PÅ TVÆRS, 2. udg. Jakob Buhl Jensen: Det brogede Spanien

5 Indhold Kap. 1 Hagekors i æteren... 7 Kap. 2 Fra postulat til praksis menneskerettighedernes historie Kap. 3 Rettighedernes mange ansigter Kap. 4 Ytringsfriheden og dens grænser Kap. 5 Religion og rettigheder Kap. 6 Det ukrænkelige liv? Retten til livet og retten til at tage det Kap. 7 Et politisk våben menneskerettigheder og international politik Kap. 8 I skyggen af 9-11 om menneskerettighederne efter 11. september...72 FN s verdenserklæring om Menneskerettighederne Internationale domstole Kilder Menneskerettigheder 5

6

7 1 Hagekors i æteren Oasen kalder radiostationen sig.»fristedet i en ensrettet medieørken«står der på stationens hjemmeside, som er prydet med hagekors og blafrende dannebrogsflag. Radio Oasen sender seks dage om ugen en cocktail af hård nazi-rock og politisk propaganda til indbyggerne i Greve og omegn. Det er nemlig de danske nynazister, med nazileder Jonni Hansen i spidsen, som står bag lokalradiostationen. Lytterne er få og er må man regne med næsten udelukkende sympatisører og medlemmer fra det lille nynazistiske miljø i Danmark. Omvendt bliver Radio Oasen mødt med afsky fra det store flertal af danskere på tværs af politiske skel. Sådan reklamerer Radio Oasen for sig selv i lokale dagblade. Menneskerettigheder 7

8 Lederen af det danske nazistiske parti Jonni Hansen udtalte, inden Radio Oasen begyndte at sende i 1995, at radiostationen godt vidste, hvor ytringsfrihedens grænser går i den danske lovgivning:»vi vil selvfølgelig argumentere for et racerent Danmark på et nordisk, biologisk grundlag, og for at de fremmede skal ud, men det er jo ikke ulovligt. Vi ved godt, hvor grænsen går«(i Politiken 23. juli 1995). Radiostationen har da også mange gange siden sin begyndelse i 1995 sat kog i den hjemlige debat. Senest i 2003 da det kom frem, at Radio Oasen gennem seks år havde modtaget knap kroner fra Kulturministeriet i støtte til sine udsendelser. Det fik kulturminister Brian Mikkelsen (K) til at melde ud, at stationen burde få frataget sit offentlige tilskud og helst helt forbydes, og han nedsatte et udvalg til at undersøge, hvilke juridiske muligheder der var for at lukke stationen. I november 2003 fremlagde kulturministeren så et forslag, som gjorde op med det hidtidige system, hvor lokalradiostationerne automatisk fik tildelt støtte, efter hvor mange timers radio de sendte. Fremover skulle radiostationer, der ønskede at få tilskud, underkastes en individuel vurdering, hvor der blandt andet vil blive lagt vægt på, at radiostationen er en del af den lokale debat og har en bred lokal forankring. Forslaget var dermed skræddersyet til at ramme Radio Oasen, men blev kritiseret for, at det også risikerede at gå ud over andre små græsrodsstationer. Radio Oasen truede i første omgang med at lægge sag an mod Kulturministeriet, med den begrundelse at indgrebet var i strid med grundloven. Men stationen opgav, da de vurderede, at der alligevel ikke var den store mulighed for at vinde en retssag. I stedet valgte radiostationen at søge om udvidet sendetid, så man kunne sende 24 timer i døgnet fem dage om ugen frem for de hidtidige 61 timer om ugen, hvilket ville gøre Radio Oasen til landets største ikke-kommercielle lokalradio målt på antallet af sendetimer. Desuden startede stationen den faste ugentlige debatudsendelse Pressemøde. Til trods for den nye støttemodel, der egentlig havde som formål at fjerne støttekronerne fra Radio Oasen, så Greves lokalradionævn, som står for uddelingen af støttemidler og sendetilladelser i området, sig nødsaget til at indstille radiostationen til støtte. Det skyldtes, at Radio Oasen nu, blandt andet i kraft af sin nye debatudsendelse, i hvert fald delvist levede op til betingelserne for at 8 Menneskerettigheder