KonjunkturNYT - uge 25

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 2 1. juni 22. juni 2 Danmark Lille fald i forbrugertilliden i juni Lille stigning i detailomsætningsindekset i maj Faldende boligpriser i 1. kvartal ifølge Boligmarkedsstatistikken Fald i den offentlige beskæftigelse i 1. kvartal Internationalt USA: Faldende forbrugertillid og industriproduktion, stigende boligpriser Euroområdet: Uændret erhvervstillid Tyskland: Faldende erhvervstillid Storbritannien: Uændret ledighed Sverige: Stigende ledighed Fald i verdenshandlen Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Federal Reserve fastholder renten Stigende aktiekurser og svækkelse af den danske krone Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til fra@oim.dk

2 Side 2 af DANSK KONJUNKTURNYT Lille fald i forbrugertilliden i juni Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra -, i maj til -2, i juni. Forbrugertilliden ligger dermed under det historiske gennemsnit, men stadig tæt på det neutrale niveau, jf. figur 1.1. Forbrugertilliden ligger fortsat væsentligt over niveauet ved årsskiftet. Faldet i juni afspejler et fald i vurderingen af Danmarks nuværende og fremtidige økonomiske situation og i vurderingen af fordelagtigheden i køb af større forbrugsgoder, mens en stigning i vurderingen af familiens egen økonomi trak op i forbrugertillidsindikatoren. Forbrugernes forventninger til ledighedsudviklingen var i juni en anelse forværret, og der er nu et lille (vægtet) flertal, der forventer, at arbejdsløsheden vil være højere om et år sammenlignet med i dag, jf. figur 1.2. Indikatoren har i årets tre første måneder forbedret sig betydeligt og ligger stadig under gennemsnittet for første halvår. Denne delindikator indgår ikke i den samlede forbrugertillid. Svækkelsen af tilliden de seneste par måneder skal givetvis ses i lyset af de store usikkerheder knyttet til statsgældskrisen i en række sydeuropæiske lande. Figur 1.1 Forbrugertillidsindikatoren Figur 1.2 Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Forbrugertillid Gennemsnit siden 197 Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Et negativt tal betyder, at forbrugerne forventer et fald i ledigheden over de næste måneder. Kilde: Danmarks Statistik. -2

3 Side 3 af Lille stigning i detailomsætningsindekset i maj Mængdeindekset for detailomsætningen steg i maj med,2 pct. i forhold til il (sæsonkorrigeret), efter et fald på 1, pct. i marts, jf. figur 1.3. Indekset lå stabilt i andet halvår 2, men har siden årsskiftet udvist en faldende tendens. Fremgangen i detailomsætningsindekset afspejler en stigning i salget af beklædning mv. og andre forbrugsgoder på henholdsvis 1,3 og, pct. fra il til maj, mens salget af fødevarer og andre dagligvarer faldt med,3 pct., jf. figur 1.. Ved offentliggørelsen i maj var servicestationer som noget nyt inkluderet i tallene for detailsalget, og Danmarks Statistik har endvidere gennemført en række andre metodiske ændringer. I 2 stod servicestationerne for ca. pct. af den samlede detailomsætning, og de historiske tal er også blevet revideret. Det nye detailomsætningsindeks ligger lidt højere end det gamle indeks i 29 og 2, mens niveauerne i 2 er stort set de samme, jf. figur 1.3. Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen faldt 2, pct. i maj sammenlignet med tilsvarende måned sidste år. Til sammenligning steg dankortomsætningen i samme periode med 2,7 pct. (egen sæsonkorrektion og deflateret med forbrugerprisindekset). Figur 1.3 Mængdeindekset for detailomsætningen Figur 1. Detailomsætningens underkomponenter (3-mdrs. glidende gnst.) Indeks (2=) Indeks (2=) Indeks 2= Indeks Gammelt indeks (ekskl. servicestationer) Nyt indeks (inkl. servicestationer) 7 9 Fødevarer o.a. dagligvarer Andre forbrugsvarer Beklædning mv. Anm.: I figur 1.3 viser gammelt indeks Danmarks Statistiks offentliggørelse af detailomsætningsindekset pr. marts 2, mens nyt indeks viser det aktuelle detailomsætningsindeks. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Side af Faldende boligpriser i 1. kvartal ifølge Boligmarkedsstatistikken De gennemsnitlige kvadratmeterpriser på parcel- og rækkehuse faldt ifølge Realkreditrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen og Finansrådets opgørelse i Boligmarkedsstatistikken i 1. kvartal 2 med 1, pct. i forhold til kvartalet før (egen sæsonkorrektion), hvilket er sjette kvartal i træk med faldende huspriser på landsplan, jf. figur 1.. Til sammenligning viste Danmarks Statistiks månedsbaserede ejendomsprisstatistik et fald på,9 pct. for enfamiliehuse i 1. kvartal (egen sæsonkorrektion). Huspriserne faldt i tre af landets fem regioner i 1. kvartal 2 efter prisfald i alle regioner i de foregående to kvartaler. Region Syddanmark og Region Nordjylland oplevede prisstigninger på henholdsvis, og 3, pct., når der korrigeres for sæsonudsving. Den procentvise forskel mellem sidste udbudspris og realiseret salgspris for parcel- og rækkehuse var godt pct. i 1. kvartal 2, hvilket er omtrent på niveau med kvartalet før, jf. figur 1.. En stor forskel mellem udbuds- og salgspriser peger typisk i retning af nogen grad af usikkerhed på boligmarkedet. Kvadratmeterpriserne for ejerlejligheder faldt i 1. kvartal med 1,2 pct. sammenlignet med det foregående kvartal. Priserne har været faldende siden 2. kvartal 2 (egen sæsonkorrektion). Danmarks Statistiks månedstal viste et fald på, pct. for ejerlejligheder i 1. kvartal i forhold til kvartalet før (egen sæsonkorrektion). Region Hovedstaden står for godt pct. af alle ejerlejlighedshandler, og kvadratmeterprisen for ejerlejligheder var her omtrent uændret i 1. kvartal 2 i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for sæsonudsving. Priserne på fritidshuse faldt i 1. kvartal med,3 pct. i forhold til foregående kvartal, og fortsætter dermed den nedadgående tendens siden begyndelsen af 2. Figur 1. Kvadratmeterpris (sk.) Figur 1. Udvikling i boligpriser for parcel- og rækkehuse i salgsperioden, (sk.) 1. kr. pr. kvm. 1. kr. pr. kvm. 1. kr. pr. kvm. Pct Parcel- og rækkehuse Ejerlejligheder Fritidshuse 7 9 Afslag (h. akse) Salgspris Første udbudspris Sidste udbudspris Anm.: I figur 1. er afslaget beregnet som den procentvise forskel mellem sidste udbudspris og den faktiske salgspris for parcel- og rækkehuse. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Finansrådet, og egne beregninger.

5 Side af Fald i den offentlige beskæftigelse i 1. kvartal Den sæsonkorrigerede beskæftigelse i offentlig forvaltning og service faldt med 3.3 personer i 1. kvartal 2 i forhold til. kvartal 2. Dermed har den offentlige beskæftigelse været faldende siden tredje kvartal 2, jf. figur 1.7. Beskæftigelsen i 1. kvartal 2 er på niveau med beskæftigelsen i starten af 29. Udviklingen i 1. kvartal dækker især over et fald i den kommunale beskæftigelse på 2. personer og et fald i staten på personer. I regionerne var beskæftigelsen stort set uændret. Tallene bekræfter, at kommunerne har gennemført en tilpasning nedad i beskæftigelsen gennem den senere tid, jf. figur 1.. Set i forhold til 1. kvartal 2 er den offentlige beskæftigelse faldet med godt 1. personer. Beskæftigelsen er faldet på alle tre store velfærdsområder. Inden for social beskyttelse, som er den største gruppe af offentligt beskæftigede og bl.a. dækker pædagoger, hjemmehjælpere og socialrådgivere, er beskæftigelsen reduceret med ca.. personer inden for det seneste år. Inden for undervisning var der et fald på ca. 3. personer og i sundhedsvæsenet et fald på personer. Udviklingen i den offentlige beskæftigelsesstatistik er på linje med nationalregnskabet og arbejdstidsregnskabet, som viste fald på henholdsvis 3.7 personer (ekskl. orlov) og. personer i 1. kvartal sammenholdt med kvartalet forinden. I Økonomisk Redegørelse, maj 2, er skønnet en stigning i den offentlige beskæftigelse på. personer i 2. Det er afledt af et skøn for realvæksten i det offentlige forbrug på 1,3 pct., som bl.a. er baseret på kommunernes og regionernes budgetter for 2. Beskæftigelsesskønnet afspejler en forventning om, at størstedelen af tilpasningen nedad i den offentlige beskæftigelse har fundet sted. Figur 1.7 Offentlig fuldtidsbeskæftigelse Figur 1. Offentlig fuldtidsbeskæftigelse, fordelt på sektorer 1. personer 1. personer personer 1. personer Stat Regioner Kommuner (h.akse) Anm..: Antal fuldtidsbeskæftigede opgjort på basis af offentlige lønindberetninger (aftalt arbejdstid samt overtid). Kilde: Danmarks Statistik.

6 Side af INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Forbrugertilliden, målt ved Michigans University s forbrugertillidsindeks, faldt fra 79,3 til 7,1 i juni, jf. figur 2.1. Faldet i indekset skyldes et fald både i vurderingen af den nuværende situation og i forventningerne til fremtiden. Industriproduktionen faldt,1 pct. i maj i forhold til foregående måned. Industriproduktionen har udvist en stigende trend siden juni 29, men er dog stadig lavere end toppunktet i september 27, jf. figur 2.2. På årsbasis steg industriproduktionen med,7 pct. Boligpriserne, målt ved FHFA-indekset, steg i il med, pct. sammenlignet med måneden forinden, jf. figur 2.3. Boligpriserne har, med undtagelse af et mindre fald uar, været stigende siden november 2. I forhold til samme måned sidste år var boligpriserne i il 3, pct. højere. Figur 2.1 Forbrugertillid (Michigan), USA Figur 2.2 Industriproduktion, USA Indeks Indeks Indeks (2=) Indeks (2=) Samlet forbrugertillidsindeks Nuværende situation Forventninger til fremtiden Anm.: Den stiplede linje i figur 2.1 angiver et historisk gennemsnit. Kilde: Reuters Ecowin Euroområdet Den samlede PMI-indikator for erhvervstilliden i euroområdet (foreløbig opgørelse) var uændret på indeks, i juni. Indikatoren ligger dermed stadig under indeksværdien, der markerer grænsen mellem stigende og faldende aktivitet i økonomien. Udviklingen i den samlede PMI-indikator skal ses i lyset af et fald i PMI-indikatoren for fremstillingssektoren på,3 indeksenheder og en stigning for PMI-indikatoren for servicesektoren på,1 indeksenheder, jf. figur 2..

7 Side 7 af Figur 2.3 Boligpriser, USA Figur 2. Erhvervstillid, euroområdet Indeks (. 2=) Indeks (. 2=) Indeks Indeks FHFA Case Shiller C2 PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. Tyskland Erhvervstilliden, målt ved IFO-indikatoren, faldt 1, indeksenheder fra maj til juni til indeks,3, jf. figur 2.. Faldet er forårsaget af en tilbagegang i forventningerne til udviklingen de kommende seks måneder og en lille fremgang i vurderingen af den nuværende økonomiske situation. Figur 2. Erhvervstillid (Ifo), Tyskland Figur 2. Ledighed, Storbritannien Indeks (2=) Indeks (2=) Pct. af arbejdsstyrken personer IFO samlet IFO expectations IFO conditions Kilde: Reuters Ecowin. Ændring i beskæftigelsen (højre akse) Ledighed ILO Storbritannien Målt ved ILO s (International Labour Organization) definition var ledigheden i il,2 pct. (3-mdrs. glidende gns.), hvilket er uændret i forhold til marts, jf. figur 2.. Ledigheden har siden midten af 29 ligget nogenlunde stabilt omkring det nuværende niveau. Beskæftigelsen steg i il med 32. personer i forhold til måneden før.

8 Side af Figur 2.7 Ledighed, Sverige Figur 2. Verdenshandel Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Indeks (. 2 = ) Indeks (. 2 = ) Kilde: Reuters Ecowin. Sverige Den svenske AKU-ledighed var i maj 7, pct. af arbejdsstyrken, hvilket er en stigning på, pct.-point i forhold til måneden forinden, jf. figur 2.7. Dermed befinder ledigheden sig på det højeste niveau siden uar 2. Verdenshandlen Ifølge CPB (Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis) faldt verdenshandlen med, pct. i il efter et fald på,2 pct. i marts, jf. figur 2.. Ses der bort fra de seneste to måneder, har verdenshandlen udvist en stigende tendens siden ober 2, og i de seneste tre måneder (februar-il) steg verdenshandlen med,7 pct. i forhold til de tre forudgående måneder (november-uar).

9 Side 9 af RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Federal Reserve (FED) besluttede på mødet den 2. juni at fastholde den pengepolitiske rente (FED funds target rate) i intervallet mellem og ¼ pct. Både det danske OMXC2-aktieindeks og de ledende udenlandske aktieindeks med undtagelse af det amerikanske S&P-aktieindeks er steget siden sidste fredag, jf. tabel 3.1. Den danske krone er igennem ugen blevet svækket over for US-dollar, det engelske pund, den norske og den svenske krone., mens den danske krone er blevet styrket over for den japanske yen Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 22/ sidste fredag 22/ Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,1, pct.point USA (federal funds rate),2, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig 1,2,17 pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet (min. bid) 1,, pct.point Kort realkreditlån,3 -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3, -,1 pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,2, pct.point USA 1,2,3 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,3 -,2 pct.point Indskudsbeviser,, pct.point Tyskland 1,, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien 1,,1 pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser 2 : Kort (3-md.) -,, pct.point USD/JPY 3,2 1,9 pct. Langt (-årigt) -,1,7 pct.point GBP/USD 1,7 -,1 pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD,1 -,7 pct. OMXC2 (3/7-9 = ) 39,99 2, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P 132-1,29 pct. Valutakurser 2 : Japan, Nikkei ,7 pct. EUR/DKK 73,32,2 pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 92,39,9 pct. indeks 221 1,3 pct. SEK/DKK,3,2 pct. Storbritannien, FTSE 1, pct. NOK/DKK 99,2, pct. GBP/DKK 92,1, pct. Oliepriser: JPY/DKK 7,3-1,19 pct. Brent (USD), -9,9 USD Effektiv kronekursindeks (19 = ),73, point Brent (DKK) 22 -,2 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank

10 Side af Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct. Pct. Pct.-point 7 7, 1, 3, 3, 2, 2,,,,,2, , 1,,, -,2 -, -, -, -1, USA Danmark Euroområdet -årig, rentespænd (h.a.) -årig, dansk 3-mdr., rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk Kilde: Reuters Ecowin Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point Euro Dollar Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Euro Dollar (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3. Udvalgte valutakurser Indeks (2 = ) Indeks (2 = ) USD/EUR USD/JPY 1 1, 13 13, 1 1,,7,7 7 7,, 7 Eurostoxx OMX C2 Nikkei 22 S&P Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse)