Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
|
|
|
- Filippa Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
2 PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning Pris og etablering 7 tips om efterafgrøder Hvad kan vi bruge droner til i fremtiden marts 2015
3 MINE PROJEKTER Afskallet havre til økologiske husdyr. 17 sorter med forskellig indhold af fedt-og proteinindhold. Afskalning, fodreplaner til fjerkræ og kvæg. Økologisk foderkål. Foderraps, fodermarvkål, grønkål. Dyrkningsforsøg og ensilageforsøg. Direkte såning af vintersæd i økologiske mellemafgrøder. BEEFARM/MULTIPLANT Hvordan sikrer den økologiske landmand bedre vilkår til vilde bier. Lokal afsætning af økologisk mel. Svovl til økologisk kløvergræs 1. slæt.
4 DET ARBEJDER ØKO-PLANTETEAM MED I ÅR Tidlig vækst i kløver, 18 rødkløver 18 hvidkløver /Inger Bertelsen Lus og svampe i hestebønner, 17 sorter /Inger Bertelsen Byg og hvede med tidlig høst, 8 sorter /Tove Mariegaard Pedersen Gulrust i triticale og hvede, 3 forsøg /Lars Egelund Olsen Recirkulering af nærringstoffer, forsøg mm /Magrethe Askegaard Screening af pre-sorter i vårbyg og vårhvede 36 sorter /Inger Bertelsen Radrensning + efterafgrøder /Lars Egelund Olsen Øko markforsøg i vårbyg og lupin /Tove Mariegaard Pedersen marts 2015
5 EFTERAFGRØDER
6 Godkendte lovpligtige efterafgrøder: - Udlæg af rent græs, og cikorie - Korn og græs sået senest 1. august - Korsblomstrede afgrøder sået senest 20. august - Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde Frivillige efterafgrøder: - Kløvere - Bælgsæd - Honningurt - Blandinger - Osv. 19. marts
7 SPILDPLANTER OG UKRUDT ER OGSÅ EN SLAGS EFTERAFGRØDE Resultat fra det langvarige sædskifteforsøg Udvaskning af kvælstof (kg nitrat-n pr. ha) Efterafgrøde Spildplanter og ukrudt Sort harvet jord Jorddække i efteråret Klap harven! Brug den kun om efteråret, hvis der er problemer med kvik Kilde: Askegaard, Olesen og Kristensen. Plantekongres 2011.
8 EFFEKT AF ANVENDELSE AF VÅRBYG MED OG UDEN EFTERAFGRØDER PÅ N-UDVASKNINGEN EFTER FORÅRSPLØJNING AF EN 3. ÅRS KLØVERGRÆSMARK PÅ GROVSANDET JORD (JB1). ET ÅRS FORSØG Grønkorn - Ital. rajgræs Modenhed - alm. rajgræs Modenhed - bar jord Udvaskning af nitrat-n (kg pr. ha pr. år) Kilde: Efter Hansen m. fl., Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs. Grøn Viden, Markbrug nr. 300.
9 EFTERAFGRØDER MED KLØVER KAN OGSÅ HOLDE PÅ KVÆLSTOFFET!!!! EFTER VÅRBYG, JYNDEVAD (JB1) Udvaskning af nitrat-n (kg/ha) / /03 Ingen efterafgrøde Rajgræsefterafgrøde Kløvergræs efterafgrøde Kilde: Askegaard og Eriksen Agr. Eco. Env., 123,
10 ANDRE NÆRRINGSTOFFER?
11 SCREENINGSFORSØG MED EFTERAFGRØDER GENNEMSNIT AF TO FORSØG; 2011 PÅ JB4 SÅET DEN 9. AUG. EFTER RUG, 2012 PÅ JB1 SÅET 1. AUG. EFTER GULEROD 35 Ikke vinterfaste Vinterfaste 100 Tørstof (hkg pr. ha) Gul sennep/fodervikke Gul lupin Gul sennep Olieræddike Hestebønne Triticale/gul lupin Triticale/vintervikke Vinterrybs/vintervikke Ital. rajgræs Vinterrug/vintervikke Vinterrybs Stauderug/persisk kløver Kvælstof (kg pr. ha) N: kg pr. ha P: 6-13 kg pr. ha K: kg pr. ha S: 3-11 kg pr. ha Resultater fra landsforsøgene, økologisk dyrkning 2011, 2012
12 SÅTIDER OG EFTERAFGRØDER RESULTATER FRA 3 FORSØG: 1 FORSØG PÅ JB4 2011, 1 FORSØG JB1 (GULEROD) 2012, 1 FORSØG 3 fs: 1fs i 2011 på JB 4 forfrugt? og JB2 (VÅRHVEDE) 2 fs i 2012 på JB1 (gulerod) 2012 og JB 2 (Vårhvede) Udbytte (hkg tørstof pr. ha) Gul sennep+ fodervikke Gul sennep Vinterryps + vintervikke Stauderug + persisk kløver Gul lupin N-indhold (kg pr. ha) Såtider: 1: juli 2: august 3: august 4: august Hkg tørstof pr. ha Kg N i grønmasse pr ha Resultater fra landsforsøgene, økologisk dyrkning 2011, 2012
13 K-INDHOLD OG SÅTID 3 fs: 1fs i 2011 på JB 4 forfrugt? og 2 fs i 2012 på JB1 (gulerod) og JB 2 (Vårhvede) Udbytte (hkg tørstof pr. ha) Gul sennep Gul sennep+ fodervikke Vinterryps + vintervikke Stauderug + persisk kløver Gul lupin K-indhold (kg pr. ha) Såtider: 1: juli 2: august 3: august 4: august marts 2015
14 S-INDHOLD OG SÅTID 3 fs: 1fs i 2011 på JB 4 forfrugt? og 2 fs i 2012 på JB1 (gulerod) og JB 2 (Vårhvede) Udbytte (hkg tørstof pr. ha) Gul sennep Gul sennep+ fodervikke Vinterryps + vintervikke Stauderug + persisk kløver Gul lupin S-indhold (kg pr. ha) Såtider: 1: juli 2: august 3: august 4: august marts 2015
15 BETYDNING AF SÅDATO FOR RODUDVIKLING HOS OLIERÆDDIKE I DENNE UNDERSØGELSE BLEV DER IKKE MÅLT DYBERE END TIL CA. 130 CM 0 20 Roddybde (cm) Sået 12. august Sået 21. august Sået 30. august 12. aug 22. aug 1. sep. 11. sep. 21. sep. 1. okt. 11. okt. Dato for registrering af roddybde Kilde: fra Thorup-Kristensen, Plantekongres 2007
16 KVÆLSTOF, FOSFOR OG KALIUM I ROD OG TOP Tabel 18. Fosfor - og kaliumoptagelse i efterafgrøder. (P25) Efterafgrøde Efterafgrøde forsøg kar ) Plantebestand, Plantehøjde, cm 2) Udbytte, hkg tørstof pr. ha Planteprøver, top Pct. N i tørstof Pct. P i tørstof Pct. K i tørstof Udbytte, hkg tørstof pr. ha Planteprøver, rod Pct. N i tørstof Pct. P i tørstof Pct. K i tørstof Udbytte, hkg tørstof pr. ha Planteprøver, rod+top Gul sennep ,0 23,2 2,6 0,4 3,1 18,5 1,1 0,3 1,9 41,8 78,8 15,5 107,6 Vinterrybs 9 14,5 7,2 3,3 0,5 4,3 29,7 2,3 0,6 3,1 36,1 92,5 20,1 126,2 Vinterrug 3) 9 18,5 5,0 4,2 0,7 3, Gul lupin 6 48,5 18,1 3,5 0,5 2,7 20,7 2,3 0,4 2,2 39,1 114,1 16,6 93,2 Honningurt 9 63,5 22,5 2,4 0,6 4,5 10,2 1,2 0,5 3,1 32,8 63,1 19,4 131,0 Foderradise 4) 9 25,5 9,8 3,3 0,7 5,2 18,1 2,0 0,7 4,2 27,8 66,2 19,5 125,1 LSD 4,9 10,8 ns 6) ns 6) ns 6) ns 6) N, kg pr. ha P, kg pr. ha K, kg pr. ha - Man skal ikke undervurdere efterafgrøder selvom de ikke syner af så meget marts 2015
17 RODUDVIKLING GENNEM EFTERÅRET SÅET 8. AUGUST PÅ SANDBLANDET LERJORD (JB 6). 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Rajgræs Vinterrug Olieræddike Opgave: Beregn cirka væksthastighed af olieræddikens rødder fra såtidspunkt til max. dybde (cm/dag). 2,5 1 sep 1 okt 1 nov Kilde: fra Thorup-Kristensen, Plantekongres 2006
18 EFTERVIRKNING?
19 UDBYTTER MÅLT I VÅRBYG SOM ALENE LEVER AF EN NEDPLØJET EFTERAFGRØDE (JB1) Udbytte (hkg kerne/ha) N 40N 80N 120N Resultat fra 2 års forsøg på Jyndevad, DJF/AU cikorie 19. marts 2015 alm. rajgræs havesyre olieræddike persisk kløver lupin humlesneglebælg rug/vintervikke gul rundbælg rødkløver hvidkløver Kilde: Askegaard og Eriksen, J. Plant Nutr. Soil Sci. 170,
20 HAVRE UDNYTTER EFTERAFGRØDER BEDRE! FRA DET LANGVARIGE SÆDSKIFTEFORSØG Jyndevad JB1 Foulum JB4 hkg pr. ha Flakkebjerg JB6 Vårbyg 6,8 *** 7,0 *** 5,1 *** Havre - 9,1 *** 7,4 *** Vårbyg bliver altid brug som modelafgrøde. Havre optager kvælstof over et længere tidsrum. Kilde: Olesen, Askegaard og Kristensen. Plantekongres 2011
21 VIRKNING AF KLØVERUDLÆG PÅ VINTERSÆD Tabel 4. Grøngødning i sædskifter med vintersæd - eftervirkning. (P5, P6) Udlægsår, 2009 Ultimo november, 2009 Vinters æd 1) Grøngødning Afgrødedækning, pct. af jord 2) Afgrødehøjde, cm 2) Råprotein, pct. i tørstof 3) N-min, 0-50 cm dybde 2) udb. og merudb., hkg pr. ha forsøg Ingen organisk gødning ,1 Dybstrøelse ,4 Rødkløver ,3 28 6,2 Hvidkløver ,6 21 5,5 Gul stenkløver ,9 24 0,8 Alsike ,8 27 5,8 LSD 3,3 1) Udbyttet er et gennemsnit for de tre vintersædsarter: vinterhvede, triticale og vinterrug. 2) Grøngødningen stadie 18, den 25. september ) Råprotein i grøngødningen og N-min er kun registreret i led A, som er vinterhvede. 500 kg * 2 kr= 1000 kr til kløverfrø marts 2015
22 PRAKTISK OG ØKONOMISK?
23 STRATEGI AFHÆNGER AF HØSTTIDSPUNKT Vinterrug/vinterspelt Vårbyg Vårhavre/vintertriticale Ært Vinterhvede/lupin (uforgrenet) Vårhvede Vårtriticale Hestebønner/lupin (forgrenet) Normal høst 20/7 1/8 1/8 10/8 1/8 10/8 5/8 15/8 5/8 15/8 20/8 1/9 25/8 5/9 1/9 15/9 Mulighed for succes ved såning efter høst Vælg undersåning om foråret marts 2015
24 FORSLAG TIL VALG AF EFTERAFGRØDE N Såtid Dæksædskonkurrence Jordtype Lovpligtig Arter/udsædsmængde Udsæd Kg/ha Lav N-pulje i marken Høj N-pulje i marken Forår Lille (f.eks. svagt gødet vårhvede eller byg) Større (f.eks. havre, veletableret vintersæd) Alle Ja Alm. m.tidl. rajgræs 10 Nej Hvidkløver + rajgræs Alle Ja Alm. m.tidl. rajgræs 10 Nej Rødkløver + rajgræs Efter høst Sand Ja Vinterraps/vinterrybs 5 Nej Vintervikke + rug Ler Ja Gul sennep eller Olieræddike 7 10 Nej Persisk kløver eller Fodervikke Forår Lille Alle Ja Alm. m.tidl. rajgræs eller 10 Rajgræs + cikorie Stor (f.eks. havre) Alle Ja Ital. rajgræs 10 Efter høst 1 Sand Ja Vinterraps/vinterrybs 6 Nej Vinterraps + rug Ler Ja Gul sennep eller 7 Olieræddike 10 Nej Vinterraps + rug
25 RODUKRUDT UDELUKKER IKKE EFTERAFGRØDER Pløj umiddelbart efter høst og så efterafgrøden. Pløj igen til foråret forud for vårsæd. Fx tidsler og følfod Ved meget kvik droppes efterafgrøden og mekanisk bekæmpelse gennemføres konsekvent. Kvik kan også bekæmpes i foråret sammen med følfod og svinemælk.
26 ETABLERING I øko-landsforsøgene er alle efterafgrøder efter høst etableret efter pløjning. Spredning af korsblomstret frø inden høst, er meget usikkert. Øko-efterafgrøder skal sås med såmaskine. Kør fx med tallerkenharve+stubharve. Såning i kombination med radrensning er under udvikling. Hvad gør I? marts 2015
27 Efterafgrøde OMKOSTNING Udsædsmængde, kg/ha Kr. pr. ha* Kg N opsamlet i grønmasse, sået aug. Kr. pr. kg N Gul sennep Gul sennep fodervikke Gul lupin Stauderug + persisk kløver Vinterryps + vintervikke * Priser på udsæd kan variere.
28 REGNEEKSEMPEL: Rajgræs Olieræddike Rajgræs+rødkløver Rug + vintervikke Såsæd 10 kg/ha a 50 kr 12 kg/ha a 18 kr 8 kg/ha a 50 kr + 3 kg/ha a 127 kr 40 kg/ha a 2 kr + 40 kg/ha a 25 kr Pløjning, maskinstation 600 kr/ha 600 kr/ha Såning, maskinstation 220 kr/ha 220 kr/ha 220 kr/ha 220 kr/ha Konkurrence med dæksæd -0,5 hkg/ha 0-1,0 hkg/ha 0 DBII er nul ved merudbytte i efterfølgende vårbyg på 4,5 hkg/ha 5,5 hkg/ha 6,5 hkg/ha 10 hkg/ha Der er regnet med vårbyg som dæksæd og efterfølgende afgrøde til 200 kr. pr. hkg marts 2015
29 7 tips om efterafgrøder o Efter høst skal efterafgrøder sås senest 10. august. o Vælg efterafgrøde efter jordens indhold af kvælstof. Ved lavt indhold supplér med kvælstoffikserende efterafgrøder. o Overvej undersåede efterafgrøder ved afgrøder med sen høst. o Brug vinterfaste efterafgrøder på sandjord. o Så efterafgrøder med såmaskine i veltilberedt såbed. o Tag højde for markens bestand af rodukrudt. o Etablering umiddelbart før høst er for usikker under økologiske forhold marts 2015
30 DRONER I ØKOLANDBRUG? Legetøj? - Billeder af ejendommen - Billeder af høst - Billeder af afgræsning - Drivveje Overvågning - Rodukrudt - Ukrudt - Dræn - Kløverandel - Mangan - Vand - Sygdom Kontrol! - Fejl af maskinstation? - Fremavl - EU marts 2015
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Efterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:
Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Når man gør noget i marken, så prøv også at gøre noget andet. Det kan ske i striber eller vinduer. Eksempler på gør-det-selvforsøg: Undersået
Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Afgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Efterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Efterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Efterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Sådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Gødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Det økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Forenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Jordens Frugtbarhed. Årsmøde Region Nord 28. januar Sven Hermansen. Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi
Jordens Frugtbarhed Årsmøde Region Nord 28. januar 2016 Sven Hermansen Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi GODE UDBYTTER KRÆVER GODE RØDDER OG GODE RØDDER KRÆVER GOD JORDFRUGTBARHED Rødder fylder
Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Kløvergræs, majs og bælgsæd
Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Efterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra
Økologimøde. 25. januar 2017
Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder
Muligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611
Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem
Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg
Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:
Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Skal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
RowCrop workshop på Økologikongressen 2017
RowCrop workshop på Økologikongressen 2017 30 november 2017 Jørgen E. Olesen, Peter Sørensen, Kristian Thorup-Kristensen og Malene Theilgaard Struktur på workshoppen Formen på sessionen var oplæg fra indlægsholderne
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Referat af møde i samarbejdsudvalg for økologiske markforsøg den 24. marts 2015
24. marts 2015 Referat af møde i samarbejdsudvalg for økologiske markforsøg den 24. marts 2015 Mødet blev holdt i: Til stede: Afbud: Referent: Skejby, Koldkærgård Konferencecenter Frank Oudshoorn, Lars
Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt fra start som ny økolog 02-10-2017 Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark Hvad sker der i stald og mark lige nu? 1. Udvikling i økologien 2. Økonomien i økologien 3. Markbrug sædskifter 4. Lidt
Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark
27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk
RowCrop workshop til Store Markdag 2017
RowCrop workshop til Store Markdag 2017 Stenalt d. 21. september Præsentationer: Jørgen E. Olesen, Peter Sørensen og Bo Melander Fremvisning af forsøg i marken: Inger Bertelsen, Erling Nielsen og Casper
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Det økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Regler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Efterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016
MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING 14. juli 2016 1 Sortsforsøg med havre med højt indhold af fedt eller protein Formålet med forsøgene
Stor gødningsrespons på højt udbytteniveau
gødskning af vintersæd blandinger af vårsæd og grynhavre Stor gødningsrespons på højt udbytteniveau Forsøg med stigende mængder ammoniumkvælstof til vintersæd med frugt kløvergræs eller korn giver i 2009
Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger
4 Generelt om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne
Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd
14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Økologimøde. 24. februar 2015
Økologimøde 24. februar 2015 Velkommen v/ Leif Hagelskjær, Afdelingschef Program Velkomst v/ Leif Hagelskjær, afdelingschef Planteavl Formanden har ordet v/ Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen
Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren
Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Kvægkongres, 26. februar 2013 v/ Hans Lund Jysk Økologi Flere køer Arrondering Øko regler AMS Sædskifte Vores mål
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning
Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne
AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Grøn Viden. Økologiske sædskifter til produktion af korn
Grøn Viden Markbrug nr. 298 Oktober 4 Økologiske sædskifter til produktion af korn M. Askegaard, J.E. Olesen, I.A. Rasmussen, E. Driessen, E. Nielsen, H.C. Thomsen, H. Bak og J.F. Lindberg. Markbrug nr.
Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko