Akkrediteringssystemet i Norge

Transkript

1 Modtager(e): Akkrediteringsrådet Akkrediteringssystemet i Norge Introduktion I Norge er det Nasjonalt organ for kvalitet i utdanningen (NOKUT), der har det eksterne tilsyn med videregående uddannelser ved både universiteter og højskoler samt erhvervsuddannelser ved fagskoler. I dette notat fokuseres på den eksterne kvalitetssikring af universiteter og højskoler. Det norske system har både kvalitetsudvikling og kontrol som formål. Kvalitetssikringssystemet er karakteriseret ved forskellige virkemidler, der er fokuseret på uddannelses- eller institutionsniveau. Et eksempel på et virkemiddel, der kombinerer både kvalitetsudvikling og kontrol, er evaluering af institutionernes kvalitetssikringssystem - såkaldte audits. Disse evalueringer kombinerer tilsyn med kvalitetsarbejdet på institutionerne med fremadrettede anbefalinger fra tilknyttede evalueringspaneler. Evalueringer af institutionernes kvalitetssikringssystem i det norske system svarer i store træk til det, som vil indgå i institutionsakkreditering i det kommende danske system. Det nuværende norske akkrediteringssystem er i høj grad afledt af kvalitetsreformen af de videregående uddannelser, som blev vedtaget i 2001 og indført i studieåret 2003/04. Reformen betød bl.a. indførelsen af en ny gradsstruktur med bachelor-, kandidat og ph.d-grad samt overgangen til ECTSsystemet i tråd med Bologona-processen (Utdannings- og Forskningsdepartementet, 2001). Reformen var ligeledes medvirkende til, at institutionerne fik en højere grad af autonomi med større handlingsrum og strategisk ansvar. Før reformen var der en høj grad af politisk involvering, hvilket bl.a. kom til udtryk i forhold til uddannelsesniveauet. Det var således Kunnskapsdepartementet, som stod for godkendelse af uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Norge. Det gav en mistænksomhed med hensyn til, om godkendelse og afslag af uddannelser var politisk eller fagligt funderet (Stensaker, 2006). Reformen medførte et større ansvar og frihed til institutionerne. De øgede frihedsgrader omfattede beføjelser til bl.a. at oprette nye uddannelser og afvikle gamle uddannelser. Derudover blev der åbnet op for, at højskoler kunne få ændret institutionsstatus til universitet. I forbindelse med kvalitetsreform blev NOKUT etableret i 2003 med henblik på at sikre den eksterne kvalitetssikring. Institutionerne fik ligeledes større ansvar og frihed i forhold til de interne kvalitetssystemer. Men med reformen fik NOKUT endvidere til opgave at evaluere institutionernes kvalitetssikringssystem. Disse evalueringer skulle balancere hensynet til institutionernes frihed og ansvar med ekstern kontrol (Michelsen & Aamodt, 2007). Side 1/10

2 I dette notat beskrives det norske akkrediteringssystem efter kvalitetsreformen. Notatet belyser forskellige centrale aspekter i systemet, herunder: Institutionernes fuldmagt til etablering af uddannelser Virkemidlerne i det norske system: - Akkreditering af uddannelser - Institutionsakkreditering - Evaluering af institutionens kvalitetssikringssystem - Tilsyn med uddannelser Institutionernes fuldmagt til etablering af uddannelser I det norske system er der tre kategorier af institutioner: Universitet, videnskabelig højskole og højskole. Institutionerne har en række beføjelser til at oprette nye uddannelser på forskellige niveauer, fra bachelor til ph.d, afhængigt af den enkelte institutionstype: Universiteter: Ret til at oprette uddannelser på alle niveauer fra bachelor til ph.d. Videnskabelige højskoler: Ret til at oprette bacheloruddannelser. Har derudover ret til at oprette uddannelser på alle niveauer inden for fagområder, hvor de har forskeruddannelser. Højskoler: Ret til at oprette studietilbud til og med bachelorniveau. Hvis en akkrediteret højskole ønsker at oprette uddannelser på et højere niveau, skal institutionen søge om akkreditering fra NOKUT Fuldmagten til etablering af uddannelser er under forudsætning af, at institutionens kvalitetssikringssystem er positivt evalueret. Hvis kvalitetssikringssystemet evalueres negativt, medfører det, at institutionen mister fuldmagten til at etablere uddannelser. Dette beskrives nærmere senere. Virkemidlerne i det norske akkrediteringssystem I det norske akkrediteringssystem indgår forskellige typer af virkemidler, som fokuserer på forskellige aspekter fra de enkelte uddannelser til hele institutionen. Virkemidlerne er følgende: Akkreditering af uddannelser Institutionsakkreditering Evaluering af institutionens kvalitetssikringssystem Tilsyn med uddannelser Akkreditering af uddannelser Institutioner der ønsker at udbyde uddannelser, som de ikke har fuldmagt til at etablere, skal søge NOKUT om akkreditering. Til forskel fra det danske system indgår forskeruddannelser også som et element i akkreditering af uddannelser. Uddannelserne bliver akkrediteret på baggrund af et sæt af standarder og kriterier. Efter positiv akkreditering skal uddannelsen godkendes af Kunnskapsdepartementet, før det kan etableres. Side 2/10

3 I 2011 blev der foretaget 55 akkrediteringer af uddannelser, hvilket er en stigning fra 23 akkrediteringer i Nedenstående tabel viser oversigten over akkrediteringer fordelt på uddannelsestype i Oversigt over akkrediteringer fordelt på uddannelsestype, 2011 Ph.D Kandidat Bachelor Kortere studier Positiv akkreditering Negativ Akkreditering Afviste ansøgninger (NOKUT 2011a) Som det fremgår af tabellen blev en række ansøgninger afvist. Afvisningen af ansøgningen sker efter en indledende helhedsvurdering, som NOKUT foretager. En afvisning af ansøgninger kan typisk være begrundet i, at NOKUT har vurderet, at informationen og dokumentationen i ansøgningen indeholder fejl og uklarheder og ikke er tilstrækkelig i forhold til at opfylde kriterierne. En afvisning af ansøgningen medfører, at ansøgningen ikke kvalificeres til videre behandling, herunder faglig vurdering. Institutionsakkreditering I det norske system er det muligt for uddannelsesinstitutionerne at søge om oprykning i institutionshierarkiet. F.eks. kan højskoler søge om at blive akkrediteret som en videnskabelig højskole. En videnskabelig højskole kan ligeledes søge om at blive institutionsakkrediteret som universitet. NOKUT vurderer om en institution på tilfredsstillende vis lever op til standarder og kriterier for akkreditering til den aktuelle institutionskategori. For institutioner som søger om universitetsstatus er der særligt krav relateret til volumen og kvalitet i forskning og fagligt udviklingsarbejde. Derudover skal institutionen udbyde mindst fem kandidatuddannelser. Forskeruddannelse er også et vigtigt element i akkrediteringsprocessen. Institutionerne skal således kunne dokumentere en stabilitet i forhold til forskeruddannelse og have ret til at tildele ph.d-grader inden for mindst fire fagområder. Hvis ansøgning bliver vurderet positivt af NOKUT, kan institutionen søge Kunnskapsdepartmentet om ændret institutionsstatus. Departementet afgør på baggrund af en helhedsvurdering om institutionen kan rykke op i institutionshierarkiet. I vurderingen kan bl.a. indgå institutionens finansielle situation og faglige og strategiske planer. Derudover kan Departementet se ansøgningen i sammenhæng med uddannelser ved andre institutioner og den samlede institutionsstruktur, men den faglige vurdering fra NOKUT kan ikke anfægtes. NOKUT har siden oprettelsen i 2003 gennemført i alt 16 institutionsakkrediteringer, som alle har ført til en ændring i institutionsstatus. Akkrediteringerne er fordelt på: Side 3/10

4 Fire til universitet Fire til videnskabelig højskole Otte til akkrediteret højskole Hanne Foss Hansen, KU, der er medlem af styret i NOKUT, fremhæver, at muligheden for oprykning i institutionshierarkiet også skal ses i sammenhæng med hvilken betydning det regionale aspekt har i Norge. Her er der en tæt kobling mellem uddannelsespolitikken og den regionale politik. Hun påpeger, at der er et stort politisk ønske om at styrke uddannelsesinstitutionerne regionalt. Denne politiske dagsorden har bidraget til muligheden for, at institutionernes kan rykke op og skifte status. Men i den sammenhæng har man samtidig indført en række standarder og kriterier, som skal opfyldes, hvilket skal bidrage til, at de politiske ønsker ikke sker på bekostning af kvaliteten (Hansen, 2012) Terje Mørland, direktør i NOKUT, har i en kronik fremhævet, at muligheden for oprykning i institutionshierarkiet har haft en stimulerende effekt på institutionerne. Højskolerne som er blevet til universiteter har arbejdet systematisk i flere år på at løfte sig til universitetsniveau, hvilket bl.a. er sket gennem en forøget forskningsindsats og fokus på at skabe de nødvendige forskningsmiljøer (Mørland, 2010). Fra flere sider er der dog også blevet påpeget negative implikationer ved institutionsakkreditering. Stjernø-udvalget, som i 2008 lavede en udredning for Kunnskapsdepartementet om udviklingen inden for videregående uddannelser, udtrykte bl.a. bekymring om, at institutionsakkreditering ville medføre udvikling af mange smalle forskeruddannelsesprogrammer i højskolesektoren baseret på små og sårbare fagmiljøer (NOU, 2008). Derudover er der blevet påpeget andre potentielle uheldige virkninger ved ordningen. Terje Mørland har bl.a. påpeget at fokus på at styrke forskningsvolumen og etablere uddannelsestilbud på kandidat- og forskerniveau kan være på bekostning af bacheruddannelserne (Mørland, 2010). Fra højskolen i Bodø til universitetet i Nordland I september 2010 besluttede NOKUT, at højskolen levede op til kravene for akkreditering som universitet på baggrund af en indstilling fra et panel. Panelet fremhævede, at institutionen levede op til kravene, men påpegede, at ikke alle kriterier var opfyldt på en overbevisende måde. Panelet bemærkede, at det var nødvendigt med et betydeligt løft inden for både forskning og uddannelse, hvis institutionen skulle udvikle sig til et solidt universitetsniveau. Der blev givet en række anbefalinger fra panelet, som NOKUT forventede, at institutionen arbejde videre med I november 2010 godkendte Kunnskapsdepartmentet, at højsksolen fik universitetsstatus. Institutionen ændrede i 2011 navn til Universitetet i Nordland. Universitetet i Nordland er organiseret i fire fakulteter: Handelshøgskolen i Bodø (HHB) med ph.d.-studier i bedriftsøkonomi, Profesjonshøgskolen (PHS) med ph.d.-studier i profesjonspraksis, Fakultetet for samfunnsvitenskap (FSV) med ph.d.-studier i sosiologi Fakultetet for biovitenskap og akvakultur (FBA) med ph.d.-studier i akvakultur Side 4/10

5 Evaluering af institutionernes kvalitetssikringssystem Det mest centrale virkemiddel i det norske system er evaluering af institutionernes kvalitetssikringssystem. Institutionernes kvalitetssikringssystem skal evalueres med højest seks års interval. Institutionerne har været igennem den første runde med evalueringer af kvalitetssikringssystemet, og man er nu midt i anden runde. I den først runde med evalueringer var fokus på institutionernes rutiner for kvalitetsarbejde som helhed. I den anden runde er der benyttet en mere fleksibel og differentieret, hvor der har været mulighed for at sætte fokus på udvalgte aspekter og særlige udfordringer i de enkelte institutioner (Andersen 2012). Som det fremgår af nedenstående tabel, blev institutionernes kvalitetssikringssystemer overvejende vurderet positivt i første runde. I 19 evalueringer blev institutionernes kvalitetssikringssystem dog vurderet ikke tilfredsstillende. Evaluering af kvalitetssikringssystem, første runde Evalueringer totalt* Positiv vurdering** * Her indgår alle institutioner som fik en positivt eller negativt vurdering i første gangs evaluering. ** Her indgår ikke institutioner som først fik en positiv vurdering først etter supplerende evaluering. I de tilfælde hvor kvalitetssikringssystemet ikke godkendes, mister institutionen retten til at søge om akkreditering af nye studier. Institutionen kan kræve, at en ny evaluering af kvalitetssikringssystemet iværksættes et år efter, at NOKUT har truffet sin afgørelse. Hvis NOKUT efter den nye evaluering vurderer kvalitetssikringssystemet tilfredsstillende, kan institutionen igen søge om akkreditering af nye uddannelser. NOKUTs bestyrelse beslutter hvilke institutioner, der skal evalueres det efterfølgende år. Det er ligeledes bestyrelsen, der beslutter hvilke eksperter, som kan indgå i ekspertpanelerne det følgende år på baggrund af en indstilling fra NOKUT. Bestyrelsen skal ligeledes godkende kommissorierne i forbindelse med evaluering af institutionernes kvalitetssikringssystem. De udpegende institutioner får efterfølgende varsel om evaluering mindst seks måneder før evalueringen indledes. Udgangspunktet for evalueringen af kvalitetssikringssystemet er kriterier med fem hovedpunkter: Stimulans (incitament) til kvalitetsarbejde og kvalitetskultur Mål, plan og ledelsesforankring Indhentning af dokumenteret information om kvalitet i studierne Analyse, vurdering og rapportering Brug af viden til at forbedre kvalitetsforbedring Kriterierne er udformet således, at evalueringerne skal have fokus på institutionernes brug og nytte af kvalitetssystemet i forhold til arbejdet med at udvikle og forbedre kvalitet. Kriterierne er ikke standarder, som hver for sig skal Side 5/10

6 være opfyldt, for at kvalitetssikringssystemet kan godkendes, men er forhold og elementer, som ekspertudvalget inddrager i evalueringen og helhedsvurderingen. Nedsættelse af ekspertpanel I forbindelse med evalueringer af institutionernes kvalitetssikringssystem nedsættes et ekspertpanel, inklusiv en formand. Ekspertpanelet skal have følgende kvalifikationer: Alle medlemmer skal have erfaring inden for kvalitetssikring og evaluering Minimum én skal have faglig kompetence på professor/docent-niveau Minimum én skal have erfaring med ledelse på institutionsniveau Minimum én skal have tilknytning til relevant udenlandsk institution Udvalget skal være repræsenteret med én studerende, som udvælges af den norske studenterorganisation (NSO) Det betyder i praksis, at ekspertpanelet kan indeholde kernefaglige eksperter fra andre norske videregående uddannelsesinstitutioner, hvilket også gør sig gældende med hensyn til formanden. Evalueringsprocessen og panelets rolle Med udgangspunkt i det faglige mandat, som de er blevet tildelt, besøger ekspertpanelet institutionen to gange i form af et indledende besøg og et hovedbesøg. Det indledende besøg har en varighed på én dag, hvor panelet har en dialog med institutionens ledelse omkring status for institutionens kvalitetsarbejde og diskuterer elementerne i hovedbesøget. Efterfølgende fastsætter panelet programmet for hovedbesøget, som har en varighed på 2-3 dage. På besøget gennemfører panelet interviews med forskellige grupper, herunder ansatte og studerende på institutionen. Evaluering af institutionernes kvalitetssikringssystem kan omfatte en bred vifte af kilder. Der benyttes dog primært autentisk materiale, dvs. materiale som institutionen allerede udarbejder som en del af kvalitetssikringssystemet. NOKUT beder således ikke om en decideret selvevaluering i forbindelse med evalueringen, men institutionen skal fremsende en kort redegørelse om status og udfordringer i kvalitetsarbejdet. I redegørelsen skal institutionen også forholde sig til, hvordan systemet har udviklet sig siden den sidste evaluering. Desuden skal institutionen senest fire uger før ekspertpanelet kommer på det indledende besøg fremsende følgende til NOKUT: En præsentation af institutionen med oversigt over uddannelserne En præsentation af institutionens system for kvalitetssikring, hvor informationslinjer og myndigheds-, ansvars- og rollefordeling fremgår Årsrapporter om kvalitetsarbejdet eller tilsvarende dokumenter fra de seneste tre år I perioden mellem de to institutionsbesøg skal institutionen fremsende følgende: Dokumentation som belyser områder i kvalitetsarbejdet som ekspertpanelet ønsker at se nærmere på Evt. anden dokumentation som ekspertpanelet eftersørger Side 6/10

7 Andet dokumentationen kan omfatte evaluering af undervisning, kvantitative nøgletal, undervisernes evalueringer og eksterne evalueringer af uddannelsernes kvalitet og relevans. Efterfølgende udarbejdes en skriftlig rapport med ekspertpanelets vurderinger og konklusioner. Herudover skal panelet også komme med råd og anbefalinger til institutionens videre arbejde med kvalitet. Den skriftlige rapport sendes i høring hos institutionen inden den endelige færdiggørelse af rapporten. På baggrund ekspertpanelets indstilling i rapporten træffer styrelsen i NOKUT endelig afgørelse. Hvis kvalitetssikringssystemet vurderes ikke tilfredsstillende har institutionen mulighed for at rette op på de væsentlige mangler, som evalueringen har påpeget. NOKUT gennemfører efterfølgende en ny evaluering. Institutioner, som efter den nye evaluering ikke får godkendt kvalitetssikringssystemet, mister fuldmagten til at oprette uddannelser, og kan ikke søge NOKUT om akkreditering af nye uddannelser på et højere niveau. Evaluering af kvalitetssikringssystem ved Norsk høgskole for Helhetsterapi Norsk høgskole for Helhetsterapi fik i efteråret 2009 evalueret sit kvalitetssikringssystem. Evalueringen medførte, at institutionen ikke fik godkendt sit kvalitetssikringssystem, da panelet vurderende, at dokumentationen ikke beskriver et system for kvalitetssikring, og heller ikke dokumenterer noget system i brug. I 2010 blev der foretaget en opfølgende evaluering, hvor panelet endnu en gang anbefalede, at kvalitetssikringssystemet ikke kunne godkendes. Konsekvensen er dermed, at institutionen har mistet fuldmagten til at oprette nye uddannelser. Hvis højskolen ønsker at oprette nye bacheloruddannelser skal den søge NOKUT om akkreditering. Der kan ikke søges om akkreditering af kandidat- og forskeruddannelsen før institutionens kvalitetssikringssystem er blevet godkendt. Ekspertpanelet anerkendte i den opfølgende evaluering i 2010, at højskolen havde taget fat i udfordringerne op med at implementere et system, men at det ikke var tilstrækkeligt til en godkendelse. Panelet påpegede, at systemet som helhed ikke var implementeret på en sådan måde, at det er muligt at se, hvordan systemet virker i praksis. Der var dog enkelte elementer af systemet, som var blevet implementeret. Panelet fremhævede også, at institutionen ikke havde fulgt anbefalingerne fra den tidligere vurdering. Det var særligt relateret til anbefalingen om, at kvalitetssystemet skulle tilpasses i forhold til institutionens mindre størrelse, hvor panelet vurderede, at institutionen ikke havde fulgt opfordringen. I stedet påpegede panelet, at institutionen havde igangsat et system med mange elementer og processer, som var vanskeligt at gennemskue og ikke rimeligt i forhold til institutionens størrelse. Side 7/10

8 Tilsyn med eksisterende uddannelser NOKUT har også en tilsynsfunktion, der både omfatter uddannelser akkrediteret af NOKUT og de uddannelser, som universiteter og højskoler selv har etableret gennem deres fuldmagt. Tilsynsprocessen er organiseret i tre stadier: Kortlægning Redegørelse Revidering Kortlægning NOKUT indleder tilsynsarbejdet med at kortlægge og vurdere information for et bredt udvalg af uddannelser. I den sammenhæng benytter NOKUT sig af flere kilder. En kilde er f.eks. skriftlige klager til NOKUT om konkrete uddannelser, men evalueringerne af institutionernes kvalitetssikringssystemer indgår også som kilde. Når NOKUT modtager klager om uddannelser, kontaktes de relevante institutioner for at klarlægge, om de er bekendt med klagen og hvilke eventuelle tiltag, der er foretaget. I flere tilfælde vil konklusionen for uddannelserne, som indgår i kortlægningen, være, at kvaliteten er tilstrækkelig. Men gennem kortlægningen vil der ligeledes være en række uddannelser, hvor der er indikationer på kvalitetssvigt. Disse uddannelser vil blive bedt om at komme med en redegørelse. Redegørelse Institutionen har 1 måned til at udarbejde redegørelsen. Efterfølgende vil NOKUT tage en dialog med institutionen for at sikre en fælles forståelse af situationen. Institutionen får efterfølgende mulighed for at rette op på de kritiske forhold og forbedre kvaliteten på uddannelsen efter en nærmere angivet tidsfrist. I den afsluttende del af redegørelsesfasen foretager NOKUT en risikovurdering i forhold til, om uddannelsen skal gennemgå en revidering. Det er i sidste instans bestyrelsen for NOKUT, der træffer afgørelse om, hvilke uddannelser, der skal revideres. Revidering Hvis en uddannelse skal revideres nedsættes et panel, der foretager den faglige vurdering af kvaliteten på uddannelsen med udgangspunkt i standarder og kriterier, der benyttes i akkreditering af uddannelser. Derudover skal der fremlægges dokumentation for opnåede resultater og gennemføringsevne. På baggrund af indstillingen fra panelet beslutter bestyrelsen i NOKUT, om akkrediteringen af uddannelsen skal opretholdes eller trækkes tilbage. Hvis bestyrelsen finder, at uddannelsen ikke lever op til kravene for akkreditering, har institutionen en sidste mulighed for at rette op på kvaliteten på uddannelsen inden for en frist på op til 2 år. Herefter vil der blive foretaget en ny vurdering og bestyrelsen vil efterfølgende træffe afgørelse om uddannelsen opretholder sin akkreditering. Side 8/10

9 Revidering af eksisterende uddannelser NOKUT modtog i 2010 og i første halvdel af 2011 klager om uddannelser ved 16 uddannelsesinstitutioner om konkrete forhold. Efter at have foretaget den indledende kortlægning bad NOKUT seks institutioner om at få redegørelser vedrørende 8 uddannelser (NOKUT 2011a). På baggrund af redegørelserne fra institutionerne fandt NOKUT det nødvendigt at foretage en revidering af seks uddannelser. Revideringen medførte, at 5 af uddannelserne i 2012 blev vurderet til ikke at leve op til de relevante standarder og kriterier, mens den sidst uddannelse blev vurderet positivt. Uddannelserne har efterfølgende fået en frist på mellem 3-10 måneder til at rette op på de kritisable forhold. De reviderede uddannelser som ikke blev godkendt var følgende: Bachelorstudiene i ernæring og medisin - Atlantis Medisinske Høgskole Studiet kost og ernæring - Norsk høgskole for helhetsterapi Gestaltterapiutdanning - Norsk Gestaltinstitutt Lokomotivførerutdanning - Norsk jernbaneskole Skipsoffiserutdanningen i fagskolen, nautisk linje - Nordkapp maritime fagskole og videregående skole Side 9/10

10 Litteraturliste Hanne, Foss Hanne, 2012: Systematisk kvalitetsarbejde i skandinavisk højere uddannelse: Et varieret fænomen. Forskningspolitikk, vol 35, no. 2, pp Michelsen, Svein & Aamodt, Per Olaf, 2007: Evaluering av kvalitetsreform. Slutrapport. Mørland, Terje, 2010: Alle vil bli universitet. Kronik i Aftenposten. NOKUT, 2010: Årsmelding NOKUT, 2011a: Årsmelding NOKUT, 2011b: Evaluering av system for kvalitetssikring av utdanningen ved Norsk høgskole for helhetsterapi. NOKUT, 2011c: Forskrift om tilsyn med udanningskvaliteten i høyere utdanning (tilsynsforskriften) NOU, 2008: Sett under ett Ny struktur i høyere utdanning Stensaker, Bjørn, 2006: Evaluering av Kvalitetsreformen. Delrapport 5: Kvalitet som forhandling: NOKUT i norsk høyere utdanning Utdannings- og Forskningsdepartementet, 2001: Gjør din plikt - Krev din rett. Kvalitetsreform av høyere utdanning Webressourcer NOKUT: Universitetet i Nordland: Side 10/10