SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers. 6. semester.

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden og

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Beskrivelse af Hæmodialyseafsnittet som klinisk undervisningssted i 6. semester Organisering af sygeplejen Patientkategorier Patient- og temaforløb Sygeplejefaglige udviklingsprojekter Obligatoriske kliniske indholdselementer Samarbejde mellem studerende og vejledere Obligatorisk pensum...8 side 2

3 1.0 Beskrivelse af Hæmodialyseafsnittet som klinisk undervisningssted i 6. semester 1.1 Organisering af sygeplejen Dialyseafsnittet modtager ambulante patienter med kronisk nyresvigt, som har behov for hæmodialyse. Afsnittet har plads til 64 patienter, som er fordelt på fire hold med 16 patienter på hvert hold et daghold og et aftenhold. Personalet er ligeledes delt i fire grupper med 6 sygeplejersker i hver gruppe. På afsnittet er der udelukkende ansat sygeplejersker, hvoraf flere har erhvervet sig en længerevarende efteruddannelse i nefrologi. Afsnittets plejeform er tillempet kontaktsygepleje. To gange ugentligt samarbejder afsnittet med nefrologisk speciallæge fra Skejby Sygehus. Her bliver generelle og specifikke problemstillinger, i relation til patienternes sygdomsforløb og/eller behandling, diskuteret. Diætisten fra Skejby Sygehus kommer også regelmæssigt i afsnittet til samtale med såvel patienter, pårørende som personale. Internt på Regionshospitalet Randers samarbejdes med billeddiagnostisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling, teknisk afdeling, patientkøkkenet, serviceassistenter og sekretærer, medicinske læger ved akut behov. Eksterne samarbejdspartnere er nefrologiske speciallæger, transplantationssygeplejersker, diverse sengeafsnit og ambulatorier, medicoteknisk afdeling og diætist - alle fra Skejby Sygehus. 1.2 Patientkategorier Patienterne, der kommer i afsnittet har nyresvigt/terminal uræmi. Dialysebehandling er for dem den eneste mulige livreddende behandling. Alle patienterne er kronisk nyresyge på grund af forskellige grundsygdomme. Alle er afhængige af at få renset deres blod for affaldsstoffer og få fjernet overskydende væske i kroppen ca. 4-6 timer 3 gange ugentligt. Vi modtager også patienter, som venter på nyretransplantation og patienter, som har været igennem mislykkede transplantationer eller har været i posedialyse og som nu skal i hæmodialyse. side 3

4 De kronisk syge patienter i dialyse afsnittet har ofte brug for psykisk støtte for at håndtere deres ændrede livssituation og udsigten til livslang afhængighed af dialysebehandling. For nogle af vores patienter er kontakten til afsnittet deres eneste sociale kontakt. Den hyppige og gentagne kontakt mellem personale og patienter giver et særligt forhold personale og patienter imellem, hvilket tydeligt afspejles i sygeplejen i afsnittet. Nyresvigt og dialysebehov medfører en del restriktioner i forhold til væskeindtag og en del ændringer i den anbefalede normale danske kost. Det betyder, at sygeplejerskerne bl.a. beskæftiger sig meget og kontinuerligt med individuel vejledning og undervisning i kost- og væskerestriktioner. Såvel patienter, pårørende som hjemmepleje har behov for vejledning. Kronisk nyresvigt og dialysebehandling kan medføre komplikationer som f.eks. blodtryksproblemer, hjerteinsufficiens, arteriosclerose og osteodystrofi. Mange af patienterne i afsnittet lider også af diabetes og sendiabetiske komplikationer. Det betyder, at de sygeplejefaglige opgaver og indsatsområder bliver meget komplekse, og behovet for forebyggelse er stort. 1.3 Patient- og temaforløb Patientforløb Et kortere patientforløb kunne være at følge en ambulant behandling. En ambulant behandling indebærer sygeplejefaglige opgaver inden patienten kommer, under behandlingen og efter behandlingen. Inden dialysen startes op, er det en sygeplejeopgave at måle patientens blodtryk og vægt for at udregne, hvor stor en mængde af overskydende væske i kroppen, der skal elimineres under dialysebehandlingen. I de 4-6 timer patienten dialyseres, observeres patienten tæt med henblik på forebyggelse af komplikationer under behandlingen. Det kunne f.eks. være blodtryksfald, muskelkramper og hæmatomer. Mens patienten er tilkoblet dialyseapparatet udføres forudordinerede behandlinger som f.eks. injektionsgivning, EKG, blodsukkermåling og blodprøvetagning ligesom fysisk og psykisk pleje er højt prioriteret. Der er også mulighed for individuel vejledning f.eks. i forhold til kost- og side 4

5 væskerestriktioner, samt en tæt kommunikation og dialog med patienten omkring specifikke individuelle problemstillinger. Sygeplejersken har ofte en koordinerende funktion, hvilket indebærer en del kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere. Når dialysebehandlingen afsluttes er det en sygeplejeopgave at frakoble dialyseapparatet og måle blodtryk og vægt for at sikre, at den ønskede idealvægt er opnået. Det er også en sygeplejeopgave at sikre at patienten er velbefindende, inden han/hun tager hjem. Hver enkelt dialysebehandling dokumenteres i den individuelle sygeplejejournal. Temaforløb Temaforløb i afsnittet kunne indebære, at den studerende forholder sig udforskende til: hvordan vejledes patienten - ud fra individuelle behov og ressourcer - i f.eks. hensigtsmæssig kost og væske i forhold til det at være dialysepatient hvordan er patienternes compliance i forhold til diverse restriktioner, og hvorfor gør patienterne ikke, som vi siger hvordan takler patienten det at være afhængig af dialysebehandling og det at skulle stikkes med tykke kanyler 3 gange ugentligt. er der forskel på sygeplejerskens rolle i et sengeafsnit og i et afsnit, der har ambulant funktion. Ovennævnte problemstillinger vil kunne afgrænses yderligere, afhængig af hvilket tema, der er relevant at udforske. Problemstillingerne kan også afgrænses i forhold til den tid, der er til rådighed og den metode, du anvender. 1.4 Sygeplejefaglige udviklingsprojekter Afsnittet deltager i udviklingsprojekt omkring den elektroniske patientjournal, EPJ. Implementering af evidensbaseret kliniske retningslinjer i den praktiske hverdag. side 5

6 2.0 Obligatoriske kliniske indholdselementer At være studerende i praksis betyder, at du skal tilegne dig viden og kompetencer gennem deltagelse i konkrete praktiske sygeplejehandlinger i forhold til patienter med konkrete behov for sygepleje. Du vil med patientforløb og temaforløb som metode, deltage i sygeplejen til en mindre gruppe af patienter. Sygeplejen skal tage afsæt i patientens individuelle behov og personlige forhold. Forholdet mellem dig som studerende og patienter, pårørende og samarbejdspartnere skal således bygge på ansvarlighed, engagement og fleksibilitet. Sygepleje til patienten med uræmi Identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og justere samt dokumentere den ydede sygepleje til patienter med kronisk uræmi. Herunder at måle blodtryk, ekg, blodprøvetagning. Opstarte og afslutte dialyse behandling og vurdere patientens idealvægt og forstyrrelser i væske og elektrolytbalancen m.h.p. justering af pleje og behandling og vejledning i relation hertil. Reflektere over forhold, der har betydning for patientens oplevelse af velvære samt mestringsevne i forhold til den ændrede livssituation, samt reflektere over den udførte sygepleje. Du får mulighed for at indgå i et tæt samarbejde med både patient, sygeplejerske og læge omkring behandling. Sygepleje til patienten med smerter Selvstændigt planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje til den smertepåvirkede patient. Det kan dreje sig om smerter i forbindelse med anlæggelse af kanyle. Det kan være smerter på grund af hæmatomer i forbindelse med kanylering eller kramper og hovedpine under dialysen, samt andre kroniske smerter. Etablere kontakt med patienten med henblik på at afdække graden af behovet for smertestillende og behovet for information og tryghed, støtte og opbakning. Du vil i samarbejde med sygeplejerske deltage i og udføre medicinsk smertebehandling herunder forskellige administreringsformer efter behov. side 6

7 Sygepleje til patienter, der er ernæringstruede Planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje til patienten i samarbejde med læge og diætist. Det kan dreje sig om sygepleje til hæmodialysepatienten, der har for højt eller for lavt s-calcium og s- phosfat og s- kalium, som følge af forkert kost. Det kan også dreje sig om patienter med for lavt s- albumin som følge af dialysebehandling eller som følge af manglende appetit og overskud til at efterleve kostanbefalinger til dialysepatienter. Drøfte og reflektere over patientens oplevelse af sult og tørst og diskutere forhold, der har betydning for mestring af ernærings- og væskebehov, når man er nyresyg. Sygepleje til patienter med forstyrrelser i væske- og elektrolytbalancen Planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje til patienter med manglende eller nedsat diurese. Udregne patientens daglige væskebehov ud fra idealvægt og diurese samt planlægge og udføre, dokumentere og evaluere i forhold hertil. Drøfte og reflektere over forhold, der har indflydelse på valg af behandling og valg af sygeplejehandling i et samarbejde med sygeplejerske, læger og ud fra patientens blodprøver, vægt og røntgenbilleder samt ud fra patienten oplevelse af velvære. Sygepleje til patienten i kronisk medicinsk farmakologisk behandling Planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje til patienter, som er i medicinsk behandling for blodtryksproblemer, for lav hæmoglobin eller forhøjet fosfat, herunder forstyrrelser i calcium-fosfatstofskiftet og diabetes. Måle blodtryk, vurdere blodprøver i forhold til virkning og bivirkning og vurdere patientens kliniske velbefindende i forhold til virkning og bivirkning. Drøfte og reflektere over forhold, der har indflydelse på patientens lyst til og mulighed for at efterleve kravene til at være i livslang medicinsk behandling side 7

8 2.1 Samarbejde mellem studerende og vejledere Samarbejdet mellem studerende og vejledere i afsnittet bygger på ansvar og fleksibilitet i forhold til afsnittes aktuelle læringsmuligheder og patientens forløb på sygehuset. Det påhviler både dig som studerende og den kliniske vejleder at planlægge og justere studieforløbet i afsnittet, så den kliniske undervisning målrettet støtter din udviklingsproces. Du vil samarbejde med såvel afsnittets kliniske vejleder samt afsnittets andre sygeplejersker og blive tilknyttet én stue, og dermed de samme sygeplejersker og de samme patienter. På den ugentlige samtale mellem dig og den kliniske vejleder laves aftaler for, hvordan du kan/skal/vil arbejde med de sygeplejefaglige temaer, som er relevante i forhold til de aktuelle patienter, afsnittets sygepleje samt mål og hensigter for semesteret. Du vil sammen med en sygeplejerske få mulighed for at øve dig i planlægning, udførelse, dokumentation og evaluering. Du vil skulle anvende din teoretiske viden, dine holdninger og oplevelser til at argumentere for, hvordan du leder, udvikler og formidler sygepleje. Det er således vigtigt, at du forholder dig undrende og undersøgende og er åben for at dele dine tanker og overvejelser med de vejledere, du arbejder sammen med. 3.0 Obligatorisk pensum Samlet antal sider: 474 sider Damgaard, B. 2000, Den interne arterio-venøse hæmodialyseadgangsvej - teori og praksis Odense SV; Classic, pp , pp , pp , pp Findes i afsnittet Eidemak, I. 2005, Dialyse, FADL, pp Findes i afsnittet Kjeldsen, A.m.fl. 2003, Hæmodialysesygepleje, Baxter, Kap. 1 pp. 1-36, side 8

9 kap. 2 pp. 1-20, kap. 3 pp Findes i afsnittet Vad, J. 1999, At leve med dialyse - livskvalitet hos patienter i kronisk dialyse. Nyreforeningens Forlag pp Findes i afsnittet. Region Midtjylland s retningslinjer for hygiejne Århus Amts Blodbankvirksomhed RC/6S 2006, Vejledning til de kliniske afdelinger RC/6S Version 1.1 Transfusion af blodkomponenter Udarbejdet 11/2007 Rev. 11/09 F:\Semesteruddannelsen\September_07X\6. semester\studieplaner\stuplan-dialyse-6s-s07.doc side 9