Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker
|
|
- Ida Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CO 2 -LAGRING AF CARSTEN ENGEDAL Verdens første CO 2 -lagringsanlæg til kraftværker Det er muligt at pumpe 16 milliarder tons CO 2 ned i Danmarks undergrund. Det svarer til 400 års forbrug af kul og naturgas. Et europæisk prestigeprojekt i Tyskland skal nu demonstrere, at metoden også har en fornuftig pris. FOTOS: OLE CHRISTIANSEN 38 MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2004
2 MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR
3 CO CO 2 /KRAFTVÆRKER 2 -LAGRING FOTOS: OLE CHRISTIANSEN Chefkonsulent Niels Peter Christensen, GEUS, forklarer at tyskerne vil lagre CO 2 i undergrunden. Det kan bidrage til, at Tyskland lever op til de internationale klimaaftaler. I januar 2004 lød startskuddet til det projekt, der skal levere verdens første anlæg til undergrundslagring af CO 2 fra et kraftværk eller et andet lokalt energianlæg. Projektet foregår i den lille by Ketzin, der ligger tæt ved Berlin i Tyskland. Det er primært finansieret af EU, som med et bidrag på 65 millioner kroner står for omtrent halvdelen af budgettet, mens energiselskaber som Vattenfall, RWE, Shell og Statoil bidrager med resten. Det er et pilotprojekt, hvor målet er at demonstrere, at det teknisk og sikkerhedsmæssigt kan lade sig gøre at lagre CO 2 fra almindelig energiproduktion i undergrunden, uden at prisen væsentligt overstiger andre virkemidler til CO 2 -fortrængning, typisk energibesparelser eller vedvarende energiformer. I november måned sidste år var chefkonsulent Niels Peter Christensen fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS, på besøg i Europaparlamentets energiklub for at præsentere projektet, og her skorter det ikke på forventninger. Nej, mange i såvel parlamentet som EU-Kommissionen ser projektet som et europæisk modstykke til det store ambitiøse projekt USA barsler med i West Virginia. Her bruger amerikanerne en milliard dollars på at opføre et helt nyt kulfyret kraftværk, hvor CO 2 en på samme måde skal lagres i undergrunden, siger Niels Peter Christensen Som sagt er der skaffet omtrent 130 millioner kroner til den geologiske del af projektet i Ketzin, men der skal faktisk findes millioner mere, for at øvelsen er komplet. Lagerkapacitet til 300 år i Danmark De sidste penge skal bruges til at skaffe den CO 2, som skal lagres fra et af de nærliggende kraftværker. Men vi regner med, at det vil være så interessant en mulighed for de lokale energi- og elproducenter at komme af med noget CO 2 på denne måde, at de vil bidrage til denne del af projektet. Tyskerne skal reducere deres CO 2 -udslip med 21 procent ifølge Kyoto-aftalen, siger Niels Peter Christensen, og derfor iværksættes nu et stort tysk forsknings- og teknologiprogram. Kapaciteten i det nye anlæg bliver på tons CO 2 om året, hvilket ikke er meget sammenlignet med Sleipner-projektet i den norske del af Nordsøen, hvor der bliver lagret 1 million tons CO 2 om året. Men det her er altså også et helt andet projekt, som vil have relevans for en meget større del af EU-landene i deres bestræbelser på at reducere CO 2 -udslippet fra kraft- og varmeproduktion. I Danmark er det for eksempel halvdelen af det samlede CO 2 -udslip, som stammer herfra, siger Niels Peter Christensen. I et nyligt afsluttet studie har GEUS for eksempel opgjort, at der i Danmark findes mulige geologiske lagre til op mod 16 milliarder tons CO 2, hvilket svarer til mere end 400 års forbrug med det nuværende forbrug af kul og naturgas. Her har vi vel at mærke kun medtaget de mest oplagte muligheder. Alligevel tegner der sig et billede, hvor de potentielle lagre er fordelt jævnt over hele Danmark, om end det umiddelbart ser lidt tyndt ud i Sønderjylland og omkring København, siger Niels Peter Christensen. GEUS er også en af de centrale drivkræfter bag projektet i Ketzin, hvor deres rolle primært består i at lave en geologisk model for CO 2 -lageret i undergrunden og så kontrollere, om lageret opfører sig som forudsagt. Læs mere på: under Udgivelser. Søg efter Lagring af CO 2 i undergrunden. 40 MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2004
4 Greenpeace siger nej tak Det Internationale Energiagentur siger ja tak Lagring af CO 2 i undergrunden er ikke en bæredygtig løsning, når det handler om det globale klimaproblem. Tanken er at bruge undergrunden som en losseplads for CO 2. Hermed skaber man en slags CO 2 -bomber, der ligger som en mulig regning til fremtidige generationer, siger Tarjei Haaland, der er kampagnemedarbejder i Greenpeace. Den danske medarbejder i Greenpeace mener ikke, at der ikke er nogen garanti for, at lagrene forbliver intakte. Kemiske reaktioner, jordskælv og andre forskydninger i undergrunden kan betyde, at lagrene pludselig lækker. Dertil kommer, at selve undersøgelsen af, hvorvidt en geologisk formation kan bruges eller ej, kræver boringer, som i sig selv øger risikoen for lækager, siger Tarjei Haaland. I det hele taget ser han idéen som gammeldags, eftersom den ikke tager fat i selve kilden til forureningen, men derimod nøjes med at skaffe forureningen af vejen. Tiden burde være løbet fra den slags end of pipe -løsninger. I stedet er det brugen af de fossile brændsler, som fører til CO 2 -udledningen, som skal afvikles, siger Tarjei Haaland. Men det er ikke kun, fordi det er en umoderne løsning, at Greenpeace er imod lagring af CO 2 i undergrunden. Nej, det vil blive en sovepude i forhold til at gøre det rigtige i form af et seriøst og målrettet arbejde med at skabe bæredygtige løsninger med øget brug af vedvarende energikilder og omfattende energibesparelser, siger Tarjei Haaland. I London, hvor det Internationale Energiagenturs sekretariat for klimaforskning holder til, deler man på ingen måde Greenpeaces bekymringer. Tværtimod bliver udsigten til et nyt virkemiddel modtaget med kyshånd. Alle mennesker er stort set enige i, at vi skal producere mere grøn strøm. I hvert fald lige indtil det øjeblik, det er i deres egen kommune, at de kommer til at skæmme udsigten. For så vælter det ofte ind med protester fra de lokale, som ikke vil have deres udsigt ødelagt af tekniske anlæg, som fx en håndfuld vindmøller, siger projektleder John Gale med ansvar for lagring af CO 2. På samme måde er energibesparelserne ifølge John Gale heller ikke populære i det øjeblik, der bliver sat kroner og øre på de ekstra omkostninger, besparelserne koster skatteyderne. Derfor skal vi bruge alle de virkemidler, vi har til rådighed, som tingene ser ud i dag med hensyn til klimaforandringerne, siger John Gale. Angående lagrenes sikkerhed stiller han sig afventende. For det er, når alt kommer til alt, stadig en forholdsvis ny teknologi, som der mangler megen viden om endnu. Det er klart, at der udestår en del forskning endnu. Men nu er det jo altså sådan, at vi har brugt naturlige underjordiske lagre til opbevaring af naturgas og fundet det sikkert nok, siger John Gale. Danmark har to naturgaslagre CO 2 -lagring kræver noget andet Ideen om at lagre gasser og væsker i undergrunden er en kendt teknologi, som anvendes i stigende grad. For eksempel lagres naturgas allerede i undergrunden i Danmark i nærheden af forbrugerne i en salthorst ved Lille Torup i Nordjylland og i et sandlag ved Stenlille i Vestsjælland. Når det handler om CO 2 -lagring i undergrunden er kravene imidlertid nogle andre. For at lagre CO 2 effektivt skal reservoiret være porøst og gennemtrængeligt, hvilket typisk er sand. Desuden skal det mindst ligge i en lille kilometers dybde, da CO 2 skal lagres under så højt tryk, at gassen kommer på væskeform. Og endelig skal der være en effektiv forsegling opad og til siderne af reservoiret omend det også er muligt at lagre CO 2 i sandlag, der kun har en begrænsning opad. MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR
5 CO 2 -LAGRING Olie i bytte for CO2 Det er muligt at udvinde ekstra olie ved at pumpe CO2 ned i oliefelterne i Nordsøen. Metoden er kendt fra udlandet og kan måske også bruges i Danmark. To fluer med ét smæk. Så kort kan idéen om at forøge olieindvindingen i Nordsøen ved at injicere CO 2 beskrives. CO 2, der injiceres i et oliefelt, går i forbindelse med olien med det resultat, at olien fortyndes og bliver lettere at udvinde, fordi den flyder lettere mod produktionsbrøndene. Men ikke nok med det: Samtidig lagres der betydelige mængder af CO 2 i undergrunden, og derved spares miljøet for CO 2 -udslip. Metoden kan for så vidt sammenlignes med olie, der skal presses ud af en almindelig svamp. Hvis svampen og olien har en lav temperatur omkring 0 grader celsius, er olien nærmest stivnet og særdeles vanskelig at få ud af svampen. Er temperaturen derimod helt oppe omkring 40 grader, har olien en flydende konsistens, som gør det lettere at presse den ud af svampen. På samme måde bliver olie i undergrunden lettere og mere tyndtflydende, når den går i forbindelse med CO 2. Almindeligt i USA og Canada Metoden er velkendt i USA og Canada, hvor man mere end 70 steder har injiceret CO 2 i oliefelter med henblik på at øge udvindingen. Med en enkelt undtagelse har der dog været brugt naturligt forekommende CO 2, hvorfor miljøgevinsten har været meget overskuelig. Undtagelsen er Weyburn-feltet i Canada, hvor man i år 2000 havde udvundet 36 procent af olien med almindelige metoder. Feltet stod over for snarlig lukning, indtil nogen fik den ide at bygge en 300 kilometer lang rørledning fra et kraftværk i North Dakota baseret på forgasning af kul, på samme måde som man laver bygas. Med CO 2 fra kraftværket er man nu i gang med at øge olieindvindingen til 50 procent. Hermed betaler den ekstra olie, som indvindes, for at reducere CO 2 -udslippet til atmosfæren. Ideelt set kunne Danmark gøre det samme i Nordsøen. Altså anlægge en rørledning til at føre CO 2 fra de danske kraft- og kraftvarmeværker ud til olieplatformene. Man kan også transportere CO 2 med tankskib. På papiret kan vi dermed både forøge den mængde olie, der kan produceres fra felterne i Nordsøen og samtidig reducere det danske CO 2 -udslip. Men der er både tekniske og økonomiske problemer, som skal løses, før den vision kan realiseres, siger civilingeniør Søren Frederiksen fra Energistyrelsen. Prisen på den ekstra olie vil være afgørende For Danmark kan der være god økonomi i CO2-injektion, men den endelige pris kommer an på flere uafklarede faktorer. Af regeringens klimaplan fremgår det, at det vil koste et sted mellem 50 og 160 kroner pr. ton CO 2 at reducere det danske udslip ved at injicere og deponere CO 2 i oliefelter i Nordsøen. Beregningerne tager udgangspunkt i et projektforslag fra Elsam og Kinder Morgan, som involverer et samarbejde mellem Danmark, Norge og England om øget olieindvinding ved denne metode, primært i den norske og engelske sektor, men også i den danske. Det er relativt billigt, men tallene er også behæftet med en del usikkerhed. For det første er der usikkerhed knyttet til anvendelsen af metoden på danske oliefelter. Det vides ikke præcist, hvordan kalklagene i de danske oliefelter vil reagere, når der bliver injiceret CO MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2004
6 Sleipner-feltet i Norge er unikt Der er i dag kun et sted i verden, hvor man lagrer CO 2 i undergrunden udelukkende af hensyn til miljøet. Det er i Norge, nærmere bestemt i Sleipner-feltet i Nordsøen, hvor Statoil pumper CO 2 fra den udvundne naturgas en kilometer ned i undergrunden. Årsagen til at naturgassen skal renses for CO 2 er kommerciel, men normalt foregår rensningen først, når naturgassen er kommet i land, og her plejer man blot at udlede CO 2 en til atmosfæren. Så Statoils ekstraudgifter til boring og rensning på selve boreplatformen er blandt andet begrundet i at forhindre CO 2 -forurening af atmosfæren. I praksis er der tale om en 3 procents reduktion af det norske CO 2 -udslip, svarende til 1 million tons CO 2 om året. FOTOS: OLE CHRISTIANSEN Ideelt set kunne Danmark føre en rørledning fra kraftværkerne ud til olieplatformene. Resultatet ville være mere olie og mindre CO 2 -udslip. Det er muligt, at dele af kalklagene vil blive opløst. For det andet ved vi ikke med sikkerhed, hvor meget ekstra olie, der rent faktisk vil kunne produceres med denne metode, siger Søren Frederiksen. Et andet problem er, at de oliefelter i Nordsøen, der umiddelbart er bedst egnet til injektion af CO 2, ligger i Norge og England. Beregningerne i klimaplanen bygger derfor på en forudsætning om, at projektet kan gennemføres i et samarbejde mellem Danmark, Norge og England. CO2 som en vare Spørgsmålet er så, hvilken pris olieselskaberne egentlig kommer til at betale for CO 2 bragt til døren ude i Nordsøen. I samarbejde med det amerikanske firma Kinder Morgan har Elsam analyseret muligheden, og ifølge dette studie er prisen 35 dollars pr. ton CO 2. I USA og Canada ligger prisen et sted mellem 12 og 18 dollars pr. ton, men typisk anvender de naturligt forekommende CO 2 fra undergrunden, mens vores pris er baseret på etablering af anlæg til rensning af røggas for CO 2 fra kraftværker og transport i rørledninger ud i Nordsøen til oliefelterne, siger projektudvikler Kim Nissen fra Elsam. Ifølge Kim Nissen er prisen, der kan opnås for den ekstra olie, en af de afgørende faktorer for, hvornår løsningen vil være interessant for olieselskaberne, samt hvordan rammebetingelserne, herunder kvoteregulering for CO 2 -injektion udformes. Desuden skal det passe ind i olieselskabernes planlægning forstået på den måde, at injektion af CO 2 typisk er noget de kun gør i oliefelter med nedadgående produktion. Men givet at den samlede engelske, norske og danske olieproduktion i Nordsøen toppede i år 2000, vil det sandsynligvis blive interessant i løbet af de næste fem år. Et anlæg til opsamling af CO 2 fra et kraftværk kan let tage tre-fire år at opføre, så alt i alt er det ikke for tidligt at begynde tage at CO 2 -injektion med i betragtningen, når det handler om at få den sidste olie ud af Nordsøen, siger Kim Nissen. MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR
Udvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs mereFREMTIDENS KRAFTVÆRK. Søren Jensen, redaktør FOTO: SCANPIX
FREMTIDENS KRAFTVÆRK FOTO: SCANPIX Amerika udråbes tit til skurken over alle skurke, når Europas miljødebat raser om de globale klimaændringer. Verdens eneste supermagt vil ikke skrive under på Kyoto-aftalen
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede
Læs mereSkal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion
Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september
Læs mereVil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø
Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi
Læs mereCCS - kullenes redning?
CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereGRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 228 Offentligt GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/1017-0021 Ref. ACL/JSK/NZ Europa-Kommissionens meddelelse om the Future of
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereSkifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen
Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereCCS - kullenes redning?
CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding
Beslutningsforslag nr. B 224 Folketinget 2009-10 Fremsat den 15. april 2010 af Kim Mortensen (S), Ole Vagn Christensen (S), Mette Gjerskov (S), Per Husted (S), Ole Hækkerup (S) og Jens Christian Lund (S)
Læs mereVidenseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereLancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014
Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål
Læs mereBorgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold
Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereWorkshop 2, Varmeplan. Hovedstaden
Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,
Læs mereNordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut
Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereIndlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007
Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen
Læs mereIntegration af vindkraft. Flemming Nissen
Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereBæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,
Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er Danmarks statsminister. Jeg går ind for, at en grøn omstilling skal kunne betale sig. Det er vigtigt, at Danmark forbliver konkurrencedygtig og derfor mener jeg,
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereKlimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)
N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså
Læs mereKlimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Prisen på energi har trukket i
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereMed Statoil. hele vejen
Med Statoil hele vejen Leverandør til dansk erhvervsliv Statoil A/S leverer i dag en bred vifte af energiløsninger til danske virksomheder inden for landbrug, transport, industri, entreprenør, marine,
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereNordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien
Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereMiljøeffekter af energiproduktion
Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Stefan Löfven Jeg er Sveriges statsminister. Sverige er på mange måder et foregangsland. Dette er vi også på miljøområdet. Vi er det land der har mest vedvarende energi og jeg ønsker, at
Læs mereBiobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør
Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKøbenhavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereBeretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk
Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft
Læs mereAnbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.
Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil med denne anbefaling gøre
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereUdnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!
Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereCO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning
European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik påat koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereGassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet?
Gassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet? Udfordringen er klar er vi? Udfordringen er klar den grønne omstilling er kommet for at blive, men naturgas er at opfatte som
Læs mereNordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien
Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereOpfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S
1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen (EL) stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål Q og R:
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 324 Offentligt Kontor Energikontor II Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 28. juni vedr. højspændingsledninger, Viking
Læs mereSamspil mellem el og varme
Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen
Læs mereMARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI
MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mere