Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.

Transkript

1 Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet Baggrund Konklusion Overordnet procesplan for projektet Vejvedligeholdelsesprogrammet RoSy Vejkapital Det optimale økonomiske niveau, veje med lav standard og efterslæb Det optimale økonomiske niveau Veje med lav standard Hvordan ser det aktuelt ud for Hvidovre? Økonomisk efterslæb - SAMKOM Eksterne gravearbejder - en udfordring Støjsvage belægninger til glæde for borgerne Baggrund Nærværende notat giver et overblik over proces vedrørende årets asfaltarbejder, vejvedligeholdelsesprogrammet RoSy og vedligehold af asfalt i 2013 og i fremtiden. 2.0 Konklusion Hvidovre vil over de næste 10 år opleve at vejkapitalen falder og at der kommer mange flere veje i kategorien lav standard, såfremt der ikke årligt bevilges flere penge til området end der gøres i dag. Processen for projektet kører efter en stram tidsplan, og da der ikke kan arbejdes fysisk i vintermånederne, skal der ikke meget til for, at projektet kan blive forsinket. Der ligger en kæmpe udfordring på asfaltområdet fremadrettet, da der de senere år er opnået et økonomisk efterslæb (fået mange veje med dårlig standard). Årligt bør der bevilges mio. kr. til asfaltprojektet, hvoraf de ca. 10 mio. kr. går til ren asfaltvedligehold og de 2-3. mio. kr. går til følgearbejder. 1

2 3.0 Overordnet procesplan for projektet By- og Teknikforvaltningen har igennem mange år arbejdet efter følgende procesplan vedrørende asfaltrenovering. 1. Tilstandsvurdering, planlægningsfase august-januar. I august-september udfører en rådgiver en fysisk tilstandsvurdering af 1/6 af kommunens veje og cykelstier. Data fra tilstandsvurderingen og årets asfaltarbejder indlægges i vejvedligeholdelsesprogrammet RoSy, således at databasen er opdateret. I oktober, når Kommunalbestyrelsen har vedtaget budgettet for næste år, går By- og Teknikforvaltningen straks i gang med at planlægge det kommende års asfaltvedligeholdelsesarbejder. Det sker først ved at udvælge vejstrækninger via vejvedligeholdelsesprogrammet RoSy, udføre en fagteknisk fysisk gennemgang af alle de udvalgte strækninger, koordinere med andre arbejder som er i gang i kommunen, f.eks. ledningsarbejder, dialog med interessegrupper, som f.eks. dansk cyklistforbund, vurdere om der skal udføres specielle afmærkningsprojekter etc. Da vinteren typisk sætter ind i november- marts er det vigtigt at få udført den fysiske gennemgang så hurtig som muligt, da veje- og cykelstier ikke kan vurderes, når det er frost og sne. Endvidere er det vigtigt, at få projektet politisk behandlet på december- eller januarmødet. 2. Udbud og kontrakt, november-april De udvalgte veje og cykelstier gennemgås med rådgiver, der efterfølgende udarbejder udbudsmateriale. Ved gennemgangen noteres, hvor der skal laves følgearbejder som kantstensopretninger, ændring af riste, brønde og fortov, afmærkning m.v. Udbudsmaterialet sendes typisk ud i januar-februar med afholdelse af licitation i marts og opstart i april-maj. 3. Igangsætning, udførelse, maj-september Når kontrakten er indgået med entreprenør, aftales nærmere, hvornår de enkelte veje kan renoveres. By- og Teknikforvaltningen går i gang med at udføre de fysiske følgearbejder, lige så snart at jorden er frostfri i marts-april måned. Selve asfaltrenoveringen sker i tæt dialog mellem forvaltningen og ledningsejere, som evt. skal renovere deres brønde i vejen. Asfaltudlægningen udføres typisk maj-september. 4. Evaluering oktober Projektet evalueres hvert år i oktober, med henblik på, om der er noget der skal ændres i processen i forhold til det kommende år. Som det fremgår af den overordnede procesplan, er processen meget stram, og der er ikke meget som skal gå galt i projektforløbet, førend projektet kan blive forsinket, eller ikke kan udføres, fordi man kommer ind i vintermånederne. 4.0 Vejvedligeholdelsesprogrammet RoSy By- og Teknikforvaltningen benytter ligesom ca. 38 andre kommuner itvejvedligeholdelsessystemet RoSy til at udvælge hvilke veje, hvorpå der skal foretages asfaltrenoveringer, herunder udlægning af nyt slidlag, reparationsarbejder og revneforseglinger m.m. Hvert år udfører en rådgiver en tilstandsvurdering af kommunens veje. Det betyder, at 1/6 af kommunens veje og cykelstier fysisk bliver gennemgået for revner, sætninger, belægningstype 2

3 m.v. Rådgiveren giver derefter en samlet vurdering af vejens/cykelstiens tilstand. Tilstandsvurderingen bliver herefter indtastet i RoSy. Veje og cykelstier som er blevet repareret, asfalteret i løbet af året indtastes ligeledes i RoSy. På denne måde bliver RoSy løbende opdateret. Når der skal udvælges veje til asfaltering, benytter By- og Teknikforvaltningen det avancerede beregningsmodul, der er i RoSy. Den økonomi man vil bruge på renovering indtastes. Derefter bruger beregningsmodullet data i databasen i kombination med nogle fastlagte principper til at udvælge, hvilke veje der skal vedligeholdes. I det følgende vil begreber, som vejkapital, det optimale økonomiske niveau, veje med lav standard og efterslæb blive forklaret. 4.1 Vejkapital Når RoSy udvælger veje til renovering, vil programmet som udgangspunkt søge at bevare den vejkapital, der er i dag (vejkapital = den værdi kommunens samlede veje har på et givet tidspunkt). RoSy angiver derfor fordelingen af den bedste investering, hvis vejenes kapital samlet set ikke skal forringes. I figur 1 ses beregningen fra 2013, hvor der i den næste 10 års periode skal bruges ca. 10,4 mio. kr. på renovering af veje og cykelstier for at disse ikke skal blive forringet i forhold til standarden i dag. Det ses også, at det bedste vil være, at have en varierende økonomi til asfaltvedligeholdelse, således at der f.eks. i 2014 er ca. 17,8 mio. kr. til ren asfaltvedligeholdelse og der i 2021 afsættes ca. 20 mio. kr. I praksis er det svært at have en varierende økonomi på asfaltområdet i forhold til kommunens budgetter. Derfor fastsættes et gennemsnit over de næste 10 år. Gennemsnit for de næste 10 år, er ca.104 mio. kr/10 år = ca. 10,4 mio kr./årligt til ren asfaltvedligeholdelse. Ved ren asfaltvedligeholdelse forstås; udlægning af asfalt på de respektive veje og cykelstier samt forudgående opretning. Det reelle beløb til asfaltvedligeholdelse er større, da der til den rene asfaltvedligeholdelse skal tillægges følgeomkostninger. Et eksempel herpå er kantstene, som står for lavt og skal rettes, så der er plads til det nye lag asfalt. Følgeomkostningerne kan variere fra år til år afhængig af, hvilke veje RoSy udvælger til renovering. Det skønnes, at der vil være årlig følgeomkostninger i størrelsesorden på 2-3 mio. kr. 3

4 Figur 1: Den bedste fordeling af investering over de næste 10 år, hvis vejkapital skal bevares og vejenes tilstand ikke skal forringes. Det betyder, at skal vejkapitalen ikke forringes, skal der årligt bruges ca mio. kr. på asfaltområdet. 4.2 Det optimale økonomiske niveau, veje med lav standard og efterslæb Hvidovre har ligesom mange andre kommuner de senere år oparbejdet et økonomisk efterslæb, idet der ikke har været afsat nok budget til asfaltvedligeholdelse Det optimale økonomiske niveau RoSy vil altid beregne, hvad der er økonomisk optimalt i forhold til det budget, der er indtastet i modellen. I figur 2 er angivet, hvornår det er optimalt at renovere veje og hvilken betydning det har at bruge for få eller for mange penge på asfaltvedligehold. 4

5 Figur 2: Det optimale økonomiske niveau, hvor RoSy udvælger vejene til renovering. Figur 2 viser, at har man et højt serviceniveau i kommunen (til højre for det optimale økonomiske niveau), vil det være forbundet med mange omkostninger at vedligeholde veje og cykelstier, da de hele tiden skal være i en meget fin stand. I virkeligheden vil et højt serviceniveau føre til, at der bruges for mange penge på renovering af veje og cykelstier. Et eksempel herpå er kommunens cykelstier, der i RoSy er prioriteret i samme kategori som trafikvejene. Dette er valgt for at sikre, at der altid er en god fremkommelighed på cykelstierne. Ud fra et økonomisk synspunkt er det reelt ikke nødvendigt at have cykelstierne i så høj en kategori. Men en lavere kategorisering vil betyde, at man skal acceptere en lavere standard på cykelstierne. Et lavt serviceniveau (til venstre for det optimale økonomisk niveau) vil være forbundet med høje omkostninger, da den enkelte vej koster mere at renovere, idet den er blevet så dårlig, at der f.eks. må fræses, graves inden asfalten kan udlægges. I virkeligheden bruges der for lidt penge på renovering af vejene. På sigt, vil man ved et lavt serviceniveau få mange dårlige veje og der bruges for mange penge på renovering af vejene. Hvidovre kommune ligger ligesom mange andre kommuner til venstre for det optimale økonomiske niveau i figur 2, og bruger således for lidt penge på renovering af veje og cykelstier. RoSy udvælger veje til renovering, så det sker, når det er økonomisk optimalt, således at der ikke bruges for mange penge på renovering af vejene (det optimale økonomiske niveau). Med andre ord sikrer RoSy, at der bliver investeret bedst muligt i at bevare vejkapitalen Veje med lav standard Som før nævnt har vi i Hvidovre længe haft et for lavt serviceniveau og har derved oparbejdet et efterslæb på vejene. Det betyder, at der på sigt bruges for mange penge på at opretholde vejkapitalen, og at der kommer mange veje med lav standard. Når en vej/cykelsti tilhører kategorien veje med lav tilstand, betyder det, at den bliver dyrere at renovere da overfladerne vil fremstå som lappede, krakelerede, sporkørte og hullede og fremkommeligheden derved vil blive meget dårlig, se billede. Det vil ikke længere være nok at reparere den øverste asfaltbelægning, men det vil være nødvendigt at ændre i vejopbygningen og efterfølgende genopbygning af denne, inden asfalten repareres. 5

6 BilagTMU_140205_pkt Koralvej et eksempel på vej i kategorien veje med lav standard. På billedet ses krakeleringer, gamle lapper, der slipper fra den øvrige asfaltbelægning, huller m.v. Med andre ord har vejen det ikke særlig godt. Den er ikke tæt, så regn, salt og frost vil gøre den værre og fremkommeligheden er dårlig både for cyklister og bilister. Det vil altid være meget dyrere, at istandsætte veje med lav standard i forhold til at udlægge et slidlag inden vejen når kategorien veje med lav standard. Det derfor hensigtsmæssigt at have så få km som muligt i kategorien veje med lav standard. Er en vej/cykelsti nået ned i kategorien veje med lav standard, tages den ikke med i RoSy s beregningsprogram, før end alle de andre veje er i en god stand. Med den økonomi der hidtil har været afsat til asfalt i Hvidovre har det i praksis betydet, at veje med lav standard aldrig kommer med i beregningen igen og således aldrig bliver renoveret. Borgerne har svært ved at forstå, at deres dårlige vej ikke skal renoveres. I enkelte tilfælde har By- og Teknikforvaltningen valgt at opgradere veje med lav standard ud fra udseende, trafiksikkerhed, klager fra borgere eller lignende Hvordan ser det aktuelt ud for Hvidovre? I kommunen er der ca. 178 km offentlig vej og ca. 87 km offentlig cykelsti. I tabel 1, er antal km veje og cykelstier i veje med lav standard angivet. Det fremgår heraf, at der er 31,2 km vej og cykelstier, svarende til ca. 12 % der i 2013 tilhører kategorien veje med lav 6

7 standard. Det betyder, at de 31,2 km ikke længere kommer med i beregningen, førend der tilføres mere økonomi så de kan opgraderes, til at være med i beregningen igen. Disse veje vil fremadrettet kun få lappet huller i det omfang det kan lade sig gøre. Det er hovedsageligt villavejene, som ligger i kategorien veje med lav standard. I beregningen er der indsat 7,5 mio. kr. i 2013 og årerne ud i fremtiden. Ved beregningen ses, at der i 2023 er 93 km veje og cykelstier, svarende til ca. 35 % i kategorien veje med lav standard. Det betyder, at ca. 1/3 af kommunens veje i 2023 vil være i meget ringe stand, og det vil være en kæmpe ekstraudgift, at få vejene rettet op og ud af kategorien veje med lav standard. Det vil især være boligvejene, hvor 57,5 km ud af de 86,4 km, svarende til ca. 67 %, der vil tilhøre kategorien veje med lav standard. Endvidere vil der være 33,4 km cykelsti som er i lav standard, selvom de er prioriteret højt i RoSy. Antal km i Antal km veje Antal km veje kommunen med lav med lav standard i 2013 standard 2023 (forventet) 1. Trafikveje 51,3 3, Fordelingsveje 40,4 2,4 2,1 3. Adgangsveje 86,4 21,5 57,5 (villaveje) 4. Cykelstier 86,8 3,4 33,4 I alt 264,9 31,2 93,0 Tabel 1: Antal km veje og cykelstier i kommunen, samt antal af km veje/cykelstier der er i lav kategori. Såfremt det skulle undgås, at få veje med lav standard, ville det kræve, at der et år skulle tilføres væsentlig økonomi til projektet, så alle disse veje kunne få en anden standard. Ud fra den nuværende beregning, kan kommunen forvente et kæmpe efterslæb. Endvidere ses udviklingen af veje med lav standard at udvikle sig enormt, i 2010 var der kun ca. 6 km i kategorien veje med lav standard, nu tre år efter er der 31,2 km. Bruges der optimalt med penge til asfaltvedligehold (12-13 mio. kr. årligt jf. tidligere), vil der ikke være veje i kategorien veje med lav standard eller kun ganske få veje, der er nået dette niveau. Et dilemma er, at hvis der er få midler til vedligeholdelse af vejene, vil der komme flere veje i kategorien veje med lav standard som først kommer med i beregningsprogrammet igen, når kommunen har en bedre økonomi. Hvis der vælges at renovere nogle af disse veje uden ekstra økonomi, vil der være nogle andre veje, som vil få en dårligere tilstand og som til sidst vil ende i kategorien veje med lav tilstand Økonomisk efterslæb - SAMKOM Økonomisk efterslæb er det populære ord for at have mange nedslidte veje (veje med lav standard). Med andre ord betyder et økonomisk efterslæb, at de enkelte veje vil blive dyrere at renovere, og at der derfor skal bruges flere penge til vedligehold. SAMKOM (et samarbejde om kommuneveje) udgiver hvert 5 år oplysninger om kommunernes asfaltrenoveringer, så de enkelte kommuner kan sammenligne deres efterslæb med andre kommuner. Hvidovre lå i 2005 og 2010 ca. i midten i forhold til de andre kommuner. Det betyder, at der på landsbasis er et generelt efterslæb på vejnettet. 7

8 4.3 Eksterne gravearbejder - en udfordring By- og Teknikforvaltningen koordinerer årets asfaltarbejder med alle de ledningsejere, som har ledninger placeret dybt i vejene, dvs. HOFOR og Fjernvarmen. Dette gøres for at sikre, at det undgås at asfaltere en vej, som efterfølgende bliver gravet op. Det er ikke muligt, at koordinere med alle andre ledningsejere, da det vil kræve, at de skulle vide, hvor de skal grave 10 år frem samt vide, hvor der opstår akutte problemer, som kræver gravearbejde. By- og Teknikforvaltningen oplever ofte at have udlagt en flot ny asfaltbelægning og der kort tid efter graves i den. Den efterfølgende reparation kan, hvis den ikke er udført korrekt giver sætninger i vejen. Eksempelvis kan nævnes gasgravningerne, som har ført til mange sætninger på kommunens veje. I 2013 og årene frem vil der være mange store opgravninger, som følge af nedlægning af større kloakledninger og Ringstedsbanen. 4.4 Støjsvage belægninger til glæde for borgerne En støjdæmpende belægning er karakteriseret ved, at der er hulrum i belægningen. Den største effekt af støjsvage belægninger fås, hvor der i forvejen er meget trafik og høje hastigheder (minimum 50 km/t). En støjsvag belægning kan give en støjdæmpende effekt på op til 5 db(a) fra personbiler. Effekten afhænger dog af trafikmængder, hastigheder og alder på den støjsvage belægning. Erfaringen viser, at de støjdæmpende asfaltbelægninger mister deres effekt igennem årene, idet hulrummene bliver fyldt op med snavs og lignende. Asfaltfirmaerne arbejder konstant på at forbedre de støjsvage belægningstyper og forventer at de stadig har en støjdæmpende effekt efter år. Selve holdbarheden af den støjsvage belægning vurderes at være den samme som ved en almindelig asfaltbelægning. Siden 2008 har By- og Teknikforvaltningen anvendt støjsvage belægninger på trafikvejene, når disse skal renoveres. Følgende veje i Hvidovre vil på sigt have støjsvag asfalt: Gammel Køge Landevej Avedøre Havnevej Hvidovrevej Byvej Brostykkevej Kettevej Kettegård alle Sønderkær Allingvej Vigerslev alle 8