Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark
|
|
- Jan Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv
2 Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala Kvantitative krav Emotionelle krav Krav om at skjule følelser Sensoriske krav Kognitive krav Indflydelse Udviklingsmuligheder Frihedsgrader Mening i arbejdet Involvering i arbejdet Forudsigelighed Rolleklarhed Rollekonflikter Social støtte Feedback Sociale relationer Socialt fællesskab Utryghed Ledelseskvalitet Tilfredshed Generelt selvvurderet helbred Mentalt helbred Vitalitet Adfærdsmæssige stress-symptomer Somatiske stress-symptomer Kognitive stress-symptomer... \\fildmwta\dmw_docs\748\499259_bilag 1.doc 1
3 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af to undersøgelser fra henholdsvis 2 og 4 af det psykiske arbejdsmiljø på to arbejdspladser i Post Danmark koncernen: Midtsjællands Postcenter og Postområde Vestsjælland. Spørgeskemaet er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). AMI indhenter data om psykisk arbejdsmiljø via spørgeskemaundersøgelser i hele landet - på tværs af brancher og stillingsbetegnelser. På den baggrund beregnes et landsgennemsnit. Det gør det muligt at sammenligne resultaterne fra Midtsjællands Postcenter og Postområde Vestsjælland med et gennemsnit for hele Danmark. Spørgeskemaundersøgelsen sætter fokus på følgende tre områder: De krav arbejdet stiller til ledere og medarbejdere De arbejdsvilkår ledere og medarbejdere har for at kunne honorere kravene i arbejdet Medarbejderes og lederes helbredsmæssige tilstand. De tre områder bygger på 26 forskellige dimensioner og 95 spørgsmål. Der er en sammenhæng mellem på den ene side kravene i arbejdet og på den anden side de arbejdsvilkår, ledere og medarbejdere udfører arbejdet under. Hvis kravene er meget store og der samtidig er belastende arbejdsvilkår, kan det resultere i problemer med psykiske og/eller fysiske helbred. De enkelte dimensioner er derfor nøje afbalancerede i forhold til hinanden for at kunne give et så klart billede som muligt af sammenhængen mellem kravs-, arbejdsvilkårs- og helbredsdimensionerne. Alle disse dimensioner er valgt, fordi de enkeltvist og samlet kan afdække problemstillinger, der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Der ligger således megen viden og mange danske såvel som internationale undersøgelser bag dimensionerne og den måde spørgsmålene, der er knyttede til dimensionerne, er formuleret på. Fordi undersøgelsen blev gennemført to gange første gang i 2 og anden gang i 4 er det muligt at sammenligne resultaterne fra de to undersøgelser og ad den vej se, om arbejdsmiljøet i den mellemliggende periode har udviklet sig til det bedre eller til det værre. Spørgeskemaundersøgelsen har givet mulighed for at opdele resultaterne på deltagende team: To fra Midtsjællands Postcenter og fire fra Postområde Vestsjælland. Den relativt lave svarprocent gør det imidlertid ikke forsvarligt at afrapportere resultaterne ned på de enkelte team. Derfor er resultaterne i bilagsmaterialet opdelt i forhold til: Ledere Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter Medarbejdere på Postområde Vestsjælland. 2
4 Definition af værdiskala Spørgeskemaundersøgelsens værdiskala går fra -: Værdien 5 svarer til landsgennemsnittet for et bredt udsnit af danske arbejdstagere inden for forskellige brancher og jobkategorier. Hvis værdien ligger på 5, betyder det, at arbejdspladsen er på samme niveau som gennemsnittet af danskere. I søjlediagrammerne, der sammenfatter resultaterne af undersøgelsen på de følgende sider, indikerer farven gul, at den pågældende personalegruppe på den pågældende dimension ligger på landsgennemsnittet. Værdien 4 og 6 kan tillige fortolkes som sammenlignelig med landsgennemsnittet, idet der skal tages højde for statistisk usikkerhed i beregningerne. Søjlediagrammet vil stadig være gult. Værdier større end 6 eller mindre end 4 afviger derimod fra landsgennemsnittet. Som regel fremmer et resultat større end 6 det psykiske arbejdsmiljø, og mindre end 4 belaster det psykiske arbejdsmiljø. I enkelte tilfælde belastes det psykiske arbejdsmiljø imidlertid når værdien er større end 6. For at lette læsningen af søjlediagrammerne, er dimensioner, der belaster arbejdsmiljøet, røde, og dimensioner, der fremmer arbejdsmiljøet er grønne. 3
5 På de følgende sider præsenteres resultaterne af de to spørgeskemaundersøgelser i forhold til de 26 dimensioner: 1. Kvantitative krav 2. Emotionelle krav 3. Krav om at skjule følelser 4. Sensoriske krav 5. Kognitive krav 6. Indflydelse 7. Udviklingsmuligheder 8. Frihedsgrader 9. Mening i arbejdet. Involvering 11. Forudsigelighed 12. Rolleklarhed 13. Rollekonflikter 14. Social støtte 15. Feedback 16. Sociale relationer 17. Socialt fællesskab 18. Utryghed 19. Tilfredshed. Ledelseskvalitet 21. Generelt selvvurderet helbred 22. Mentalt helbred 23. Vitalitet 24. Adfærdsmæssig stress 25. Somatisk stress 26. Kognitiv stress 4
6 1. Kvantitative krav De kvantitative krav er defineret som forholdet mellem arbejdets omfang og den tid, der er til rådighed for at udføre det. Værdien af de kvantitative krav beregnes på baggrund af besvarelserne på nedenstående spørgsmål: Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? Er dit arbejde ujævnt fordelt, så det hober sig op? Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? Er det nødvendigt at arbejde over? Høje kvantitative krav kan medføre stress, træthed og forskellige kroniske sygdomme. Dette er især tilfældet, hvis der samtidig er lille indflydelse, få udviklingsmuligheder og ringe social støtte fra kollegaer og ledelse. Resultatet af de to undersøgelser fra 2 og 4 blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 55 59,3 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 7 71,3 Ledere 71 63,3 Resultatet viser, at ledere på begge arbejdspladser og medarbejdere i postområdet oplever kvantitative krav, der ligger over landsgennemsnittet. I forhold til 2 er kravene til medarbejderne i 4 blevet højere, og det psykiske arbejdsmiljø dermed mere belastet, som det fremgår af den nedenstående figur. Kvantitative krav Landsgennemsnit 5
7 2. Emotionelle krav De emotionelle krav afspejler de følelsesmæssige belastninger, der er i arbejdet. Værdien af de emotionelle krav beregnes på baggrund af besvarelserne af følgende spørgsmål: Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Det vurderes, at høje følelsesmæssige belastninger kan føre til udbrændthed, psykisk træthed og udstødning fra arbejdsmarkedet. Resultatet af de to undersøgelser i 2 og 4 blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 45,1 39,7 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 53,4 51,1 Ledere 77,3 69 Resultatet viser, at de emotionelle krav for såvel ledere som medarbejdere er formindsket i perioden 2 til 4, og arbejdsmiljøet er derfor forbedret. Værdien for medarbejderne i Postcenteret er nu bedre end landsgennemsnittet, mens den for lederne stadig er væsentligt dårligere end landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Emotionelle krav Landsgennemsnit Bedre end landsgennemsnit 6
8 3. Krav om at skjule følelser Krav om at skjule følelser handler om, hvorvidt man har mulighed for at give udtryk for sine meninger og følelser. Værdien af denne dimension beregnes på baggrund af nedenstående spørgsmål: Kræver dit arbejde, at du lader være med at sige din mening? Kræver dit arbejde, at du skjuler dine følelser? Det vurderes, at der er en kraftig sammenhæng mellem kravet om at skjule følelser, stress og de øvrige helbredsdimensioner. Resultatet af de to undersøgelser fra 2 og 4 blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 56,1 52,1 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 73,4 69,5 Ledere 71,8 64,9 Resultatet, der ligger over landsgennemsnittet, viser, at der i perioden 2 til 4 er sket en lille forbedring for alle tre grupper, men at ledere på begge arbejdspladser og medarbejdere i postområdet fortsat oplever krav om at skjule følelser. Se figur nedenfor. Krav om at skjule følelser Landsgennemsnit 7
9 4. Sensoriske krav De sensoriske krav omfatter arbejdets krav til vores sanser og bevægeapparat. Værdien af de sensoriske krav er beregnet på baggrund af besvarelsen af følgende spørgsmål: Medfører dit arbejde, at du skal se meget tydeligt og præcist? Medfører dit arbejde, at du skal styre dine bevægelser f.eks. arme eller hænder bevidst? Kræver dit arbejde konstant opmærksomhed? Kræver dit arbejde stor præcision? De sensoriske krav hænger kun svagt sammen med de helbredsmæssige dimensioner. Den største sammenhæng ses til de somatiske stress-symptomer. Resultatet af undersøgelserne blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 74,8 73,7 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 75,4 79,9 Ledere 57,4 63,7 Resultatet viser, at såvel medarbejdere som ledere på begge arbejdspladser oplever sensoriske krav, der ligger over landsgennemsnittet. For ledergruppen er værdien steget, så den nu er dårligere end landsgennemsnittet. De sensoriske krav opleves altså som værre i 4 end i 2. Se figur nedenfor. Sensoriske krav Landsgennemsnit 8
10 5. Kognitive krav De kognitive krav er ikke belastende på samme måde som de foregående kravsdimensioner. Der er ofte tale om krav, som gør arbejdet interessant og udfordrende. Derfor trækker lave kognitive krav ned på det psykiske arbejdsmiljø. Værdien af de kognitive krav beregnes på baggrund af besvarelsen af følgende spørgsmål: Skal du overskue mange ting på én gang i dit arbejde? Kræver dit arbejde, at du træffer svære beslutninger? Kræver dit arbejde, at du husker meget? Kræver dit arbejde, at du er god til at få idéer? Resultatet af de to undersøgelser blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 27,7 31,8 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 38,6 41,1 Ledere 83,3 78,2 Resultatet viser, at begge medarbejdergrupper har oplevet en svag forbedring i 4 i forhold til i 2. For medarbejderne i Postområde Vestsjælland betyder det nu, at værdien ligger inden for landsgennemsnittet. Lederne har på den anden side oplevet en svag forværring, men værdien ligger fortsat et godt stykke over landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Kognitive krav Landsgennemsnit Bedre end landsgennemsnit 9
11 6. Indflydelse Indflydelse handler om de muligheder den enkelte har for at påvirke rammerne for og indholdet af arbejdet. Værdien af dimensionen 'indflydelse' er beregnet på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Har du indflydelse på, hvem du arbejder sammen med? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde? Mange års forskning har vist, at indflydelse i arbejdet har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Lav indflydelse i arbejdet øger desuden risikoen for sygdomme, bevægeapparatsymptomer, stress, dårlig trivsel, sygefravær, personaleomsætning m.v. Endelig giver lav indflydelse også lavere motivation, kvalitet og produktivitet. Resultatet af undersøgelserne blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 13,9 14,6 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 6,9 11,5 Ledere 53,8 5,2 Resultatet viser, at medarbejdere på både Postcentret og i Postområdet fortsat oplever at have markant mindre indflydelse på deres arbejde end landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Lav medarbejderindflydelse Landsgennemsnit
12 7. Udviklingsmuligheder Udviklingsmuligheder i arbejdet sætter fokus på følgende emner: Er dit arbejde varieret? Kræver dit arbejde, at du er initiativrig? Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde? Kan du bruge din kunnen eller færdigheder i dit arbejde? Undersøgelser har vist, at job med få udviklingsmuligheder er kendetegnede ved dårlig trivsel, højt fravær, mange helbredsproblemer og udstødning fra arbejdsmarkedet. Resultatet af undersøgelserne fra 2 og 4 blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter,1 17,4 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 15,5 23,7 Ledere 72,7 64,7 Resultaterne viser, at medarbejdere på både Postcentret og i Postområdet stadig oplever markant færre udviklingsmuligheder end landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Udviklingsmuligheder Bedre end landsgennemsnit 11
13 8. Frihedsgrader Frihedsgrader handler om muligheden for at få de personlige behov tilgodeset i den daglige arbejdstilrettelæggelse. Værdien af frihedsgrader i arbejdet beregnes på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Kan du bestemme, hvornår du holder pauser? Kan du stort set tage ferie, som det passer dig? Hvis du har brug for at gå et privat ærinde, kan du så forlade arbejdspladsen i en halv time uden at få særlig tilladelse? Kan du gå hen til en kollega for at snakke? Manglende frihedsgrader i arbejdet har sammenhæng med dårligt helbred og trivsel. Resultatet af de to undersøgelser blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 17 11,8 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 24,6 25,1 Ledere 7 65,8 Resultatet viser, at medarbejdere i både Postcentret og i Postområdet oplever markant mindre frihedsgrader end landsgennemsnittet. Medarbejderne i Postcentret og lederne fra begge arbejdspladser har endvidere mærket en lille forværring. Se figur nedenfor. Frihedsgrader Bedre end landsgennemsnit 12
14 9. Mening i arbejdet Mening i arbejdet handler om at kunne relatere sit arbejde til nogle værdier eller mål, der ligger ud over at tjene penge og være beskæftiget med noget. Værdien af mening i arbejdet beregnes på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? Manglende mening i arbejdet regnes som en af de grundlæggende stressbelastninger i arbejdslivet. Undersøgelser af psykisk arbejdsmiljø viser, at manglende mening i arbejdet hænger kraftigt sammen med dårligt helbred, stress og træthed. Resultaterne af undersøgelserne fra 2 og 4 blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 33,8,1 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland Ledere 63,1 62,1 Resultatet viser, at medarbejdere på Postcentret og i Postområdet stadig oplever mindre mening i arbejdet end landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Mening i arbejdet Bedre end landsgennemsnit 13
15 . Involvering i arbejdet Denne dimension handler om i hvilket omfang den enkelte er involveret i og integreret på arbejdspladsen. Værdien af dimensionen 'involvering i arbejdet' beregnes på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Kunne du tænke dig at være på din nuværende arbejdsplads resten af dit arbejdsliv? Nyder du at fortælle om din arbejdsplads til andre mennesker? Føler du, at arbejdspladsens problemer også er dine? Synes du, at din arbejdsplads har stor personlig betydning for dig? Der er sammenhæng mellem høj involvering godt helbred, lavt stressniveau og træthed. Resultatet af undersøgelserne blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 34,2 23,6 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 38,6 39,4 Ledere 61,3 73,2 Resultatet viser, at begge medarbejdergrupper oplever en involveringsgrad, der ligger under landsgennemsnittet. For medarbejderne på Postcenteret er involveringen blevet mindre i 4 i forhold til i 2. Til gengæld er involveringsgraden for lederne steget, så denne nu ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Involvering i arbejdet Bedre end landsgennemsnit 14
16 11. Forudsigelighed Forudsigelighed handler om kendskab til større ændringer og overordnede beslutninger. Dimensionen beregnes på baggrund af besvarelserne af nedenstående spørgsmål: Får du på din arbejdsplads information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? Får du al den information, du behøver for at kunne klare dit arbejde godt? Manglende forudsigelighed er en af de helt grundlæggende stressbelastninger. Dimensionen har betydning for den enkeltes mulighed for at få indflydelse og at overskue sine handlemuligheder. Manglende forudsigelighed har endvidere betydning for trivsel og velbefindende. Resultatet af undersøgelserne blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 38,1 28,6 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 27,6 32,1 Ledere 63,4 6,2 Resultatet viser, at medarbejdere i Postcentret og Postområdet i såvel 2 som 4 oplever deres arbejde som mindre forudsigeligt end landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Forudsigelighed Bedre end landsgennemsnit 15
17 12. Rolleklarhed Rolleklarhed handler om, hvorvidt der er klarhed over de forventninger, mål og rammer der er for arbejdet. Værdien af rolleklarhed beregnes på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Ved du præcist, hvor meget selvbestemmelse du har i dit arbejde? Er der klare mål for dit arbejde? Ved du helt klart, hvad der er dine ansvarsområder? Ved du helt nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? Oplevelsen af rolleklarhed er helt central i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelser viser, at manglende rolleklarhed især hænger sammen med dårlig mental sundhed, træthed og kognitive stress-symptomer. Resultatet af undersøgelserne fra 2 og 4 blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 39,7 48,2 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 24,7 25,1 Ledere 54,4 6,7 Resultatet viser, at medarbejderne i Postcentret oplever en større rolleklarhed i deres arbejde i 4 end i 2. Værdien ligger nu på landsgennemsnittet. Samme tendens gør sig gældende for lederne, hvor værdien nu har bevæget sig op over landsgennemsnittet. For medarbejderne i Postområdet er rolleklarheden uforandret. Se figur nedenfor. Rolleklarhed Landsgennemsnit Bedre end landsgennemsnit 16
18 13. Rollekonflikter Rollekonflikter handler om modstridende krav til medarbejderen og konflikter af faglig eller etisk karakter. Værdien af rollekonflikter beregnes på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Bliver der stillet modstridende krav til dig i dit arbejde? Foretager du dig noget i dit arbejde, som bliver accepteret af nogle personer men ikke af andre? Må du somme tider gøre noget, der egentlig skulle have været gjort anderledes? Må du somme tider foretage dig ting i dit arbejde, som forekommer dig unødvendige? Undersøgelser viser, at rollekonflikter i arbejdet især hænger sammen med forekomsten af adfærdsmæssige stresssymptomer. Resultatet af undersøgelserne i 2 og 4 blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 65,9 64,6 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 71,7 7,7 Ledere 83,4 85,2 Resultatet viser, at alle tre personalegrupper stadig oplever rollekonflikter i et omfang, der i nogle tilfælde er markant større end landsgennemsnittet. Det gælder især lederne. Se figur nedenfor. Rollekonflikter
19 14. Social støtte Social støtte handler om den hjælp og støtte man får fra kollegaer og overordnede i det daglige arbejde, særligt i forbindelse med eventuelle arbejdsmæssige problemer. Værdien beregnes på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kolleger? Hvor ofte er dine kolleger villige til at lytte til dine problemer med arbejdet? Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din nærmeste overordnede? Hvor ofte er din nærmeste overordnede villig til at lytte til dine problemer med arbejdet? Manglende social støtte har ifølge forskningen stor betydning for dårlig trivsel, mere stress, øget sygelighed og højere dødelighed. Resultatet af undersøgelserne blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 36,1 34,6 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 27 25,5 Ledere 46,6 43,1 Resultatet viser, at medarbejderne i både Postcenteret og Postområdet forsat oplever mindre social støtte i deres arbejde end landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Social støtte i arbejdet 5 4 Landsgennemsnit 18
20 15. Feedback Feedbackdimensionen handler om, hvor tit man taler med sine kollegaer og overordnede om, hvor godt man udfører sit arbejde. Værdien beregnes på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Hvor ofte taler du med dine kolleger om, hvor godt du udfører dit arbejde? Hvor ofte taler du med din overordnede om, hvor godt du udfører dit arbejde? Manglende feedback hænger sammen med stress og dårligt helbred, men sammenhængen er ikke så tydelig som for mange af de øvrige dimensioner. Resultatet af undersøgelserne fra 2 og 4 blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 41,5 37,1 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 27,6 38,1 Ledere 63,5 71,2 Resultatet viser, at medarbejderne på Postcenteret oplever en ringere grad af feedback i 4 end i 2, mens medarbejderne i Postområdet oplever en bedre feedback. For begge medarbejdergrupper ligger værdien dårligere end landsgennemsnittet. Lederne derimod oplever en stigende grad af feedback og ligger fortsat over landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Feedback i arbejdet Bedre end landsgennemsnit Landsgennemsnit 19
21 16. Sociale relationer Sociale relationer handler om, hvorvidt man arbejder isoleret eller har mulighed for at tale med kollegaerne i arbejdet. Der er således tale om en strukturel dimension, som i højere grad vurderer muligheden for sociale relationer end karakteren af disse relationer. Værdien af sociale relationer beregnes på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Arbejder du isoleret fra dine kolleger? Har du mulighed for at tale med dine kolleger under arbejdet? Manglende sociale relationer har en svag sammenhæng med dårligt helbred og stress. Resultatet af de to undersøgelser blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 7,3 72,4 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 46,7 48,9 Ledere 4,1 43,5 Resultatet viser, at både ledere og medarbejdere fortsat har mulighed for at etablere eller opretholde sociale relationer på arbejdspladsen i et omfang, der svarer til eller er bedre end landsgennemsnittet. Værdierne har endda været svagt stigende i 4 i forhold til i 2. Se figur nedenfor. Sociale relationer i arbejdet Landsgennemsnit Bedre end landsgennemsnit
22 17. Socialt fællesskab Denne dimension handler om, hvorvidt der er et godt fællesskab og samarbejde blandt kollegaerne. Socialt fællesskab beregnes på baggrund af følgende spørgsmål: Er der en god stemning mellem dig og dine kolleger? Er der et godt samarbejde blandt kollegerne på din arbejdsplads? Føler du dig som en del af et fællesskab på din arbejdsplads? Mangel på socialt fællesskab hænger meget stærkt sammen med dårligt helbred, stress, træthed og trivsel. Resultatet af undersøgelserne i 2 og 4 blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 25,1 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 11,2 15,5 Ledere 31,9 23,1 Resultatet viser, at det stadig står skidt til med det sociale fællesskab i alle tre personalegrupper. Faktisk er det forværret for medarbejderne i Postcenteret og for ledergruppen, mens det for medarbejderne i Postområdet er forbedret en smule. Imidlertid ligger værdien her stadig langt under landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Socialt fællesskab i arbejdet 4 21
23 18. Utryghed Utryghed afspejler bekymringen for at blive arbejdsløs, overflødig eller overflyttet til andet arbejde mod sin vilje. Værdien beregnes på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Er du bekymret for at: Blive arbejdsløs? Du på grund af 'ny teknik' bliver overflødiggjort? Du får svært ved at finde nyt job, hvis du bliver arbejdsløs? Mod din vilje forflyttes til andet arbejde? På baggrund af den generelle arbejdsmiljøforskning vurderes det, at oplevelsen af utryghed er forbundet med dårlig trivsel og stress. Resultatet af undersøgelserne i 2 og 4 blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 77,5 8,9 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 68,1 69,5 Ledere 51,4 46,3 Resultatet viser, at medarbejdere på såvel Postcentret som Postområdet fortsat oplever en markant større utryghed i deres arbejde end landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Utryghed i arbejdet Landsgennemsnit 22
24 19. Ledelseskvalitet Dimensionen ledelseskvalitet er en generel vurdering af den nærmeste ledelse. Værdien beregnes ud fra besvarelsen af følgende spørgsmål: I hvor høj grad kan man sige, at den nærmeste ledelse på din arbejdsplads: Sørger for, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder? Prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt? Er god til at planlægge arbejdet? Er god til at løse konflikter? Høj ledelseskvalitet hænger klart sammen med god mental sundhed, høj vitalitet og lav somatisk stress. Resultatet af de to undersøgelser blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 39,3 39 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland,8 31,7 Ledere 62,7 6,5 Resultat viser, at de to medarbejdergrupper forsat oplever en ledelseskvalitet, der ligger under landsgennemsnittet, mens den for ledergruppen ligger lige over landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Ledelseskvalitet Bedre end landsgennemsnit 23
25 . Tilfredshed Tilfredshed er udtryk for medarbejderens generelle tilfredshed med jobbet. Værdien beregnes på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Hvor tilfreds er du med: Dine fremtidsudsigter i arbejdet? Det fysiske arbejdsmiljø? Måden dine evner bruges på? Dit job som helhed - alt taget i betragtning? Der er stor sammenhæng mellem manglende tilfredshed med arbejdet og dårligt helbred, træthed og stress. Resultatet af undersøgelserne fra 2 og 4 blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 43,8 4,2 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 49,5 52,1 Ledere 73,2 81,8 Resultatet viser, at alle tre personalegrupper også i 4 oplever en tilfredshed, der ligger på eller over landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Tilfredshed med arbejdet Landsgennemsnit Bedre end landsgennemsnit 24
26 21. Generelt selvvurderet helbred Denne dimension baseres på deltagernes generelle vurdering af eget helbred. Værdien af denne dimension beregnes på baggrund af besvarelsen af følgende to spørgsmål: Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? - Fremragende - Vældigt godt - Godt - Mindre godt - Dårligt Vurdering af rigtigheden af følgende udsagn: - Jeg bliver nok lidt lettere syg end andre. - Jeg er lige så rask som enhver anden, jeg kender. - Jeg forventer, at mit helbred bliver dårligere. - Mit helbred er fremragende. Der er en tæt sammenhæng mellem lavt selvvurderet helbred og dødelighed, hospitalsindlæggelser, førtidspension, fravær m.m. Det selvvurderede helbred påvirkes især af det sociale fællesskab, ledelseskvaliteten, social støtte, forudsigelighed og størrelsen af de emotionelle krav. Resultatet af undersøgelsen blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 25,9 21,4 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 31,1 33 Ledere 51 66,8 Resultatet viser, at medarbejdere på Postcentret og i Postområdet også i 4 vurderer deres eget helbred til at være et godt stykke under landsgennemsnittet, mens lederne vurderer deres helbred væsentlig bedre i 4 end i 2. Se figur nedenfor. Generelt selvvurderet helbred Bedre end landsgennemsnit Landsgennemsnit 25
27 22. Mentalt helbred Det mentale helbred handler om at have det godt - at være glad, tilfreds, rolig, afslappet og ikke nervøs eller trist til mode. Værdien af det mentale helbred beregnes på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Hvor stor en del af tiden de sidste 4 uger: - har du været meget nervøs? - har du været så langt nede, at intet kunne opmuntre dig? - har du følt dig rolig og afslappet? - har du været trist til mode? - har du været glad og tilfreds? Et dårligt mentalt helbred har tæt sammenhæng med depressive symptomer og kan give anledning til en lang række negative følger lige fra medicin(mis)brug til selvmord. Dårligt mentalt helbred viser sig på arbejdspladsen i højt fravær, dårlige relationer m.m. Resultatet af de to undersøgelser blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 32,2 41,5 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 33,3 33,5 Ledere 43,2 56,6 Resultatet viser, at det mentale helbred for medarbejderne i Postcenteret og for lederne er forbedret i 4 i forhold til i 2, mens det er uforandret - og dårligere end landsgennemsnittet - for medarbejderne i Postområdet Se figur nedenfor. Mentalt helbred Landsgennemsnit 26
28 23. Vitalitet Vitalitet hænger sammen med energi, overskud og livsglæde. Værdien af vitaliteten beregnes på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Hvor stor en del af tiden de sidste 4 uger: - har du følt dig veloplagt og fuld af liv? - har du været fuld af energi? - har du følt dig udslidt? - har du følt dig træt? Der vurderes at være en tæt sammenhæng mellem vitalitetsdimensionen og udbrændthed. Lav vitalitet kan således tolkes som høj grad af udbrændthed. Vitaliteten påvirkes særligt af krav om at skjule følelser, socialt fællesskab, ledelseskvalitet, forudsigelighed og mening i arbejdet. Resultatet af undersøgelserne i 2 og 4 blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 43,8 44,9 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 31,3 33,8 Ledere 61 73,6 Resultatet viser, at vitaliteten hos alle tre personalegrupper er forholdsvist uforandret i 4 i forhold til i 2. Den største fremgang har ledergruppen oplevet, og dennes værdi ligger nu væsentligt bedre end landsgennemsnittet. Vitaliteten hos medarbejderne i Postområdet er fortsat væsentligt dårligere end landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Vitalitet Landsgennemsnit Bedre end landsgennemsnit 27
29 24. Adfærdsmæssige stress-symptomer De adfærdsmæssige stress-symptomer afspejler personens lyst og overskud til at beskæftige sig med andre eller deltage i fornøjelser. Desuden viser dimensionen noget om irritabilitet og initiativløshed. Værdien af de adfærdsmæssige stress-symptomer beregnes på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Hvor godt har nedenstående udsagn passet på dig de sidste 4 uger: - Jeg har ikke orket at beskæftige mig med andre. - Jeg har ikke haft tid til afslapning eller fornøjelser - Jeg har været lettere irritabel - Jeg har været initiativløs. Den adfærdsmæssige stress påvirkes især af dimensionerne socialt fællesskab, rollekonflikter og kravet om at skjule følelser i arbejdet. Resultatet af undersøgelserne blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 56,9 65,2 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 74,5 77,3 Ledere 53,1 36,9 Resultatet viser, at den adfærdsmæssige stress fortsat ligger over landsgennemsnittet for medarbejderne i Postområdet, og at den samtidig er blevet værre for medarbejderne i Postcenteret, så den nu også for denne gruppe er dårligere end landsgennemsnittet. For ledergruppen ligger værdien i 4 til gengæld bedre end landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Adfærdsmæssig stress Landsgennemsnit Bedre end landsgennemsnit 28
30 25. Somatiske stress-symptomer De somatiske stress-symptomer afspejler kroppens reaktioner på stressbelastningen. Værdien af de somatiske stress-symptomer beregnes på baggrund af nedenstående spørgsmål: Hvor ofte har du i de sidste 4 uger: - haft ondt i maven eller problemer med maven? - haft trykken for brystet eller brystsmerter? - været svimmel? - haft spændinger i forskellige muskler? De somatiske stress-symptomer påvirkes især af dårlig ledelseskvalitet, socialt fællesskab, krav om at skjule følelser. Resultatet af de to undersøgelser blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 65,2 78,7 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 68 71,3 Ledere 43,7 29,2 Resultatet viser, at medarbejdere på Postcentret og i Postområdet har mere somatisk stress end landsgennemsnittet, og at det er steget i 4 i forhold til i 2. Se figur nedenfor. Somatiske stress-symptomer Bedre end landsgennemsnit Landsgennemsnit 29
31 26. Kognitive stress-symptomer De kognitive stresssymptomer afspejler den måde eventuel stress påvirker den chargeredes kognitive kompetencer som blandt andet koncentrationsevne, hukommelse og beslutningsevne. Værdien af de kognitive stress-symptomer beregnes på baggrund af besvarelsen af nedenstående spørgsmål: Hvor ofte har du i de sidste 4 uger: - haft koncentrationsbesvær? - haft svært ved at tage beslutninger? - haft svært ved at huske? - haft svært ved at tænke klart? De kognitive stresssymptomer påvirkes især af socialt fællesskab, krav om at skjule følelser i arbejdet, rolleklarhed og mening i arbejdet. Resultatet af undersøgelserne fra 2 og 4 blev følgende: 2 4 Medarbejdere på Midtsjællands Postcenter 59,2 57,9 Medarbejdere på Postområde Vestsjælland 64,8 56,5 Ledere 45,2 39 Resultatet viser, at det kognitive stressniveau for medarbejderne i Postområdet er faldet betydeligt siden 2, så det nu ligger på landsgennemsnittet. Stressniveauet for lederne er ligeledes forbedret og ligger nu bedre end landsgennemsnittet. Se figur nedenfor. Kognitive stress-symptomer Landsgennemsnit Bedre end landsgennemsnit
Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.
Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER. Kvantitative krav. Den lange skala for kvantitative krav omfatter syv spørgsmål: 35a. Er det
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø
Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge
Læs mereBilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark
Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske
Læs mereKort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer
2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet
Læs mereArbejdspladsskemaet Det korte skema.
Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave
Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.
Læs mereKortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?
Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn
Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mere62.) Er dit arbejde ujævnt fordelt,så det hober sig op? Altid (4): 5 (8.62 %) Ofte (3): 27 (46.55 %)
APV kun for medarbejdere Svarene uden kommentarfelterne. Det samlede materiale skal nu bearbejdes i sikkerhedsudvalget (MJ og GE), og der vil blive udarbejder en handleplan på baggrund af dette. Krav i
Læs mereArbejdsmiljøundersøgelsen 2014
Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO
Læs mereSpørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte
Læs mereRinge Fri- og Efterskole. Samlet Resultat
16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening
Læs mereUdviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen
Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015
1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mereSpørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital
Spørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital Dette spørgeskema består af 60 spørgsmål og er udarbejdet ud fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFAs spørgeskema
Læs mereVejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø
Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet
Læs mereKriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat
Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav
Læs mereTrivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.
Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...
Læs mereDe tre nye skemaer Opbygning og indhold
De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste
Læs mereOversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015
Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter
Læs mereForskerspørgeskemaet Det lange skema.
Forskerspørgeskemaet Det lange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER Kravskalaer: Kvantitative krav. Den oprindelige skala omfattede følgende otte spørgsmål: 35a. Er det nødvendigt at arbejde
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereTrivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.
Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål
Læs mereTrivselsmålingen 2013
Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen, 2. version 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 16. april 2013 Sammenfatning
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
Læs mereFANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV
AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,
Læs mereTrivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen
26. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet
Læs mereAPV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.
APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12
Læs mereHar du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2
Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?
Læs mereTrivselsmålingen 2013
Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune Børn og Unge Skovbo 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 21. maj 2013 Sammenfatning
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.
Uddybende vejledning til DPQ Forskningsskema om psykosocialt arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykosocialt arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har
Læs mere10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune
10. oktober Samlet resultat Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved
Læs mereBilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:
Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Læs mereSociale forhold, baggrund og levevaner
Sociale forhold, baggrund og levevaner Først vil vi bede om nogle generelle baggrundsoplysninger. Er De: Kvinde eller Mand. Hvornår er De født? 9. Hvilken skoleuddannelse har De? 7. klasse 8.- 9. klasse
Læs mereMSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø
Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse
Læs mereKøbenhavns fængsler '11
19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den
Læs mereArresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11
13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved
Læs mereSpørgeskema - PSYKISK ARBEJDSPLADSVURDERING 2018 - Brøndby Gymnasi... Side 1 af 22 Brøndby Gymnasium 2017/18 Bruger: KN Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Spørgeskema
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereTRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE
2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Bus november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...
Læs mereAffald Plus Samlet
Side 1 Læsevejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab ved arbejdsmiljøet,
Læs mere2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11
2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs mereDemofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse
KONSULENTRAPPORT Demofirma Data baseret på virkelig undersøgelse benytter AMIs såkaldte "korte skema", som anbefales af Arbejdstilsynet til Arbejdspladsvurdering (APV) af det psykiske arbejdsmiljø. Skemaet
Læs mereTrivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen
18. oktober 2007 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport
2013 Trivselsrapport Børn og unge Ovenpå Medarbejderrapport Ovenpå 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport
2015 Trivselsrapport Børn og unge Terapi Medarbejderrapport Terapi 2 Trivselsrapport 2015 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Velkommen til resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne i
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport
2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport
2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen
Læs mereVirksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS
Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø - Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS 09-04-2010 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Metode... 3 Overordnet sammenligning... 4 Dimensionen kvantitative krav... 5
Læs merePUMA. Modelspørgeskema. Besvarelser fra 1. spørgeskemarunde i
PUMA Modelspørgeskema Besvarelser fra 1. spørgeskemarunde i 1999-2000 Arbejdsmiljøinstituttet 2001 Forord I 1999-2000 udsendte Arbejdsmiljøinstituttet det første spørgeskema i forskningsprojektet PUMA
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mere12. april Kriminalforsorgen '11
12. april 2011 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab ved
Læs mereForslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune
Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse
Læs mereAPV 2008 APV-HANDLINGSPLAN. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Natur og miljøafdelingen Teknik- og Miljø Norddjurs Kommune
APV 2008 APV-HANDLINGSPLAN Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Natur og miljøafdelingen Teknik- og Miljø Norddjurs Kommune APV-handlingsplan (På baggrund af APV gennemført i april 2008) Senest revideret dato:
Læs mere2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11
2. maj Pensioner '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab
Læs mereKort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen
Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration
Læs mereArresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11
13. april Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille
Læs mereDirektoratet, KUC, Fællesudg. '11
2. maj Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål
Læs mereTrivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen Antal inviterede: 1306 Antal besvarelser: 1022 Besvarelses procent: 78.25 % 23-09-2016
Læs merehttps://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...
Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune
Læs mereKommer du bagud med dit arbejde?
1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?
Læs mereSPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN
SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN ARBEJDETS ORGANISERING OG INDHOLD* Ved du klart, hvad der er dine ansvarsområder? Ved du hvad der forventes af dig i dit arbejde? Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
Læs mereRundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med
Rundspørge til medlemmer af om psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med Kortlægning af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø gennemført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Rundspørge
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Åkanden. Medarbejderrapport
2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Åkanden Medarbejderrapport Vuggestuen Åkanden 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen
Læs mere1A. Kommer du bagud med dit arbejde?
1A. Kommer du bagud med dit arbejde? 2 24 Alle svarpersoner (=46) 2 1 13 1 9 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 1/44 1B. Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? 3 Alle svarpersoner (=46)
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 67% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på
Læs mereArbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan
Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 84% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 88% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 78% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 53% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor,
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 96% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: 97 Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereSvarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016
Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne
Læs mereTrivselsundersøgelse
Systematisk arbejdsmiljøarbejde. Trivselsundersøgelse - vejledning og handlingsplan Trivselsundersøgelse Vejledning til opgørelse af spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø med tillægsspørgsmål. Skema
Læs mereTrivselsrapport. Børn og unge. Dagplejen i Skovvangen. Medarbejderrapport
2013 Trivselsrapport Børn og unge Dagplejen i Skovvangen Medarbejderrapport Dagplejen i Skovvangen 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen
Læs mereNOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Fra 2012 til 2015 har syv dimensioner udviklet sig signifikant negativt for lederne. Det drejer sig om:
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereSvarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016
Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne
Læs mereArbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen
Læs mereTRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE
2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Sct. Anna november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
beelser: 445 Svarprocent: 83% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor, således
Læs mere