Nyhedsbrev. Styrk faggruppesamarbejdet. Dansk stx/hf. Indhold

Transkript

1 Fagkonsulent Sune Weile #16 september 2015 Nyhedsbrev Dansk stx/hf Styrk faggruppesamarbejdet Forrige år tog Undervisningsministeriet initiativ til at mødes med en række faggrupper i forskellige fag for at høre, hvordan de arbejder med faglig udvikling, videndeling m.v. I dansk blev det til et møde med medlemmer fra 8-10 forskellige faggrupper på både STX og HF. Møderne gav et indblik i, hvor mange lærere der mener, at faggruppesamarbejdet er særlig vigtigt i forhold til deres faglige udvikling og undervisning. Det er faggrupperne, at vi får mulighed for at vende faglige problemstillinger, idéer til at løse dem og opsamling på gennemførte projekter. Det gav samtidig et indblik i, hvor forskelligt skolerne planlægger samarbejdet, og hvilken rolle det spiller for resten af skolens udvikling. På de kommende kurser Faglige udvikling i praksis (FIP) er faggruppesamarbejdet derfor på dagsordenen. Det betyder, at de lærere der bliver sendt afsted på kurserne, har en opgave i at få fulgt op, når de kommer hjem. Idéen er, at det vil sætte skub i en lang række spændende udviklingsprojekter, som kan styrke elevernes kompetencer i danskfaget. I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om den skriftlige eksamen 2015, det nye forsøg på hf med adgang til internet til den skriftlige eksamen og om de kommende FIP-kurser. Indhold side 2 SRP-formidlingsopgaven side 4 Faglig udvikling i praksis (FIP) side 5 Digitalt forsøg på HF side 6 Skriftlig eksamen 2015 side 7 Mød din fagkonsulent side 8 Folkeskolens afgangsprøver side 9 Kort nyt side 10 Oftest stillede spørgsmål God fornøjelse! Sune Weile, fagkonsulent

2 SRP-formidlingsopgaven Følgende opklarende retningslinjer for SRP-formidlingsopgaven er udarbejdet som et samarbejde mellem fagkonsulenterne i de pågældende fag. Et Studieretningsprojekt, der udarbejdes i et samarbejde mellem dansk og matematik eller dansk og et af de naturvidenskabelige fag, giver mulighed for at stille en opgave, hvor eleven skal behandle og formidle et fagligt område eller en faglig problemstilling i en populærvidenskabelig artikel, en såkaldt formidlingsopgave. Det er vigtigt, at der er tydelig sammenhæng mellem de tre dele af opgaven, så eleven opfylder det faglige mål om at demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse (Læreplan for Studieretningsprojektet afsnit 2). Udarbejdelsen af den populærvidenskabelige artikel sikrer, at eleven opfylder de faglige mål i SRP herunder at beherske relevante faglige mål i de indgående fag og demonstrere evne til faglig formidling. (Læreplan for Studieretningsprojektet afsnit 2). Et centralt fagligt mål i danskfaget er at udarbejde tekster med fokus på formidling. Som det fremgår af læreplanen, skal eleven kunne anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. (Læreplan for Dansk A stx afsnit 2.1) I en formidlingsopgave, hvor eleven skal formidle en konkret naturvidenskabelig eller matematisk problemstilling eller et emne i en populærvidenskabelig artikel, bedømmes bl.a. elevens evne til faglig formidling og formidlingsbevidsthed. Derfor kan de faglige mål i danskfaget ikke opfyldes ved, at eleven udarbejder en reklame, kampagnefilm el.lign., hvor den faglige formidling ikke står centralt. En formidlingsopgave i SRP er for at sikre opfyldelsen af de faglige mål jf. ovenstående, opbygget i en treleddet struktur. Én del indeholder elevens uddybende faglige redegørelse for problemstillingen eller emnet indenfor matematik eller det naturvidenskabelige fag. Én anden del består af elevens populærvidenskabelige artikel, som formidler problemstillingen eller emnet til en bestemt målgruppe. Og i en tredje del skriver eleven en såkaldt metatekst, hvor eleven fremlægger de formidlingsmæssige valg, som er truffet ift. indhold, sprog m.v. i udformningen af den populærvidenskabelige artikel. Rækkefølgen af de tre afsnit kan fremgå af opgaveformuleringen eller være op til eleven selv. Herunder følger tre eksempler på opgaveformuleringer til en formidlingsopgave. DANSK - BIOLOGI Kost, sundhed og fedme Udarbejd en populærvidenskabelig artikel om hvordan appetitregulering kan føre til udvikling af overvægt hos mennesker. Artiklens målgruppe skal være en typisk læser af tidsskriftet Helse, og den skal være på 3-4 sider. I din opgave skal der indgå en redegørelse for artiklens faglige baggrund, herunder appetitregulering, hvordan ændringer i appetitreguleringen kan føre til udvikling af overvægt hos mennesker, hvilken betydning kostens sammensætning og energiindhold har for kroppens sundhed, særligt fedtstoffernes betydning; inddrag herunder egne eller andres kostundersøgelser. Opgaven skal enten inden eller efter din populærvidenskabelige artikel indeholde en meta-opgavedel på 2-3 sider, hvor du redegør for dine formidlingsmæssige overvejelser i forbindelse med artiklens indhold, argumentation, retorik, layout og opbygning ift. målgruppen. Du bestemmer selv, om dine formidlingsmæssige overvejelser indleder eller afslutter opgaven. 2

3 DANSK - MATEMATIK DANSK - FYSIK Kryptologi og formidling GPS-systemet og formidling Redegør med udgangspunkt i vedlagte bilag for Vigenères kryptosystem og dets brydning. Gør rede for de første Enigmamaskiners anvendelse og brydning. Gør rede for, hvordan GPS-systemet til positionsbestemmelse fungerer. Forklar, hvilke elementer af GPS-systemet, der er afgørende for nøjagtigheden af positionsbestemmelsen. Inddrag den viste figur, der illustrerer den betydning positionen af GPS-satellitterne har for nøjagtigheden af positionsbestemmelsen. Udarbejd med udgangspunkt i din besvarelse af ovenstående en populærvidenskabelig artikel på 3-4 sider. Artiklens målgruppe skal være en typisk læser af tidsskriftet Illustreret Videnskab. Udarbejd med udgangspunkt i din besvarelse af ovenstående en populærvidenskabelig artikel på 3-4 sider. Artiklens målgruppe skal være en typisk læser af tidsskriftet Illustreret Videnskab. Opgaven skal desuden indeholde en meta-opgavedel på 2-3 sider, hvor du redegør for dine formidlingsmæssige overvejelser i forbindelse med artiklens indhold, argumentation, retorik, layout og opbygning ift. målgruppen. Opgaven skal desuden indeholde en meta-opgavedel på 2-3 sider, hvor du redegør for dine formidlingsmæssige overvejelser i forbindelse med artiklens indhold, argumentation, retorik, layout og opbygning ift. målgruppen. Du bestemmer selv, om dine formidlingsmæssige overvejelser indleder eller afslutter opgaven. Du bestemmer selv, om dine formidlingsmæssige overvejelser indleder eller afslutter opgaven. 3

4 Faglig udvikling i praksis STX og HF (FIP) Alle elever har dansk på A-niveau i de gymnasiale uddannelser. Det er et af de fag, der siden 2005 har gennemgået nogle af de største forandringer. Det gælder både i forhold til fagets stofområder, hvor det sproglige og mediemæssige tilsammen fylder det samme som det litterære stofområde. Det gælder også nye prøveformer med indførelsen af prøveforsøg i skriftlig dansk på stx og hf med adgang til internettet og digitalt materiale. Samtidig oplever vi med den øgede digitalisering, at danskfagets genstandsområde ændrer sig. Sociale medier, digitale udgivelser og online debatkulturer stiller spørgsmål om behovet for digital dannelse. Hvis danskfaget skal løfte sit dannelsesmæssige og studieforberedende formål, stiller det krav til den enkelte lærer om at orientere sig i områder af faget, som tidligere har fyldt mindre. Men danskfaget udfordrer også eleverne. Nyere forskning viser, at elevernes overgang fra grundskole til gymnasium ofte er en udfordring. Det er afgørende, at vi bliver opmærksomme på, hvordan vi kan gøre overgangen så meningsfuld som muligt for eleverne. De skal hverken opleve, at alt er nyt, eller at de mangler udfordringer. Ny adgang til data for den enkelte skole om elevernes uddannelsesmæssige baggrund, karakterniveau fra folkeskolen m.v., kan kvalificere spørgsmål og svar til de udfordringer, som vi møder i undervisningen. Ministeriet før Børn, Undervisning og Ligestilling har derfor besluttet at iværksætte et kursusforløb Faglig udvikling I Praksis (FIP) for de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Kursusforløbet har til formål at støtte skolernes kvalitetsarbejde med faget. Kursusforløbet for udvikling af danskfaget omfatter en kursusdag arrangeret af ministeriet i efteråret Den enkelte skole arbejder herefter videre med et selvvalgt udviklingsområde. Formål og indhold Kursusforløbet skal understøtte skolernes arbejde med kvaliteten af kursister og elevers læring i danskfaget på STX og HF og har til formål at styrke det lokale faggruppesamarbejde om at øge kursister og elevers danskfaglige kompetencer. Kursets omdrejningspunkter er således kursister og elevers motivation og udbytte, lærersamarbejde og videndeling, undervisningsformer og it gennem et dialogbaseret udviklingsforløb på den enkelte institution og i samarbejde med andre institutioner. Målgruppe Kurserne er rettet mod og forventes at omfatte alle institutioner med gymnasiale uddannelser. Institutionerne tilmelder to fagrepræsentanter for dansk, og skolerne opfordres til også at tilmelde en leder, som har kontakt med gruppen af lærere i dansk. Disse skolerepræsentanter laver sammen med faggruppen et forarbejde inden kursusdagen og bringer efterfølgende faggruppen i dialog om problemstillinger fra kurset til videre arbejde lokalt. Der må tillige påregnes en vis tid til netværkssamarbejde med faggrupperepræsentanter fra andre skoler inden kurset det følgende år, se bilaget om netværksgrupper. Dato og sted FIP15-01: 26. oktober 2015 på KVUC, FIP15-02: 27. oktober 2015 på VUC Århus FIP15-18: 3. november 2015 på Høje Taastrup Gymnasium FIP15-19: 9. november 2015 på Fredericia Gymnasium FIP15-20: 10. november på Aarhus Statsgymnasium Der er oprettet følgende blog, hvor man kan læse mere om kurserne og følge med løbende: 4

5 Konferencer om det digitale forsøg på HF I sommeren 2015 var kursister for første gang til den nye skriftlige digitale prøve med netadgang i dansk A på hf. Konferencen har som mål at dele erfaringer med at gøre kursisterne klar til at gå til den nye digitale prøve. Derudover vil censorernes evalueringer samt relevant statistik for forsøget blive præsenteret på konferencen. Der afholdes to konferencer: 11. november 2015 på KVUC & 12. november 2015 på Fredericia Gymnasium. På konferencen vil der være mulighed for at stille spørgsmål til forsøgsordningen og få inspiration til undervisningen. Tilmelding sker via LMFK-sekretariatets hjemmeside under kurser eksterne Deltagergebyr: 350,- Tilmeldingsfrist: 26. oktober Program : Kaffe og morgenbrød : Velkomst, status på forsøget og statistik fra årets prøver v. fagkonsulent Sune Weile : Digitalt forsøg med internetadgang v. kommissionsformand Anders Østergaard : Spørgsmål og kommentarer til forsøget : Frokost : Workshop første runde : Kaffepause Workshop A: Den introducerende artikel herunder metateksten v. Sune Weile Workshop B: Internettet i undervisningen og til prøven v. Anders Østergaard (København) hhv. Nicolai R. Eriksen (Fredericia) Workshop C: Analyse og fortolkning af levende billeder i undervisningen og til prøven v. Michael Møller : Workshop anden runde Workshop A: Den introducerende artikel herunder metateksten v. Sune Weile Workshop B: Internettet i undervisningen og til prøven v. Anders Østergaard (København) hhv. Nicolai R. Eriksen (Fredericia) Workshop C: Analyse og fortolkning af levende billeder i undervisningen og til prøven v. Michael Møller NB! Deltagerne skal ved tilmelding angive, hvilke to workshops de ønsker at deltage i. 5

6 Skriftlig eksamen 2015 Tusind tak til alle skriftlige censorer! På censordagen den 16. juni 2015 blev der givet næsten karakterer i skriftlig dansk fordelt på 10 opgavesæt. For stx og hf er der på baggrund af censorernes tilbagemeldinger udarbejdes to rapporter med statistik fra prøverne. De kan findes her: Foreløbig karakterfordeling STX (ordinære sæt) Derudover er de såkaldte Råd og vink, som indeholder evalueringer af årets sæt på baggrund af censorernes tilbagemeldinger, snart klar på EMUen. Tak til alle de censorer, der evaluerer sættene. Det er uvurderligt materiale, når årets Råd og vink skal udarbejdes! Udover evaluering af årets eksamenssæt indeholder de kommende evalueringer råd og vink til den daglige undervisning, når eleverne skal forberedes til den skriftlige prøve. Jeg anbefaler, at alle lærere og censorer læser rapporterne. Foreløbig karakterfordeling STX (digitale sæt) Det foreløbige gennemsnit i skriftlig dansk på stx (ordinær prøve) er i 2015 på 6,49. Det er på linje med sidste års gennemsnit, som var på 6,4. På Hf er gennemsnittet i år på 5,07. Det er på linje med sidste års gennemsnit, som var på henholdsvis 5,1 for Hf 2-årig og 5,6 for Hf-enkeltfag. Vær opmærksom på, at der er tale om foreløbige tal. De officielle tal findes på følgende hjemmeside: Foreløbig karakterfordeling Hf Foreløbig karakterfordeling Hf (digitale sæt) 2015

7 Mød din fagkonsulent Traditionen tro deltager jeg på Dansklærerforeningens regionalmøder. Her vil jeg fortælle om nyt indenfor danskfaget, og der vil også være sat god tid af til spørgsmål og kommentarer. Man kan med fordel stille spørgsmålene pr. mail inden mødet. Så vil jeg på mødet besvare spørgsmålet, som dermed kan have gavn for alle. Derudover er der som noget nyt sat tid af til, at netværksgrupperne fra FIP-kurserne får mulighed for at mødes med fagkonsulenten og hinanden. Mere info følger på FIP-kurserne, som er omtalt i dette nyhedsbrev. Regionalmøder 26. januar 2016: Midtjylland 27. januar 2016: Nordjylland 3. februar 2016: København 24. februar 2016: Odense 25. februar 2016: Sydjylland Læs mere og tilmeld dig på Dansklærerforeningens hjemmeside: 7

8 Folkeskolens afgangsprøver 2015 De senere år har et større forskningsprojekt undersøgt gymnasieelevernes overgang fra grundskole til gymnasium i en række fag herunder dansk. Konklusionen er, at de fleste elever har forholdsvis nemt ved at tage springet fra grundskole til gymnasium. Som det fremgår af rapporten, så mener de fleste, at faget er nogenlunde det samme, at de bliver udfordret tilstrækkeligt og at de forstår de nye krav, der stilles. Men der er også områder, hvor det ser lidt mindre positivt ud. Det gælder særligt på det skriftlige område, hvor eleverne ofte har svært ved at forstå og honorere de nye krav. Det hænger bl.a. sammen med, at den form for skriftlighed, som eleverne udøver i grundskolen, er anderledes en den de møder på gymnasiet. Som gymnasielærer kan det være svært at vide, hvad eleverne har med i bagagen fra grundskolen. Men et sted at starte er dels at se på folkeskolelovens formålsparagraf herunder danskfaget. Dels at undersøge de afgangsprøver, som eleverne bliver målt på til den afsluttende prøve. Ser man på førstnævnte, så er det værd at være opmærksom på, at der i de nye fagformål for danskfaget står at: Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation. Det er ord som udtryksglæde, lyst til at bruge sproget personligt og indlevelse, der går igen. Det ligger ofte langt fra de krav, som de bliver mødt med i 1.g. Det bliver også tydeligt i de afgangsprøver, som eleverne sidder med i maj. Her er der tale om opgaver, hvor de skal skrive en novelle, reportage eller debatartikel. Dvs. skriftlige genrer, hvor de kan få lov til at udfolde deres kreative sprogbrug. De er fx ikke vant til at skrive en analyse og fortolkning af en novelle (men har arbejdet med det mundtligt mange, mange gange). Der kan derfor være en pointe i at begynde med flere kreative 8 indgangsvinkler til den skriftlige dimension i danskfaget, og dermed både få taget fat på det eleverne kan, og langsomt give dem redskaber til mere. Uddrag fra folkeskolens afgangsprøver 2015 Bemærk, at nedenstående er uddrag fra sættene dvs. de enkelte opgaver indeholder videoer, tekst eller billeder, som eleverne skal inddrage eller tage udgangspunkt i. Digital prøve med adgang til internettet: Klumme: Skriv en klumme om, hvordan man gør en almindelig dag til noget særligt. Brug reklamefilmen som afsæt. Reportage: Forestil dig, at du er journalist på en netavis. Skriv en reportage om begivenheden. I din reportage skal indgå et eller flere interviews med fx deltagere, tilskuere eller arrangører. Debatindlæg: Skriv et debatindlæg om unges forskellige betingelser til særtillægget, Ung i alle hjørner af Danmark. Novelle: Du har besluttet dig for at deltage i en novellekonkurrence for unge. Temaet for konkurrencen er identitetstyveri. For at få inspiration til din novelle søger du oplysninger om identitetstyveri på nettet. Kravene til novellen er, at den skal: - handle om et ungt menneske, der bliver udsat for identitetstyveri - foregå i Danmark - være realistisk - have en fængende titel - være på mellem 800 og 1200 ord. Prøve uden adgang til internettet: Essay I 2014 og 2015 har man markeret årsdage for krigen i 1864, for Første Verdenskrigs udbrud og for afslutningen af Anden Verdenskrig. Også i vor tid er der en række krige og konflikter, som præger den verden, vi lever i. Hvordan påvirker krig dig? Hvordan påvirker krig den tid, vi lever i? Skriv et essay om krig. Læse om forskningsprojektet her: Endelig v2_web2.pdf

9 Kort nyt Skriftlig censor? Vil du være skriftlig censor i dansk til sommer eller SRP til vinter? Som censor gør du et stort arbejde for danskfaget, og får samtidig den bedste form for efteruddannelse. Hvis du vil være skriftlig censor, er det den eksamensansvarlige på din skole, der skal indstille dig til Undervisningsministeriet, som herefter beskikker dig. Fagdidaktisk forskning Savner du at kunne læse ny forskning om danskfaget? Ikke alle er opmærksomme på, at der findes et stort arkiv med nyeste forskning indenfor det gymnasiale felt på En stor del af artiklerne omhandler danskfagets didaktik, og er således uvurderlig viden i arbejdet med faget. Adgang til eksamenssæt Få adgang til alle skriftlige eksamenssæt Undervisningsministeriet har nu lagt alle eksamenssæt på internettet. De kan hentes på Materialeplatformen: Din skole har fået tilsendt login-oplysninger, som skal anvendes for at få adgang. Login ændres jævnligt, så vær sikker på at få det rigtige. Digitalt forsøg på stx/hf Vil du med på it-forsøget? Ønsker din klasse at gå til eksamen i it-forsøget på stx eller hf, så skal du blot kontakte den eksamensansvarlige på din skole. Forsøget kræver ikke særlig ansøgning. 9

10 Oftest stillede spørgsmål Hvor mange spørgsmål skal jeg udarbejde ved få elever? Spørgsmålene skal afspejle det, der er arbejdet med gennem de tre år. Der er intet krav om, at der skal stilles spørgsmål i alle forløb. I vejledningen står bl.a. følgende: "Det er i eksamensbekendtgørelsen fastslået, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Det betyder bl.a., at eksamensspørgsmålene inden for hvert af de tre stofområder skal fordeles passende over de læste emner/delområder med en vægt, der svarer til emnernes/delområdernes vægt i undervisningsbeskrivelsen." De faglige forløb og emner vil ikke kunne dækkes af færre end seks spørgsmål. Det vil samtidig sikre fordelingen mellem stofområderne 3:2:1 på stx. Må man anvende et andet uddrag fra fx en roman som ukendt tekst? Der er intet i vejen for at anvende et andet uddrag, end det der er arbejdet med i undervisningen. Eleven må dog ikke kunne overføre de væsentligste pointer fra det kendte til det ukendte uddrag. Det vil sige, at der skal være rum til, at eleven selvstændigt skal analysere og fortolke/vurdere. Må eleven have adgang til internettet til mundtlig eksamen? Det er den enkelte skoles rektor, der fastlægger reglerne for anvendelse af computer til eksamen. Det fremgår af Eksamensbekendtgørelsen, som gælder for alle uddannelser og ikke kun for dansk. Må man bede om perspektivering til en bestemt tekst? Der er intet i vejen for, at eleven skal perspektivere til en bestemt tekst. Det vil ofte være en tekst, der er arbejdet med i undervisningen. Men man skal være opmærksom på, at teksten tæller med i de 8 normalsider, som materialet må bestå af. Selvom det er en kendt tekst, vil det være naturligt, at teksten er vedlagt, så eleven ikke selv skal til at finde den frem. Kan jeg til mundtlig eksamen anvende et uddrag fra et værk, som en elev har læst som selvvalgt værk? Hvis elever har anvendt teksterne i en undervisningssammenhæng med dansk, kan de ikke længere anvendes som ulæst tekst til eksamen. Den vil netop ikke være ulæst af den elev, som trækker det pågældende spørgsmål. Hvis kun en del af eleverne har arbejdet med teksten fx som selvvalgt værk, kan den hverken anvendes som læst eller ulæst tekst. Det gælder både, hvis elever i dansk har skrevet skriftlige opgaver om dem eller læst dem som selvvalgte værker. Kan eleverne arbejde med en ikke-oversat tekst i SRP? Dansk kan indgå i et Studieretningsprojekt med en udenlandsk tekst som ikke er oversat, såfremt det pågældende fremmedsprogsfag også indgår. Der kan således arbejdes med en engelsksproget tekst, så længe engelsk er med i samarbejdet. Hvis teksten er oversat, i en autoriseret oversættelse, kan dansk fint arbejde med teksten (og her tæller undertekster ikke som en oversættelse), idet verdenslitteratur stadig er en del af kernestoffet jf. 2.2 i læreplanen. Det er dog en mulighed at arbejde med en fremmedsproget film uden det pågældende fremmedsprog er med, hvis eleven udelukkende fokuserer på de filmiske virkemidler, fakta-fiktionskoder m.v. Læs i øvrigt dokumentet her: 10