LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE OG SERVICECENTER OTIUMGÅRDEN HASSERIS

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE OG SERVICECENTER OTIUMGÅRDEN HASSERIS AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DECEMBER 2002

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 765, 9400 Nørresundby Tlf Forsidebilledet viser Otiumgården

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?... 5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... 7 Lokalplanområdet... 8 Lokalplanområdets omgivelser... 8 Lokalplanens indhold... 8 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... 9 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Servitutter Lokalplanbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger Vedtagelse Tinglysning Bilag Erhvervskatagorier, Bilag A* Parkeringsnormer, Bilag F* * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Aalborg Kommune

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Kortet er bindende. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Herudover har byrådet ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde lokalplan, hvis man fx ønsker en offentlig diskussion om et projekt. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Så længe lokalplanen foreligger som forslag, gælder der midlertidige retsvirkninger for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, se afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. De midlertidige retsvirkninger gælder dog højst 1 år fra det tidspunkt, byrådet har offentliggjort lokalplanforslaget. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg 2.77 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Kommuneplantillægget findes i et særskilt hæfte. Aalborg Kommune 5

5 Redegørelse Nord Otiu mve j Blegd alspar ken Stolp edals vej Nordt oft Lokalplanområdets afgrænsning, luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Denne lokalplan er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune, om mulighed for at udvide plejehjemmet Otiumgården. Plejehjemmet ønsker at udvide boligantallet med 10 boliger. December 2002 Bebyggelsen må kun opføres inden for de byggefelter, som lokalplanen fastlægger. Bebyggelsen skal vejbetjenes fra Otiumvej, der har tilslutning til Stolpedalsvej. Den nye bebyggelse skal tilpasses den nuværende boligbebyggelse i området i bebyggelsesform, materialer og farver. 7

6 Redegørelse Lokalplanen skal endvidere sikre, at området forbliver grønt med træer og græsarealer. Området har et grønt præg med store træer mod øst og åbne græsarealer mod vest. Det er med til at give bebyggelsen et tiltalende udseende. Lokalplanområdet Grunden skråner cirka en etage fra parkeringspladsen mod bygningen. Lokalplanområdet dækker et areal på ca m2. Lokalplanens område er vist på luftfotoet. Området er beliggende midt i et boligområde i Hasseris. Mod øst på Skovparken ligger en rækkehusbebyggelse. Mod nord, syd og vest omkranses lokalplanområdet af etagehusbebyggelse tilhørende Fonden Otiumgården. Bebyggelsesplanen for området, Blegdalsmarken, er sket efter en tinglyst servitut, der bl. a. har fastlagt bebyggelsens placering, parkering og højder. Biladgang til lokalplanområdet sker fra Stolpedalsvej, hvor Otiumvej er tilsluttet. Otiumvej ender blindt i en parkeringsplads tilhørende Otiumgården. Det er muligt at færdes i området på stier. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet er primært omgivet af etagehusbebyggelse. Bebyggelsen, som ligger i udkanten af Hasseris, er en del af et større boligområde med tætlav og åben-lav boligbebyggelse. Mod nord ligger Stolpedalsskolen. Højtoftstien forbinder lokalplanområdet med Stolpedalsvej mod nord og Højtoften mod syd og fører videre til Sorthøj. Mod vest kan man af Blegdalstien komme til Blegdalsparken og videre ud til Hasserisvej, hvor der er mulighed for dagligvareindkøb og service. Boligområdet omkring Otiumgården er fuldt udbygget. I nærheden, på Thulebakken, er et servicehus og et nyt plejehjem under opførelse. Lokalplanens indhold Otiumgården består i dag af 34 plejeboliger og et aktivitetscenter for områdets senildemente. Lokalplanen giver mulighed for at opføre yderligere 10 boliger. Samtidig med, at der tilbygges 10 boliger til plejehjemmet, ombygges de eksisterende værelser med nyt køkken og bad. Stisystem i området ved Otiumgården 8 Plejehjemmet er udformet med en toetagers tværgående forbygning, hvori plejeboligerne er placeret. På bygningens bagside, mod vest, er aktivitetscenteret placeret ved et veldisponeret haveanlæg. December 2002

7 Redegørelse Haveanlægget ved Otiumgården Udbygningen af plejehjemmet skal følge områdets eksisterende principper for placering af bygninger samt bygningshøjder, så udbygningen sker i respekt for Blegdalsmarkens oprindelig udbygningsplan. Plejehjemmet er udført med gavle og lejlighedsskel i murværk. Mellem murværket sidder lette partier med vinduer. Taget er et sadeltag belagt med eternitskifer. Lokalplanen fastlægger materialer, som findes i forvejen inden for bebyggelsesplanen for Blegdalsmarken. Der skal anvendes gul tegl i facaderne og eternit i en lys farve som lette partier. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanens område er beliggende inden for kystnærhedszonen, der er defineret som et 3 km bredt bælte langs de danske kyster. Ifølge planloven December 2002 skal der redegøres for, hvordan planlagte bebyggelser og anlæg i denne zone vil kunne påvirke kysten visuelt. Inden for området giver lokalplanen ikke mulighed for at opføre bebyggelse, der er højere end den bebyggelse, der allerede er i området og der er ikke visuel kontakt mellem fjorden og området. Det vurderes derfor, at fremtidig bebyggelse ikke vil påvirke kysten visuelt. Kommuneplanen Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde O3, Stolpedalen. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet bebyggelsesprocenten er højest 50 og lokalplanens er 60. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. 9

8 Redegørelse Kommuneplantillæg 2.77 offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt hæfte. Bolig- og befolkningsprognose Plejehjemmet rummer i dag 34 boliger. Den aktuelle udbygning giver mulighed for at opføre yderligere 10 boliger. Boligerne er indeholdt i befolkningsprognosen for det pågældende område. Kollektiv trafik Området betjenes i dag af bybuslinie 1, der har stoppested på Stolpedalsvej. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området er fælleskloakeret, og spildevand ledes til Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes opspædt spildevand via Svanholmgrøften til Limfjorden. En offentlig spildevandsledning med tilhørende tinglyst deklarationsbælte passerer midt gennem lokalplanområdet fra syd til nord samt gennem lokalplanområdets nordvestlige del. Jordforurening Aalborg Kommune har ikke kendskab til, om der inden for lokalplanområdet er deponeret affald eller sket forurening af jorden. Der kan dog have foregået aktiviteter, som har givet anledning til jordforurening. Hvis der i forbindelse med bygge-og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og Aalborg Kommunes tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskytteslovens 21 og jordforureningslovens 71. Opgravning og flytning af forurenet jord skal anmeldes til kommunalbestyrelsen. I Aalborg Kommune skal anmeldelsen ske til renovationsvæsenet. Anmeldelse af jordens anvendelse skal tillige ske til pågældende amtsråd og den pågældende kommunalbestyrelse, hvor jorden ønskes genanvendt. Renovation Renovation skal opsamles i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativ, se internetadressen: Ved projektering skal der tages hensyn til adgang, sortering og opbevaring af affald. Trafikstøj Der er ingen påvirkning fra trafikstøj. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. 10 December 2002

9 Redegørelse Nedenfor er nævnt servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejder inden for lokalplanområdet. Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten, eller for, at de ledninger, servitutarealer mv. der er vist på Bilag 2, er korrekte. Matr.nr. 9dk, Gl. Hasseris By, Hasseris Dato: 12. marts 1965 Vedr.: Kloakering af Blegdalsmarken i Hasseris kommune. Påtaleberettiget: Hasseris sogneråd. Matr.nr. 9dk, Gl. Hasseris By, Hasseris Dato: 29. december 1964 Vedr.: Deklartion nr. 2 for Blegdalsmarken. Påtaleberettiget: Hasseris Sogneråd. December

10 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf Planbestemmelser Nord Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:3000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. December

11 Planbestemmelser 1. Formål 4. Udstykning Lokalplanens formål er at sikre Ingen særlige bestemmelser. 1.1 at området kan anvendes til boligformål med tilhørende fællesanlæg som aktivitetscenter, 5. Bebyggelsens placering og omfang 1.2 at ny bebyggelse placeres inden for fastlagte byggefelter, 5.1 Der kan inden for lokalplanområdet opføres bebyggelse inden for de byggefelter, der er vist på Bilag 2. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige at de åbne grønne områder mellem bebyggelsen fastholdes, Enkelte mindre bygninger som redskabsskure o.l. kan opføres uden for byggefelterne, dog ikke nærmere naboskel, veje og stier end 10 m. 1.4 at ny bebyggelse tilpasses den eksisterende bebyggelse inden for området med hensyn til bebyggelsesform, materialer og farver. 5.2 Byggefelt 1 Bebyggelsen kan højest opføres i 3 etager med en maksimal bygningshøjde på 13 m målt fra et niveauplan, der fastlægges i byggefeltets nordgrænse. 2. Område og zonestatus 5.3 Byggefelt 2 og 4 Bebyggelsen skal placeres inden for byggefeltet, der er vist på Bilag Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Bebyggelsen skal placeres inden for byggefeltet. Inden for det supplerende byggefelt kan der opføres Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Gl. Hasseris By, Hasseris 9 dk, del af offentligt vejareal "au" Otiumvej, samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Lokalplanområdet er i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse * Boliger * Service * Offentlig formål, servicecenter for områdets ældre. 14 Otiumgården samt del af området, der kan bebygges December 2002

12 Planbestemmelser bygningsfremspring som karnapper og altaner i en maksimal dybde af 2,00 m. Bebyggelsen kan højest opføres i 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 10 m målt fra et niveauplan, der fastlægges i byggefeltets nordgrænse. 5.4 Byggefelt 3 Bebyggelsen skal placeres inden for byggefeltet, der er vist på Bilag 2. Bebyggelsen kan højest opføres i 1 etage med en maksimal bygningshøjde på 5 m målt fra et niveauplan, der fastlægges i byggefeltets nordgrænse. 6. Bebyggelsens udseende 6.1. Tage Tagbeklædning kan udføres af tagsten af tegl, af eternitskifer eller af tagpap Facader Facader skal udføres af blank murværk i gul tegl med lette partier i materialer som eternit o.l. i en lysgrå farve Vinduer og døre Vinduer og døre skal udføres med rammer af træ, stål eller aluminium i en lysgrå farve Mindre bygninger Mindre bygninger såsom redskabsskure, cykel skure m.m. kan udføres som ydervægge af træ og tagbeklædning af tagpap. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Plantebælte Langs Højtoftstien udlægges areal til et afskærmende beplantningsbælte, Beplantningen skal bestå af en bund af Kornél, Cornus sericea Lans, med overstandere af Skarlagentjørn, Crataegus intricata pr. 3m. 7.2 Hegn Der må ikke opstilles hegn i skel. 7.3 Opholdsarealer Der skal udlægges et centralt placeret opholdsareal til beboerne og de ansatte på min. 10 % af det bebyggede areal. Park & Natur, Aalborg Kommune skal godkende en helhedsplan for de ubebyggede arealer, der gør rede for terrænregulering, beplantning og belægninger. 7.4 Terrænregulering Regulering af eksisterende terræn skal ske med størst mulig hensyntagen til områdets nuværende terrænformer. Terrænreguleringer på mere end ±0,5 m i forhold til eksisterende terræn (færdigreguleret terræn efter byggeriets fuldførelse), eller terrænreguleringer nærmere skel end 1,0 m må ikke foretages uden Aalborg Kommunes tilladelse. 7.5 Udendørs oplag Udendørs oplag må kun placeres inden for gårdarealer, der er indrettet til formålet og som er hegnet med tæt hegn mod omgivelserne. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet må kun ske fra Stolpedalsvej via Otiumvej. 8.2 Stier Eksisterende sti, Højtoftstien, skal bibeholdes i eksisterende udlæg på min. 7 m. Stien er 3 m i anlæg i dag. December

13 Planbestemmelser 8.3 Parkering Parkeringspladser skal indrettes inden for de parkeringsarealer, som er vist på Bilag 2. * Plejehjem, ældreboliger mv.: 1 p-plads pr. 4 boligenheder 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledninger Ledninger for el, telefon, antenne og lignende må kun udføres som jordkabler. 9.2 Antenneanlæg Der må ikke opsættes individuelle udendørs antenneanlæg, der er synlige fra veje, stier og fælles opholdsarealer. 9.3 Kloakledning Der løber en spildevandsledning gennem lokalplanområdet, som er tinglyst i en servitut af den 2. april Ledningen er vist på Bilag 2. Det er forbudt at bygge i en afstand på 2 meter til hver side af ledningen. Ledningen kan, hvis ledningens eksisterende faldforhold muliggør det, omlægges efter tilladelse fra Aalborg Kommune, Kloakforsyningen. 10. Miljø 10.1 Miljøklassificering Inden for lokalplanens område må der kun etableres virksomhed inden for miljøklasse 1-2. Se Bilag A. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Fjernvarmepligt Ny bebyggelse eller ændret anvendelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før den er tilsluttet et kollektiv varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning. 13. Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter Punkt B i efterfølgende servitut aflyses på den nævnte ejendom inden for lokalplanens område: Matr.nr. 9dk Gl. Hasseris By, Hasseris Dato: Vedr.: Deklaration nr. 2 for Blegdalsmarken. Påtaleberettiget: Hasseris sogneråd Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten eller for, at de ledninger, servitutarealer mv., der er vist på Bilag 2, er korrekte. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. 16 December 2002

14 Planbestemmelser 15.2 Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. December

15 Tinglysning 18 December 2002

16 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. December

17 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Institutioner Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Det forudsættes, at anlæggene Beskyttelsesrum kan indpasses på en harmonisk P-pladser 1-3 måde. Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Solcenter December2002

18 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. December

19 Matrikelkort: Bilag 1 Nord SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE Ejerlav: Gl. Hasseris By, Hasseris m AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:1000

20 Arealanvendelse: Bilag 2 Nord SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE BYGGEFELT 1 BYGGEFELT 2 Lokalplangrænsen følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. Aalborg Kommune påtager sig intet ansvar for, at de viste ledninger, servitutarealer mv. er korrekt indtegnet. BYGGEFELT 3 BYGGEFELT 4 SUPPLERENDE BYGGEFELT ULÆG TIL VEJ OG PARKERING STIFORBINDELSE KLOAKLEDNING M. 4M BR. TRACÉ VEJADGANG m AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: MÅL: 1:1000

21 Oversigtskort Nord Nord 1: Lokalplanskabelon Aalborg Kommune