Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Tønder, Vesthimmerland Periode: 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Tønder, Vesthimmerland Periode: 2007"

Transkript

1 Område: Nordfyns Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Tønder, Vesthimmerland Periode: 2007 Resultatrevision Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet styrkes fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen er et nyt styringsredskab, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats for henholdsvis den statslige og den kommunale del af jobcentret. Resultatrevisionen viser resultater for forskellige ydelsesgrupper (modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge etc.) og viser udviklingen for antal berørte personer, udbetalte ydelser, forløbsvarighed mv. Udover at give et overblik over indsatsen giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at sammenligne sig med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Ved at vise udviklingen i indsatsen over tid og indsatsen sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre gør resultatrevisionen kommunen og staten opmærksom på eventuelle faresignaler i beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Da jobcentrets indsats sammenlignes med den gennemsnitlige indsats blandt de sammenlignelige jobcentre, kan resultatrevisionen anvise områder, hvor jobcentret med fordel kan sætte ind fremover for at opnå en mere effektiv indsats. Resultatrevisionen giver derudover et billede af de potentielle besparelser, som jobcentret kan opnå, hvis varigheden af forløb på offentlige forsørgelsesydelser afkortes. Resultatrevisionen er et redskab, der kan styrke planlægningen og budgetteringen af kommunens og statens beskæftigelsesindsats. Den kan således anvendes, når der skal lægges budgetter og planer for det næste års beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser, hvor udgifterne er steget og faldet, hvilket giver et fingerpeg om områder, hvor der kan opnås en økonomisk gevinst ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen giver arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i den statslige og kommunale del af jobcentret. Endelig giver resultatrevisionen alle parter et fælles udgangspunkt for en dialog: Arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen kan bruge rapporten som fælles referenceramme i forhold til beskæftigelsesindsatsen. For at understøtte udarbejdelsen af resultatrevisionen, har Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet en fast skabelon for resultatrevision på Tabeller og figurer i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen bliver dannet automatisk 1

2 via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre. Resultatrevisionen skal indeholde en vurdering af, om der er indsatsområder, hvor der er behov for en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Til brug for denne vurdering kan man benytte sig af Tal og fortolkning på der giver mere detaljerede oplysninger om indikatorerne i resultatrevisionen. Resultatrevisionen opgøres én gang om året, men på kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats i form af statusrapporter. Statusrapporterne viser resultater af jobcentrets indsats for det seneste år til dato (fra udtræksårets begyndelse til den sidst opgjorte måned for det udtrukne år) og det seneste rullende år (de seneste fire opgjorte kvartaler). På den måde stilles data automatisk til rådighed for jobcentret, som dermed løbende kan følge udviklingen. 2

3 Resultatrevision for Nordfyns Ministerens mål Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden...21 Bilag 3

4 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen. Målene er, at: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt 2. Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen overfor de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de delmål, der er for indsatsen i forbindelse med "En ny chance til alle. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Arbejdskraftreserven Figur 1 viser den månedlige udvikling i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed i jobcentret. Formålet med figuren er at belyse om arbejdskraftreserven falder i overensstemmelse med ministerens 1. mål. Figur 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed, indekseret (Dec. 06 = 100). * S.G. er en forkortelse af sammenligningsgrundlag. Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. 4

5 Tabel 1 nedenfor uddyber figur 1. Tabellen viser udviklingen i antal personer med minimum 3 måneders sammenhængende ledighed fra december 2006 til december Formålet med tabel 1 er at vise de absolutte værdier og udviklingen af antallet af personer i arbejdskraftreserven. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende ledighed. Nordfyns Sammenligningsgrundlag Dec. 06 (a) 5 Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge ,0-46,7 Kontanthjælp og starthjælp, match ,4-35,1 Personer i alt ,1-43,4 Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som forsikrede såvel som ikke-forsikrede med mindst 13 ugers sammenhængende bruttoledighed (ledighed og aktivering). I arbejdskraftreserven er det kun fuldtidsledighed, der tæller med i forhold til de 13 uger. En ledighedsperiode på 13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, som udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kortere periode i forbindelse med jobskift. Bemærkninger til figur 1 og tabel 1 Samlet set ligger Jobcenter Nordfyns fald i arbejdskraftreserven et par procent under sammenligningsgrundlagets fald. Det skyldes især udviklingen for dagpengemodtagere. Arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælp er derimod faldet nogenlunde konstant og reduceret med næsten halvdelen, hvilket gør Jobcenter Nordfyns reduktion væsentligt større end sammenligningsgrundlagets. Arbejdskraftreserven udgjorde i december 2007 knap 28 procent af alle ledige mod godt 31 procent året før. Det svarer i december 2007 til i alt 222 personer. Det fremgår af figur 1, at arbejdskraftreserven for dagpengemodtagere var i stigning i de første to måneder af Herefter blev gruppen reduceret med over en tredjedel i årets løb, for igen at stige lidt i årets sidste måneder. Denne stigning kan forklares med sæsonudsving, som erhvervssammensætningen på Nordfyn gør området særligt følsomt overfor. Arbejdskraftreserven har en markant overvægt af kvinder på såvel dagpengesom kontant- og starthjælpssiden. Jobcentret har allerede i 2008 sat særlig fokus på denne gruppe, og vil forsætte den målrettede indsats fremover. Aldersmæssigt udgør de over 50- årige en relativt stor gruppe (ca. 40 %) af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven. Jobcentret har styrket indsatsen overfor denne gruppe ved at udlicitere personer i gruppen til særligt tilrettelagte forløb hos anden aktør. På kontant- og starthjælpssiden er det derimod gruppen af unge, der fylder mest. Det lokale beskæftigelsesråd har i 2008 afsat midler til at rette en særlig indsats mod gruppen. Indsatsen rettes i første omgang mod de, der dropper ud af uddannelsessystemet. Der forventes et tættere samarbejde med UUO og uddannelsesinstitutionerne. Også fremover vil der være særlig fokus på ungegruppen. Jobcentret har fokus på en tidlig indsats overfor dagpengemodtagerne. Der afholdes jobsamtaler hver anden måned med sigte på hurtigst muligt at få

6 den ledige i ordinær ansættelse eller opkvalificering. Kombinationen af mange ufaglærte, kvinder og ældre i gruppen er en udfordring, som forsøges imødekommet ved individuelt tilrettelagte forløb kombineret med særlige tiltag. Eksempler herpå er udlicitering af gruppen over 50 år til anden aktør, en jobmesse målrettet sosu-området i 2007 og generelt fokus på at nedbringe antallet af ledige kvinder over 30 i Ny Chance til alle Målgruppen for Ny chance til alle er kontant- og starthjælpsmodtager, der har været passive i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Målet er, at 25 pct. af målgruppen har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse Målet er, at målgruppen har en selvforsørgelsesgrad på 15 pct. Målet er, at målgruppen opnår en aktiveringsgrad på 40 pct. Tabel 2a viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der har fundet beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Tabel 2a. Ny Chance til alle. Andel af målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU godkendt uddannelse, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 13,9 14,5 17,4 22,9 Antal personer Total Anm.: Procentandelen viser andelen af målgruppen, der forsørger sig selv, dvs. som på opgørelsestidspunktet enten er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse uden samtidig at modtage kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Udover andelen fremgår også de absolutte tal. Dvs. antallet af personer i målgruppen, der er selvforsørgende, er i fleksjob eller er i en SU-godkendt uddannelse. Tillige vises målgruppens samlede størrelse (total) på opgørelsestidspunktet. Resultatet baseres på en opgørelse af målgruppen i den sidste uge i hvert kvartal. Tabel 2b viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit forsørger sig selv. Tabel 2b. Ny Chance til alle. Andel af tiden, hvor målgruppen i gennemsnit er selvforsørgende, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 10,5 11,4 12,0 13,6 Antal uger i selvforsørgelse Total Anm.: Procentandelen viser andelen af tid (opgjort i uger), hvor målgruppen er selvforsørgende. De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i selvforsørgelse og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. Tabel 2c viser hvor stor en andel af målgruppen for Ny Chance til alle, der i gennemsnit er aktiveret. Tabel 2c. Ny Chance til alle. Andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor målgruppen i gennemsnit er aktiveret, 1kvt07-4kvt07. 1kvt07 2kvt07 3kvt07 4kvt07 Procent 14,1 17,5 16,2 17,4 Antal uger i aktivering Total Anm.: Tallene viser den andel af tiden med offentlig forsørgelse, hvor personerne i målgruppen i gennemsnit er i aktivitet (aktiveringsgrad). De absolutte tal viser hhv. det samlede antal målgruppeuger i aktivering og målgruppeuger i alt. De kvartalsvise opgørelser summerer resultaterne fra de foregående kvartaler og viser altså i hvert kvartal resultaterne i indsatsperioden fra start (1. juli 2006) til opgørelsestidspunkt. 6

7 Bemærkninger til tabel 2a, 2b og 2c Jobcenter Nordfyn er tæt på at opfylde de to første Ny chance til alle mål, mens vi endnu er et stykke vej fra at opfylde det tredje mål. Mål 1: Andelen af målgruppen, der er kommet i beskæftigelse eller ordinær uddannelse, er steget støt i kampagneperioden. Med udgangen af 4. kvartal 2007 var 22,9 % i beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og hvis stigningen fortsætter, når jobcentret målet på 25 %. Mål 2: Den andel af tiden, hvor gruppen er selvforsørgende, er steget støt i kampagneperioden. Målgruppen er ved udgangen af 4. kvartal 2007 i selvforsørgelse 13,6 % af tiden. Det forventes at jobcentret når målet på 15 %. Mål 3: Målgruppens aktiveringsgrad er det mål, hvor Jobcenter Nordfyn klarer sig dårligst. Trods stigning i aktiveringsgraden fra første til fjerde kvartal 2007 er vi stadig langt fra at nå målet. Det dårlige resultat skyldes dels, at jobcentrets kontanthjælpsteam 4-5 har haft for få medarbejderressourcer dels, at der i store dele af 2007 har manglet et relevant tilbud til målgruppen. I løbet af 2007 (pr ) og 2008 (pr ) er der tilført 2 fuldtidsansatte til området. Pr. den er der etableret et kommunalt beskæftigelsesprojekt for personer med problemer udover ledighed. Derfor forventes der en stigning i aktiveringsgraden, selvom målet ikke nås til tiden. Målgruppen består primært af borgere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Især unge med psykiske problemer, som det ikke er muligt at få i ordinær uddannelse. Der er også et større antal ledige, som ikke har været i aktivering meget længe på grund af fysiske og psykiske problemer. Det forventes, at en stor del af målgruppen vil kunne få tildelt fleksjob eller førtidspension. Selvom ny chance til alle ophører pr , vil Jobcenter Nordfyn fortsat have fokus på denne målgruppe for at afklare berettigelsen til andre ydelser. 7

8 Unge-målet Tabel 3 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år fra december 2006 til december Formålet med tabellen er at belyse omfanget af a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Tabel 3. Udvikling af antallet af unge under 30 år. Antal fuldtidspersoner. Nordfyns Sammenligningsgrundlag Dec. 06 (a) Dec. 07 (b) Ændr. i pct. (a-b) Ændr. i pct. (a-b) A-dagpenge ,7-40,0 Kontanthjælp og starthjælp, match ,8-13,7 Kontanthjælp og starthjælp, match ,6 17,2 Personer i alt ,4-11,5 Anm.: En person tæller med som berørt, hvis personen har modtaget ydelse i mindst 1 uge i perioden. Antallet af helårspersoner er beregnet ud fra det samlede antal uger på ydelsen. Det skal bemærkes, at modtagere af introduktionsydelse ikke matchkategoriseres. I tabellen er de inkluderet i kontanthjælp og starthjælp, match 4-5. Bemærkninger til tabel 3 Antallet af fuldtidspersoner under 30 år på arbejdsløshedsdagpenge og kontant- eller starthjælp er samlet set reduceret i opgørelsesperioden. Reduktionen skyldes især faldet i antal dagpengemodtagere, som dog er lidt lavere end sammenligningsgrundlagets, mens antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i match 1-3 er stagneret, og antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere i match 4-5 er steget med 14 fuldtidspersoner. I beskæftigelsesplanen for 2008 har jobcentret som målsætning at nedbringe antallet af ledige under 30 i forhold til Det sker primært via voksenlærlingeordningen, offentligt løntilskud og straksaktivering. Jobcentret har i 2008 fokus på uddannelsesproblematikken, da op mod ¼ af de unge under 30 har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Jobcentret er bekendt med den udfordring, der ligger i de mange unge på kontant- og starthjælp. Der pågår p.t. en statusopgørelse over arbejdsmarkedsparate unge i forhold til uddannelse, forløbsvarighed, aktiveringsgrad m.v. Jobcentret vil desuden tage initiativ til et samarbejde med relevante partnere på området. Det lokale beskæftigelsesråd har afsat midler til igangsættelse af aktiviteter i forhold til unge-målgruppen. Gruppen af unge kontant- og starthjælpsmodtagere i match 4-5 er steget en smule mere i Jobcenter Nordfyn end i sammenligningsgrundlaget. Øget samarbejde med P-skolerne omkring EGU samt den særlige 3-årige uddannelse kan være nyttige redskaber for gruppens vej til beskæftigelse. Det overvejes desuden at udpege én sagsbehandler til at varetage sagsbehandlingen for denne gruppe. Gruppen af unge dagpengemodtagere skal reduceres yderligere. Unge med uddannelse, der har behov for at få skærpet bestemte kompetencer, kan få tildelt et 10 ugers kursus på teknisk skole med efterfølgende praktikforløb. Gruppen af unge uden uddannelse gøres opmærksom på muligheden for at få en uddannelse, f.eks. via voksenlærlingeordningen. 8

9 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår af figur 2, hvor stor en del af arbejdsstyrken i jobcentrets geografiske område, der har været på offentlige forsørgelsesydelser de seneste tre år. Figuren giver et overordnet billede af udviklingen i den beskæftigelsespolitiske udfordring for jobcentret. Formålet er at vise, hvordan jobcentrets andel af modtagere af offentlige forsørgelsesydelser har udviklet sig i forhold til gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Figur 2. Andel af arbejdsstyrken i jobcentrets område, der er på offentlige forsørgelsesydelser. Anm.: Andelen er opgjort som pct. af de årige i jobcentrets geografiske område, der modtager a- dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob eller førtidspension. Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. 9

10 Tabel 4 nedenfor uddyber figur 2. Tabellen viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser de seneste tre år. Samtidig kan man se ændringen i pct. i antallet af fuldtidspersoner i perioden. Endelig er ændringen i gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre også opgjort. Formålet med tabellen er, at det skal fungere som et redskab til at vurdere, om der er særlige grupper, man fremover bør sætte ind over for. Tabel 4. Antal fuldtidspersoner i forskellige ydelsesgrupper. Nordfyns Sammenligningsgrundlag 2005 (a) 2006 (b) 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge ,5-46,9 Kontanthjælp og starthjælp, match ,1-39,6 Kontanthjælp og starthjælp, match ,6-3,5 Introduktionsydelse ,2-43,8 Revalidering inkl. Forrevalidering ,7-8,0 Sygedagpenge uger ,8 0,5 - Over 4 uger ,5 17,2 Ledighedsydelse ,8 11,7 Fleksjob ,8 23,8 Førtidspension ,9-3,5 Personer i alt ,7-12,2 Anm.: Opgørelsen for a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af ydelsen. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Bemærkninger til figur 2 og tabel 4 Andelen af arbejdsstyrken, der er på offentlig forsørgelse, er faldet i løbet af 2007 og følger nogenlunde sammenligningsgrundlagets niveau og udvikling. I forhold til 2005 er der i 2007 samlet set blevet 452 færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Jobcenter Nordfyns område. Det er et fald på 11,7 procent. Reduktionen skyldes primært, at der er blevet langt færre dagpengemodtagere, arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Der er også sket en mindre reduktion i antallet af ikkearbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. For både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere og for førtidspensionister er reduktionen større end for sammenligningsgrundlaget. Der er desuden sket et fald i antallet af personer på introduktionsydelse og revalidering. En del af reduktionen skyldes de gode konjunkturer, men også beskæftigelsesindsatsen i jobcentret er medvirkende til faldet i antallet af personer på offentlige ydelser. Den resterende gruppe dagpengemodtagere består i høj grad af ufaglærte, personer med et negativt syn på eget arbejdsmarkedsperspektiv og netop 10

11 raskmeldte, der i mange tilfælde føler sig stressede, bl.a. pga. personlige problemer. Der lægges vægt på hurtig afklaring af dagpengemodtagerne via hyppige jobsamtaler og målrettet opkvalificering samt anvendelse af løntilskud for at bringe den ledige i ordinær beskæftigelse. Målet er en fortsat reduktion i andelen af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse på niveau med sammenligningsgrundlagets. Antallet af ydelsesmodtagere er øget for sygedagpengemodtagere, modtagere af ledighedsydelse og borgere i fleksjob. Disse stigninger er større end hos sammenligningsgrundlaget, mens der er et fald i antallet af personer på ledighedsydelse fra 2006 til 2007 Stigningen i sygedagpenge er udtryk for en generel tendens, men stigningen i de lange forløb er større i Jobcenter Nordfyns område end sammenligningsgrundlagets. Jobcenter Nordfyn havde dog et lavt udgangspunkt i Når der sammenlignes med de øvrige jobcentre på Fyn, ligger Nordfyn med næstlaveste udgifter til sygedagpenge pr. borger i den erhvervsaktive alder. Antallet af personer på ledighedsydelse er nedbragt meget i løbet af Der er i løbet af 2007 sket et fald fra 76 til 51 modtagere. Når antallet af modtagere af ledighedsydelse falder, vil det betyde, at der kommer en stigning i antallet af personer i fleksjob. 3. Udgifter til offentlige forsørgelsesydelser Figur 3 viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse i jobcentrets område. Formålet er at vise, om udviklingen i jobcentrets forsørgelsesudgifter adskiller sig fra udviklingen for gennemsnittet for sammenlignelige jobcentre. Netop disse udgifter kan være interessante, da de udgør størstedelen af de statslige udgifter til a- dagpenge og kommunale nettoudgifter til beskæftigelsesindsatsen. Figur 3. Udvikling i udgifter til forsørgelse, indekseret (2005 =100). Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter udgøres af udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er eksklusiv udgifter til løntilskud. Nettoudgifter er satsregulerede. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse 11

12 af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. I tabel 5 nedenfor bliver oplysningerne fra figur 3 uddybet. Tabellen viser udviklingen i de statslige udgifter til a-dagpenge og kommunale nettoudgifter til forsørgelse gennem de seneste tre år. Af tabellen fremgår også den procentmæssige ændring i udgifterne til offentlig forsørgelse fra første til tredje periode for både jobcentret og de sammenlignelige jobcentre. Formålet med tabellen er at give et indtryk af udviklingen i udgifterne til de enkelte forsørgelsesydelser. Tabellen bliver dermed et redskab, der kan bruges til at vurdere, hvilke områder der fremover med fordel kan ydes en ekstra indsats på. Tabel 5. Udvikling i udgifter til forsørgelse, millioner kroner (a) 2006 (b) Nordfyns 2007 (c) Ændr. i pct. (a-c) Sammenligningsgrundlag Ændr. i pct. (a-c) A-dagpenge 121,2 92,7 61,5-49,2-50,5 Kontanthjælp og starthjælp, match ,3 8,1 4,8-53,3-38,8 Kontanthjælp og starthjælp, match ,6 16,1 16,0-9,1-5,0 Introduktionsydelse 0,5 0,4 0,2-57,8-42,5 Revalidering inkl. forrevalidering 5,2 5,1 4,9-6,7-5,6 Sygedagpenge 26,8 29,0 35,6 32,8 24,4 Ledighedsydelse 6,1 7,6 7,0 14,5 12,8 Førtidspension 68,2 73,3 78,5 15,1 15,7 Udgifter i alt 256,0 232,3 208,5-18,5-16,5 Anm.: De statslige udgifter til forsørgelse omfatter udgifter til a-dagpenge. De kommunale nettoudgifter til forsørgelse omfatter udgifter til kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension efter den statslige refusion er fratrukket. Udgifterne til forsørgelse er ekskl. udgifter til løntilskud. Alle udgifterne er satsregulerede. Opgørelsen for a-dagpenge, kontant- og starthjælp omfatter både aktiverede personer og passive modtagere af forsørgelsesydelsen. Det bemærkes, at nettoudgifterne til forsørgelse påvirkes af ændringer i refusionsreglerne, hvilket i de fleste tilfælde indebærer en forøgelse af nettoudgifterne, selv om bestanden ikke øges. På førtidspensionsområdet er der som følge af indfasningen af den kommunale medfinansiering tale om udgiftsstigninger fra år til år alene i kraft af, at der kommer en ny årgang førtidspensionister med 65 % kommunal medfinansiering. På grund af en finansieringsomlægning midt i 2006 i forbindelse med ny chance til alle kan man ikke umiddelbart sammenligne 2006 og Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikketilmeldte personer er placeret i match

13 Bemærkninger til figur 3 og tabel 5 Udgifterne til offentlig forsørgelse i Jobcenter Nordfyns område følger nogenlunde udviklingen og niveauet hos sammenligningsgrundlaget. De samlede udgifter er reduceret med 47,5 mio. kr., hvilket er 2 % mere end sammenligningsgrundlaget. Reduktionen i udgifterne til dagpenge ligger marginalt under sammenligningsgrundlagets med 1,3 procent, svarende til den lavere reduktion i antallet af dagpengemodtagere på Jobcenter Nordfyn i forhold til sammenligningsgrundlaget (jfr. tabel 4). Udgifterne til kontant- og starthjælp er, i overensstemmelse med den nominelle udvikling, faldet mere end hos sammenligningsgrundlaget. Derimod er udgifterne til sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension steget på Jobcenter Nordfyn. For sygedagpenge og ledighedsydelse er stigningerne i udgifterne højere end sammenligningsgrundlagets. Når der sammenlignes med de andre jobcentre på Fyn, har Nordfyn dog de næstlaveste udgifter per person i den erhvervsaktive alder. I løbet af 2007 har der været et væsentligt fald i antallet af personer på ledighedsydelse fra 76 til 51 personer. Der er fortsat stor fokus på dette område. Jobcenter Nordfyn har en udfordring i og med, at et stort antal af borgerne på ledighedsydelse har været ledige i mere end 18 måneder. Der er stor fokus på sygedagpengeområdet. Der er ansat 3 personer yderligere til opfølgningsarbejdet. Der er desuden afsat midler i budgettet for 2008 til køb af tilbud hos private aktører. Desuden arbejdes p.t. med etablering af tilbud til sygemeldte i eget regi. Målet er en tidlig indsats, samt at den sygemeldte skal være aktiv under sygemeldingen. Der arbejdes også med at ændre arbejdsfordelingen i forbindelse med opfølgningen, således at 2 medarbejdere foretager opfølgningsarbejdet i forhold til sygemeldte, hvor arbejdsforholdet fortsat består. 4. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Lange forløb på en offentlig forsørgelsesydelse er forbundet med problemer på flere måder: For den, der modtager offentlig forsørgelse, betyder et langt forløb øget risiko for social marginalisering. For stat og kommune betyder lange forløb store udgifter til forsørgelse og aktivering. Besparelsespotentialet viser, hvor meget stat og kommune kan spare ved at afkorte varigheden af forløbene. Af figur 4 fremgår, hvor lange forløbene i gennemsnit er for de enkelte ydelser, målt i uger. Varigheden er opgjort for de forløb, der er afsluttet i kalenderåret. Formålet med figuren er at vise, om modtagere af offentlig forsørgelse i jobcentrets geografiske område har korte eller lange forløb sammenlignet med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Figuren kan således give anledning til at vurdere, om jobcentret fremover skal yde en ekstra indsats for at afkorte varigheden af forløb, hvor forløbsvarigheden overstiger gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. 13

14 Figur 4. Gennemsnitlig varighed af afsluttede forløb, Anm.: Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden af sygedagpengeforløb er inkl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Boks 1. Mere information om forløbsvarigheden på de enkelte ydelser I bilagstabel B1 findes mere information om varigheden af forløb på de enkelte ydelser. Her kan man se andelen af forløb i året fordelt på varighed i jobcentret. Desuden kan man sammenligne forløbsvarigheden med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Bemærkninger til figur 4 Varigheden af afsluttede forløb på offentlig forsørgelse i 2007 adskilte sig i Jobcenter Nordfyns område ikke væsentligt fra gennemsnittet for forløb hos sammenligningsgrundlaget. På revalideringsområdet lå varigheden i forløbene lidt højere i Jobcenter Nordfyns område, mens varigheden på dagpengeforløb og kontant- og starthjælpsforløb for match 4-5 lå marginalt højere end hos sammenligningsgrundlaget. For hhv. forløbene for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere og modtagere af revalidering og forrevalidering er den gennemsnitlige varighed af forløbene er steget i forhold til Årsagen er dels, at revalidender i Nordfyns Kommune oftest har en ringe grunduddannelse, hvorfor der ofte er behov for en grundlæggende uddannelse (HF eller lignende), inden den egentlige revalidering. Dels har jobcentret tilrettelagt uddannelsen ud fra, at den skal målrettes områder med gode beskæftigelsesmuligheder, hvilket kan medføre længerevarende forløb. Der har ikke udelukkende været fokuseret på korteste vej til job. Forløbsvarigheden for kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed vil blive nedbragt i forbindelse med, at der nu er afsat flere personaleressourcer til området. Det forventes at medføre en øget aktivering og dermed flere i løntilskud og ordinær beskæftigelse. Desuden forventes, at flere afkla- 14

15 res i forhold til fleksjob eller før-tidspension, hvilket også vil have betydning for forløbslængden. Den gennemsnitlige varighed af forløb for dagpengemodtagere er faldet en smule i forhold til året før, men ikke nær så meget som hos sammenligningsgrundlaget. Man vil på jobcentret bestræbe sig på at nedbringe forløbsvarigheden yderligere ved fastholdelse af hyppig kontakt med dagpengemodtagere (ca. hver 2. måned) suppleret med god datadisciplin samt evt. mere intensive forløb med udvalgte grupper. Tabel 6 viser, hvorvidt stat og kommune potentielt kan spare på udgifterne til forsørgelse. Besparelsespotentialet er opgjort som den potentielle besparelse på forsørgelsesydelser, som kommunen og staten kan opnå, hvis varigheden af forløb kommer på niveau med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. I tabellen er besparelsespotentialet opgjort i mio. kr. Det fremgår desuden, hvor mange procent den potentielle besparelse udgør af statens og kommunens samlede udgifter til forsørgelse. Formålet med tabellen er at belyse, hvor meget det er muligt at spare på de enkelte forsørgelsesydelser ved at gennemføre en målrettet indsats for at afkorte forløbsvarigheden. Tabel 6. Besparelse hvis der opnås en varighed som gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre, Potentiel besparelse Mio. kr. Pct. af udgifterne A-dagpenge 3,3 5,4 Kontanthjælp og starthjælp, match ,1 - Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 0,5 3,0 Introduktionsydelse -0,1 - Revalidering, inkl. forrevalidering 0,4 9,0 Sygedagpenge -5,6 - Ledighedsydelse -0,3 - Budgetændring i alt -2,8 - Amn.: Besparelsespotentialet er opgjort som sparet udgift til forsørgelse efter statslig refusion af kontant- /starthjælp, sygedagpenge og revaliderings-/ledighedsydelse. Forsørgelsesudgiften er ekskl. udgift til løntilskud. Ved et negativt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene kortere end for sammenligningsgrundlaget og ved et positivt besparelsespotentiale er varigheden af forløbene længere end sammenligningsgrundlaget. Negativt besparelsespotentiale som pct. af udgifterne vises som en bindestreg. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Varigheden for sygedagpengeforløb er ekskl. forløb med en varighed på 0-4 uger. 15

16 Bemærkninger til tabel 6 På trods af at udgifterne til dagpenge kun ligger marginalt højere end hos sammenligningsgrundlaget, er det den udgiftspost, Jobcenter Nordfyn kan spare flest penge på, nemlig 3.3 mio. kr. Der er således et klart økonomisk incitament for Jobcenter Nordfyn til at nedbringe varigheden på dagpengeforløb. Dette mål forfølges v.hj.a. intensive forløb med hyppige jobsamtaler, rådgivning, vejledning og formidling af job samt brug af redskaber som opkvalificering og løntilskud. Tilsvarende kunne Jobcentret opnå en besparelse på 0. 9 mio. kr., hvis varigheden af forløb for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere samt modtagere af revalidering og forrevalidering blev reduceret til sammenligningsgrundlagets niveau. Modsat ligger jobcentret sammenlagt 7.1 mio. kr. under sammenligningsgrundlagets gennemsnitlige udgifter til kontant- og starthjælp match 1-3, introduktionsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse. 5. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Figur 5 viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser således aktiveringsgraden for personer på dagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Endvidere viser figuren aktiveringsgraden i forhold til det foregående år. Formålet med figuren er at bidrage til en vurdering af, om nogle ydelsesgrupper bør aktiveres mere fremover. Figur 5. Aktiveringsomfang. Aktiveringsgrader fordelt på ydelsesgrupper. 16

17 Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. Bemærkninger til figur 5 Som det fremgår af figuren, er der sket en stigning i aktiveringsgraden for hhv. dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i forhold til året før, mens aktiveringsgraden for ikkearbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere og personer på introduktionsydelse er faldet. Det forventes, at aktiveringsgraden for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere vil stige yderligere. Der er nu etableret et 3 ugers vejlednings- og afklaringsforløb, således at der er tale om straksaktivering for denne målgruppe. Der vil fortsat være en del af målgruppen, som ikke kan aktiveres på grund af sygdom og barsel. Faldet i aktiveringsgraden for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er marginalt med bare 0,3 procent i forhold til 2006 og kigger man længere tilbage på 2005 er der i den tre-årige periode tale om en samlet stigning i aktiveringsgraden på 2,6 procent. Aktiveringen af gruppen halter bagud, da der har manglet et kommunalt tilbud. Der forventes dog en stigning i aktiveringsgraden fremover, da et tilbud er blevet etableret d Hvad angår det noget større fald i aktiveringsgraden for modtagere af introduktionsydelse, er det udtryk for, at Jobcenter Nordfyn i de senere år især har modtaget flygtninge fra Burma. Det har vist sig let at integrere denne gruppe på arbejdsmarkedet, så der har ikke været behov for længerevarende aktivering. Efter en kort periode i aktivering har der været mulighed for at give løntilskud inden overgang til ordinær ansættelse. 17

18 I figur 6 er aktiveringsgraden fordelt på alder, herkomst og varighed af periode på offentlig forsørgelse for personer på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse under ét. Formålet med figuren er at vise, i hvilket omfang visse målgrupper aktiveres. Endvidere viser figuren aktiveringsgraden i forhold til det foregående år. Figuren kan bidrage til en vurdering af, om nogle tværgående målgrupper bør aktiveres mere fremover. Figur 6. Aktiveringsomfang. Aktiveringsgrader fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. De langvarigt forsørgede har været på offentlig forsørgelse i 80 pct. af tiden i tre på hinanden efterfølgende år. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. Boks 2. Mere information om aktiveringsomfanget i jobcentret I resultatrevisionens bilagstabel B2 findes der mere information om jobcentrets aktiveringsomfang. Her kan man se udviklingen i aktiveringsgraden og antallet af ledige gennem de sidste tre år i jobcentret. 18

19 Bemærkninger til figur 6 Alder: Som det fremgår, har Jobcenter Nordfyn i overensstemmelse med ministerens mål i 2007 lagt vægt på at øge aktiveringen af unge under 30. Aktiveringsomfanget for denne gruppe er derfor steget i forhold til det foregående år. Tilsvarende er der sket en øget aktivering af gruppen over 50 år. Jobcentret har udlagt opfølgningen af forsikrede ledige i denne gruppe til en anden aktør for at imødegå gruppens særlige behov. Denne fokusering på de unge og de ældre kan i nogen grad siges at være gået ud over mellemgruppen af årige, hvis aktiveringsgrad er faldet en smule. Medarbejderne er meget opmærksomme på aktiveringsredskabet og fokuserer i 2008 på at lave mange praktikforløb samt aktivere tidligt f.eks. efter raskmelding. Forsørgelsesvarighed: Aktiveringsgraden af langvarigt forsørgede er nogenlunde uændret i 2007 i forhold til året før. Herkomst: Mens aktiveringsgraden kun er steget i mindre grad for personer af dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande, er der sket en markant stigning i aktiveringsgraden for indvandrere og efterkommere af indvandrere fra vestlige lande. Der er dog tale om en meget lille gruppe. 6. Beskæftigelsesindsatsen: Andel personer på passiv forsørgelse Der er en betydelig risiko for permanent marginalisering blandt personer, der modtager offentlig forsørgelse i længere perioder uden aktivering. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen modvirker, at personer går passive i længere perioder. I figur 7 vises passivandelen, hvilket vil sige andelen af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Endvidere viser figuren passivandelen i forhold til det foregående år. Formålet med figuren er at belyse, hvorvidt der er behov for at forbedre aktiveringsindsatsen for visse ydelsesgrupper. Figur 7. Passivandel. Andel personer, der ikke har modtaget aktivering det seneste år fordelt på ydelsesgrupper. Anm.: Passivandelen er opgjort som andelen af personer, der har modtaget en bestemt ydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, og som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Det bemærkes, at pas- 19

20 sivmålet er forskelligt fra det mål, der bruges i ny chance til alle. For at kunne deltage i ny chance til alle skal man som kontant- og starthjælpsmodtager have været passiv i 65 uger ud af de seneste 69 uger. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Bemærkninger til figur 7 Som det fremgår, er passivandelen i 2007 faldet for alle ydelsesgrupper i forhold til det foregående år. Passivandelen er højst for ikkearbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere og det største fald er sket fra 2005 til 2006 (32 personer), mens faldet fra 2006 til 2007 var på 6 personer. Det forventes, at passivandelen for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4-5 kan nedbringes væsentligt. Der er afsat yderligere personaleressourcer til arbejdet med denne kontanthjælpsgruppe. Der er desuden etableret et tilbud i eget regi til denne målgruppe. I forhold til situationen på arbejdsmarkedet er der relativt mange dagpengemodtagere i gruppen dog er antallet faldet fra 131 til 84 fra 2006 til Der er stor fokus på aktiveringstilbud til gruppen i I enkelte tilfælde glipper rettidigheden for aktivering pga. systemproblemer eller fordi den ledige medbringer gammel ledighed i en ny ledighedsperiode. I figur 8 vises passivandelen fordelt på alder, herkomst og varighed af periode på offentlig forsørgelse for personer på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp samt introduktionsydelse under ét. Endvidere viser figuren passivandelen i forhold til det foregående år. Figuren kan bidrage til en vurdering af, hvorvidt der er behov for en forbedret aktiveringsindsats for nogle tværgående målgrupper. Figur 8. Passivandel. Andel personer, der ikke har modtaget aktivering det seneste år fordelt på alder, varighed på offentlig forsørgelse og herkomst. Amn.: De langvarigt forsørgede har været på offentlig forsørgelse i 80 pct. af tiden i tre på hinanden følgende år Passivandelen er opgjort som andelen af personer, der har modtaget en bestemt ydelse i min. 52 uger ud af de seneste 65 uger, og som ikke har modtaget tilbud om aktivering. Det bemærkes, at passivmålet er forskelligt fra det mål der bruges i ny chance til alle. For at kunne deltage i ny chance til alle skal man som kontant- og starthjælpsmodtager have været passiv i 65 uger ud af de seneste 69 uger. 20

21 Boks 3. Mere information om hvor mange personer, der går passive I bilagstabel B3 findes mere information om passivandelen. Her kan man se udviklingen i passivandelen og antallet af passive personer gennem de sidste tre år i jobcentret. Bemærkninger til figur 8 Alder: Der er sket et markant fald i passivandelen for personer over 50 år i 2007 i forhold til 2006, som især kan forklares med, at denne gruppes aktivering for de forsikredes vedkommende er overladt til anden aktør, mens gruppen er relativt lille på kontant- og starthjælpssiden. Derimod er passivandelen steget lidt for både gruppen af unge under 30 og mellemgruppen på år. Der er dog opmærksomhed på at tilbyde målrettet opkvalificering, bl.a. via offentligt løntilskud samt særligt fokus på hele ungegruppen. Forsørgelsesvarighed: For såvel langvarigt som øvrige forsørgede er passivandelen faldet fra 2006 til Herkomst: Passivandelene for personer af dansk herkomst er faldet fra 2006 til Gruppen af indvandrere af ikke-vestlig herkomst har derimod oplevet en stigning i passivandelene. Da der er tale om en meget lille gruppe på bare 5-6 personer, er det dog vanskeligt at konkludere noget entydigt derudfra. 7. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvor tit a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabel 7 viser, hvor stor en andel af a-dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der har fået en samtale eller et tilbud om aktivering rettidigt, dvs. til tiden. Det fremgår også af tabellen, hvordan rettidigheden for jobsamtalerne og afgivelsen af aktiveringstilbud har udviklet sig. Formålet med tabellen er at vise, om lovens minimumskrav til kontakt og aktivering opfyldes, eller om der er behov for at forbedre indsatsen. Tabel 7. Rettidighed i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Nordfyns Rettidighed 2007, andel i pct. Ændring , pct. -point Jobsamtaler 83,3 4,6 A-dagpenge 86,2 5,0 Kontanthjælp 48,0-9,2 Første tilbud 80,9-3,4 A-dagpenge 84,0-5,7 Kontanthjælp 72,9 2,5 Gentagne tilbud 85,1 0,8 A-dagpenge 87,2-0,1 Kontanthjælp 74,6 4,6 21

22 Anm.: Rettidigheden er opgjort som andelen af forløb, hvor der rettidigt afholdes en samtale/afgives et tilbud i overensstemmelse med minimumskravene til kontaktforløb og aktivering i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kontanthjælp inkluderer starthjælp og omfatter kun personer i match 1-3. Det skal bemærkes, at rettighederne for jobsamtalerne først er opgjort fra og med Det skyldes, at registreringsmulighederne for jobsamtaler blev indført med det digitale registreringsværktøj (DRV) i oktober Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er rettidighedsmålingerne ikke korrigeret herfor. Bemærkninger til tabel 7 Jobcenter Nordfyn havde i 2007 en høj og stigende rettidighed for jobsamtaler med dagpengemodtagere. Rettidigheden for første aktiveringstilbud, er derimod faldet for dagpengemodtagere i forhold til året før. Også for gentagne aktiveringstilbud er det sket et ganske vist marginalt fald på 0,1 procent. Der er stor fokus på rettidighed i tilbuddene. Det opleves dog af og til at rettidigheden glipper pga. systemfejl, at en nytilmeldt bringer gammel ledighed med i en ny ledighedsperiode og andre ukontrollerbare forhold. Ligeledes kan aktivering udskydes i enkeltsager, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt. Ved at iværksætte aktivering i god tid før den ledige har krav derpå, kan visse procedureforsinkelser undgås og rettidigheden forbedres. I den forbindelse kan det være hensigtsmæssigt at gøre den ledige opmærksom på den evt. forestående aktivering allerede ved første kontaktsamtale, og herunder understrege den lediges mulighed for selv at søge privat løntilskud. Den lave rettidighed for jobsamtaler med kontant- og starthjælpsmodtagere kan delvist forklares med et lavere niveau i løbet af året, som dog blev forbedret mod årets slutning. Den lave rettidighed skyldes, at der i kontanthjælpsafsnittet har været for få personaleressourcer, ligesom der har været en del længerevarende sygdom i personalegruppen. Rettidigheden for såvel første som gentagne aktiveringstilbud er høj for kontant- og starthjælpsmodtagere og er for begges vedkommende steget i forhold til året før. 22

23 Bilagstabel B1: Uddybning af figur 4 I tabel B1 uddybes figur 4. I tabellen vises den gennemsnitlige varighed af afsluttede forløb for hver ydelse og for alle ydelser under ét. Varigheden vises for jobcentret og for sammenlignelige jobcentre. Derudover fremgår følgende af tabellen: Andelen af forløb, der har varet henholdsvis under et halvt år, mellem et halvt og et helt år, et til to år eller over to år. Tallene er fordelt på hhv. jobcentret og for sammenlignelige jobcentre. Formålet med tabellen er at vise, om jobcentret har en overvægt af korte eller lange forløb på de enkelte ydelser sammenlignet med sammenlignelige jobcentre. Endvidere giver tabellen et overblik over udviklingen i de gennemsnitlige varigheder inden for de forskellige ydelser. Tabel B1. Fordeling af afsluttede forløb og gennemsnitlig varighed. A-dagpenge Andel i pct. afsluttede forløb (i 2007) med varighed på: Gennemsnitlig varighed i uger 0-½ år ½-1 år 1-2 år over 2 år Nordfyns 90,1 5,6 3,1 1,3 10,8 10,4 Sammenligningsgrundlag 90,9 5,2 2,7 1,2 10,9 9,8 Kontanthjælp og starthjælp, match 1-3 Nordfyns 81,2 9,8 5,8 3,1 25,3 20,4 Sammenligningsgrundlag 77,6 10,3 7,0 5,1 25,9 25,1 Kontanthjælp og starthjælp, match 4-5 Nordfyns 51,7 17,4 11,7 19,2 54,9 61,0 Sammenligningsgrundlag 51,3 16,7 13,9 18,1 57,2 59,1 Introduktionsydelse Nordfyns 47,7 22,7 18,2 11,4 79,4 40,7 Sammenligningsgrundlag 39,6 8,9 25,4 26,0 73,3 61,5 Revalidering, inkl. forrevalidering Nordfyns 30,6 20,0 25,9 23,5 50,6 72,6 Sammenligningsgrundlag 34,9 20,9 23,7 20,5 63,0 66,1 Sygedagpenge Nordfyns 95,0 3,1 1,8 0,1 4,9 5,0 Sammenligningsgrundlag 93,7 3,7 2,3 0,3 5,5 5,9 Ledighedsydelse Nordfyns 74,1 10,0 10,5 5,5 19,4 24,0 Sammenligningsgrundlag 76,3 9,3 6,1 8,3 18,7 24,8 Anm.: Ved de samlede forløb tages højde for, at et forløb på en ydelse kan være efterfulgt af forløb på andre ydelser. Varigheden af sygedagpengeforløb er inkl. forløb med en varighed på 0-4 uger. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match

24 Bilagstabel B2: Uddybning af figur 5 I tabel B2 uddybes figur 5. I tabellen vises aktiveringsgraden for de forskellige grupper af ledige. Derudover viser tabellen følgende: Antal ledige og aktiveringsgraden for de seneste tre år. Ændringen i antal ledige og aktiveringsgrad i forhold til de to tidligere år. Tabellens formål er at give et overblik over antal ledige og aktiveringsgrader for de forskellige grupper af ledige. Opdelinger på grupper tydeliggør størrelsesforholdet mellem grupperne. Forskydninger i indsatsen, fra år til år eller mellem grupperne af ledige, kan ligeledes aflæses af tabellen. Tabel B2. Antal ledige og aktiveringsgrader. Antal Grad i Pct. Antal 2005 (a) 2006 (b) Grad i pct. Antal 2007 (c) Grad i pct. Antal Ændr. i pct. (a-c) Grad i pct. Ændr. i pct. -point (a-c) A-dagpenge , , ,9-25,9 4,2 Kontanthjælp og starthjælp, match , , ,7-30,1 13,1 Kontanthjælp og starthjælp, match , , ,3-9,4 2,6 Introduktionsydelse 61 53, , ,3-34,4-10,1 Anm.: Aktiveringsgraden findes ved at beregne hvor stor en andel i procent af bruttoledighedsforløbet, hvor de ledige har været i aktivering. Personer, der ikke er matchkategoriseret, men som er tilmeldt jobcentret/af, er placeret i match 1-3, hvorimod ikke-matchkategoriserede ikke-tilmeldte personer er placeret i match 4-5. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data om kontant- og starthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for kontakt som følge af fx sygdom, barsel mv., er der ikke taget højde herfor i beregningen af aktiveringsgraderne. 24

Jobcentre med samme rammevilkår:

Jobcentre med samme rammevilkår: Område: Faaborg-Midtfyn Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder, Vesthimmerland Periode:

Læs mere

Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del.

Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del. Område: Vesthimmerland Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder Periode:

Læs mere

Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Lyngby- Taarbæk, Solrød Periode: 2007

Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Lyngby- Taarbæk, Solrød Periode: 2007 Område: Rudersdal Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Lyngby- Taarbæk, Solrød Periode: 2007 22. april 2008 Resultatrevision Med strukturreformen

Læs mere

Resultatrevision. Område: Jammerbugt Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision. Område: Jammerbugt Sammenligningsgrundlag: Område: Jammerbugt Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder, Vesthimmerland Periode:

Læs mere

Resultatrevision. Område: Jammerbugt Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision. Område: Jammerbugt Sammenligningsgrundlag: Område: Jammerbugt Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder, Vesthimmerland Periode:

Læs mere

Resultatrevision Odder

Resultatrevision Odder 1 Område: Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør Periode: 2007 Resultatrevision Odder Høringsproces

Læs mere

rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Varde, Vejen Periode: 2007

rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Varde, Vejen Periode: 2007 Område: Næstved Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Varde, Vejen Periode: 2007 Resultatrevision Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet styrkes fokus

Læs mere

Resultatrevision 2007

Resultatrevision 2007 Resultatrevision 2007 1 Område: Thisted Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Næstved, Varde, Vejen Periode: 2007 Resultatrevision Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

Resultat- Revision 2007

Resultat- Revision 2007 Resultat- Revision 2007 1 Område: Hedensted Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår - Favrskov, Gribskov, Odder, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns og Tårnby/Dragør Periode: 2007 Resultatrevision

Læs mere

Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen

Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen NOTAT Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen 27. februar 2008 J.nr. 04-000-82 2./rgr Vejledningens indhold Dette notat er en vejledning i, hvordan udarbejdelsen af resultatrevisionen gribes

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 3. Resultatoversigt... 5 3.1. Ministerens mål... 6 3.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 3.1.2. Permanente forsørgelsesordninger... 7 3.1.3. Unge under

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 3. Resultatoversigt... 5 3.1. Resultater... 6 3.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 3.1.2. Permanente forsørgelsesordninger... 7 3.1.3. Unge under

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3. Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3. Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011 Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3 Middelfart Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011 Udkast til Middelfart Kommunes resultatrevision 2012 1. Indledning Som led i styringen af beskæftigelsesindsatsen,

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Resultatrevision 2010 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2010 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 2. Opsummering... 4 2. Resultatoversigt... 5 2.1. Resultater... 6 2.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 2.1.2. Sygedagpengeforløb over 26 uger... 7

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2010 Jobcenter Allerød April 2011 Resultatrevision 2010 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

Resultatrevision for Jobcenter Høje-Taastrup 2007

Resultatrevision for Jobcenter Høje-Taastrup 2007 Resultatrevision for Jobcenter Høje-Taastrup 2007 Følgende indeholder resultatrevisionen inklusiv Jobcenter Høje-Taastrups egne analyser og bemærkninger. Resultatrevisionen, udgives hvert år som en skabelon

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Nordfyn November 2007 Version 4

Kvartalsrapport Jobcenter Nordfyn November 2007 Version 4 Kvartalsrapport November 27 Version 4 Side 1 af 21 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...5 4. Resultater af beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER BRØNDERSLEV. 2. kvartal 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER BRØNDERSLEV. 2. kvartal 2008 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER BRØNDERSLEV 2. kvartal 20 September 20 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn Opfølgningsrapport Udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for 2008 Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.

Læs mere

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2011 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data Kvartalsrapport Udarbejdet i februar 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2013 indeholder: En resultatoversigt der

Læs mere

Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data

Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data Opfølgningsrapport Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 20 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER MORS. 2. kvartal 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER MORS. 2. kvartal 2008 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER MORS 2. kvartal 20 September 20 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Resultatrevision 2007

Resultatrevision 2007 Resultatrevision 2007 Område: Syddjurs Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Sønderborg Periode:

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 1 Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Bornholm, Frederikshavn/Læsø, Guldborgsund, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse, Sv.borg/Langel./Ærø, Vordingborg Resultatrevision

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 NOTAT JC - Fællesadministrationen 01-03-2012 Resultatrevision 2011 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67787/12 12/6116 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 Resultatoversigt... 5 2.1. Ministerens mål... 6 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse - Uddannelsesgraden... 6 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG 2. kvartal 28 September 28 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 1 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 1. kvartal 9 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Kommuner med samme rammevilkår: Albertslund, Brøndby, Fredericia, Ishøj, København, Odense, Svendborg, Aalborg Periode: 2007

Kommuner med samme rammevilkår: Albertslund, Brøndby, Fredericia, Ishøj, København, Odense, Svendborg, Aalborg Periode: 2007 Område: Århus Sammenligningsgrundlag: Kommuner med samme rammevilkår: Albertslund, Brøndby, Fredericia, Ishøj, København, Odense, Svendborg, Aalborg Periode: 2007 Resultatrevision Med strukturreformen

Læs mere

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 4. kvartal 8 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

Opfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data

Opfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data Opfølgningsrapport Udarbejdet i marts 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2012 Resultatrevision 2012 består af tre

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 1 Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Bornholm, Frederikshavn/Læsø, Guldborgsund, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse, Sv.borg/Langel./Ærø, Vordingborg Resultatrevision

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 Center for Job og Ydelse Marts 2012 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 2.1 Resultatoversigten... 4 2.2 Besparelsespotentiale... 5 2.3 Scorecard ministermål...

Læs mere

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 1 Indledning Rapporten indeholder en konkret analyse af, hvordan Jobcentret performer i forhold til beskæftigelsesministerens mål for

Læs mere

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision Ishøj Kommune Resultatrevision 2010 Ishøj Kommune April 2011 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2010 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2010... 3 2. Scorecard ministermål...

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Scorecard... 4 3.0 Resultatoversigt... 5 3.1 Ministerens mål... 5 3.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 3.1.2 Permanente

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 NOTAT JC - Fællesadministrationen 22-03-2013 Resultatrevision 2012 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 77006/13 13/329 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Indledning. Resultatrevision Arbejdsmarkedsafdelingen

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Indledning. Resultatrevision Arbejdsmarkedsafdelingen GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Resultatrevision 2010 NOTAT Dato: 12. april 2011 Af: Jacob Benedictus Jørgensen & Peter Sidelmann Indledning Ifølge Bekendtgørelsen om ansvaret for og styringen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2011 Jobcenter Allerød Marts 2012 Resultatrevision 2011 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø

Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Opfølgningsrapport Jobcenter, og Udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 27 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner

Læs mere

Resultatrevision for Assens kommune 2010

Resultatrevision for Assens kommune 2010 Resultatrevision for Assens kommune 2010 Indledning:... 3 Resultatrevisionens indhold... 4 Ministerens mål for 2010... 4 Besparelsespotentiale for kommunen... 4 Resultatoversigten... 4 Rettidighed... 4

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring Resultatrevision 2013 NOTAT Dato: 24. marts 2014 Af: Simon Jensen 1 Indledning Ifølge Bekendtgørelsen om ansvaret for og styringen

Læs mere

Resultatrevision 2009 for Jobcenter Struer

Resultatrevision 2009 for Jobcenter Struer Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2009 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision 2009

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale

Læs mere

Resultatrevision 2011. Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision 2011. Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune Resultatrevision 2011 Beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune - 1 - Om resultatrevisionen Alle kommuner skal hvert år udarbejde en resultatrevision i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Opgaven er lovfæstet,

Læs mere

Resultatoversigten. 1. Indledning

Resultatoversigten. 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat Resultatoversigten 1. Indledning Formålet med at introducere resultatoversigten er at skabe en kortfattet oversigt over de vigtigste målinger og indikatorer på beskæftigelsesområdet.

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT NORDJYLLAND. 3. kvartal 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT NORDJYLLAND. 3. kvartal 2008 OPFØLGNINGSRAPPORT NORDJYLLAND 3. kvartal 2008 december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2011 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Permanente forsørgelsesordninger... 5 2.1.3 Unge

Læs mere

Notat. Status oktober 2007 på resultatmål i Resultatrevisionen

Notat. Status oktober 2007 på resultatmål i Resultatrevisionen Notat Arbejdsmarkedspolitisk Sekretariat Tolderlundsvej 3A, 1. sal 5000 Odense C Tlf. 6551 4965 Fax 6613 1590 E-mail JobcenterSAF@odense.dk Status oktober 2007 på resultatmål i Resultatrevisionen Dette

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2012 Jobcenter Allerød April 2013 Resultatrevision 2012 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Resultatrevision 2008 for Jobcenter Struer

Resultatrevision 2008 for Jobcenter Struer Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2008 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision 2008

Læs mere

Resultatoversigt - Syddjurs

Resultatoversigt - Syddjurs 1 of 5 Data opdateret den 12-12-2012 Resultatoversigt - Syddjurs Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Bedste udvikling i klyngen ift. året Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før,

Læs mere

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune Resultatrevision 2012 Horsens Kommune 1 Resultatrevision 2012 for Jobcenter Horsens. Jobcentrene laver hvert år en resultatrevision. I resultatrevisionen gør jobcentrene status over deres resultater for

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Notat. Resultatrevision 2008 for Jobcenter Århus. 1. Indledning. Århus Kommune

Notat. Resultatrevision 2008 for Jobcenter Århus. 1. Indledning. Århus Kommune Notat Resultatrevision 28 for Jobcenter 1. Indledning Resultatrevisionen er et landsdækkende styringsredskab iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen, som har til formål at understøtte beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resultatoversigten... 4 2.1. Ministermål... 4 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse.... 4 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted Maj 2010 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Resultatrevision Furesø Kommune

Resultatrevision Furesø Kommune Resultatrevision 2008 Furesø Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Opsummering...1 3. Resultatoversigt primo 2009...2 3.1. Resultater af indsatsen for særlige grupper... 2 3.1.1. Arbejdskraftreserven...

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen

Læs mere

Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen

Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen N O T A T 12. marts 2009 Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen J.nr. 2009-0004385 2. kontor / CHN Indhold I dette notat gives en vejledning til brugen af resultatrevisionen 2009 for indsatsåret

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. Status 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. Status 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt Status Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6

Læs mere

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune Resultatrevision 2012 Beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune - 1 - Om resultatrevisionen Alle kommuner skal hvert udarbejde en resultatrevision i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Opgaven er lovfæstet,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

Resultatrevisionen er blevet justeret og forbedret i forhold til sidst år, men formål og koncept er grundlæggende stadig det samme.

Resultatrevisionen er blevet justeret og forbedret i forhold til sidst år, men formål og koncept er grundlæggende stadig det samme. Resultatrevision Resultatrevisionen er blevet justeret og forbedret i forhold til sidst år, men formål og koncept er grundlæggende stadig det samme. Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Resultatrevision 2010 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2010 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2010 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2011 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2010 1 Indhold

Læs mere