Gaslovene. SH ver Hvad er en gas? Fysiske størrelser Gasligninger... 3
|
|
- Emilie Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? Fysiske størrelser Gasligninger Forsøgene Boyle Mariottes lov Konklusioner Gay Lussacs lov Konklusioner Charles lov Bestemmelse af n Sammenhængen mellem p og n Flere konklusioner Det absolutte nulpunkt Et bevis Naturen er ikke tilfældig Opgaver og øvelser Kraft og tryk psi Boyle Mariottes lov Gay Lussac s lov Charles lov Oppumpning af et bildæk Om at forstå Boyle Mariottes lov Röntgen-rør Massen af luften i klasselokalet Gennemfør et bevis Gaskonstanten
2 1 Hvad er en gas? I disse forsøg skal vi undersøge en gas. Gas kan være noget der lukkes ud af flasker eller tappes fra naturgas-nettet, men i fysik er en gas helt generelt stof som er i gasfasen, således er den almindelige luft omkring os en gas. Derfor kan vi godt undersøge en gas ved at lave forsøg med blot den almindelige luft. 1.1 Fysiske størrelser Vi arbejder med en almindelig medicinsk sprøjte der kan lukkes der hvor lægen ville anbringe kanylen, en badevægt og en kogekedel. På sprøjten kan vi aflæse volumen, med badevægten kan vi finde trykket og med kogekedlen kan vi variere temperaturen. Når man har med gasser at gøre, kan man vælge at se på disse 4 størrelser: p trykket, som måles i kraft (F) per arealenhed (A). Denne måde at måle tryk på er indlysende nok: i et dæk med højt tryk presser luften (= luftens kraft F) mere på hver kvadratcentimeter (A) end den gør i et dæk med lavt tryk. F måles i N (Newton) og A i m 2 så vi får [p] = N = Pa (1) m2 hvor Pa er en forkortelse for Pascal. Den vægt man aflæser på en badevægt, omregnes til kraft F ved at sige F = m g hvor m er den aflæste vægt (masse) og g er tyngdeacceleration (9,8 m/s 2 ). Det areal A som interesserer os, er stemplets areal inde i sprøjten. Det finder man således A = πr 2 (2) Hver gang vi taler om trykket i en beholder, må vi regne med at der til det tryk vi måler, skal lægges det almindelige atmosfæriske tryk, det har en normalværdi på 1, Pa, men den er kun udtryk for et gennemsnit. Det er dette tryk meteorologerne taler om, når de siger at lufttrykket er højt eller lavt. Hvis vi skal arbejde med større præcision, bør vi hver dag aflæse lufttrykket i laboratoriet og bruge denne værdi når vi regner på forsøgsresultaterne fra denne dag. Man kan også finde andre enheder på tryk. De hænger således sammen 1 atm(osfære) = 760 mm Hg (kviksølv) = 1,01325 bar = Pa V volumen. Vi repeterer at en cylinders volumen er V = πr 2 h (3) 2
3 n stofmængden, som oplyser hvor mange mol af gassen vi undersøger. Vi repeterer at 1 mol = 6, En gasmængde af størrelsen 1 mol er således 6, gasmolekyler. temperaturen, som vi normalt måler i K (Kelvin). 1.2 Gasligninger Ovenfor er omtalt fire variable størrelser for en gas (p, V, n og ). I de første to forsøg bruger vi en indespærret gasmængde, dvs. at n er konstant. I dette tilfælde kan vi se bort fra n og bruge denne mere enkle ligning: p V = p 0 V 0 (4) Denne ligning betyder at vi har en begyndelsestilstand hvor trykket er p 0, rumfanget V 0 og temperaturen. Så ændrer vi på en, to eller tre af størrelserne, og da viser det sig at den brøk der indgår i ligningen, giver samme resultat som før. I praksis blev gaslovene formuleret af forskellige personer der fastlåste en af størrelserne for at undersøge de to andre. Hvis vi også ændrer på stofmængden, dvs. vi lukker gas ind eller ud af vores beholder under forsøget, bliver vores formel lidt mere kompliceret. Så har vi nemlig idealgasligningen: pv = nr (5) hvor R er gaskonstanten. Dens størrelse afhænger af hvilke enheder J vi bruger bruger man SI enhederne, er den 8,31. Disse mol K formler vil vi undersøge i denne øvelse. 2 Forsøgene I disse forsøg ser vi på hvad der sker når vi varierer disse størrelser. Forsøgene er bygget op på denne måde. En beskrivelse af de forsøg I skal udføre, med oplysninger om hvilke størrelser I skal notere. Et afsnit om hvordan resultaterne skal bearbejdes og præsenteres, og om hvad der kan konkluderes. il sidst er der et afsnit med nogle mere generelle konklusioner. Disse noter afsluttes med nogle opgaver. 3
4 2.1 Boyle Mariottes lov I dette forsøg holder vi konstant mens vi varierer p og V. Åbn ventilen og luk 60 ml luft ind i sprøjten (man skal skrue godt op for skruen, trykke den lidt ind, anbringe stemplet ud for 60, vente lidt og så lukke skruen omhyggeligt igen). Nu anbringes et træstykke omkring sprøjten og den presses ned mod en badevægt. Aflæs badevægten når stemplet står ved 60, 50, 40, 30, 20 og 10 ml stregerne. Lad et regneark regne videre på resultaterne således: V /ml 1 V / 1 ml aflæsning af vægt/kg p/pa p V /Pa ml husk at addere lufttrykket til gassens tryk. Herefter kan regnearket også nemt lave disse to grafer: p i Pa som funktion af V /ml og p i Pa som funktion af 1 / 1 (dvs. p op V ml ad y aksen, størrelserne hvor V indgår ud ad x aksen) Konklusioner Hvordan er forholdet mellem p og V ved konstant temperatur? I fysikken formulerer man Boyle Mariottes lov således: p V = K (6) Forklar med egne ord hvordan dine resultater muligvis bekræfter dette udtryk. 2.2 Gay Lussacs lov I dette forsøg holder vi p konstant mens vi varierer V og. Åbn ventilen og luk 30 ml luft ind i sprøjten. Nu anbringes sprøjten i en EL-kedel med koldt vand. Aflæs med et termometer vandets temperatur. Vrik forsigtigt med stemplet så det indstiller sig og aflæs V. Nu tændes EL-kedelen, vent til temperaturen er steget fx 10 grader, aflæs temperaturen, vrik lidt med stemplet og aflæs igen V. Sådan fortsætter man indtil vandet er tæt ved kogepunktet. Udfyld et skema således, evt. i et regneark så du også nemt kan få lavet grafer: 4
5 V /ml t/c /K V / ml K Herefter kan regnearket lave denne graf: V i ml som funktion af t i C Konklusioner Hvordan er forholdet mellem V og ved konstant temperatur? I fysikken formulerer man Gay Lussacs lov således: V = K (7) Forklar med egne ord hvordan dine resultater muligvis bekræfter dette udtryk. 2.3 Charles lov Det er også muligt at eftervise Charles lov der gælder for en idealgas ved konstant V. p = K (8) men fordi temperaturen i sprøjten nemt ændrer sig mens man flytter den fra EL-kedelen og presser den ned mod vægten til V er det samme som ved de andre målinger, vil vi ikke prøve at eftervise Charles lov i disse forsøg. 2.4 Bestemmelse af n il dette forsøg skal man bruge sprøjten, en blomsterpind der er så tilpas lang at den kan holde stemplet ude når man har tvunget det ud fra 0 til ca. 50 ml, og en meget præcis vægt. Først vejes sprøjten med stemplet trykket i bund sammen med blomsterpinden på en meget præcis vægt (kemi har sådan en). Åbn ventilen, træk stemplet ud så blomsterpinden lige kan være mellem sprøjtens cylinder og stemplets håndtag og vej igen. Stadig med ventilen åben trykkes stemplet i bund, ventilen lukkes, stemplet presses ud så blomsterpinden kan holde det på plads, og sprøjten vejes igen. Udfyld dette skema: Ventil V /ml m/g åben åben lukket 5
6 Med disse tal kan du finde luftens massefylde (massefylden er masse per volumenenhed, fx i g/l). Prøv det. Luftens molarmasse M er 28,96 g/mol. Hvor mange mol luft var der i den fyldte sprøjte? Hvor mange mol luft er der i 1 ml? (alle tal ved normaltrykket). Prøv at forklare hvorfor sprøjten vejer mindre når stemplet er tvunget ud med ventilen lukket. Hvorfor vejer sprøjten ikke mere når stemplet trækkes ud med åben ventil, end den vejer når den blot ligger på vægten med stemplet ved 0 ml? den fyldes da med luft? 2.5 Sammenhængen mellem p og n Ved dette forsøg holdes V og konstante mens p og n varieres. Åbn ventilen, fyld sprøjten til 20 ml og pres den ned mod vægten til 10 ml. Aflæs vægten. Dette gentages for 30 ml der presses sammen til 10 ml som før, vægten aflæses, så med 40 ml og 50 ml. Ved hjælp af dine resultater fra bestemmelsen af n kan du nu udfylde dette skema: m/kg p/pa V /ml (m. åben ventil) n/mol 3 Flere konklusioner Disse eksperimenter tillader endnu flere konklusioner end vi har draget indtil nu. 3.1 Det absolutte nulpunkt Forlæng ved Gay Lussacs forsøg grafen så den skærer temperaturaksen ud for V = 0 ml. Se nu på idealgasligningen (5), hvad er i denne situation (pv = 0)? Hvordan passer denne teoretiske forudsigelse med dit resultat? 3.2 Et bevis Ved hjælp af udtrykkene (6), (7) og (8) kan man vise (4) således: Vi begynder med en idealgas med trykket p 0, rumfanget V 0 og temperaturen. Først holdes rumfanget konstant på V 0. Imens ændres temperaturen fra til. Af Charles lov følger da at p = p 0 p = p 0 (9) 6
7 Dernæst holder vi temperaturen konstant på mens rumfanget ændres fra V 0 til V ; for denne del af processen gælder Boyle-Mariottes lov: p V = p V 0 (10) I dette udtryk indsætter vi værdien for p og udtrykket divideres igennem med så vi får: p V = p 0 V 0 (11) 3.3 Naturen er ikke tilfældig Man kan godt overveje lidt dybere hvad der ligger i gaslovene. Denne overvejelse kan give en indsigt i naturen. Vi ser igen på ligningen fra før: p V = p 0 V 0 (12) Hvad siger denne ligningen egentlig? Vi tænker os at vi har en mol af en (ideal)gas. Så siger denne ligning at uanset hvordan vi ændrer på de tre størrelser tryk, rumfang og temperatur, så vil værdien af brøken p V altid have samme værdi fordi størrelserne indretter sig efter hinanden. Denne erfaring siger noget centralt om naturen: Naturen er velordnet og hænger sammen fordi den altid giver det samme resultat for en størrelse som denne brøk. Og fordi naturen er velordnet og giver konstante resultater, kan man beskrive den med tal, og man kan finde frem til konstanter der siger noget om naturen. En af disse konstanter er netop værdien af p V. Den skal du senere finde i en af øvelserne. Idéen om at naturen hænger sammen og kan beskrives med tal, er den idé der adskiller naturvidenskab fra magi og overtro. Den stammer fra oldtidens grækere, der beskrev himmelen med geometri (som de ofte brugte hvor vi ville bruge tal) og undersøgte vægtstænger med tal. Siden har idéen gået sin sejrsgang i Europa og derfra til resten af verden. Det er også den idé der ligger bag moderne naturvidenskab. 4 Opgaver og øvelser 4.1 Kraft og tryk På badevægten aflæser vi 17 kg. Med hvilken kraft påvirker den stemplet? Mål diameteren af sprøjtens stempel, find radius og beregn så trykket i sprøjten. Husk at lægge lufttrykket til tilsidst. 7
8 4.2 psi I USA bruger man også enheden pound-force per square inch ( pundkraft per kvadrattomme ). Nu bruges den af og til når man måler trykket i dæk. 1 inch = 2,54 cm og 1 pound = 0,4536 kg. Hvor mange Pa er 1 psi? (Et tip: Vi skal regne om til Pa. Pa er et udtryk for hvor stor kraft i Newton 1 m 2 påvirkes af. Nu finder vi først hvor mange kvadrattommer der går til en m 2. Når trykket er 1 psi, påvirkes hver af dem med en kraft svarende til den et lod på 0,4536 kg udøver ved jordoverfladen. Hvor stor en kraft er det? Hvor stor en kraft påvirkes hele kvadratmeteren så af?) 4.3 Boyle Mariottes lov Udfyld de tomme felter i dette skema. Før processen Efter processen tryk rumfang tryk rumfang 300 mm Hg 20 ml 50 ml 300 mm Hg 250 mm Hg 60 ml 400 cm 3 2 atm 150 cm 3 5 atm 21 ml 200 ml 760 mm Hg 5 m 3 5 atm 4.4 Gay Lussac s lov Udfyld de tomme felter i dette skema. Før processen Efter processen rumfang temperatur rumfang temperatur 11 cm 3-63 C 5,5 cm 3 5 L 292 K 730 K 36 m K 6 m 3 7 ml 21 ml 20 C -23 C 48 m 3 27 C 4.5 Charles lov Udfyld de tomme felter i dette skema. Før processen Efter processen tryk temperatur tryk temperatur 2 atm 19 C 6 atm 110 K 11 atm 330 K 720 mm Hg 120 mm Hg 50 C 1,2 atm 27 C -23 C 4 atm 89 C 178 K 8
9 4.6 Oppumpning af et bildæk En dag er barometerstanden 1 atm. Inde i et dæk er trykket 4 atm. Man vil nu pumpe mere luft i dækket med en cylinderformet pumpe. Pumperøret er 1 m langt. Hvor langt skal stemplet presses ind før luften begynder at strømme fra pumpen og ind i dækket? Stemplet i pumpen har en diameter på 5 cm. Med hvor stor kraft trykkes der på stemplet i dette øjeblik? 4.7 Om at forstå Boyle Mariottes lov ænk på en indespærret gas som en sværm af småpartikler der farer rundt mellem hinanden, og som ved deres stadige bombardement af væggene skaber trykket. Kan man forstå Boyle Mariottes lov med dette billede? 4.8 Röntgen-rør I et Röntgen-apparat sidder der et rør med et lavt tryk: rykket er 10 9 atm og temperaturen er 20 C. Beregn antallet af molekyler per cm 3 i røret. 4.9 Massen af luften i klasselokalet Dan et skøn over hvor mange m 3 luft der er i fysiklokalet. Vi antager at trykket er 1 atm og temperaturen 20 C. Molmassen for atmosfærisk luft er ca. 29 g/mol Gennemfør et bevis Gennemfør selv alle udregninger fra afsnittet Et bevis Gaskonstanten Antag at vi har præcis 1 mol af en idealgas, dvs. n = 1 mol. rykket p er 1, Pa, er 273,15 K, rumfanget er 22, m 3. Find værdien af p V. ilstandsligningen skrives normalt således: pv = nr (13) Isolér R og brug første del af opgaven til at finde R s værdi. Husk enhederne. Nu hæver vi temperaturen til stuetemperatur 20 grader Celsius. Hvor mange Kelvin er det? Vi holder trykket konstant og lader rumfanget ændre sig. Hvad bliver det nye rumfang? 9
Gaslovene. SH ver. 1.4. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3
Gaslovene SH ver. 1.4 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................
Læs mereErik Vestergaard 1. Gaslovene. Erik Vestergaard
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Gaslovene Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, april 018. Billedliste Forside: istock.com/cofotoisme (Varmluftsballoner) Side
Læs mereTryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov
Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov 1/6 Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov Indhold 1. Definition af tryk...2 2. Tryk i væsker...3 3. Enheder for tryk...4 4. rkimedes lov...5 Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Tryk.
Læs mere0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1
0BOpgaver i tryk og gasser 1BOpgave 1 Blandede opgaver i densitet ( = massefylde): a) Luftens densitet ved normal stuetemperatur og tryk er 1,20 kg/m 3. Hvor meget vejer luften i et rum med længde 6,00m,
Læs mereOpdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Læs merehvor p er trykket, V er rumfanget, n er antal mol, R er gaskonstanten og T er temperaturen i Kelwin. Gaskonstanten R angiver energi pr mol pr grad.
1 Povlonis Innovation Povl-Otto Nissen Boyle-Mariottes lov = k Boyle-Mariottes lov,, handler om, at ket gange rumfanget i en indelukket luftmasse ved uændret temeratur T er konstant. Tidligere er åvisningen
Læs mere1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.
M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod
Læs mereTilstandsligningen for ideale gasser
ilstandsligningen for ideale gasser /8 ilstandsligningen for ideale gasser Indhold. Udledning af tilstandsligningen.... Konsekvenser af tilstandsligningen...4 3. Eksempler og opgaver...5 4. Daltons lov...6
Læs mereUdledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium
s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,
Læs mereRumfang af væske i beholder
Matematikprojekt Rumfang af væske i beholder Maila Walmod, 1.3 HTX Roskilde Afleveringsdato: Fredag d. 7. december 2007 1 Fru Hansen skal have en væskebeholder, hvor rumfanget af væsken skal kunne aflæses
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereAFKØLING Forsøgskompendium
AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad
Læs mereJulehygge. Stearinlys
Julehygge Til juletiden hører hygge med familien og hvad er bedre end at tænde nogle stearinlys, se en julefilm i TV, spise chokolade og måske tage en lille morfar på sofaen i al ubemærkethed? Stearinlys
Læs mereErik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller
Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Opgaver i Lineære funktioner og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard, Haderslev. www.matematikfsik.dk Teknik. Aflæse forskrift fra graf...
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereKapitel 7. Hvad er matematik? 1 ISBN Øvelse Øvelse a = 3 0, = 8 2,6 3 = 25 3, , =
ISBN 978877066879 Kaitel 7 Øvelse 71 1 3 4 ( x + 6) ( x 4) (y + 3 z) (y 3 z) (m + 10) Øvelse 74 a 3 5 = 4,6 49 7 = 7,0 3 0,1875 16 = 8,6 3 = 5 3,57148 7 = 10 0, 76930 13 = Stregerne over tallene efter
Læs mereSPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel
Læs mereBerlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics
Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics 1.1 Gennemsnitsfarten findes ved at dividere den kørte strækning med den forbrugte tid i decimaltal. I regnearket bliver formlen =A24/D24. Resultatet
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08
ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller
Læs mereFysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer...
Flammetemperatur Klasse 1.5 Filip Olsen Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Materialer... 3 Metode... 3 Resultater... 4 Diskussion... 4 Konklusion... 5 Kilder... Error! Bookmark not defined. 1 Indledning
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik B, 1c. 2012-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium
Læs mereMATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012
MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 01 Kapitel 3 Ligninger & formler 016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mere8 cm 0,7 m 3,1 m 0,25 km. 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm. 527.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,37 m. 47,25 km 45,27 m 0,875 km 767,215 m
8.01 Enheder 8 cm 0, m 3,1 m 0,25 km 38 mm 84 dm 24,8 km 35.660 cm 52.125 mm 32,1 m 0,2 cm 84,3 m 4,25 km 45,2 m 0,85 km 6,215 m 2.500 dm 2 48 m 2 2 km 2 56.000 cm 2 0,45 km 2 6,2 ha 96.000 cm 2 125.000.000
Læs mereDevran Kücükyildiz Tværfagligt projekt Studieområdet i Studieretningsforløbet. Klasse 1.4. Tværfagligt projekt:
Studieområdet i Studieretningsforløbet Klasse 1.4 Tværfagligt projekt: Fysik, kemi, matematik og teknologi Tema: Ballonflyvning Gruppemedlemmer: Christian Krintel, Andreas Dahl, Devran Kücükyildiz Navn:
Læs mereTak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16
Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs merehvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.
!#" $ "&% (')"&*,+.-&/102%435"&6,+879$ *1')*&: or et system, hvor kun den termiske energi ændres, vil tilvæksten E term i den termiske energi være: E term A + Q hvor A er de ydre kræfters rbejde på systemet
Læs mereLøsningsforslag MatB December 2013
Løsningsforslag MatB December 2013 Opgave 1 (5 %) a) En linje l går gennem punkterne: P( 2,3) og Q(2,1) a) Bestem en ligning for linjen l. Vi ved at linjen for en linje kan udtrykkes ved: y = αx + q hvor
Læs mereEksponentielle funktioner for C-niveau i hf
Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf 2017 Karsten Juul Procent 1. Procenter på en ny måde... 1 2. Bestem procentvis ændring... 2 3. Bestem begyndelsesværdi... 2 4. Bestem slutværdi... 3 5. Vækstrate...
Læs mereBeregninger Microsoft Excel 2010 Grundforløb Indhold
Indhold Arealberegning... 2 Kvadrat/rektangulær... 2 Rektangel... 2 Kvadrat... 2 Cirkel... 2 Omkredsberegning... 3 Kvadrat/rektangulær... 3 Rektangel... 3 Kvadrat... 3 Cirkel... 3 Rumfangsberegning...
Læs mereStudieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin aug 13 - jun 15
Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin aug 13 - jun 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vid Gymnasier HTX Fysik B Michael Lindholm Nielsen (1.
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E
Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E Termin August 2016 Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik B Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.E Oversigt over undervisningsforløb
Læs mereStephanie S. Gregersen Frederik M. Klausen Christoffer Paulsen. Ballonprojekt 2010. Matematik Fysik Kemi Teknologi. HTX Roskilde 1.
Ballonprojekt 2010 Matematik Fysik Kemi Teknologi 2 0 1 0 HTX Roskilde 1.5 1 Indholdsfortegnelse: Ballonprojekt 2010...1 Indholdsfortegnelse:...2 Ballonens historie...3 Indledning/formål...4 Brainstorm
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 Skriftlig prøve, torsdag den 8 maj, 009, kl 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr 100 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt "Vægtning": Besvarelsen
Læs mereMatematik A August 2016 Delprøve 1
Anvendelse af løsningerne læses på hjemmesiden www.matematikhfsvar.page.tl Sættet løses med begrænset tekst og konklusion. Formålet er jo, at man kan se metoden, og ikke skrive af! Opgave 1 - Vektorer,
Læs mereForeløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring
Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger
Læs merematx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring
mat.dk Differentialregning Dennis Pipenbring 0. december 00 Indold Differentialregning 3. Grænseværdi............................. 3. Kontinuitet.............................. 8 Differentialkvotienten
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 2. juni 2017 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 2. juni 2017 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereVejr. Matematik trin 2. avu
Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder
Læs mereGrundlÄggende variabelsammenhänge
GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.
Læs mereDecimaltal, brøker og procent Negative tal Potens, rødder og pi Reelle og irrationale tal
Navn: Nr.: Klasse: Prøvedato: mat7 Noter: Kompetencemål efter 9. klassetrin Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser Tal og algebra Tal Titalssystem Decimaltal, brøker
Læs mereUafhængig og afhængig variabel
Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig
Læs mere1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre.
NATURVIDENSKABELIG GRUNDUDDANNELSE Københavns Universitet, 6. april, 2011, Skriftlig prøve Fysik 3 / Termodynamik Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium
Læs mereForløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget.
Intro til fysik/kemi Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Eleverne møder to store danske opfindelser,
Læs mereMatematik og Fysik for Daves elever
TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mereJakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen
. Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...
Læs mereFaldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v
Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik A, 2a. 2011-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium
Læs mereResonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb
Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 8 sider Skriftlig prøve, den 24. maj 2005 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr.: 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. "Vægtning": Besvarelsen vægtes
Læs mereFysikrapport Joules lov. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin
Fysikrapport Joules lov Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål 3 Teori 3 Materialer 4 Fremgangsmåde 4-5 Måleresultater 5 Databehandling 5-6 Usikkerheder 6 Fejlkilder
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion
Læs mereKapitel 2 Tal og variable
Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereFormler & algebra - Fase 2 Omskriv & beregn med variable
Navn: Klasse: Formler algebra - Fase Omskriv beregn med variable Vurdering fra til 5 (hvor 5 er højst) Læringsmål Selv Lærer Beviser og forslag til forbedring. Jeg kan opstille en linjes ligning, når jeg
Læs mereEnergikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance
Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter
Læs mereKapitel 3 Lineære sammenhænge
Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk
Læs mereDette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.
Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 8. juni 2018 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 8. juni 2018 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereHårde nanokrystallinske materialer
Hårde nanokrystallinske materialer SMÅ FORSØG OG OPGAVER Side 54-59 i hæftet Tegnestift 1 En tegnestift er som bekendt flad i den ene ende, hvor man presser, og spids i den anden, hvor stiften skal presses
Læs mereKulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet
Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 8. august 2013 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 8. august 2013 kl. 9 00 13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereTallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.
Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive
Læs mereProduktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion
Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen
Læs mereHarmonisk oscillator. Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall
Harmonisk oscillator Thorbjørn Serritslev Nieslen Erik Warren Tindall November 27, 2007 Formål At studere den harmoniske oscillator, som indgår i mange fysiske sammenhænge. Den harmoniske oscillator illustreres
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereMini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted
Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under
Læs mereI fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider.
Side 1 af 7 Indhold Rapportering rapportskrivning... 1 Løsning af fysikfaglige problemer opgaveregning.... 2 Formidling af fysikfaglig indsigt i form at tekster, præsentationer og lignende... 4 Projektrapporter...
Læs mereKAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET
KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger
Læs mereElementær termodynamik og kalorimetri
Elementær termodynamik og kalorimetri 1/14 Elementær termodynamik og kalorimetri Indhold 1. Indre og ydre energi...2 2. Varmeteoriens (termodynamikkens) 1. hovedsætning...2 3. Stempelarbejde...4 4. Isoterm
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 18/19 Institution Rybners Uddannelse Htx Fag og niveau Fysik B Lærer Jesper Pedersen Hold 1.E Oversigt
Læs mereMatematik A, STX. Vejledende eksamensopgaver
Matematik A, STX EKSAMENSOPGAVER Vejledende eksamensopgaver 2015 Løsninger HF A-NIVEAU AF SAEID Af JAFARI Anders J., Mark Af K. & Saeid J. Anders J., Mark K. & Saeid J. Kun delprøver 2 Kun delprøve 2,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Fysik B Michael Stenner (mst) Patrick Bøgsted Sørensen (pbs) 1k18 1k18 htx Forløbsoversigt
Læs mereBølgeligningen. Indhold. Udbredelseshastighed for bølger i forskellige stoffer 1
Udbredelseshastighed for bølger i forskellige stoffer 1 Bølgeligningen Indhold 1. Bølgeligningen.... Udbredelseshastigheden for bølger på en elastisk streng...3 3. Udbredelseshastigheden for longitudinalbølger
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 23. august 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og
Læs mereDifferential- ligninger
Differential- ligninger Et oplæg 2007 Karsten Juul Dette hæfte er tænkt brugt som et oplæg der kan gennemgås før man går i gang med en lærebogs fremstilling af emnet differentialligninger Læreren skal
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereDifferentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P
Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene
Læs mereGæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C
Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg
Læs merebruge en formel-samling
Geometri Længdemål og omregning mellem længdemål... 56 Omkreds og areal af rektangler og kvadrater... 57 Omkreds og areal af andre figurer... 58 Omregning mellem arealenheder... 6 Nogle geometriske begreber
Læs mere