Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.
|
|
- Thomas Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til [Navn] Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO. Etablering af BNBO har grænseflade til den fysiske sikringszone, Naturstyrelsens grundvandskortlægning og tilhørende indsatsplanlægning. BNBO vil typisk omfatte arealer større end den fysiske sikringszone (også benævnt fredningsbæltet) med en radius på 10 m omkring boringen og områder, som er mindre end det zonerede område, der er relateret til indsatsplanerne. Dato Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F BNBO vil altid indeholde selve boringen og omfatter således hele den fysiske sikringszone. BNBO kan være en delmængde af det zonerede område. BNBO adskiller sig bl.a. fra den fysiske sikringszone og det zonerede område ved, at der er forskellige krav til data. Størrelsen af BNBO vil typisk baseres på flere data end den fysiske sikringszone og færre data end zoneringen, hvor der indgår detaljeret hydrogeologisk kortlægning. BNBO har til formål at beskytte indvindingsanlægget mod forurening fra de nærmeste omgivelser, og derfor er både geologi og tid vigtige parametre i beregningen. Både for et frit magasin og for boringer med lag af moræneler er det nødvendigt med beskyttelse af et større areal omkring boringen mod nedsivning af forurening fra de nærmeste omgivelser. Dette skyldes dels, at nedsivningen omkring boringen er påvirket af indvindingen, og at geologiens homogenitet ikke er kendt. 1/12 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI
2 Parametrene, som indgår i beregningen af BNBO: Magasintykkelsen Den effektive porøsitet Indvindingen Den hydrauliske gradient Transmissiviteten 2. Bestemmelse af magasinernes tykkelse og porøsitet De fleste af de boringer, hvortil der er bestemt et boringsnært beskyttelsesområde, er beliggende i områder med en meget kompleks geologi. Som det fremgår af principskitsen i Figur xx ses den geologiske opbygning i kortlægningsområde Silkeborg at være kompleks. Kompleksiteten skyldtes især tilstedeværelsen af en række begravede dale, som er skåret dybt ned i de tertiære aflejringer. Bunden af grundvandsinteressen ligger ved toppen af det oligocæne glimmerler. Over de tertiære aflejringer ses de kvartære sandede og lerede aflejringer med meget varierende udbredelse og mægtighed. De begravede dale er hovedsagligt fyldt op med sandede aflejringer med en tendens til lerede aflejringer mod bunden. Dalene kan til tider være svære at erkende i data, da de ofte er nedskåret i miocæne/oligocæne sanddominerede aflejringer og fyldt med kvartært sand, således at der ikke er modstandskontrast mellem aflejringerne. Sandet i de begravede dale er flere steder i direkte hydraulisk kontakt med det kvartære og miocæne sand beliggende på de omkringliggende prækvartære plateauer. Silkeborg Syd er domineret af tykke lag af tertiære aflejringer og i mindre grad af tynde lag af kvartære aflejringer mod terræn. Udbredelsen samt mægtigheden af magasinet stiger mod vest og kan opnå tykkelser over 200 m f.eks. under Gludsted Plantage. 2.1 Bestemmelse af magasinernes tykkelse På grund af geologiens store kompleksitet kan de geologiske parametre, der skal benyttes, ikke alene bestemmes på baggrund af en gennemgang af borejournalerne. I mange tilfælde er magasinerne ikke gennemboret og tykkelsen derfor ikke bestemt, lige såvel som en evt. hydraulisk kontakt til en nærliggende boring ikke umiddelbart kan udredes. På baggrund af ovenstående overvejelser er der for boringer i kildepladsernes nærområde foretaget en vurdering af lagtykkelse. For boringer, hvor magasinet ikke er gennemboret, er de geologiske profiler således blevet anvendt til en estimering af tykkelsen. Der i forbindelse med estimeringen af tykkelse og porøsitet blevet udarbejdet kildeplads-profiler fra Geo- Scene 3D til vurderingen af magasintykkelsen. Mange steder i Silkeborg Kommune er magasinerne meget tykke (fig. 1 og 2). Vurdering af magasinets tykkelse er bestemt ud fra de enkelte borebeskrivelser og brøndborebeskriveler med afsæt i kildeplads-profilerne. Afgrænsning af magasinet foretages ved 5 m moræneler eller 3 m smeltevandsler. Ved partiel filtersætning i et frit magasin afgrænses 2/12
3 magasintykkelsen nedadtil til 10 meter under filteret og opadtil til beliggenhed af grundvandsspejlet. Der er boringer med begrænsede eller ingen oplysninger. Data til beregninger af BNBO for disse boringer hentes hos nærtliggende boringer. For at sikre at disse beskrivelser stemmer overens med den kildepladsnære geologi anvendes GeoScene 3D. Figur 1 viser geologiske tværsnit for Silkeborg Kommune (nord). Skitsen er udarbejdet på baggrund af boringer og geofysisk data. 3/12
4 Figur 2 viser geologiske tværsnit for Silkeborg Kommune (syd). Skitsen er udarbejdet på baggrund af boringer og geofysisk data. 2.2 Bestemmelse af magasinets effektive porøsitet Den effektive porøsitet udgør den del af totalporøsiteten, hvor der kan foregå strømning af grundvand. En del af totalporøsiteten vil nemlig bestå af porerum uden hydraulisk kontakt til andre porerum eller porerum, som ender blindt, og derfor ikke tillader strømning af vand /1/. Den effektive porøsitet indgår som en parameter ved beregning af de boringsnære beskyttelses-områder. Der er i vejledningen vedrørende beregning af BNBO anført nogle intervalværdier for den effektive porøsitet, men disse er begrænset til mellemkornet og groft sand, grus og kalk /1/. For at have en større spændvidde i beregningen af den effektive porøsitet er der foretaget et litteraturstudie og herunder fundet frem til værdier for flere sedimenttyper i JAGG. Der er et regneark fra Miljøstyrelsen til risikovurdering af jord, afdampning af gas og grundvand /4/. I nedenstående tabel 1 ses en oversigt over den effektive porøsitet fra henholdsvis vejledningen og JAGG. 4/12
5 Den effektive porøsitet er estimeret på baggrund af en grundig gennemgang af prøvebeskrivelserne samt viden om kornstørrelsesfordelingen i magasinet fra undersøgelser foretaget af Sedimentsamarbejdet. Der er i regnearket dels angivet den værdi, der er størst sandsynlighed for. Det anbefales, at der som udgangspunkt anvendes den mindst mulige porøsitet i de angivne intervaller. Dette er begrundet i det forhold, at de fleste af de boringer, der beregnes BNBO for, er udført som skylleboringer med enten direkte skylning eller lufthævemetoden. Ved disse boremetoder går aflejringer af sand, grus og sten i fuldstændig suspension i boremudderet, og de fineste partikler af finsand og silt vil være svære at separere fra boremudderet igen. Kornstørrelsesfordelingen i en prøve fra skylleboringer vil derfor ikke være helt repræsentativ, men vil mangle de fineste fraktioner. Der kan tages højde for dette forhold ved konsekvent at vælge den mindst mulige porøsitet for de enkelte sedimenter. Porøsiteten er en gennemsnits vurdering for hele magasinets tykkelse. Hovedvægten ligger på vurderingen af porøsiteten i filtervallet. 3. Beregning af BNBO Udpegningen af boringsnære beskyttelsesområder sker med henblik på at målrette den grundvandsbeskyttende indsats mod områderne lige omkring boringerne. BNBO skal ses som et supplement til den generelle grundvandsbeskyttelse. Det beregnede areal af BNBO bør opfattes som det maksimale areal inden for hvilket, der kan gives påbud eller nedlægges forbud for at undgå fare for forurening af indvindingsanlæggene /1/. BNBO har ikke til formål at beskytte hele indvindingsoplandet, men kun det område der påvirkes inden for en given tidsperiode svarende til kontrolfrekvensen. Forskellen på påvirkningsområde og indvindingsopland kan ses på Figur /12
6 3.1 Beregningsmetode og forudsætninger I beregningen af BNBO vurderes arealet af BNBO med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning og de beregningsalgoritmer, der er opstillet af Rambøll. Metoden i vejledningen er valgt ud fra en betragtning om, at metoden skal være anvendelig i forhold til et begrænset datagrundlag. Beregningen af BNBO forudsætter, at området afgrænses af strømningstiden i det mættede magasin. Der antages stationære strømningsforhold, og der ses på middel porevandshastigheder. I forbindelse med risikovurderingen tages der hensyn til transporttiden gennem den umættede zone, de sekundære magasiner og lerdæklag, dispersion samt nedbrydning. BNBO beregningen forudsætter homogene, isotrope magasinforhold, konstant indvindingsrate, og at boringen er filtersat gennem hele magasintykkelsen. Samtlige BNBO beregningerne er foretaget ved analytiske beregninger. Rambøll har foretaget en korrekt beregning af form, placering og størrelsen af BNBO. Til dette er benyttet 6/12
7 Rambølls unikke BNBO-TOOL til beregning af BNBO-arealet både med og uden grundvandsstrømning. I BNBO-TOOL er der 3 forskellige muligheder til beregning af BNBO, som omfatter: den cirkulære løsning som angivet i Miljøstyrelsens vejledning trinvis løsning, som f.eks. er beskrevet i Ceric and Haitjema (2005) den korrekte løsning fundet via en unik iterativ metode, som løser den styrende ligning for BNBO med en konstant oppumpning Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser et eksempel med en naturlig grundvandsstrøm beregnet med de tre metoder, og der ses især en tydelig forskel mellem cirkelløsningen og de to andre løsninger. Ved en lille grundvandsstrømning ville løsninger være meget lig hinanden. Ved beregning af BNBO for indvindingsboringerne i Silkeborg Kommune er der benyttet hhv. den cirkulære løsning samt den iterative metode. For boringer, der indvinder mindre end m 3 /år, er der i alle tilfælde anvendt den cirkulære metode. For kildepladser hvor gradienten er usikker, er der også anvendt cirkulære metoder (toppunkter og lavninger). Figur 3: Eksempel på de tre metoder med samme parameter. Rød: cirkel metode (Miljøstyrelsens vejledning) også kaldet volumen-metoden. Mørkeblå er trinvis løsningen og den grønne er den korrekte løsning fundet ved den iterative metode. Fastlæggelsen af parametre til beregningen sker i forbindelse med det forudgående arbejde med dataindsamling for hver enkelt kildeplads. Rambøll har løbende foretaget usikkerhedsvurderinger ved manuelt at variere parametervalget, idet usikkerheden på parametrene har betydning for BNBOs areal, form og retningen. 7/12
8 Parameter til BNBO beregning Metoder til parametervalg Indvindingsmængde Ved beregning af BNBO er anvendt indvindingstilladelsen. For vandværker med mere end én boring er den gennemsnitlige tilladte indvindingsmængde pr. boring benyttet. Strømningstid i grundvandsmagasinet Gradient og strømningsretning Strømningstiden er bestemt ud fra anbefalingerne i BNBO vejledningen /1/. Ved fastsættelse af strømningstid anvendes indvindingstilladelsen. Til vurdering af strømningsretning er som udgangspunkt benyttet det regionale potentialekort fra Aarhus Amt fra 2005 samt potentialekort med tilhørende pejlepunkter udarbejdet og leveret af Silkeborg Kommune. Potentialekort fra Silkeborg Kommune er udarbejdet på samme pejlegrundlag som Aarhus Amts regionale kort, men er blevet modificeret ved at luge ud i helt lokale topog lavpunkter, som Silkeborg Kommune har vurderet til at være lokale fænomener og ikke afspejler det generelle strømningsbillede. De to potentialekort følger overordnet hinanden med samme strømningsretninger og gradienter. I det nordvestlige område at Silkeborg Kommune er det regionale potentialekort for Viborg Amt fra 2005 ligeledes inddraget. Gradienter til beregning af BNBO er bestemt ud fra potentialekortene. Hvor der har været stort misforhold mellem 2 potentialekort, er det vurderet, at der er usikkerhed om strømningsretningen. For at tage højde for denne usikkerhed, er der valgt at benyttet gradienten fra det potentialekort, som giver lavere hældning. Således vil BNBO dække en bredere vifte af retninger. Ved bestemmelse af strømningsretningen (vinklen) er potentialekortene ligeledes benyttet, desuden er der foretaget en sammenholdelse med udbredelsesretningen af de eksisterende analytiske beregnede indvindingsoplande /2/ og /3/, da retningen på indvindingsoplande og BNBO er gerne skulle stemme overens. Før beregning af BNBO er der for hver boring foretaget en vurdering af forholdene mellem transmissivitet og gradienten. Ved både høj transmissivitet og gradient er der ri- 8/12
9 Transmissivitet siko for lange og tynde BNBO er, som i meget lille grad tager højde for usikkerheden i strømningsretningen. For at tage højde for denne usikkerhed, er der valgt at benyttet en mindre gradient end potentialekortet angiver, hvorved BNBO dækker en bredere vifte af retninger. Dette har dog kun været nødvendigt i forbindelse med Virklund Voldby Vandværk. I dataarket er der derfor noteret at: Gradient nedsat for at opnå balance mellem Trans og Gradient ift. datatætheden Transmissiviteten er typisk bestemt på baggrund af en specifik ydelse i boringerne, som er beregnet på baggrund af sænkning-ydelsesdata. For de boringer, hvorfra der ikke foreligger sænkning-ydelsesdata, er transmissiviteten vurderet ud fra data i omkringliggende boringer. 3.2 Overlappende BNBO er Ved overlappende BNBO er som repræsenterer samme magasin, beregnes et samlet BNBO for boringerne. Ved et samlet BNBO tages der højde for at strømningstiden til alle boringerne overholdes, og at vandet i fællesarealet dermed ikke bruges flere gange. Fællesarealet af BNBO erne fordeles dermed som en buffer rundt om de enkelt beregnede BNBO er. 9/12
10 4. Antagelser ved beregning af areal for BNBO: Bemærkninger fra Silkeborg Kommune: Virklund Voldbygårde vandværk har en indvindingstilladelse på m3/år. I Jupiter er indvindingen registreret til m3/år den Funder Kirkeby Vandværk sløjfer boring DGU nr og etablerer en ny boring på kildepladsen ved , se ca. placering på kort nedenfor. Thorning Vandværks boring DGU nr anvendes ikke til indvinding af drikkevand, men den fungerer muligvis som afværgeoppumpning, så boringen skal ikke indgå i BNBO beregningerne. Gudenå Vandværk Nord er Silkeborg Vandværks nye indvindingsboringer, som ligger i Nordskoven på Gudenåens nordvestlige side (det er boringerne DGU nr , , og ). Kildepladsen er ikke taget i brug endnu, men den forventede indvindingstilladelse bliver 1 million m 3 /år fordelt med m 3 hver på boringer. Hvinningdal Vandværk. DGU nr : Jeg (Silkeborg Kommune) kan se på luftfotoet, at boringernes koordinater ikke stemmer helt overens med luftfotoet (boring DGU nr ligger ca. 2 meter fra boring DGU nr ) der er en afvigelse på 5-10 meter. Det, mener jeg, er acceptabelt i forhold den usikkerhed på beregningerne, vi arbejder med og i forhold til indvindingens størrelse. Følgende vandværker har hver en reserveboring, hvor indvindingen skal sættes til nul: 10/12
11 - Voel By Vandværk, boring DGU nr Katrinedal Vandværk, boring DGU nr Voel By Vandværk sættes bagerst i beregningskøen, da de er ved at etablere en 4. boring. Voel By Vandværks nye indvindingsboring forventede UTM koordinater; (x,y)( , ). Ydermere skal deres tilladte indvindingsmængde opjusteres til /12
12 5. Reference /1/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Boringsnære beskyttelsesområder BNBO. /2/ Silkeborg Kommune. Indvindingsoplande. Orbicon, /3/ Aarhus Amt. Indvindingsoplande udenfor OSD /4/ Miljøstyrelsen, 2000: Miljøprojekt nr risikovurdering af jord, afdampning af gas og grundvand. 12/12
Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Læs mereNOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET
NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET Dato 14-02-2014 Charlotte Bamberg Xiulan He Sebastian Ravn Morten Bak Helle Pernille Hansen Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 Indhold 1.
Læs mereSTORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND
Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af
Læs mereUDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,
UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen
Læs mereGUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN
GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet
Læs mereProjektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.
Hjørring Kommune Vandværker, BNBO projekt Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 04-08-2014 Sagsnr.:
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereFor at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre:
Notat Dato: 27-02-2016 Opgave: Afsender: Modtager: Følgegruppe til BNBO Flemming Damgaard Christensen, NST Kommentar til BNBO beregningen Generelt På vegne af DANVA deltager Flemming Damgaard Christensen
Læs mere-* Ingen radius når beregningsmetode er Iterativ eller BNBO er samlet med andre
BILAG 1 Ans 61807 77. 1087 77. 1157 6.00 10.00-16.75-16.45-22.75-26.45 Glacial smeltevandssand Sand mest fint Bunden af magasinet er 10 m under filteret. Iterativ Iterativ 2.24 29.5 19.5 Glacial smeltevandssand
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereRyegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.
Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereHermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).
Århus 1. juni 2012 Til alle kommuner Att.: Grundvand Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). I forbindelse med kommunernes
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereIndvindingsforhold Geologiske forhold
Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereHorisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO
Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Torben Bøgh Christensen tbch@orbicon.dk Tlf. 20 24 94 04 9. marts 2017 1 Baggrund Ny jernbane mellem Køge og Ringsted gjorde, at
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereJørlunde Østre Vandværk
BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereFra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S
i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data
Læs mereOplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereDelindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereErfaringer med brug af simple grundvandsmodeller
Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske
Læs mereMILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C
Til Høje-Taastrup Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni, 2017 MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C Revision 1 Dato 2017-06-29 Udarbejdet af Johanne Urup (JNU) Kontrolleret af Line
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereNotat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.
Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereAddendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Læs mereChristian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereNærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.
31. maj 2018 Notat Allerød Kommune Grundvand ved Erhvervsområde Farremosen Vurdering 1 Indledning På baggrund af Lynge Overdrev Vandværks kritik af Allerød Kommunes redegørelse for geologi og grundvandsforhold
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mere3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune
3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereRådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.
Temamøde Region Øst Rådgivningen Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Det er typisk sager, der er omfattet af vandforsyningsloven,
Læs mereMOLLERUP VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/.
MOLLERUP VANDVÆRK MOLLERUP VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet 6 5.1 Råvand 6
Læs mereKATRINEDAL VAND- VÆRK
KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling
Læs mereKNUDSTRUP VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningensplanen /1-1/.
KNUDSTRUP VANDVÆRK KNUDSTRUP VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningensplanen /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 4.1 Råvand 5 4.2
Læs mereSJØRSLEV-DEMSTRUP VANDVÆRK
SJØRSLEV-DEMSTRUP VANDVÆRK SJØRSLEV-DEMSTRUP VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 3 3. Vandindvinding 4 3.1 Hydrologi 4 4. Arealanvendelse 6 5. Vandkvalitet
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereNaturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015
Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) BNBO Hvor stammer det fra? 2003: Miljøministeren giver tilsagn om at nedsætte
Læs mereCOLAS Danmark Fabriksparken Glostrup
Regionshuset Horsens COLAS Danmark Fabriksparken 40 2600 Glostrup Miljø Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på ansøgning om dispensation til at tilføre jord til
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereBoringsNæreBeskyttelsesOmråder Orientering om status for BNBO projektet som afsluttes i 2016
BoringsNæreBeskyttelsesOmråder Orientering om status for BNBO projektet som afsluttes i 2016 Grundvandsdagene 2016 GKO Anette Hansen Dagsorden o Lidt om organiseringen o Baggrunden for beregning af BNBO
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereLEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/
LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand
Læs mereDUELUND ØSTRE VAND- VÆRK
DUELUND ØSTRE VAND- VÆRK DUELUND ØSTRE VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 3 3. Vandindvinding 4 3.1 Hydrologi 4 4. Arealanvendelse 6 5. Vandkvalitet 7
Læs mereKollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning
Regionshuset Holstebro Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Afslag på dispensation til
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereVOLSTRUP VANDVÆRK. Forsidefoto, Rambøll /1-1/.
VOLSTRUP VANDVÆRK VOLSTRUP VANDVÆRK Forsidefoto, Rambøll /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand 6 4.3 Vandbehandling
Læs mereBNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder
BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Den lette løsning? Dansk Vandkonference 2010. Tirsdag den 12. oktober 2010 Ole Silkjær 1 Program BNBO Hvad er BNBO BNBO ved stigende grundvandsstand Tilsyn og overvågning
Læs mereBaseret på de indsamlede data er risikoen overfor grundvand, indvinding og recipienter vurderet.
NOTAT Projekt Risikovurdering af solfangervæske ved Hadsten Varmeværk Kunde Hadsten Varmeværk Notat nr. 01 Dato 2018-03-16 Til Fra Kopi til Favrskov Kommune Camilla Holler Brændstrup Neder Hadsten Vandværk
Læs mereAdresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september
Læs mereBACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 10 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.raastoffer.rm.dk BACH GRUPPEN A/S Industrivej 22 8800 Viborg Att: Brian Sønderby Afslag på ansøgning om dispensation til
Læs mereInformationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015
Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereBoringsNæreBeskyttelsesOmråder
BoringsNæreBeskyttelsesOmråder Den 1. november 2016 Peter Spøer pespo@svana.dk 1 / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Dagsorden BNBO Overordnet omkring baggrunden for projektet BNBO Koncept
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER
UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som
Læs mereGJERN VANDVÆRK. Forside: Tegning fra Gjern Vandværks hjemmeside /1-1/.
GJERN VANDVÆRK GJERN VANDVÆRK Forside: Tegning fra s hjemmeside /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 4.1 Råvand 5 4.2 Rentvand 5 4.3
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL
INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereDAGSORDEN/REFERAT. Grundvandsrådet i Køge Kommune. Natur og Miljø
DAGSORDEN/REFERAT Grundvandsrådet i Køge Kommune MØDE DEN 25. SEPTEMBER 2013 Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Deltagere Køge Kommune, TMU Erling Larsen (Formand) Køge Kommune,
Læs mereVIRKLUND VOLDBY- GÅRDE VANDVÆRK
VIRKLUND VOLDBY- GÅRDE VANDVÆRK VIRKLUND VOLDBYGÅRDE VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 3 3. Boringer 6 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereVedtaget. Status. Plannavn februar Dato for offentliggørelse af forslag. 25. februar Startdato, Offentlighedsperiode
9 2013 Vedtaget Plannavn 9 2013 Dato for offentliggørelse af forslag Startdato, Offentlighedsperiode Slutdato, Offentlighedsperiode 25. februar 2015 25. februar 2015 22. april 2015 Dato for vedtagelse
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereVurdering af natur og recipienter.
1 of 10 Vurdering af natur og recipienter. Novopan har søgt om etablering af et nyt grundvandskølingsanlæg på 800.000 m3/år. Hertil kommer, at virksomhedens nuværende indvindingstilladelse til proces-
Læs mereCHARLOTTENLUND VANDVÆRK
CHARLOTTENLUND VANDVÆRK CHARLOTTENLUND VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplan/1-1/. INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 3 Boringer 5 Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 Råvand 6 Rentvand 6 Vandbehandling
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereOpstartsmøde. Indsatsplanlægning for
Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereVejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO
Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt
Læs mereSammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model
Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereGeologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Læs mereMARIENLYST VAND- VÆRK
MARIENLYST VAND- VÆRK MARIENLYST VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 4.1 Råvand 5 4.2
Læs mereTEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK
TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 4.1 Råvand
Læs mereTillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst
Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst
Læs mereGrundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum
Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum Grundvandsgruppens udtalelser i forhold til Østhimmerlands Kunstgræsforenings ansøgning om etablering
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs mereBoringsnære beskyttelsesområder - BNBO
Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2007 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN 7 1.2 VEJLEDNINGENS FORMÅL 8 1.3 AFGRÆNSNING AF
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst
Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for
Læs mereAnsøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård
Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgt kommune Horsens Kommune, Natur & Miljø Rådhustorvet 4 8700 Horsens Att.: Rasmus Rønde Møller og Gitte Bjørnholt Brok Oplysninger om
Læs mereNEDER HVAM VAND- VÆRK
NEDER HVAM VAND- VÆRK NEDER HVAM VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 3 3. Vandindvinding 4 3.1 Hydrologi 4 4. Arealanvendelse 6 5. Vandkvalitet 7 5.1 Råvand
Læs mere