GUDSTJENESTER I HORNBÆK KIRKE. APRIL 3. april Midfaste kl. 10. Bodil Olesen 7. april Gudstjeneste på Bøgehøjgård. 10. april Mariæ Bebudelsesdag

Transkript

1 Nyt fra Hornbæk Kirke & Sogn GUDSTJENESTER I HORNBÆK KIRKE FEBRUAR 3. februar Gudstjeneste på Bøgehøjgård kl. 14. Camilla Eriksen 6. februar 5. s. e. Hellig tre Konger kl. 10. Camilla Eriksen 13. februar Sidste søndag e. Hellig tre Konger kl. 10. Bodil Olesen 20. februar Septuagesima. kl. 10. Bodil Olesen 27. februar Seksagesima kl. 10. Camilla Eriksen MARTS 3. marts Gudstjeneste på Bøgehøjgård kl. 14. Bodil Olesen 6. marts Fastelavn. kl. 10. Bodil Olesen 6. marts Børnegudstjeneste kl med efterfølgende tøndeslagning i sognehuset. Bodil Olesen 13. marts 1. s. i fasten kl. 10. Bodil Olesen 20. marts 2. s. i fasten kl. 10. Camilla Eriksen 27. marts 3. s. i fasten kl. 10. Bodil Olesen 31. marts Konfirmandgudstjeneste ved årets konfirmander kl APRIL 3. april Midfaste kl. 10. Bodil Olesen 7. april Gudstjeneste på Bøgehøjgård kl. 14. Camilla Eriksen 10. april Mariæ Bebudelsesdag kl. 10. Bodil Olesen 13. april Spaghettigudstjeneste kl. 17. v. Camilla Eriksen 17. april Palmesøndag kl. 10. Camilla Eriksen 21. april Skærtorsdag kl Camilla Eriksen 22. april Langfredag kl. 10. Bodil Olesen 24. april Påskedag kl. 10. Bodil Olesen 25. april 2. påskedag kl. 10. Bodil Olesen Hornbæk Idrætsforening Februar

2 RELIGIONSFRIHED OG RELIGION I DET OFFENTLIGE RUM Af Sognepræst Bodil Olesen Der har i de senere år været stor optagethed, især hos landets politikere, af religionens plads i det offentlige rum. Det begyndte vistnok eller blev i hvert fald italesat med statsministerens nytårstale i Her udtaltes, at for megen religion i det offentlige rum truer sammenhængskraften i Danmark. Også i andre sammenhænge har der været rejst kritik af konkrete eksempler på offentlige, religiøse manifestationer, eksempelvis at man i Københavns Domkirke arrangerede en særlig gudstjeneste efter Tsunamien i Kritikken gik på, at én trosretning havde taget patent på en stor offentlig mindehøjtidelighed, oven i købet med deltagelse af Dronningen og mange andre fra det officielle Danmark. Lige nu diskuteres bygning af en ny kirke ved Roskilde heftigt. Især fordi den skal ligge ved siden af en anden offentlig institution, nemlig en skole. Og det ved enhver, skole og kirke hører ikke længere sammen, der skal være vandtætte skodder medmindre skolen selv beder om kontakt. I andre lande er man optaget af, hvorvidt moskeer må kalde til bøn ud over det offentlige rum og hvem ved, det varer måske ikke længe, før der rejses kritik af kirkeklokkernes kalden også. Fra bestemte politiske hold argumenteres der for adskillelse af religion og politik med henvisning til Luthers lære om de to regimenter, det åndelige og det verdslige, som ikke må sammenblandes. Det er ærgerligt at en bestemt politisk holdning i den grad har taget patent på en snæver tolkning af Luther. Og det er endnu mere ærgerligt, at så få interesserer sig for, hvad der i virkeligheden ligger bag Luthers tanker om det emne. Sagen er jo den, at fyrster og regenter, dem, der repræsenterede den verdslige øvrighed, på Luthers tid ansås for at være udvalgte og indsatte af Gud. Mens vi jo, i den tid vi lever i, er bevidste om, at det er os selv, der har valgt de politikere, vi har. Og vi erfarer da også, at de ikke er særligt guddommelige altid. Hvad Luther mente dengang var, at kirken ikke kunne eller skulle blande sig i, hvad øvrigheden foretog sig så længe den ellers gjorde sit arbejde ordentligt. Gjorde den ikke det, var det sandelig kirkens opgave at påpege mangler og fejl. Luther udtrykte det sådan, at det åndelige regimente er indsat mod Satan selv, Satans magt og synden, mens det verdslige regimente er indsat mod de sociale følger af synden. Det er Gud, der handler gennem mennesker i begge regimenter. Derfor må de hverken sammenblandes eller forsynes med vandtætte skodder. Faktisk har de begge til opgave at holde hinanden fast på, at målet, der arbejdes på, er Guds rige på jorden. Sådan tænker man naturligvis ikke i dag, især ikke hvis man er politiker. Ikke desto mindre forekommer det vanskeligt at tænke sig, at mennesker kan undgå at lade sig påvirke af den etiske holdning, ens menneskesyn skaber, heller ikke når der er tale om politik. Og menneskesyn har i høj grad at gøre med det, man tror på, om man vil kalde sig religiøs i betydningen at man bekender sig til en bestemt trosretning eller ej. I forbindelse med argumentationen for afskaffelse af religiøse ytringer og symboler i det offentlige rum, argumenteres der med, at der er religionsfrihed i Danmark. Imidlertid lader det til, at religionsfrihed i mange debattørers tolkning 2 Hornbæk Idrætsforening Februar 2011

3 betyder frihed fra religion i det hele taget. Når man tænker sådan, forudsættes der en privatisering af tro og religion, som bliver noget, den enkelte kan hygge sig med derhjemme eller under private former sammen med andre. Her må man råbe vagt i gevær. For hvis der er noget, religion ikke er og aldrig har været, er det noget helt privat. Al religionsudøvelse gennem historien har netop haft offentlighedskarakter, har virket som noget, der samlede folk. Det er ikke uden grund at de gamle vikingers blotsteder lå på en bakke, så alle kunne se dem. Eller at kirkerne senere kom til at ligge på de samme bakketoppe. Man må heller ikke glemme, at det, der karakteriseres som offentligt i modsætning til privat, er noget, der ikke skal hemmeligholdes. Det skal kristendommen jo netop ikke. Gå ud i alverden og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem og idet I lærer dem alt det, som jeg har befalet jer lyder det i Missionsbefalingen i Matthæusevangeliet. Her er ikke lagt skjul på, at der er et budskab, der skal ud til alle. Men det er klart, at religionsfrihed i betydningen ret til at have og dyrke sin egen religion sammen med andre, indebærer, at det netop er alle, der har den ret. Den eneste måde at slippe for religioner, hvis eksistens man ikke vil mindes om og man kunne få den tanke, at det specielt er en religion, der tænkes på, men det kan man som politiker naturligvis ikke tillade sig at sige offentligt er at forbyde alt, hvad der har med religion at gøre, adgang til det offentlige rum. Væk med såvel tørklæder som kors, kirkeklokker og bønnekald fra gader og stræder. Det ville være en rigtig uheldig udvikling i en tid, hvor der faktisk lader til at være en voksende interesse for religion, herunder også den danske folkekirkekristendom. En nylig foretaget undersøgelse viser for eksempel, at et stigende antal unge, faktisk godt 50 %, siger, at de tror på Gud. Som kirke har vi den opgave at vise, at kristendommen er en tro, der aldrig kan være privat. Personlig, ja, naturligvis. Det er jo mig, der tror. Og mit forhold til Gud er personligt. Men de handlinger, der hører min religion til, hører hjemme i et fællesskab med andre. Al den stund tro ikke blot er noget, der gør godt for min egen person, men som også gerne skulle udmønte sig til fordel for det fællesskab, jeg lever i. Og det ville være kedeligt, hvis man skulle til at snige sig langs kirkemuren for ikke at blive opdaget, eller anset for at være provokerende søndag morgen lidt i 10. Hornbæk Idrætsforening Februar

4 Fredagstræfs forårsprogram 2011 Møderne holdes i Sognehuset, Kirkestien 1 C kl ca /2 Sofie Lene Bak fortæller om Jødernes flugt til Sverige under besættelsen og konsekvenserne for børn og forældre. Sofie Lene Bak fortæller den 4. februar 18/2 Tjalkens måge er fløjet til Nørrebro. Rigmor Kubiak Rasmussen fortæller om Tranquebar café, brasserie, gallerie. 4/3 Kirsten Falther vil fortælle om komponisten Carl Nielsen, og vi får smagsprøver på hans musik. Mange af hans melodier kender vi jo! 18/3 Torben Kjær: Blind forunderlig verden. Det har for mig været en væsentlig del ved det at blive blind, at kunne forbavses, forundres og glædes over den ukendte verden med de andre sanser, der opstår, når man mister synet. At det meste er muligt, blot skal noget gøres anderledes, og at oplevelserne er lige så fantastiske med de andre sanser, som med synet, hvis man tør give helt slip på synet og gå udfordringerne i møde med åbne arme. 1/4 Udflugt til den meget smukke og særprægede Vejleå Kirke. Vi har lejet en bus, som afgår fra Kirkepladsen Præcis kl (kom gerne i god tid). Efter rundvisning er der kaffebord, inden vi kører hjem. Tilmelding den 18. marts eller allersenest tirsdag den 22. marts. 15/4 OBS: Kl ! Sæsonafslutning med en let frokost, lidt sang og måske en god historie. Tilmelding gerne den 18/3, den 1/4 eller allersenest den 5/4. Alle er velkomne! Bare Sognehuset er stort nok! På gensyn! Lene Persson Lene Reiff Ruth Svensson Tlf: Tlf: Tlf: Hornbæk Idrætsforening Februar 2011

5 Kirketårn og spir renoveret Torsdag den 20. januar kunne Hornbæk Menighedsråd fejre afslutningen af den meget omfattende renovering af kirkens tårn og spir. Ikke mindre end 3 tons bly og 225 kg kobber er blevet anvendt foruden en række andre materialer. Men, som det kan ses på forsiden, fremstår tårnet med vindfløjen og rosen nu i meget perfekt og fremtidssikret stand og skulle kunne holde de næste 150 år. Sidst der blev gjort noget ved spiret var i I sin tale ved indvielsen glædede formanden for Hornbæk Menighedsråd, Jytte Berthelsen, sig over det flotte resultat og takkede samtidig for den økonomiske håndsrækning fra Helsingør Domprovsti, der var nødvendig for at kunne gennemføre opgaven. Menighedsrådsmøder foråret 2011 Til orientering skal vi oplyse, at Hornbæk Menighedsråd afholder Menighedsrådsmøder på følgende datoer: Tirsdag d. 22. februar Onsdag d. 23. marts Torsdag d. 28. april Onsdag d. 25. maj Alle møder er offentlige og hvor intet andet er nævnt afholdes møderne i Sognehuset, Kirkestien 1, 3100 Hornbæk med mødestart kl Dagsorden for næste møde oplyses ved henvendelse til Kordegn Jannie Høeg, Kirkestien 1, 3100 Hornbæk. Jannie træffes tirsdag til fredag mellem kl. 9-12, torsdag tillige mellem kl Mandag lukket. Tlf.: Mail: jhoe@km.dk Hornbæk Idrætsforening Februar

6 Sogneaften med præst Poul Joachim Stender Onsdag den 2.marts kl i Hornbæk Kirke afholdes der Sogneaften hvor præsten Poul Joachim Stender vil uddybe emnet Kirken og sanserne. Vi starter med en kort andagt i kirken, hvorefter vi går til Sognehuset, hvor der serveres ost, pølse og vin, mens Poul Joachim Stender fortæller. Kom og få en god og anderledes oplevelse i dit sogn. Aktivitetsudvalget Spørgsmål til elever i 4. klasse fra præsterne: Kan du genfortælle Det gamle Testamente på 1 ½ minut? Eller kunne du tænke dig at lære det? Det kan du komme til, hvis du går i 4. klasse og vil bruge et par timer hver onsdag, fra kl sammen med nogle andre fra din skole. Holdet begynder d. 9. februar og slutter igen d. 30. marts, og hvis du er interesseret, er du meget velkommen til at tage dine forældre med til en introduktionsaften onsdag d. 9. februar, kl i sognehuset. Her vil kirkens præster fortælle og vise, hvordan du kan lære et trick, som ingen af dine forældre eller bedsteforældre kan Præsterne 6 Hornbæk Idrætsforening Februar 2011

7 Spaghettigudstjenester Ud over Hornbæk kirkes tilbud om familiegudstjeneste fastelavnssøndag, er der et andet tilbud til børnefamilier - især dem med mindre børn: Spaghettigudstjenester! Der holdes spaghettigudstjeneste onsdag den 13. april og fredag den 6. maj, alle dage kl. 17. Gudstjenesterne rummer salmesang, bønner, orgelmusik, fortælling af bibelhistorie og er ment som en indføring i det at gå i kirke. Da gudstjenesterne varer max. en halv time, kan selv mindre børn få udbytte af at deltage Efter gudstjenesten er der fællesspisning (pasta og kødsovs) til alle gudstjenestedeltagere, store som små. Fastelavnsfest i Hornbæk kirke Traditionen tro fejrer vi fastelavn med maner i Hornbæk kirke og sognehus. Vi begynder med børnegudstjeneste i kirken kl Herefter går vi i sognehuset, hvor der vil være tøndeslagning og kåring af årets kattekonge og dronning. Så er der kaffe/sodavand og fastelavnsboller til alle de festligt udklædte børn og deres forældre og bedsteforældre. Vi regner med, at festen afsluttes ca. kl. 16. Kirkesmil Herren havde netop skabt jorden og dyrene, og som kronen på værket skabte han mennesket Adam! Adam havde det meget skægt i Paradiset, men det begyndte hurtigt at blive lidt kedeligt. Adam gik til Gud og klagede sin nød: Øh, Gud? Ja, min søn, hvad er der galt? Joh, ser du, det er jo meget sjovt med alle dyrene og de fine planter, men der mangler altså et eller andet. Fint. Jeg har lige den rette løsning til dig, og det vil du ikke komme til at fortryde. Jeg vil skabe KVINDEN! Det mest perfekte, yndige væsen, du kan forestille dig. Hun kan læse dine tanker og opfylde alle dine inderste ønsker. Men! Det kommer til at koste dig dit højre øje, din højre arm og dit højre ben. Av, den var værre, tænkte Adam, men efter kort tid besluttede han sig: Øhh, hvad kan man få for et ribben? Hornbæk Idrætsforening Februar

8 PRAKTISK INFORMATION Sognepræst Bodil Olesen, Hornebyvej 10A, 3100 Hornbæk Træffes i Hornbæk Præstegård (samme adr.) tirsdag, onsdag og fredag kl og torsdag kl Tlf.: Sognepræst Camilla Eriksen, Orøvej 24, 3140 Ålsgårde. Træffes pr. telefon Tirsdag, Onsdag og Fredag kl samt torsdag kl Tlf: Mail: cer@km.dk Kirkekontoret Kordegn Jannie Høeg, Kirkestien 1, 3100 Hornbæk. Træffes tirsdag-fredag kl. 9-12, torsdag tillige kl Mandag lukket. Tlf: Mail: jhoe@km.dk Organist Jan Reich, Saunte Bygade 32, 3100 Hornbæk Tlf: Kirkesanger Jannie Høeg, Marienlyst Allé 17 C, 3000 Helsingør. Tlf: Kirketjener Lone Bregning Solhøj 1, 3100 Hornbæk Tlf: Mobil: Kirkegårdsleder Lars Christensen, Kirkegårdskontoret, Ndr. Strandvej 337, 3100 Hornbæk. Træffes mandag til fredag kl Tlf: Sogneassistent Lene Persson, Museumsvej 19, 3120 Dr. Mølle Tlf: Kirkeværge Henrik J. Kert Jensen, Hornebyvej 70, 3100 Hornbæk Tlf: / Menighedsrådsformand Jytte Berthelsen, Bøgevej 56, 3100 Hornbæk Tlf: Fødsler Fødsler skal registreres i det sogn, hvor moderen bor. Forældreanmeldelsen, som er et dokument, der bliver udleveret af jordemoderen, skal udfyldes og afleveres til sognets kordegn senest 14 hverdage efter at fødslen har fundet sted. Vielsesattest eller ansvars- og omsorgs-erklæring medbringes. Navngivning ved dåb Træf aftale med en af præsterne. Oplysning om navne og adresser på 2 5 dåbsvidner (faddere), afleveres eller sendes til kordegnen. Navngivning uden dåb De/den, som har forældremyndigheden, retter henvendelse til kordegnen og udfylder en navngivningsformular. Ifølge navneloven skal et barn navngives inden seks måneder efter fødslen. Vielse Der træffes aftale med præsten om dato for vielsen. Derefter kontaktes vielseskontoret i brudens bopælskommune, hvor man får udstedt en prøvelsesattest. Denne udfyldes og returneres til vielseskontoret. Begravelse Tidspunkt for begravelse aftales med præsten. Dødsfald i Hornbæk Sogn skal altid anmeldes til kordegnen, også selvom begravelsen skal foregå andetsteds. Derefter aftales detaljer med Bedemand/Begravelses-forretning. Formularer Alle relevante formularer kan hentes på hjemmesiden: Kirkebladet/Hjemmesiden Ansvarshavende redaktør: Jytte Berthelsen Webmaster: Jan Reich, Tlf.: Redaktionsudvalg Kirkebladet Peter Anderskou, Tlf: / Mail: planderskou@city.dk Bodil Olesen, Tlf: , Mail: boo@km.dk Camilla Eriksen, Tlf.: , Mail: cer@km.dk Næste nummer udkommer 26/ Materiale hertil senest 10/ til Kirkekontoret eller redaktionsudvalget. 8 Hornbæk Idrætsforening Februar 2011