BØRNE- OG UNGDOMSUDVALG

Transkript

1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALG Generelt Regnskabet indenfor Børne- og Ungdomsudvalgets område viser et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Udgiftsmæssigt har der været et merforbrug på 10,1 mio. kr., samtidig har der været flere indtægter på i alt 10,9 mio. kr. Beløbene er inklusiv en bevillingsmæssig korrektion på 8,1 mio. kr. jf. seneste vurdering af det forventede regnskabsresultat, hvor der blev vurderet et merforbrug på udvalgets område på 8,1 mio. kr. Derfor er disse midler budgetmæssigt tillagt jf. styrelseslovens 40, der fastslår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning. Dette betyder, at det reelle merforbrug på udvalgets område er 0,8 8,1 = 7,3 mio. kr. Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde har i været præget af fokus på genopretning af og nedbringelse af udgifterne på det specialiserede socialområde for børn og unge. I det følgende vil forhold omkring afvigelser mellem budget og regnskab blive beskrevet ud fra forskellen på -7,3 mio. kr., som er det reelle regnskabsresultat. Som ved de løbende økonomivurderinger tages der udgangspunkt i den besluttede sektoropdeling. For Børne- og Ungdomsudvalget drejer det sig om følgende sektorer: Børn og Unge med særlige behov Dagtilbud Folkeskole Tand- og Sundhedspleje I nedenstående oversigt vises forbruget på udvalgets område. Kolonnen Restbudget viser afvigelsen mellem det korrigerede budget og regnskabet, mens kolonnen Restbudget ekskl. 40 viser afvigelsen før den tekniske korrektion jf. styrelseslovens 40, og svarer dermed til den reelle afvigelse for udvalgets område. Regnskab Korr. budget Restbudget Restbudget ekskl. 40 Kapitalmidler U/I (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Børn og Ungdomsudvalg U 607,7 597,5-10,1-18,2 Børn og Ungdomsudvalg I -132,7-121,8 10,9 10,9 Børn og Ungdomsudvalg N 475,0 475,7 0,8-7,3 Børn og unge med særlige behov U 116,3 115,3-1,0-9,4 Børn og unge med særlige behov I -38,5-33,8 4,6 4,6 Dagtilbud U 147,3 146,8-0,5-0,3 Dagtilbud I -35,3-35,2 0,1 0,1 Folkeskole U 344,1 335,5-8,6-8,5 Folkeskole I -58,9-52,7 6,2 6,2 Tand og Sundhedspleje U -0,0 0,0 0,0 0,0 + = mindreforbrug og - = merforbrug I det efterfølgende er alle tabeller med budget og regnskabstal ekskl. den budgetmæssige korrektion jf. styrelseslovens 40. 1

2 Børn og unge med særlige behov Indenfor Børn og unge med særlige behov afholdes udgifter til plejefamilier, opholdssteder, døgninstitutioner, forebyggende foranstaltninger samt Rebild Kommunes andel af sikrede pladser. Derudover afholdes udgifter til merudgiftsydelser ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne samt udgifter til tabt arbejdsfortjeneste. Området er opdelt på tre profitcentre: Børn og Unge (Myndighed), Børnecenter Himmerland samt socialfaglige tilbud bestående af Rebild Kommunes egne tilbud: familiebehandling, kontaktpersoner for unge og Ungetilbuddet Unge på eget værelse. Samlet viser regnskabet for området et merforbrug på 4,8 mio.kr. Der indgår et overført resultat fra 2011 på 0,1 mio. kr. Nedenstående oversigt viser merforbrug/mindreforbrug på de enkelte profitcentre: Regnskab Korr. budget Restbudget Profitcenter U/I (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Børn og unge med særlige behov U 116,3 106,9-9,4 Børn og unge med særlige behov I -38,5-33,8 4,6 Børn og unge med særlige behov N 77,8 73,1-4,8 Center Familie og Handicap U 116,3 106,9-9,4 Center Familie og Handicap I -38,5-33,8 4,6 Børn og Unge (Myndighed) U 97,8 88,6-9,3 Børn og Unge (Myndighed) I -20,7-15,8 5,0 BørneCenter Himmerland U 11,4 12,0 0,6 BørneCenter Himmerland I -12,7-13,8-1,1 Socialfaglige tilbud U 7,1 6,3-0,7 Socialfaglige tilbud I -5,0-4,3 0,7 + = mindreforbrug og - = merforbrug Børn og unge (Myndighed) Merforbruget på Børn og unge med særlige behov ligger på profitcenter Børn og unge (Myndighed). Området omfatter udgifter til plejefamilier, opholdssteder, forebyggende foranstaltninger, døgninstitutioner, åben anonym rådgivning, sikrede døgninstitutioner, merudgiftsydelser ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne og tabt arbejdsfortjeneste. Der er indtægter i form af mellemkommunal refusion, refusion på særligt dyre enkeltsager og uledsagede flygtningebørn samt 50 % statsrefusion på udgifterne til merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste. Nedenstående tabel viser regnskabsresultatet fordelt på foranstaltninger. 2 Regnskab Korr. budget Restbudget Profitcenter U/I (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Børn og Unge (Myndighed) U 97,8 88,6-9,3 Børn og Unge (Myndighed) I -20,7-15,8 5,0 Børn og Unge (Myndighed) N 77,1 72,8-4,3 Opholdssteder m.m. U 20,0 15,6-4,4 Opholdssteder m.m. I -2,8-3,0-0,2 Plejefamilier U 17,5 17,7 0,2 Plejefamilier I -0,9-1,2-0,3 Forebyggende foranstaltninger U 16,5 16,6 0,1 Forebyggende foranstaltninger I -0,1 0,1 Døgninstitutioner U 18,7 18,2-0,5 Døgninstitutioner I -4,5-4,4 0,1

3 Regnskab Korr. budget Restbudget Profitcenter U/I (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Sikrede institutioner U 0,9 1,8 0,9 Merudgifter Børn og unge U 7,9 6,3-1,6 Merudgifter Børn og unge I -4,5-3,7 0,8 Tabt arbejdsfortjeneste U 6,2 6,9 0,7 Tabt arbejdsfortjeneste I -3,1-3,5-0,4 Efterværn U 9,0 4,5-4,5 Efterværn I -4,8 4,8 Familie orienteret rådgivning U 1,1 0,8-0,3 Øvrige socialfaglige udgifter U 0,1 0,1 0,1 + = mindreforbrug og - = merforbrug Børn og Unge (Myndighed) ender med et merforbrug på 4,3 mio. kr. Budgettildelingen sker som en samlet budgetramme til området i henhold til vedtaget tildelingsmodel, og området skal derfor ses samlet, idet der er stor sammenhæng mellem de enkelte foranstaltninger. Lykkedes det at bevare et barn i hjemmet med den nødvendige støtte, kan en dyr anbringelse måske undgås. Der er tilsvarende en sammenhæng mellem bevilling af merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste, som gør det muligt for forældrene at passe barnet i hjemmet som alternativ til at indskrive barnet på specialinstitution. Statsrefusionen for særligt dyre enkeltsager dækker frem til : 25 % af udgifter over 0,95 mio. kr. og 50 % af udgifter over 1,75 mio. kr. Fra er refusionsgrænserne på børne- og ungeområdet nedsat til henholdsvis kr. og kr. Refusionsgrænserne fra gælder ligeledes for de samlede udgifter til en familie hvor fire eller flere børn er anbragt. Der er i hentet refusioner for 3,4 mio. kr. vedrørende særligt dyre enkeltsager, der var budgetteret med 2,3 mio.kr. Merindtægten skyldes blandt andet de ændrede refusionsgrænser. I 2013 er bloktilskuddet nedsat som følge af de ændrede refusionsgrænser. Merforbruget på området ekskl. sikrede institutioner og øvrige socialfaglige udgifter er på 5,3 mio. kr., hvilket er lavere end forventet på baggrund af disponeringsregnskabet, som pr. dec. viste et forventet regnskabsresultat på 8,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes til dels at der i disponeringsregnskabet er indregnet en forventet tilgang samt at der er enkelte disponeringer som fejlagtigt er disponeret for højt. Siden 2007 har udgifterne på området været markant stigende. I er tendensen dog vendt. Nettoudgifterne på området har i været lavere end såvel 2011 og En del af forklaringen er selvfølgelig de ændrede refusionsregler, som i øger indtægterne med 0,8 mio. kr. Nedenstående graf viser udviklingen i nettoudgifterne på området inkl. diverse refusioner og ekskl. udgifter til sikrede institutioner og Børnecenter Himmerland. Regnskabstallene fra tidligere år er omregnet til -prisniveau med en gennemsnitlig prisudvikling på 2 % pr. år. 3

4 Udvikling i nettoudgifter Mio. kr Anbringelser Forebyggende foranstaltninger Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Samlet Generelt er udgifterne på de tre foranstaltningsgrupper (anbringelser, forebyggende foranstaltninger samt merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste) lavere end niveauet for regnskab Det primære fald i udgifterne er på anbringelser. Anbringelser Faldet i udgifterne til anbringelser fra 2011 til skyldes til dels et fald i antallet af anbragte børn. Nedenstående tabel viser det gennemsnitlige antal helårsanbragte børn og unge i sammenlignet med antallet i forrige år. Antal helårsanbragte Disp. gns. Disp. gns. Disp. gns. børn/unge Gns Gns Familiepleje Soc.pæd. opholdssteder mv Døgninstitutioner Eget værelse Anbringelser i alt Sammenligningen viser, at antallet af anbragte børn og unge er faldet med 2 helårsbørn fra Antallet af anbragte børn på socialpædagogiske opholdssteder mv. er sammenlignet med tidligere år på det laveste niveau. Til gengæld er antallet af unge på eget værelse er øget hvilket bl.a. skyldes oprettelsen af ungetilbuddet Unge på eget værelse. Gennemsnitsudgiften pr. anbringelser i er lavere end 2011 og er dermed også medvirkende til lavere udgifter i forhold til tidligere år. En tredje årsag til faldet i udgifterne til anbringelser er at der i regnskab 2011 indgår udgifter på 2,4 mio. kr., som følge af ændret afgørelse på to refusionssager. I regnskab indgår kun 0,4 mio. kr. vedrørende restafregning i gamle refusionssager. Forebyggende foranstaltninger og rådgivning Udgifterne til forebyggende foranstaltninger i er lidt lavere end udgifterne i Der er primært færre udgifter til kontaktpersoner. Efter oprettelsen af eget kontaktpersonteam i efteråret 2011 er udgifterne fra 2011 til reduceret med 1,6 mio. kr. Udgifterne til familiebehandling samt rådgivning & vejledning er i forhold til ,8 mio. kr. lavere. 4

5 Merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste Udgifterne til merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste er i sammenligning med regnskab 2011 på et lavere niveau i. Der er 50% statsrefusion på udgifterne. Nedenstående tabeller viser udviklingen i antallet af personer, der er sket udbetalinger til i perioden 2009-, fordelt på 3 intervaller i forhold til årlig bruttoudgift. Antallet er ikke udtryk for antal bevillinger, men er antallet af cpr.nr., der er registreret udgifter på. Tabt arbejdsfortjeneste bliver registreret på forældrenes personnummer og vil derfor tælle for to, hvis begge forældre får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. På tabt arbejdsfortjeneste er der i udbetalinger til 34 personer færre i forhold til antallet i Den gennemsnitlige bruttoudgift er til gengæld steget med 12 %, hvilket indikerer at omfanget (timer) og varigheden på bevillingerne er øget. I første halvår af er loftet på nye bevillinger af tabt arbejdsfortjeneste på kr. pr. md. Loftet er hævet til kr. pr. md. fra Mindre end kr. Mellem kr kr. Større end kr. I alt Gns. bruttoudgift pr. bevilling Tabt arbejdsfortjeneste Antal cpr. nr. i Antal cpr. nr. i Antal cpr. nr. i Antal cpr. nr. i Forskel % Antallet af personer der har fået merudgiftsydelser udbetalt i er faldet med 18 personer i forhold til Den gennemsnitlige bruttoudgift samtidig faldet med 1 % i forhold til 2011 (årets priser). Mindre end kr. Mellem kr kr. Større end kr. I alt Gns. bruttoudgift pr. bevilling Merudgiftsydelse Antal cpr. nr. i Antal cpr. nr. i Antal cpr. nr. i Antal cpr. nr. i Forskel % Sikrede institutioner Udgiften til de sikrede institutioner finansieres dels via objektiv finansiering på baggrund af antallet af årige og dels via de enkelte kommuners faktiske forbrug af sikrede pladser. Rebild Kommune har ikke haft unge på de sikrede institutioner. Regnskab ender med et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Børnecenter Himmerland Regnskab Korr. budget Restbudget Profitcenter U/I (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) BørneCenter Himmerland U 11,4 12,0 0,6 BørneCenter Himmerland I -12,7-13,8-1,1 BørneCenter Himmerland U 11,4 12,0 0,6 BørneCenter Himmerland I -0,1 0,1 Takstindtægter - Børn og Unge I -12,6-13,8-1,2 5

6 Børnecenter Himmerland er en kommunal døgninstitution oprindelig normeret til 18 pladser for børn i alderen 4-14 år, der har været udsat for omsorgssvigt. Belægning har været faldende som følge af at kommunerne i højere grad anvender plejefamilieanbringelser. Som følge af nedgang i belægningen har Børnecenter Himmerland lukket en afdeling og antallet af pladser er dermed reduceret til 12. Den faktiske belægning i er på 13 helårsbørn. I henhold til vedtaget tildelingsmodel for Børnecenter Himmerland er budgettet som følge af lavere belægning reduceret med 2,8 mio. kr. Belægningsprocenten i forhold til oprindeligt 18 pladser er samlet på 73%. Samlet ender Børnecenter Himmerland med et merforbrug på 0,5 mio. kr. Afvigelsen består af et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på Børnecenter Himmerland ekskl. takstindtægter, heri indgår overførsel fra 2011 på 0,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes dels vankant psykologstilling og afdelingsleder. På takstindtægterne er der 1,2 mio. kr. i færre indtægter, som kan relateres til den lavere belægning. Udover driftsresultatet (budget/forbrug) skal der også laves en opgørelse af det omkostningsbaserede regnskab og en resultatfordeling. Omkostningsbaseret regnskab 2011: Kr. Takstindtægter Omkostninger Resultat Resultatfordeling: Kr. Overskud hensat Belægning: Akut Beh. Samlet Normerede pladser Belægningsprocent 35% 90% 72% Som det fremgår af ovenstående er der på det omkostningsbaserede regnskab et overskud på knap 0,5 mio. kr. Overskuddet hensættes til nedbringelse af taksten efterfølgende år. Rebild Kommunes egne socialfaglige tilbud Regnskab 6 Korr. budget Restbudget Profitcenter U/I (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Socialfaglige tilbud U 7,1 6,3-0,7 Socialfaglige tilbud I -5,0-4,3 0,7 Kontaktpersoner - unge U 2,1 2,1-0,0 Kontaktpersoner - unge I -0,1 0,1 Ungetilbuddet, Hobrovej U 1,0-1,0 Ungetilbuddet, Hobrovej I -1,0 1,0 Familiebehandling U 3,9 4,2 0,3 Familiebehandling I -3,9-4,3-0,3 Kontaktpersoner - unge Rebild Kommune oprettede oktober 2011 eget kontaktpersonteam for unge. Dermed er der hjemtaget en stor del af de foranstaltninger, som tidligere blev leveret af eksterne leverandører. Kontaktpersonteamet har i haft kontakt til 53 unge, omregnet til helårspersoner svarer det til 38 unge. Budgettet reguleres ikke i forhold til belægningen, men er udelukkende rammestyret. Regnskab ender med et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Ungetilbuddet Unge på eget værelse

7 Tilbuddet blev etableret i maj. De unge der er indskrevet i ungetilbuddet bor i princippet på eget værelse (hybel) og har tilknyttet kontaktperson. Tilbuddet er normeret til 7 pladser. Siden opstarten i maj har der i gennemsnit været 4,7 unge indskrevet. Belægningen ender dermed på 67%. Med udgangen af er alle pladser i brug. Området er 100% takstfinansieret af Center Familie og Handicap og ender i balance i. Familiebehandlingen Rebild Kommune har sit eget familiebehandlingstilbud, hvor der er ansat otte familiekonsulenter. Familiebehandlingen finansieres via afregning fra Center Familie & Handicap. I ender belægningsprocenten på 95 %. Der er budgetteret med 9376 timer til familiebehandling, og der er afregnet 8935 timer. På baggrund af den lavere belægning er der fra efteråret udlånt en medarbejder til Center Familie & Handicap. Familiebehandlingen er i løbet af udvidet til også at levere rådgivning og vejledning efter 11. Disse forløb er typisk af kortere varighed i forhold til familiebehandlingsforløb. Det er stort set lykkedes at tilpasse udgifterne til den lavere belægning, således regnskab er i balance. Nedenstående oversigt viser diverse nøgletal for familiebehandlingen. Familiebehandling Rådgivning og vejledning 11 Samlet Antal familier årligt Gns. antal familier pr. md Antal børn Antal voksne Antal af afsluttede sager Behandlingstid for afsluttede sager (antal mdr.) Mere Gns. behandlingstid for afsluttet sager i året Mindre end end 18 mdr. I alt Gns. behandlingstid Familiebehandling ,1 Rådgivning og vejledning ,4 Samlet , Samlet ,9 Nøgletallene viser, at der dels er kontakt til flere familier samt at den gns. behandlingstid for afsluttede sager er faldet i forhold til tidligere år. 7

8 Dagtilbud Dagtilbudsområdet omfatter alle dagtilbud for børn indtil skolealderen samt udgifter til støttepædagoger, mellemkommunale betalinger og særlige dagtilbud. Der er indtægter i form af forældrebetaling og mellemkommunale betalinger for pasning over kommunegrænsen. Samlet viser regnskabet for området et merforbrug på 0,3 mio. kr. Der er samlet på området overført netto et merforbrug på 0,7 mio. kr. fra Nedenstående oversigt viser merforbrug/mindreforbrug på de enkelte profitcentre: Regnskab Korr. budget Restbudget Profitcenter U (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) /I Dagtilbud U 147,3 147,0-0,3 Dagtilbud I -35,3-35,2 0,1 Dagtilbud N 112,0 111,7-0,3 Dagtilbudsafd. Fælles U 24,4 26,4 2,0 Dagtilbudsafd. Fælles I -35,0-35,2-0,2 Børnehusene i Skørping U 12,7 12,4-0,2 Daginstitutionerne i Skørping Øst U 1,5 1,5-0,0 Børnehuset Kronhjorten U 7,6 7,5-0,1 Børnehuset Kronhjorten I -0,1 0,1 Børnehaverne i Rebild Syd U 7,3 7,5 0,2 Børnehaverne i Støvring Nord U 6,7 6,9 0,2 Børnehaverne i Støvring Syd U 9,9 9,8-0,2 Børnehaverne i Suldrup Skoledistrikt U 5,2 5,2-0,0 Børnehuset Aavangen U 3,8 3,8 0,0 Rebild kommunale Dagpleje U 47,9 45,3-2,6 Daginstitutionen Tuen U 3,4 3,4-0,0 Daginstitutionen Kløvermarken U 2,4 2,3-0,1 Daginstitutionen Kløvermarken I -0,1 0,1 Særlige dagtilbud U 2,1 2,0-0,1 Bakkehusene (Børnehave Bælum) U 2,6 2,9 0,3 Øster Hornum Børneunivers (Øster Hornum BH) U 4,2 4,3 0,1 Støttepædagoger U 5,7 5,7 0,1 + = mindreforbrug og - = merforbrug Fælleskonti Dagtilbudsområdet omfatter en række fælleskonti som bl.a. omfatter forældrebetaling, fripladser, søskendetilskud, tilskud til private institutioner og privat børnepasning samt mellemkommunale betalinger ved pasning over kommunegrænser. Samlet er der på fælleskontiene et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Heri indgår en overførsel på 0,2 mio. kr. fra Nedenstående tabel specificerer forbruget på fælleskontiene. 8

9 Regnskab Korr. budget Restbudget PSP-element U/I (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Dagtilbudsafd. Fælles U 24,4 26,4 2,0 Dagtilbudsafd. Fælles I -35,0-35,2-0,2 Dagtilbudsafdelingen - fællesformål U 20,8 21,7 0,9 Dagtilbudsafdelingen - fællesformål I -3,5-3,0 0,5 Tilskud - private U 14,6 14,4-0,2 Tilskud - private I -0,1 0,1 Tilskud til privat pasning U 7,3 6,8-0,6 Tilskud til privat pasning I -0,1 0,1 Driftstilskud til privatinst. U 7,0 7,1 0,1 Guldklumpen U 1,7 1,3-0,4 Gimle U 1,2 1,2 0,0 Vuggestuen Bifrost U 1,2 1,2-0,0 Huset i Skoven U 1,8 1,9 0,1 Sommerfuglen U 0,8 1,1 0,4 Private inst. i andre kommuner U 0,3 0,3 0,1 Fripl. Tilskud Privat inst. U 0,4 0,6 0,2 Bet. til/fra off.myndigheder - Dagtilb. U 2,5 3,4 0,8 Bet. til/fra off.myndigheder - Dagtilb. I -3,4-3,0 0,4 Søskende tilskud U 3,6 3,9 0,3 Dagpleje - Fællesområde U 1,2 1,0-0,2 Dagpleje - Fællesområde I -11,8-12,1-0,2 Dagpleje - Friplads (aut.grp.) U 1,2 1,0-0,2 Dagpleje - forældrebetaling I -11,8-12,1-0,2 Børnehaver - Fællesområde U 2,1 3,7 1,6 Børnehaver - Fællesområde I -13,5-13,7-0,2 Børnehaver - Friplads (aut.grp.) U 1,4 2,5 1,1 Børnehaver - Forældrebetaling (aut.grp.) I -13,5-13,7-0,2 Børnehaver - Fællesudgifter U 0,1 0,7 0,6 Udvikling U 0,1 0,3 0,2 Fraværspulje U 0,3 0,3 Arbejdsmiljøkonsulent (Udgift fordeles) U -0,1-0,1 0,0 Obligatorisk dagtilbud to-sprogede U 0,1 0,1 Omkostningssteder U 0,6 0,5-0,0 Integrerede institutioner fællesområde U 0,4 0,1-0,3 Integrerede institutioner fællesområde I -6,2-6,5-0,3 Intg. Inst. Fripladser (aut.grp.) U 0,4 0,1-0,3 Intg. Inst. Forældrebetaling (aut.grp.) I -6,2-6,5-0,3 + = mindreforbrug og - = merforbrug Forældrebetaling Budgettet til forældrebetaling reguleres løbende hen over året i forhold til det faktiske børnetal. Forældrebetalingerne ender samlet med en mindreindtægt på 0,7 mio. kr., men skal ses i sammenhæng med bet. til/fra off. myndigheder, hvor der indgår en indtægt på 0,7 mio. kr. i forældrebetaling fra andre kommuner. Børnetal For tilbud for de 0-2 årige har der i været 10 børn flere end oprindeligt budgetteret. Til gengæld har der for tilbud for de 3-5 årige været 35 børn færre end oprindeligt budgetteret. 9

10 Faktisk gns. Børnetal opr. budget Befolkningsprognose pr. Pasningspct. Børnetal Tilbud børnetal Afvigelse 1. jan. 0-2 årige Dagpleje % Småbørnsinst./gruppe % Private vuggestuer % Tilskud privat pasning/pasning af egne børn % I alt 0-2 årige % 3-5 årige Børnehaver og integrerede inst % Private børnehaver % I alt 3-5 årige % Budgetterne for de enkelte dagtilbud reguleres i løbet af året i forhold til det faktiske børnetal. Der er i alt for fratrukket budgetterne netto 0,4 mio. kr. som følge af forskel mellem oprindelig budgetteret børnetal og faktisk børnetal jf. vedtagne tildelingsmodeller. Mellemkommunale betalinger ved pasning på tværs af kommunegrænsen Mellemkommunal betaling indeholder alle udgifter og indtægter vedrørende pasning over kommunegrænser. Der har i året i gennemsnit været 27 børn fra Rebild Kommune indskrevet i dagtilbud i andre kommuner og samtidig i gennemsnit 34 børn fra andre kommuner indskrevet i dagtilbud i Rebild Kommune. Der er på mellemkommunale betalinger et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Herfra skal fratrækkes andelen af forældrebetaling for børn fra andre kommuner i dagtilbud i Rebild Kommune på ca. 0,7 mio. kr., idet forældrebetalingen er budgetteret sammen med de øvrige forældrebetalinger. Mindreforbruget på området er efter 0,5 mio. kr. Børn fra andre kommuner i dagtilbud i Rebild Kommune Børn fra Rebild Kommune i dagtilbud i andre kommuner Tilbud Gns. antal børn Tilbud Gns. antal børn Dagpleje 10 Dagpleje 8 Børnehave 24 Børnehave 19 I alt 34 I alt 27 Fripladser og søskendetilskud Fripladser og søskendetilskud ender samlet i med et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Budgettet reguleres ikke i forhold til det faktiske børnetal. Tilskud til private pasningstilbud De private pasningstilbud omfatter tilskud til private daginstitutioner og tilskud til forældre med børn i alderen 0-2 år, som vælger privat pasning (privat dagpleje). Området ender samlet med et merforbrug på 0,1 mio. kr. Budgettildelingen justeres med undtagelse af fripladser efter til det faktiske børnetal i henhold til beslutning om forbundne kar. I Rebild Kommune er der seks private daginstitutioner for børn i alderen 0-5 år. Tilskuddet til de private daginstitutioner udbetales i henhold til Dagtilbudsloven. Der udbetales et beløb svarende til kommunens gennemsnitlige nettodriftsudgifter i alderssvarende tilbud, derudover udbetales et bygningstilskud samt tilskud til administration. Der er oprindeligt budgetteret med 112 børn i private daginstitutioner, men der har i gennemsnit været 14 børn flere i. Oprettelsen af privat institution i Hellum medfører i gns. 7 børn flere med helårsvirkning, budgettet er flyttet fra kommunale tilbud til private tilbud. 10

11 Faktisk gns. børnetal Børnetal opr. budget Tilbud 0-2 år 3-5 år 0-2 år 3-5 år Afvigelse Huset i skoven (Terndrup) Vuggestuen Bifrost (Aarestrup) Gimle (Aarestrup) Guldklumpen (Guldbæk) Sommerfuglen (Sønderup) Hellumhejhuset (Hellum) 7 7 Private inst. i andre kommuner I alt Der udbetales tilskud til privat pasning for børn i alderen 0-2 år. Tilskuddet udgør (i henhold til lovens minimumskrav) 75 pct. af nettodriftsudgiften pr. plads i den kommunale dagpleje. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning. I er antallet af børn i alderen 0-2 år med tilskud til privat pasning steget med 17 børn i forhold til det oprindelig budgetterede antal. Stigningen skal ses i sammenhæng med det stadigt faldende børnetal i den kommunale dagpleje. Opr. budgetteret Gns. børnetal børnetal Afvigelse Tilskud til privat pasning (0-2 år) 117, ,3 Fraværspulje På børnehavernes fælleskonto er der en pulje til dækning af længerevarende sygdom på 0,7 mio. kr. Institutionerne modtager fra fraværspuljen 60 % af de indtægtsførte dagpengerefusioner. I er der et overskud på puljen på omkring 0,3 mio. kr. Dagplejen Dagplejens regnskab for viser et merforbrug på 2,6 mio. kr. Der indgår et overført merforbrug fra tidligere år på 1,6 mio. kr., så det reelle merforbrug for året er på 1 mio. kr. I forbindelse med budgetprocessen blev dagplejens budget udvidet med 1,8 mio. kr. til genopretning af økonomien, men da budget desuden indeholder en generel besparelse på 1% på lønfremskrivningen, reduceredes dagplejens budget samtidig med 0,5 mio. kr. Nedenstående tabel over merforbruget i dagplejen fra 2010-, viser at budgetgenopretningen har medvirket til at merforbruget i er lavere end de foregående år. (mio.kr.) Merforbrug -5,1-1,6-2,6 Heraf overførsel fra tidligere år -2,7 0,0-1,6 Merforbrug i året -2,5-1,6-1,0 11

12 Merforbruget i skyldes primært følgende: Belægningsprocentet (antal børn pr. dagplejer) Budget 3,92 / Regnskab 3,84 (gns. 20 tomme pladser ekskl. sygdom og barsel)..-0,8 mio. kr. Feriepenge og godtgørelse ved fratrædelser...-0,7 mio. kr. Langtidssygdom (netto fratrukket refusion)...-0,3 mio. kr. Ændrede regler for barselsudligning...-0,1 mio. kr. Tilbageholdenhed på øvrige udgifter mv...0,9 mio. kr. Samlet...1,0 mio. kr. Dagplejen har siden 2007 været præget af et faldende børnetal og alene fra jan. til dec. faldt antallet af indmeldte børn fra 498 til 438 dvs. et fald på 60 børn. Det gennemsnitlige børnetal for ender på 470 børn. Antallet af dagplejere er i samme periode reduceret med 8 samtidig med brug af færre 5. barnskontrakter. Dagplejens budget er i høj grad bundet op på antal indmeldte børn i henhold til vedtaget tildelingsmodel. Det faldende børnetal er derfor fortsat en stor udfordring for dagplejen, idet kapaciteten pga. opsigelsesvarsler ikke kan tilpasses i samme takt. Færre 0-2 årige er medvirkende til færre indmeldte børn i den kommunale dagpleje. Samtidig er der fortsat en tendens til at opsagte dagplejere starter som privat dagplejer og trækker børnene med, hvormed børnetallet i dagplejen falder yderligere med yderligere opsigelser til følge. Nedenstående tabel viser, udviklingen i antallet af 0-2 årige og antal indmeldte børn i de enkelte tilbud fra Antal Befolkningstal 0-2 årige pr 1. jan Dagplejen Kommunale småbørnsinstitutioner Tilskud til privat pasning Private dagtilbud Samlet Som tidligere nævnt er det faldende antal 0-2 årige en del af forklaringen på faldet af antal indmeldte børn i dagplejen, men pasningsprocenten i dagplejen er også medvirkende til faldet. Pasningsprocenten angiver hvor stor en andel af en aldersgruppe der er indmeldt i de enkelte tilbud. Som nedenstående tabel viser, er pasningsprocenten i dagplejen i faldet til 46%. Den faldende pasningsprocent skal ses i sammenhæng med oprettelsen småbørnspladser samt indførsel af tidlig optag i børnehaven ved 2 år og 11 mdr. fra budgetår Samtidig er søgningen til de private tilbud stigende. Samlet set er andelen af børn, der passes i kommunale tilbud faldet fra 59% i 2007 til 52% i. Pasningsprocent Dagplejen 59% 58% 54% 54% 48% 46% Kommunale småbørnsinstitutioner 0% 1% 3% 4% 5% 6% Tilskud til privat pasning 6% 7% 7% 8% 10% 11% Private dagtilbud 0% 2% 2% 2% 2% 3% Samlet 65% 68% 66% 69% 65% 66% Som følge af ændret regler for udbetaling af gæsteplejevederlag ved overenskomst 2008, der medførte markant stigning i udgifterne, har der de seneste år været fokus på tiltag med 12

13 henblik på nedbringelse af antallet af gæsteplejevederlag. Nedenstående tabel viser udviklingen i gennemsnitlig antal gæsteplejedage pr. barn (ekskl. gæstehuset). I forhold til forrige år er antallet faldet fra knap 9 dage årligt pr. barn i 2011 til 7 dage i. Antal gæsteplejedage pr. barn ekskl. gæstehuset Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Årligt Gns. pr. md ,66 0,66 0,90 1,38 1,53 1,18 1,07 1,35 1,18 0,75 0,87 0,74 12,26 1, ,68 0,60 0,74 0,72 0,39 0,59 0,64 1,15 0,91 0,65 0,88 0,94 8,91 0,74 0,56 0,33 0,76 0,68 0,63 0,29 0,42 1,15 0,85 0,49 0,52 0,37 7,04 0,59 Daginstitutioner Daginstitutionerne kommer ud af med et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Der har ikke som de foregående år været politisk beslutning om ansættelsesstop og forbrugsbegrænsninger og daginstitutionerne, hvilket har medvirket til, at daginstitutionerne i stort set ender i balance. Der er fra 2011 overført samlet 0,7 mio. kr. til daginstitutionerne. Det samlede børnetal for de kommunale institutioner afviger samlet med 32 færre børn i forhold til oprindeligt budgetteret. Afvigelserne for den enkelte institution fremgår af nedenstående oversigt. Gns. børnetal Opr. budgetteret børnetal Afvigelse 100 Meter Skoven (SMÅ) 32,4 30 2,4 Kronhjorten (SMÅ) 27,5 20 7,5 Bavnebakken 62,8 65-2,2 Bondegårdsbørnehaven 49, ,7 Enghaven/Skovbjørnen 51,3 50 1,3 Græshoppen 37,3 46-8,7 Regnbuen 78,2 83-4,8 Skovhuset 53,5 58-4,5 Spiren 54,8 56-1,2 Svanen 54,5 54 0,5 Toppen 52,3 54-1,7 Troldehaven/Skovtrolden 57,1 55 2,1 Tumlehøj 91,4 98-6,6 Vaskebjørnen 16,0 15 1,0 Aavangen 63,2 68-4,8 Øster Hornum Børnehave 69,2 67 2,2 HellumHejHuset 12, ,1 Kløvermarken 37,6 37 0,6 Tuen 57,3 52 5,3 Valhalla 41,5 45-3,5 Kronhjorten (BH) inkl. specialgruppen 67,0 62 5,0 100 Meter Skoven (BH) 33,6 30 3,6 I alt 1100, ,3 13

14 Støttepædagoger og særlige dagtilbud Støttepædagoger og særlige dagtilbud ender samlet i balance. Støttepædagoger inkl. to-sprogede, sundhedsfremme og timetildeling ender med et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. svarende til overførslen fra Særlige dagtilbud omfatter udgifter til børn i specialbørnehaver og hjemmetræning. Området ender med et merforbrug på 0,1 mio. kr. 14

15 Folkeskole Indenfor kapitalmidler Folkeskoler afholdes udgifter til det samlede skolevæsen i Rebild Kommune. Det spænder fra driften af folkeskoler inkl. tilhørende SFO er til transport af elever samt specialundervisningstilbud i regional regi og PPR. Samlet viser regnskabet for skoleområdet et merforbrug på 2,3 mio. kr. Nedenstående oversigt viser merforbrug/mindreforbrug på de enkelte profitcentre. I oversigt fremgår alle skoler som profitcentre, heri indgår de specialklasser og SFO-tilbud/dagtilbud, der er en del af den enkelte skoles kontrakt. Regnskab Korr. budget Restbudget Profitcenter U/I (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) Folkeskole U 344,1 335,6-8,5 Folkeskole I -58,9-52,7 6,2 Folkeskole N 285,2 282,9-2,3 Dagtilbudsafdeling 3,4 3,4-0,0 SFO Tuen, Haverslev 2,5 2,5-0,0 SFO Kløvermarken, Ravnkilde 0,9 0,9-0,0 Skoleafdelingen 275,7 272,4-3,3 Skoleafd. Fællesområde 13,8 12,0-1,8 Bavnebakkeskolen 35,5 34,3-1,2 Bakkehusene 24,3 23,3-1,0 Haverslev - Ravnkilde Skole 12,4 12,2-0,2 Hellum Skole 5,9 7,3 1,4 Karensmindeskolen 38,5 39,1 0,6 Skibstedskolen 17,1 17,4 0,4 Takstindtægt Skibstedskolen -18,5-18,9-0,4 Skørping Skole 42,7 43,1 0,4 Sortebakkeskolen 30,5 28,0-2,6 Suldrup Skole 17,3 17,4 0,1 Terndrup Skole 17,9 18,1 0,2 Øster Hornum Børneunivers 10,8 10,8-0,0 Vidt. Specialundervisning 27,6 28,3 0,7 Tilbud for Børn og Unge 6,1 7,1 1,0 PPR 6,1 7,1 1,0 + = mindreforbrug og - = merforbrug Skoler Kontrakten for den enkelte skole indeholder både den almindelige skole, SFO samt eventuelle specialklasser. Baggrunden for, at der ikke sker en yderligere specifikation er, at det er én samlet kontrakt for hver enhed med skolelederen som kontraktansvarlig. For Bakkehusene og Øster Hornum Børneunivers er børnehaverne dog med under dagtilbud, selvom de er en del af kontrakten. I starten af blev den nye skolestruktur i Rebild Kommune vedtaget. Den nye struktur medførte at: Hellum Skole samt Hellum SFO og børnehave blev nedlagt pr. 1. august Bælum Skole og Blenstrup Skole med tilhørende dagtilbud blev samlet til en institution pr. 1. august og fik navnet Bakkehusene. Der skal dog fortsat være undervisning både i Bælum og Blenstrup 15

16 Haverslev Skole og Ravnkilde Skole blev samlet til en skole pr. 1. august, nu kaldet Haverslev-Ravnkilde Skole. Også her skal der fortsat være undervisning på begge skoler. Bygningerne i Hellum er blevet solgt og der blev fra 1. august oprettet friskole samt privat børnehave og SFO i bygningerne. Til skoleåret /2013 er der således i Rebild Kommune 9 folkeskoler med undervisning på 11 lokaliteter. 5 skoler har tilknyttet specialklasser, modtagerklasser for flygtninge og/eller erhvervsklasse. Derudover er der i kommunen én specialskole Skibstedskolen. Skolerne har i samlet set et merforbrug på 2,2 mio. kr. Heri indgår et mindreforbrug fra den lukkede Hellum Skole på 1,4 mio. kr., skolernes merforbrug er derfor reelt 3,6 mio.kr. Merforbruget ligger især på Bakkehusene, Bavnebakkeskolen og Sortebakkeskolen. Bakkehusene havde i forbindelse med sammenlægningen en del ekstraudgifter i forbindelse med afskedigelse af overskydende personale. Der har været mindreforbrug på børnehavedelen, hvorfor det samlede resultat for kontraktområdet er et merforbrug på 0,7 mio. kr. Bavnebakkeskolen har grundet forsinkelse af byggeriet haft ekstraudgifter til husning af mini- SFO, ligesom det har været nødvendig med mobile -IT-lokaler til afholdelse af skriftlige prøver. Herudover har det markante fald i elevtal til 10. klasse i skoleåret 2011/12 medført en forholdsvis stor elevtalsregulering i. Sortebakkeskolens merforbrug skyldes at skoleåret 2011/ var planlagt med et overforbrug af lærertimer, samt at en del lærere i er fratrådt til pension og der har herved været ekstra omkostninger til feriepenge. Der er også reduceret i antallet af ledere. Nedenfor er vist elevtallene på de enkelte skoler, og som det fremgår, har flere skoler vigende elevtal. Stigningen i Skørping og Terndrup vurderes at være på baggrund af lukningen af Hellum Skole. Der er startet friskole i Hellum, men med et lavere elevtal. Nedgangen på Bavnebakkeskolen skyldes især den lavere søgning til 10. klassecentret. Elevtal pr. 5. december 2011 Bakkehusene Bavnebakkeskolen Haverslev- Ravnkilde Skole Hellum Skole 85 0 Karensmindeskolen Skibstedskolen Skørping Skole Sortebakkeskolen Suldrup Skole Terndrup Skole Øster Hornum Skole Elevtal i alt Elevtallet i kommunens folkeskoler har de sidste år været faldende, men som det fremgår nedenfor er det i udskolingen at elevtallet er faldende. Indskolingen bevæger sig lidt fra år til år, mens mellemtrinene stort set er uændret. 16

17 Elevtal fordelt på indskoling, mellem- og udskoling Elever År BH - 3. kl kl kl- Kilde: Danmarks Statistik, elevtal i normalklasser i folkeskoler i Rebild Kommune I de kommunale SFO er er det gennemsnitlige børnetal lidt større i end i Børnetal i SFO'er 2011 Kernehuset, Bavnebakken Valhalla, Blenstrup Bælum Tuen, Haverslev Friheden, Hellum Søhulen, Karensmindeskolen Skibstedskolens SFO Kløvermarken, Ravnkilde Skørping Spiloppen, Nørager Myretuen, Suldrup Tumleren, Terndrup Fritteren, Øster Hornum Børnetal i alt Fællesområde for skoler og SFO er Skolernes fællesområde indeholder både et fællesområde for skoler samt et fællesområde for SFO er, der hver især indeholder forskellige budgetter til fordeling samt centrale udgiftsposter. Det samlede område kan ses af nedenstående oversigt. 17

18 18 Regnskab Korr. budget Restbudget Profitcenter (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) Skoleafd. Fællesområde 13,8 12,0-1,8 Skoler - Fællesområde 28,5 26,7-1,8 Fællesudgifter - skolevæsen 1,6 6,2 4,6 Skole/IT konsulent 0,0 0,3 0,2 Uddannelse 0,0 0,3 0,3 Udviklingspulje 0,4 0,4 Øvrige personaleudgifter -0,0-0,0 Skole IT 1,2 1,0-0,2 Biblioteksmaterialer 0,3 0,3 0,0 Tosprogsmidler 0,0 0,0 Tolk 0,0 0,1 0,1 Pædagogisk tilsyn 0,1 0,1 Praktisk bistand alm. Skole -0,4-0,4 SSP-samarbejde 0,6 0,6 0,0 Øvrige opgaver 0,3 0,0-0,3 Lærernes arbejdstid (Fremtidens skole) 0,2 2,7 2,5 Jobrotationsprojekt -0,7 1,2 1,9 Lærerrollen i forandring -0,3-0,4-0,1 Indkøbsbesparelser til udmøntning -0,0-0,0 Syge- og hjemmeundervisning 0,1 0,3 0,2 Bet. til/fra off.myndigheder - Skoler -1,4-3,8-2,4 Lærerboliger 0,0-0,0 Bidrag til statslig og private skoler 10,8 8,1-2,8 Efterskoler og ungdomskostskoler 7,8 8,1 0,2 Transport 9,5 8,1-1,4 Omkostningssteder 0,0-0,2-0,2 SFO - Fællesområde -14,7-14,8-0,0 Søskenderabat 5,7 5,9 0,2 Fripladser 3,8 3,6-0,2 Fællesudgifter - SFO 1,0 1,1 0,1 Valhalla 1,0 0,9-0,0 Uddannelse 0,2 0,2 Bet. til/fra off.myndigheder - SFO -0,8-0,4 0,4 Forældrebetaling -24,1-25,0-0,9 Forældrebet. - Special SFO -0,4 0,4 + = mindreforbrug og - = merforbrug Samlet set har der i været et merforbrug på 1,8 mio. kr. Skoler - fællesområde På skoleafdelingens fællesområde er der et merforbrug på 1,8 mio. kr., de store afvigelser ligger på Fremtidens Folkeskole og jobrotation, hvor der er mindreforbrug, mens der på mellemkommunale betalinger, privat skoler og transport er merforbrug. Fremtidens folkeskole Hovedoverskriften for indsatserne i Fremtidens Folkeskole i -14 er "Inklusion i praksis". Puljen til Fremtidens Folkeskole i var oprindelig på 3,8 mio. kr., men efter besparelser mm. på området blev der disponeret kr. til Fremtidens Folkeskole i. Disse midler er i efteråret anvendt til at igangsætte forsøg på alle skoler i forhold til at styrke inklusion, udviklingsprojekter i forbindelse med sammenlægning af skoler og lederudviklingsforløb. Samt en analyse af status den inkluderende praksis på såvel den enkelte skole som Rebild Kommunes skolevæsen generelt. Formålet med analysen er fremadrettet at kunne målrette indsatsen "Inklusion i praksis".

19 Lærerrollen i forandring Der er givet tilsagn om tilskud på 1,7 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden til projektet Lærerrollen i forandring. Formålet med projektet var via en kompetenceuddannelse at styrke lærernes og lærerteamets kompetencer til håndtering af deres samarbejdsrelationer til elever og forældre, samt at reducere de følelsesmæssige belastninger. Projektet blev afsluttet i. Den endelig slutrapport udarbejdes i starten af 2013, hvorefter det resterende tilskud udbetales. Mellemkommunale betalinger Der har igen i været et merforbrug for mellemkommunale betalinger for skoleområdet på 1,4 mio. kr. Budgettet til mellemkommunale betalinger er gennem de senere år ikke blevet tilpasset elevtallene for børn der modtager undervisning i anden kommune end bopælskommune. Budgettet er tilpasset i 2013 og vil fremover indgå i den samlede elevtalsregulering. Privat- og efterskoler Samme forhold gør sig gældende for privat- og efterskoler, her har budgettet heller ikke været justeret til de faktiske forhold, dette område vil ligeledes fremover indgå i den samlede elevtalsregulering på skoleområdet. Der har i været et merforbrug til privatskoler på 2,8 mio. kr., mens der har været et mindreforbrug til efterskoler på 0,2 mio. kr. Nedenstående tabel viser udviklingen i elevtallet på privat- og efterskoler. Den markante stigning i elever på friskoler i skoleåret /13 skyldes hovedsageligt, at der efter lukningen af Hellum skole blev oprettet en friskole i Hellum med ca. 60 elever, som hovedsageligt er fra Rebild Kommune. Elever på Elever på Skoleår privatskoler efterskoler Kilde: Kvalitetsrapport - tallene er pr. 5/9 i skoleåret Transport Regnskabet for skolebuskørslen samt øvrig transport viser for et merforbrug på 1,4 mio. kr. Forbruget i er på 9,5 mio. kr., hvilket stort set svarer til forbruget i SFO - fællesområde Fællesområdet for SFO-området viser samlet balance med regnskab og budget. Udgifterne til søskendetilskud samt økonomisk friplads ender samlet med balance. Der er afsat midler til uddannelse og udvikling af området i lighed med skoleområdet. Her er det et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Budgettet til forældrebetaling reguleres løbende hen over året i forhold til det faktiske børnetal. Forældrebetalingen ender samlet med en mindreindtægt på 0,5 mio. kr., men skal ses i sammenhæng med bet. til/fra off. myndigheder, hvor der indgår en indtægt på 0,5 mio. kr. i forældrebetaling fra andre kommuner. Mellemkommunal betaling indeholder alle udgifter og indtægter vedrørende pasning over kommunegrænser. Der har i året i gennemsnit været 16 børn fra Rebild Kommune indskrevet i dagtilbud i andre kommuner og samtidig i gennemsnit 28 børn fra andre kommuner indskrevet i dagtilbud i Rebild Kommune. Der er på mellemkommunale betalinger et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Herfra skal fratrækkes andelen af forældrebetaling for børn fra andre kommuner i 19

20 dagtilbud i Rebild Kommune på ca. 0,5 mio. kr., idet forældrebetalingen er budgetteret sammen med de øvrige forældrebetalinger. Vidtgående specialundervisning Vidtgående specialundervisning efter Folkeskolelovens 20 stk. 2 og 3, omfatter egne elever på Skibstedskolen og egne elever i specialtilbud i andre kommuner samt SFO tilbud og intern skole på opholdssteder. Der har i været et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Tildelingen til området er afhængig af antallet af børn og unge mellem 0 og 18 år, og der udarbejdes løbende dispositionsregnskaber for området til fremlæggelse på de månedlige udvalgsmøder. Den 28. april vedtog Folketinget en ny bekendtgørelse om specialundervisning og anden pædagogisk bistand, der trådte i kraft pr. 1. august. I bekendtgørelsen er der blandt andet en afgræsningen af, hvad der betegnes som specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever i specialklasser og på specialskoler. Desuden gives der specialpædagogisk bistand til elever i den almindelige klasse, hvis undervisningen i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt (svarer til 12 lektioner ugentligt). Det vil sige behovet skal være over 9 timer ugentligt før det karakteriseres som specialpædagogisk bistand. I Rebild Kommune er midlerne til at varetage den specialpædagogiske bistand i den almindelige undervisning lagt ud på skolerne og ændringen af bekendtgørelse får således betydning for skolerne i forhold til, hvad der defineres som specialpædagogisk bistand og hvad der defineres som undervisningsdifferentiering. Nedenstående viser antallet af elever i specialtilbud. Tilbud Ultimo 2011 Ultimo Specialskoler SFO Interne skoler Egne specialklasser Tallene omfatter alene Rebilds egne elever PPR PPR ender med et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Der har som følge af personaleudskiftning været perioder med vakante stillinger. Genbesættelser har i nogen grad afventet omlægning af specialundervisning på skoleområdet. Herudover har der været en generel tilbageholdenhed. Skibstedskolen Skibstedskolen er en specialskole efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. På driftssiden har Skibstedskolen haft et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., hvilket svarer til mindreindtægten på taksten siden på 0,4 mio. kr. Det gennemsnitlige elevtal i skoledelen har været på 43,6 elever mod budgetteret 45. Og i SFO delen har der været 39,5 mod budgetteret 42. Udover skoletilbuddet er der et særligt tilbud til elever der får hjemmeundervisning på døgntilbuddet Kvisten. Her har der gennemsnitlig været 1,5 elev og der var budgetteret med 4. Udover driftsresultatet (budget/forbrug) foretages der også opgørelse af det omkostningsbaserede (hvori der indgår centrale omkostninger, afskrivning mv.) regnskab og en resultatfordeling. 20

21 Omkostningsbaseret regnskab : Takstindtægter Omkostninger Resultat Kr. Primo henlæggelse af overskud Årets resultat Ultimo henlæggelse af overskud Som det fremgår af ovenstående er der på det omkostningsbaserede regnskab et underskud på 1,1 mio. kr. Taksterne har i været nedsat med overskud fra tidligere år, det er således forventet at det omkostningsbaserede regnskab giver underskud. 21