ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

Transkript

1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering af selskab. Mange andre juridiske forhold er relevante i forbindelse med etablering og drift af virksomhed i USA. Vi står til rådighed med rådgivning om sådanne forhold. Etablering af selskab Generelle overvejelser ved valg af virksomhedsform Etablering bør ske på en måde, som på bedst mulig vis sikrer, at de følgende mål kan opnås: Etablering skal ske i en form, som på bedst mulig vis garderer mod, at et krav, der rettes mod den amerikanske enhed, ikke tillige kan rettes mod den danske virksomhed. Etablering skal ske i en form, som er skattemæssig hensigtsmæssig. Etablering skal ske i en form, som sikrer fleksibilitet i ejerstrukturen og som sikrer indflydelse på aktiviteterne i USA. Etablering skal ske i en form, som på bedst mulig vis skaber mulighed for tilførelse af fremmedkapital. Etablering skal ske i en form, som sikrer fleksibilitet i ledelsesstrukturen. Etablering skal ske i en form, som danner bedst mulig basis for eventuel udstationering af udenlandske (typisk danske) medarbejdere til den amerikanske virksomhed. Baseret på vor mangeårige erfaring med varetagelse af danske virksomheders interesser i USA ligger det fast, at de nævnte 6 oplistede mål bedst opnås ved at drive aktiviteterne i 1 Finn Martensen træffes på fm@usa-eurolaw.com og telefon

2 USA gennem et amerikansk selskab, hvori aktiemajoriteten ejes af den eller edanske virksomheder. Et amerikansk selskab (en "Corporation for Profit") er, ligesom et dansk aktieselskab eller anpartsselskab, karakteriseret ved, at aktionærerne og ledelsen ikke hæfter for selskabets forpligtelser samt ved, at selskabet er selvstændigt skattesubjekt. Etablering i form af andre juridiske enheder, som for eksempel et amerikansk kommanditselskab, et amerikansk LLC eller en filial af den danske virksomhed, opfylder aldrig de foran oplistede mål, idet der opstår uhensigtsmæssige skatteforhold og/eller uhensigtsmæssige ansvarsforhold. Af de nævnte grunde begrænses den efterfølgende beskrivelse til at omfatte forhold vedrørende et amerikansk selskab. I hvilken stat bør selskabet etableres? Der har skabt sig en tradition for, at amerikanske selskaber stiftes i staten Delaware. Af de grunde, som beskrives nedenfor, opnås der ingen fordel ved at stifte selskabet i Delaware, medmindre selskabet skal drive erhvervsvirksomhed i denne stat. Selskabet bør som hovedregel etableres i den stat, hvorfra selskabet skal drive sin virksomhed - typisk den stat, hvor selskabet har ansatte. Dette skyldes, at selskabet, uanset i hvilken stat det er stiftet, skal registreres og beskattes i den stat, hvorfra virksomheden drives. Heraf følger, at der ikke opnås nogen fordel ved at lade selskabet etablere i en stat, hvor selskabsskatten er særlig lav, hvis virksomheden drives i en anden stat. Fremgangsmåden ved etablering af selskab Et selskab etableres ved anmeldelse til the Secretary of State. (svarer til den danske Erhvervs- og Selskabsstyrelse) Etableringen foretages af en såkaldt incorporator i påkommende fald jeg selv. Efter stiftelsen udarbejdes et sæt vedtægter (betegnet Bylaws ), der i form svarer til et dansk selskabs vedtægter. I vedtægterne fastsættes blandt andet ledelsens sammensætning, selskabets formål, selskabets regnskabsår samt forretningsgang for bestyrelse og direktion. Efter registrering skal selskabet anmeldes til de føderale og lokale skattemyndigheder og selskabet skal have udstedt et Business License i den by, hvor selskabet har kontor. Processen med stiftelse af et selskab kan gennemføres på få dage. Aktiekapital og aktier Der stilles ikke krav om indskudskapital ved stiftelse af selskaber i USA. Jeg tilråder derfor generelt, at der i forbindelse med selskabets stiftelse udstedes en eller flere aktier uden pålydende værdi. (uden par value ) Sådanne aktier svarer til "stykaktier" i dansk terminologi. Der udstedes altid fysiske aktiebreve. Der er ingen restriktioner i adgangen for udenlandske selskaber eller personer til at eje aktier i et amerikansk selskab. 2

3 Den generelle anbefaling er, at der i forbindelse med selskabets stiftelse tilføres en beskeden aktiekapital, typisk 1.000$. Når selskabets kapitalbehov i de 2 eller 3 første regnskabsår er budgetteret, skal der tages stilling til, hvordan dette kapitalbehov finansieres. Finansiering sker sædvanligvis enten i form af indskud af aktiekapital fra moderselskabet eller i form af lånekapital. Hvilken finansieringsform der er skattemæssig mest gunstig afhænger af kapitalbehovet Selskabets ledelse Som i Danmark varetages selskabets overordnede ledelse af en bestyrelse (benævnt the Board of Directors ). Bestyrelsen, der vælges af generalforsamlingen, består af et eller flere medlemmer. Medlemmerne af bestyrelsen kan alle være danskere og bosat i Danmark. Bestyrelsen vælger den daglige ledelse, der i USA benævnes the Officers. Der udpeges sædvanligvis mindst tre Officers, nemlig: En President, der har den overordnede daglige ledelse. Denne person betegnes ofte tillige the Chief Executive Officer (CEO). En Chief Financial Officer (CFO), der formelt har ansvaret for selskabets økonomi og som sådan svarer til en dansk økonomidirektør. Det er lovpligtigt, at der udpeges en Corporate Secretary. Denne person varetager selskabets forhold til offentlige myndigheder og han/hun har ansvaret for, at generalforsamlinger og bestyrelsesmøder afholdes og protokolleres i henhold til reglerne i selskabslovgivningen. I tillæg til de tre nævnte Officers kan der udpeges Officers efter ønske og behov. Alle Officers kan være danskere bosat i Danmark og alle tre poster kan besættes af den samme person, som tillige kan være bestyrelsesmedlem. Der stilles i USA ikke krav om, at et selskabs regnskab skal revideres, hvis selskabet har færre end 35 aktionærer. Som følge heraf er der ikke krav om, at selskabet udpeger en revisor. Se dog nærmere nedenfor under "Selskabets regnskabsår og regnskab". Generalforsamlinger og bestyrelsesmøder kan, hvis det foretrækkes, afholdes i Danmark. Selskabets navn Navnet på et amerikansk selskab skal indeholde en af følgende seks betegnelser: Incorporated Inc. Corporation 3

4 Co. Limited Ltd. Betegnelsen Inc. er den mest almindeligt anvendte for selskaber, der driver erhvervsvirksomhed. Jeg fraråder anvendelsen af Limited eller Ltd., idet disse betegnelser henleder tankerne på selskaber oprettet i skattely. Selskabets regnskabsår og regnskab Selskabets regnskabsår kan være kalenderåret eller en hvilken som helst anden 12- måneders periode. Der er ikke mulighed for et "langt" første regnskabsår på over 12 måneder. Jeg tilråder, at selskabets regnskabsår bliver sammenfaldende med moderselskabets regnskabsår. Hermed opnås der mulighed for sambeskatning efter de danske skatteregler. Dette kan være en fordel, hvis der i det første eller de første regnskabsår forventes underskud i det amerikanske selskab. Det er i USA ikke lovpligtigt, at der skal udarbejdes et regnskab som bilag til selskabets selvangivelse, med mindre selskabet har over 35 aktionærer. Regnskab skal ej heller indsendes til anden offentlig myndighed. Hermed er et selskabets økonomiske forhold ikke offentligt tilgængelige. Af hensyn til koncernregnskabet udarbejdes der dog altid et selvstændigt regnskab for datterselskaber af danske virksomheder. Hertil kommer, at moderselskabets danske revision næsten altid stiller krav om, at datterselskabets regnskab revideres i et vist omfang. Dette indebærer, at det ofte bliver nødvendigt at antage et amerikansk revisionsfirma til at bistå med regnskaberne. Grundlæggende regler om selskabets beskatning Et amerikansk selskab skal betale skat af sin indkomst. Indkomstskat betales til de føderale myndigheder og til staten. Den føderale skatteprocent fastsættes efter en progressiv skala på mellem 15 % og 39 % af selskabets indkomst. Topskatten på 39 % indtræder ved indkomster på over ca $. Den statslige indkomstskat varierer fra stat til stati intervallt 0% til ca. 9% Statsskatten er fradragsberettiget i grundlaget for beregning af føderal indkomstskat. Den skattepligtige indkomst opgøres efter principper, der ligger tæt op af de danske regler, blandt andet hvad angår fradrag for driftsomkostninger samt afskrivninger. Reglerne i traktaten mellem USA og Danmark om undgåelse af dobbeltbeskatning indeholder bestemmelser om beskatning af udbytter, der udbetales fra et amerikansk selskab til danske aktionærer. Udbetaling af udbytte til et dansk selskab, der er hovedaktionær i det amerikanske selskab, kan ske uden at der tilbageholdes udbytteskat i USA. Ved udbetaling af udbytte fra det danske moderselskab til dets aktionærer, beskattes udbyttet som om udbyttet stammede direkte fra det danske selskab. 4

5 Skattemæssigt underskud i et amerikansk selskab kan fremføres i indtil 20 år til modregning i senere års overskud. Aktionæroverenskomst Hvis det amerikanske selskab stiftes med mere end en aktionær, bør der oprettes en aktionæroverenskomst. (en shareholders agreement ) En shareholders agreement indeholder generelt set samme type bestemmelser som en dansk aktionæroverenskomst. Koncern-interne aftaler I alle tilfælde, hvor der sker udveksling af serviceydelser eller varer mellem det amerikanske datterselskab og koncernforbundne selskaber i Danmark, er det et lovkrav, at der oprettes interne aftaler til regulering af disse forhold. Sådanne aftaler skal struktureres, så de danske og de amerikanske regler om transfer pricing opfyldes. Transfer pricing aftaler kan lovligt oprettes indenfor et ikke ubetydeligt spillerum. Da selskabsskatten i USA er væsentligt hørere end i Danmark, (over 40 % for indtægter på over ca $) er det skattemæssigt fordelagtigt, at tilrettelægge udveksling af serviceydelser og varer således, at indtjeningen i USA reduceres; men naturligvis indenfor de grænser, der sættes af lovgivning og praksis om transfer pricing. Jeg bistår gerne med oprettelse af koncern-interne aftaler, når og hvis det bliver aktuelt. April 2009 Finn Martensen Attorney at Law, Advokat(H) 5