VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

Transkript

1 VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213

2 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for vores bidrag til samfundet. De visioner skal vi dele med alle, der har interesse i vores erhverv eller bare er nysgerrig på, hvordan det er at være svineproducent. Folderen giver dig vigtige svar på, i hvilken retning erhvervet bevæger sig. Indholdsfortegnelse Svineproduktionen i tal Der er 42 svineproducenter i Danmark Den danske svinebestand er 12,3 mio. (juli 213) Der produceres 29,1 mio. svin årligt. 19,4 mio. af disse slagtes i Danmark (212) Den danske eksport af smågrise til især Tyskland og Polen var i 212 på 9,2 mio. stk. Den samlede danske svineproduktion inkl. eksport af levende dyr havde i 212 en eksportværdi svarende til 32 mia. kr. Besætningsstrukturen går mod færre og større besætninger med svin. 75 % af søer er i besætninger med mere end 5 søer. TAL Side 3 Side 4 Side 6 Side 8 Side 1 Side 12 Side 14 Side 16 Side 18 Side 19 Danmarks svineproduktion i tal Eksport Arbejdspladser Mere med mindre Dyrevelfærd Reduceret dødelighed Fokus på antibiotikaforbrug MRSA Effektivitet i dansk svineproduktion Rentabilitet globalt Svineholdets specialisering Prognose Antal landbrugsbedrifter Antal landbrugsbedrifter med svin Heraf: Med slagtesvin og søer Med slagtesvin alene Med søer alene Kilde: Danmarks Statistik Kilde: VSP 3

3 eksport Eksport Svinekød og eksport af levende dyr udgjorde i 212 mere end 5 pct. af Danmarks samlede eksport. Det svarer til 32 mia. kr. De største markeder for dansk svinekød i værdi er Tyskland, England, Japan, Polen, Kina, Rusland, Italien og Sverige Danske grises genetiske arveegenskaber efterspørges i hele verden. Den samlede værdi for omsætning af Danavl-genetik var på 1,5 mia. kr. i 212 Middelklassen i vækstøkonomierne især i Asien spås, at skabe endnu større eksportpotentiale for den danske fødevareeksport i de kommende år. Fødevareklyngens eksport, Andre varer Maskiner - Næringsmiddel eksport Svinekød Maskiner - Jordbrug Enzymer Skind 2.89 Fjerkrækød Drikkevarer Mejeri Fisk og skaldyr Oksekød Varegrupper mio. kr. 4 5

4 ARBEJDSPLADSER Arbejdspladser Svinekødssektoren sikrer beskæftigelse for ca. 4. personer i Danmark (primærproduktion, forarbejdning og afledte erhverv) Landbruget spiller især en vigtig rolle for beskæftigelsen i udkantsområderne. Her står landbruget for hele 12% af arbejdspladserne Flere slagtesvin er en fantastisk business-case for det danske samfund. En øget dansk slagtesvineproduktion på 2 mio. slagtesvin (5. nye stipladser), vil give en årlig eksportindtægt på godt 3 mia. og mindst 2.8 arbejdspladser. Hertil kommer ca. 1.8 ekstra arbejdspladser i byggeperioden. Landbrugets andel af beskæftigelsen i procent Arbejdspladser Investering : 1,6 mia. kr. 5. nye stipladser 2 mio. slagtesvin produceret i Danmark Arbejdspladser: 2.8 nye og 18 ekstra i byggeperioden Eksportindtægt: godt 3 mia. kr. Øget slagtesvineproduktion som business-case Skattegrundlaget på en typisk bedrift med 5 søer og salg af 11. slagtesvin og 4. smågrise sikrer grundlaget for 8 offentlige ansatte < 5 pct. 5 1 pct. > 1 pct. 6 7

5 mere med mindre Mere med mindre Når svineproducenter kombinerer effektivitet og miljøteknologi skabes en bæredygtig intensiv produktion. Udviklingen gennem de sidste mange år viser, at danske svineproducenter ret faktisk kan producere mere og udlede mindre. I dag produceres to slagtesvin med samme miljøbelastning, som ét slagtesvin havde i Udskillelsen af kvælstof og fosfor er halveret for hvert kg produceret svinekød Tabet af ammoniak er på kun en tredjedel af niveauet i 199 På klimaområdet er landbruget en vigtig medspiller, når vi i Danmark skal reducere udledningen af drivhusgas. Svinekød fra danske grise er blandt det svinekød i verden, som påvirker klimaet mindst Branchens vækstscenarie frem mod 23 (i nedenstående tabel) viser et potentiale for betydelig fremgang i produktionen uden at emission øges (se figur side 9). År Antal årssøer 1.1 mio. 1.5 mio. 1.5 mio. 1.1 mio. Prod. smågrise 25.5 mio mio mio mio. Eksport, smågrise 2.7 mio. 7.3 mio. 9.6 mio. 9.6 mio. Prod. slagtesvin i DK 23.1 mio. 21. mio. 25. mio. 3. mio. Produktionsomfang, ton svinekød Emission pr. ton svinekød 58 48,9 Kg N ab dyr pr. ton svinekød Kg NH3-N pr. ton svinekød 44,2 mere med mindre 42,5 11,9 1,8 9,4 8,7 8,2 6,7 4,9 4, Kg P ab dyr pr. ton svinekød Emission i tusinde ton i 25 og i vækstscenarie i hhv. 22 og 23 Tusinde ton N ab dyr P ab dyr NH3-N (stald+lager)

6 dyrevelfærd Bedre dyrevelfærd Dyrenes velfærd er landmandens ansvar, og danske svineproducenter gør en stor indsats for at skabe dyrevelfærd i produktionen. I sammenligning med andre lande er niveauet af dyrevelfærd højt i danske stalde. Danske svineproducenter lever op til de europæiske velfærdskrav. Samtidig har Danmark lovgivning, der er mere vidtgående end resten af EU. Det gælder bl.a. krav om overbrusning i stalde til søer og slagtesvin samt særlige krav til sygestier og rodemateriale Branchens kvalitetsprogram DANISH Produktstandard følger løbende op på mål om høj dyrevelfærd. DANISH omfatter mere end 95 % af den danske svineproduktion og medfører mere end 3. uafhængige kontrolbesøg årligt Seneste resultater fra DANISH kontrollen viser, at kun få grise ikke behandles eller aflives rettidigt ved sygdom. Kun 4 ud af 1. grise burde have været aflivet, mens 19 ud af 1. grise burde have været sat i sygesti Egenkontrol med dyrevelfærd er obligatorisk i alle større svinebesætninger Årsrapporten fra Fødevarestyrelsen viser, at de danske svineproducenter i 212 fik færre indskærpelser, påbud og anmeldelser end i 211. dyrevelfærd Mål for dyrevelfærd Svinebranchen og svineproducenterne ønsker fortsat at tage ansvar for, at produktionsdyrene har det godt. For den enkelte svineproducent er målet en øget velfærd i besætningen samtidig med, at effektiviteten og produktionsresultaterne bliver bedre på grund af en bedre sundhed og et mindre forbrug af antibiotika. Der er lavet målsætninger på følgende områder: Reduktion af dødeligheden med 2 pct Antibiotikaforbruget pr. gris reduceres med 1 pct. frem til 213 Løsgående søer i samtlige staldafsnit Indsats mod manglende brug af sygestier Fokus på godt landmandskab. Du kan læse mere om mål for velfærd i folderen DYREVELFÆRD I SVINESEKTOREN 1 11

7 reduceret dødelighed Reduceret dødelighed Svinebranchen ønsker fortsat at sætte fokus på en reduktion af dødeligheden blandt grise. Målsætningen er at reducere den gennemsnitlige dødelighed med 2 pct. inden 22: REDUKTIONSMÅL Pattegrise fra 24 pct. til højst 2 pct. Smågrise fra 3 pct. til højst 2,5 pct. Slagtesvin fra 4 pct. til 3 pct. For søerne er der tidligere sat et mål om at nå en reduktion af dødeligheden på 25 pct. fra 15, 4 pct. i 28 til 11,5 pct. inden udgangen af 213. Som det ses af figuren går udviklingen den rigtige vej. Status er en sodødeligheden på 12,8 pct. i 212. Udviklingen i dødeligheden for pattegrise, smågrise og slagtesvin Total pattegrisedødelighed, pct. 23,6 23, 22,4 Fravænnede grise pr. årsso 28,1 28,8 29,6 Døde smågrise, pct. 2,8 2,9 2,9 Døde slagtesvin, pct. 4, 3,7 3,6 Kilde: Landsgennemsnit 212, Videncenter for Svineproduktion Antallet af døde søer tilført DAKA i perioden 28 til 212 Kilde: DAKA reduceret dødelighed Pattegrisedødelighed i procent Kilde: Landsgennemsnit 212, Videncenter for Svineproduktion 3% 25% 2% 15% 1% 5% % ,9% 17,3% 19,2% % total pattegrisedødelighed 23,4% (Sum af dødfødte og døde inden fravænning) 24,1% Mål: 2% i 22 22,4%

8 fokus på antibiotikaforbrug Fokus på antibiotikaforbrug Svinebranchen har et mål om at reducere antibiotikaforbruget med 1 pct. pr. gris i perioden fra 21 til 213 Valget af præparat skal ske med omtanke. Brug af fluoroquinoloner er forbudt, og branchen vedtog i 21 et frivilligt stop for brugen af cephalosporiner. Begge antibiotika er vigtige i behandlingen af mennesker Målet om et lavt antibiotikaforbrug må dog aldrig hindre, at syge dyr behandles, da det kan reducere dyrevelfærden I 212 var forbruget af antibiotika til svin 17 pct. lavere end i 29. Omregnet til gram antibiotika pr. produceret gris er faldet på 27 pct., idet den samlede produktion af grise er steget i samme periode Foreløbige tal for 213 viser en mindre stigning i forhold til 212. Forbruget er dog stadigt 1 pct. lavere i 213 i forhold til 29. For at mindske forbruget gør branchen følgende: fokus på antibiotikaforbrug Manualen om god antibiotikapraksis er et nyt værktøj til brug i alle besætninger Følger resistensudvikling løbende i tæt samarbejde med eksperter fra universiteter og myndigheder Indgår i samarbejde om udvikling af nye vacciner, foderblandinger mm. for at forebygge sygdom Investerer i forskning af nye typer antibiotika Oplysningskampagner. Udviklingen af forbruget af antibiotika til svin Kilde: Vetsat % -21% -17% Kg aktiv antibiotika

9 . mrsa MRSA MRSA er en resistent stafylokok bakterie. I nogle svinebesætninger findes en type der hedder MRSA 398. Den er et arbejdsmiljøproblem, fordi den kan smitte fra grisene til de folk, som dagligt kommer i stalden. Fakta om MRSA CC398: Undersøgelser viser, at ca.16 pct. af danske svinebesætninger har MRSA CC398 Ved dagligt arbejde i en svinestald med MRSA 398 er risikoen for selv at blive smittet stor, men risikoen for at positive personer smitter deres husstand er lille. Risikoen for at smitte andre er ubetydelig MRSA 398 medfører kun sjældent alvorlig sygdom og kan godt behandles med antibiotika MRSA 398 smitter ikke via kød MRSA 398 er ikke væsentlig for grisens sundhed MRSA 398 kan overføres fra gris til menneske, men kun sjældent fra menneske til menneske Ved infektion eller operation skal folk, der arbejder med svin, huske at oplyse dette til lægen, så de sikres korrekt behandling i tilfælde af, at de bærer MRSA 398. Antal tilfælde Antallet af MRSA tilfælde ifølge klassificering, Danmark Kilde: Danmap Imported (IMP) Health-care associated, community onset (HACO) CC Hospital-acquired (HA) Community-acquired (CA) Rejse-MRSA er en global udfordring og import af MRSA via rejseaktivitet udgør en større andel end MRSA fra grise. Danske tilfælde af hhv. importeret MRSA og MRSA CC mrsa MRSA tilfælde MRSA CC398 efter udlandsrejse Fra svin : pct. fordeling af total 26 % 11 % Du kan læse mere om forebyggelse af spredning og håndtering af MRSA i Sundhedsstyrelsens vejledning vejledning om forebyggelse af spredning af mrsa

10 Effektivitet Effektivitet i 213 Danske svineproducenter har øget produktiviteten væsentligt gennem de seneste år. Den bedste fjerdedel af besætningerne har et produktivitetsniveau, der er ca. 5-1 år foran gennemsnitsbesætningerne. Levendefødte grise pr. årsso 15 grise pr. kuld 14 grise pr. kuld 13 grise pr. kuld 12 grise pr. kuld 11 grise pr. kuld Daglig tilvækst 7-3 kg 5 g 45 g 4 g Daglig tilvækst 3-1 kg 1 g 95 g 9 g 85 g 8 g Gennemsnit % bedste År Gennemsnit % bedste År Gennemsnit % bedste Rentabilitet globalt Rentabilitet globalt På trods af et generelt højt omkostningsniveau ligger danske svineproducenters konkurrenceevne i den gode del af det europæiske felt. Tal fra Interpig 212 viser at især den bedste tredjedel at de danske producenter klarer sig godt i sammenligningen med de bedste i Frankrig og Spanien. 2 15,6 15 1,21 1,62 1,66 11,56 11,57 12,2 12,5 12,32 12,34 12,62 12,93 13,27 13,41 13, kr./kg USA,79,54,22,39,16 Brasilien -,95-1,21 -,34 -,52 -,26 -,38 -,93-1,31 -,32-2,89 Canada Danmark33 Omkostning i kr./kg Frankrig33 Spanien Frankrig Holland Rentabilitet Danmark Belgien Østrig Kilde: Interpig 212 Tyskland Irland UK Sverige År

11 Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T København V F E vsp-info@lf.dk W