Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne

Transkript

1 Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne Introduktion Undervisning med anskuelsestavler stammer fra Tyskland, hvor man fra midten af 1800-tallet brugte tavler som pædagogisk redskab. Men mente, at børn bedre kunne forstå sammenhænge, begreber og deres fysiske omgivelser ved at nærstudere billeder og tegnede detaljer. Verden skulle på denne måde anskueliggøres for børnene. I Danmark blev anskuelsestavlerne et vigtigt redskab i undervisningen af de yngste klassetrin fra slutningen af 1800-tallet, og fra år 1900 bliver anskuelsesundervisningen lovpligtigt med følgende anvisning: Ved Samtaler, støttede først til virkelige Genstande, senere tillige til tegning paa Skoletavlen eller til Vægbilleder, søges Barnets Sansning og Forestillingsliv opdraget, ligesom det øves i at udtale sig om, hvad det har iagttaget, og forberedes saaledes for den egentlige Fagundervisning. Læreren skulle med andre ord undervise ved at give eleverne ting i hænderne eller vise dem tegninger og billeder af flora, fauna, steder med mere. Anskuelsestavlerne havde meget forskellige udtryk og blev fremstillet ved forskellige teknikker som kobbertryk, akvarel, tegning med mere. Ofte blev delelementer forstørret eller gennemskåret for at vise detaljer som for eksempel en konkyliens indre. En anskuelsestavle kunne også være en et billede som viste en historisk begivenhed, forskellige erhverv, dyr, eller en fortælling fra biblen. Med afsæt i anskuelsesundervisningen omkring kornsorter, skal eleverne i dette værksted fremstille deres egen anskuelsestavle. 1

2 Ideer til værkstedsforløb Varighed: 60+ min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides som det passer bedst i planlægningen. Målgruppe: klasse. Fag: Billedkunst, dansk, natur/teknologi og historie. Læringsmål Eleverne får mulighed for at tegne/male/konstruere ud fra egne ideer og oplevelser. Eleverne får gennem egen produktion af billeder, mulighed for at arbejde med at fastholde fokus på hovedindhold i billedet. Eleverne får mulighed for at eksperimentere med egne udtryk i billeder. Eleven får mulighed for at fremstille en collage med et tematisk udtryk. Eleverne får mulighed for at lave en collage af flere typer materialer. Eleven får mulighed for at opnå viden om materialers anvendelses- og udtryksmuligheder. Eleverne får muligheden for, at udtrykke sig i billeder og fortælle om deres oplevelser af andres billeder. Eleverne har mulighed for at eksperimentere med at skrive små tekster/ord. Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform der er mest hensigtsmæssigt for eleverne med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. 2

3 Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: Læringsmål A. Eleverne ved, hvad en anskuelsestavle er. B. Eleverne kan udforme deres egne anskuelsestavler. C. Eleverne har viden om forskellige redskaber og materialers anvendelse, og eleverne kan ved hjælp af enkle teknikker kunne udtrykke sig billedligt. Tegn på læring C. Eleverne har viden om forskellige redskaber og materialers anvendelse, og eleverne kan ved hjælp af enkle teknikker kunne udtrykke sig billedligt. Niveau 1: Eleven kan udtrykke sig billedligt. Niveau 2: Eleven kan udtrykke sig billedligt ved hjælp af udvalgte redskaber og 1-2 forskellige simple teknikker. Niveau 3: Eleven kan udtrykke sig billedligt ved hjælp af de udvalgte teknikker og redskaber, således at billedet kan benyttes som en anskuelsestavle af andre. Udfordringsopgave Eleven kan komme med forslag til andre materialer, teknikker og redskaber til brug for at udforme sin anskuelsestavle. 3

4 Introduktion til anskuelsestavlen Start lektionen med at samle op, på den anskuelsesundervisning I lige har haft med eleverne. Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionen. Lad evt. eleverne fortælle om deres forventninger til denne lektion og samtal kort omkring lektionens læringsmål. Introducér eleverne for værkstedet og materialerne. Forbered eleverne på det værkstedsarbejde de skal i gang med. Lad evt. eleverne samarbejde to og to. 1. Øvelse Tegn efter samt tegnediktat Kopier anskuelsestavle 15265, til eleverne, find gerne flere anskuelsestavler med kornsorter her Samtal ud fra anskuelsestavle om de forskellige kornsorter, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Er der en form som går igen og som gentages? (selve kernen). Eleverne skal gennem to tegneøvelser: 1. Lad eleverne ud fra anskuelsestavlerne tegne de fire kornsorter på ternet papir. Giv eleverne tid til at tegne de fire kornsorter. Hvis denne øvelse er for svær for klassetrin, kan man dele et klippeark ud af de fire kornsorter, eller kopier af forskellige anskuelsestavler med de fire kornsorter. Man kan også finde billeder af brød, kringler, bager, bagerhat, ovn, sukker, mel, stor og små ting osv. der passer til teksten i sangen Der bor en bager i Nørregade. 2. Tegnediktat ud fra teksten til sangen, Der bor en bager i Nørregade. For at få en forståelse for, hvad korn bruges til skal eleverne nu arbejde med en tegnediktat. Læs teksten op til sangen Der bor en bager i Nørregade og lad eleverne tegne relevante personer og genstande fra teksten. Læs ét vers af gangen, hvorefter man taler med elevene om hvad, de synes, at det er relevant at tegne. Efter hvert vers afsættes lidt tid til tegning. 4

5 Ideen er, at eleverne producerer sorte tusch-stregtegninger med de to tegneøvelser, som de senere skal bruge til deres tavle. Det er vigtigt at fortælle eleverne, at de ikke skal tegne for småt, da der opnås en større detaljeringsgrad med større tegninger, hvis de efterfølgende kopieres i kopimaskinen. Udvælgelse af illustrationer Eleverne arbejder nu sammen to og to, og de udvælger illustrationer tegnet af dem begge til deres fælles anskuelsestavle. 2. Øvelse Opbygning af tavlen Selve tavlen bygges op af to lag: Brunt genbrugspap i formatet 30 x 40 cm og sort karton ca. 40 x 50 cm. Start med at lime den brune flade fast på den sorte karton, så der dannes en sort kant/ramme. Derefter bygger eleverne baggrunden op af forskellige collagematerialer som pap og genbrugspapir, som rives og klippes. Det er tanken, at motivet er marken, hvor kornet vokser. Eleverne må gerne tilføre andet relevant som for eksempel en mejetærsker, en mølle osv. Der bruges både saks og riveteknik til landskabet. Alle landskabets elementer limes først fast til allersidst det er en stor fordel at kunne flytte rundt på elementerne undervejs i processen, og der bør arbejdes med lag på lag. For eksempel kan jorden i forgrunden bygges op af flere lag revet pap. Det er vigtigt, at eleverne præsenteres for forskellige stofligheder med collagematerialerne. Man kan med fordel sætte det krav, at der minimum skal bruges brunt papkassepap, genbrugspapir og avispapir. Hvis man ønsker at anvende endnu en teknik, kan frotage introduceres. Frotage Tyndt papir lægges på en struktur fx en rist i gulvet, en træbordplade, en stenoverflade eller andre materialer, der afsætter et interessant mønster, når der laves et gnideaftryk med en blød blyant eller Filia farvekridt. 5

6 3. Øvelse Komposition og fortælling Nu skal de tegnede kornsorter, mølle, brød, kringle og kage klippes ud og placeres på tavlen. Man kan med fordel introducere begreberne; forgrund, mellemgrund og baggrund, men det er vigtigt at differentiere i forhold til aldersgruppen. Det kan være en fordel at have skaleret tegningerne i kopimaskinen, således at for eksempel de fire kornsorter er det største på tavlen. Mølle og mejetærsker kan placeres bagerst i billedet, så perspektivet opstår. Desuden kan tegningerne af genstande fra sangen laves som små vignetter, som placeres på den sorte ramme uden for hovedmotivet. Eleverne behøver ikke at foretage en detaljeret klipning, da det kan være en udfordring at klippe helt tæt på kornets detaljer. Husk først at lime tegningerne fast med limstift, når alle elementer er lagt på, og eleverne er tilfreds med kompositionen. Eleverne kan eventuelt også anvende akvarelfarver på deres anskuelsestavle. 4. Øvelse Overskrift Til sidst bygges ordene havre, hvede, rug og byg samt overskriften Korn eller De fire kornsorter med bogstaver klippet ud fra aviser og ugeblade. Ordene limes fast med limstift. Husk til sidst at lave et ophæng på bagsiden ved hjælp af snor og malertape. Evaluering Lad eleverne præsenterer deres tavler, for hinanden, ligesom lærerinden fra 1800-tallet anskueliggjorde den danske flora. På denne måde har man som lærer mulighed for at se, om eleverne kan gengive en fortælling ud fra billedet. Digital anskuelsestavle 3. klassetrin kan eventuelt arbejde digitalt med anskuelsestavlen. Eleverne bygger tavlen med landskabet, men limer ikke deres tegninger fast. Montér en tablet i en fast position og placer landskabet i billedfeltet. Nu placeres én efter én de fire kornsorter, mens eleverne fortæller om kornsorten, og hvad den bruges til. Eleverne kan pege med en pegepind (en spisepind) og fortælle om for eksempel møllens funktion. Filmen giver efterfølgende mulighed for at se elevernes præsentation på den elektroniske tavle, hvis man har en sådan. 6

7 Materialer Brune papkasser fra det lokale supermarked (ét stykke pap på ca. 30 x 40 cm pr. anskuelsestavle) Sort karton (ét stykke ca cm pr. anskuelsestavle) Hvidt kopipapir, blyanter og tynde sorte tuscher Genbrugspapir fra emballage, gavepair og slikpapir (som elever kan medbringe hjemmefra) Aviser og ugeblade med forskellige bogstavstyper Silkepapir, bølgepap og forskellige typer papir hvad der nu findes på skolen Sakse Limstifter (Bløde blyanter eller hårde Filia farver til frotage) Snor og malertape Evt. forskellige anskuelsestaver, eller billeder til de mindre elever. Kommentarer/ideer 7

8 Anskuelsestavler a Anskuelsestavlerne kan downloades i en høj opløsning, således at de kan printes i A3 og benyttes i undervisningen. Man kan selvfølgelig også vælge at vise disse på whiteboardet. Ved brug af billederne skal Au Library, Campus Emdrup, (DPB) krediteres. Billederne må kun anvendes i undervisningssammenhænge. Vil man benytte billederne i andre sammenhænge, skal man kontakte Au Library, Campus Emdrup, for tilladelse. Download anskuelsestavlerne her 8

9 Supplerende baggrundsartikler m.m. Tekst og melodi til Der bor en bager. Ugle.dk. Find den her De danske kornsorter. Mølleforum.dk. Læs mere her Mølleteknik og møllehistorie. Naturstyrelsen. Læs mere her Et moderne Økomølleri, Kragegaarden. Se videoen her Kornet på marken, Uldum mølle. Læs mere her Høstmetoder gennem tiden, Uldum mølle. Læs mere her Kornet på møllen, Uldum mølle. Læs mere her Anskuelsestavler, Skole i 200 år. Læs mere her Anskuelsestavler, Aarhus University Library. Læs mere her Artikler Verden i børnehøjde engang for længe siden af Majken Astrup, Folkeskolen.dk. Læs artiklen her Intet så praktisk som en tavle og en lærer, Kronik Berlinske Tidende 2009, af Lars Qvortrup, dekan, DPU, Aarhus Universitet. Læs artiklen her Supplerende undervisningsmateriale Indskolingen: Korn hvede, havre, byg og rug, elevmateriale. Udgivet af Planter er også mad. Se materialet her Indskolingen: Korn hvede, havre, byg og rug, lærervejledning. Udgivet af Planter er også mad. Se materialet her Kontakt til kunstformidler Julie Dufour Wiese. Se mere her 9