Sådan hjælper du unge i sorg Af psykolog Jesper Roesgaard Mogensen og psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
|
|
- Ingvar Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sådan hjælper du unge i sorg Af psykolog Jesper Roesgaard Mogensen og psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Når unge mister, er det forventeligt, at de i tiden efter tabet oplever symptomer som fx søvnbesvær, appetitændringer, meningsløshed og isolerende adfærd. Ofte er det ikke symptomerne i sig selv, der er problematiske, men hvis de bliver ved over længere tid (ca. seks måneder efter tabet og frem), kan det påvirke hverdagslivet i et omfang, som besværer skole- og fritidsliv for den unge. Derfor har disse unge brug for, at de professionelle voksne, som er omkring dem, holder øje med, spørger til og taler om sorgen - at de blandt andet holder øje med symptomernes intensitet og varighed. I den sammenhæng har studievejledere og lærere en afgørende rolle. At blive ramt midt i identiteten En forælders alvorlige sygdom eller død kan hindre eller komplicere den psykosociale udvikling, som er så central i teenageårene (Feldman& Elliot 1990). Den unge er afhængig af forældrene og har samtidig behov for at frigøre sig for at udvikle en voksende selvstændighed (Erling& Hwang 2002). Det sker ofte gennem øget deltagelse i fællesskaber med jævnaldrende og ved at gå op imod sine forældre. Når alvorlig sygdom eller død præger hjemmet, bliver det svært for den unge at gå op i mod forældrene af frygt for, at far eller mor skulle dø, mens de er uvenner. Det er grundlæggende svært for den unge at balancere mellem de personlige behov som ung og ønsket om at være sammen med den syge forælder, mens tid er. Unge, der lever med en syg forælder, kan have behov for at tage pauser fra hjemmet, hvis sygdommen fylder for meget, og unge, der mister, kan have behov for pause fra hjemmet, hvis den tilbageværende forælder er meget ulykkelig. Disse forståelige pauser efterlader ofte den unge med dårlig samvittighed. Når den unges udvikling således kommer i baggrunden, kan det hindre en naturlig udvikling. Det kan være nødvendigt, at lærere og studievejledere hjælper den unge til at finde en balance mellem udeliv og hjemmeliv. Gymnasiet er en stor del af de unges liv Da børn og unge er væk fra hjemmet mange timer hver dag, får de professionelle voksne, som fx studievejledere og lærere, en vigtig rolle i samværet med de sorgramte børn og unge. Ofte er vi meget opmærksomme på børnene, mens de unge let kan blive overset, da de ofte signalerer; lad mig være. 1
2 Den unges hjemmeliv bliver markant forandret af sygdom og død hverdagen præges af uvished, forældrene har ofte mindre overskud til at støtte den unge, der er typisk flere pligter og mange bekymringer. For at gymnasiet skal kunne kompensere og hjælpe den unge, må gymnasiet sikre sig viden om, hvordan det ser ud hjemme hos den unge. Når det kommer til livstruende sygdom og død, bliver det for mange ofte grænseoverskridende at skulle henvende sig til den unge. Hvordan går det med din mor? Er hun stadig indlagt? Ved I, om hun kan helbredes? Hvis ikke, hvor lang tid vil hun ca. leve endnu? Hvordan døde din mor? Hvor bor du nu? Spørgsmål som disse er helt afgørende for den unge. De signalerer, at du som lærer eller studievejleder tager situationen alvorligt, og at der kan tales om det, selvom den er frygteligt. Det kan være krævende at skulle tale med den unge. Dels fordi han ofte er fåmælt, til tider afvisende, dels fordi vi kan frygte, at vi påtvinger ham følelser, han ikke har. Unge signalerer almindeligvis udadtil, at de har det godt. Dels fordi de ikke vil bekymre den syge forældre eller den tilbageværende forælder efter dødsfald, dels fordi deres kammerater ikke kan forstå, hvad de gennemlever, og endelig er de bange for ikke at kunne håndtere deres egne følelser, hvis de begynder at tale om dem. Særligt teenageårene er en tid med stormfulde følelser, og traumatiske oplevelser kan derfor være meget belastende (Mogensen& Engelbrekt, 2013). Men selvom de ikke udviser/taler om deres tanker og følelser i forbindelse med sygdom og død hos en forælder, så er de der, og vi skal spørge til dem. Mange unge kobler ikke den måde, de har det på fx isolation, søvnproblemer og manglende lyst til vennerne med forælderens sygdom eller død, men oplever blot, at der er noget galt med dem selv. At italesætte sygdom og død kan hjælpe den unge med at forstå egne reaktioner og føle sig mindre forkert/anderledes. Nogle gange vil den unge fortælle, og andre gange ikke. Vi må naturligvis respektere, hvis han takker nej til en samtale. Det er ikke et nej for evigt, men et nej for den dag. Vi må gentagne gange invitere til en samtale. Gymnasielærerens rolle Når læreren bliver bekendt med, at en elev oplever alvorlig sygdom eller død i familien, skal der i første omgang tales med den unge og/eller hans familie for at få at vide, hvordan situationen er. Er den syge forælder i behandling, indlagt, hvad er prognosen (helbredelse eller lindring)? Hvem bor sammen med den unge, hvem kan støtte? Det er vigtigt for at afdække den unges behov, og om der skal studievejleder og herigennem socialrådgiver med ind i afdækningen. 2
3 Nogle pårørende og efterladte vil gerne have skolen som et fristed, hvor der ikke skal tales for meget om den syge eller døde forælder. Andre pårørende har behov for at kunne tale om det, og at kammeraterne indimellem spørger ind til, hvordan det går. Det må afklares med den unge, hvad han har brug for. Det er dog vigtigt, at klassen får besked, og at læreren fortæller klassekammeraterne, at det er bedre at spørge end at lade som ingenting. Selvom vi her taler om unge mellem år, er det stadig et voksenansvar, at lærere og studievejledere hjælper med til at få orienteret klassen, og at der bliver en løbende opfølgning. Dette under hele sygdomsforløbet og længe efter dødsfaldet. Mange oplever at få opmærksomhed umiddelbart efter et tab, men oplever også, at omgivelserne glemmer det efter nogen tid, selvom den unge fortsat har behovet. Hvis symptomerne fylder meget og bliver ved over længere tid, eller hvis eleven har brug for mere taletid, end der kan lade sig gøre i forbindelse den daglige undervisning, får læreren en vigtig rolle i at henvise til studievejleder, socialrådgiver eller anden hjælpeinstans (se også boks 1). Hvad kan læreren gøre? Spørg til den unges situation: Jeg hører, at din mor er syg hvad fejler hun? Hvor alvorligt er det? Jeg hører, at din mor er død hvad døde hun af? Hvordan var forløbet? Hvem tager sig af dig? Hvad har du brug for fra mig? Få aftalt med den unge, hvad der skal siges i klassen. Skal kammeraterne alene vide, at forælderen er syg/død, eller skal der også siges noget om, hvordan den unge gerne vil have, at de andre i klassen spørger/ikke spørger til det, som er sket? Træffe aftaler med den unge om, hvordan de kan komme i skolen fx aftaler om timeouts, når den unge har behov for at trække sig fra klasseværelset. Det er godt, hvis skolen ikke bliver afskrevet, men netop tilpasset den unges muligheder. Mange unge beskriver institutionen som deres nødvendige pause fra et hjem præget af sygdom og sorg, og derfor er det bedre at stille skolen fleksibelt til rådighed end at afvise den unge med for mange krav (Dyregrov et al. 2008). Den unge har brug for strukturer, men fleksible strukturer. Lave aftaler om, at opgaver kan udskydes og tilpasses det niveau, som den unge kan klare, da koncentrationen ofte er svær i tiden omkring sygdom og død (ibid.). Trods særaftaler i forhold til fremmøde og opgaveaflevering, må der fortsat opretholdes almene regler for opførsel og færdsel på skolen. Teenageårene er en tid med megen grænsesøgende adfærd, og her må der gælde samme regler for den sørgende som for de øvrige elever. Aftale med den unge, hvem der ved hvad om situationen. Den unge har ofte behov for at vide, hvem på skolen, der ved hvad. Derfor skal læreren/studievejlederen altid oplyse den unge om, hvilke lærere, der kender til situationen. 3
4 Studievejlederens rolle Studievejlederen er for mange unge den person på gymnasiet, som de regner med, at de kan gå til, hvis de har brug for at tale om noget, der er svært. Derfor må studievejlederen også gøre opmærksom på, at denne mulighed er der, når en elev oplever alvorlig sygdom eller død i familien. Gennem samtaler med den unge må det afklares, hvordan situationen er i hjemmet, og hvilke strukturer, den unge har i hverdagen. Hvis den unge bor alene med den syge forælder, må der sikres stabile voksne, der kan aflaste og støtte ham, og hvis den unge mister en eneforsørgende forælder skal socialrådgiver involveres osv. Udover snakke om rammer og strukturer kan den unge også have brug for studievejlederen som en fortrolig voksen, der kan lytte med på de tanker og følelser, der rører sig hos ham. I tiden under sygdom, kan det være godt at tale med den unge om, hvordan det ser ud derhjemme, og hvordan det går med den syge forælder. Hvis forælderen er døende må det sikres, at der er en voksen, der kan tage over som hverdagsstøtte for den unge efter dødsfaldet. I tiden efter dødsfald er det forventeligt, at den unge er fyldt op af fx savn, længsel, forladthed, alenehed og meningsløshed (Mogensen og Engelbrekt, 2013). Det tager lang tid, op til et halvt år eller længere, før den følelsesmæssige erkendelse af, at forælderen er død, for alvor melder sig. Derfor kan det være godt, at studievejlederen i tiden efter tabet tilbyder månedlige samtaler med den unge. Selv hvis den unge ikke har meget at sige i samtalerne, er det vigtigt at holde fast i disse møder, da sorgsymptomerne enten udvikler eller afvikler sig, og det er vigtigt, at der er nogen, der kan notere sig, hvis der sker ændringer i den unges måde at være i sin hverdag på. Det er klart, at samtalernes længde må tilpasses den unges behov, og hvis ikke sygdommen eller tabet fylder i en samtale, så afkortes samtalen, men næste måneds aftale overholdes stadig. 4
5 Hvad kan studievejlederen gøre? Tag initiativ til en snak med den unge Spørg til hvordan det går med den unge Spørg til hvordan det går i skolen og med kammeraterne, efter forælderen er blevet syg eller er død Spørg til hvordan du bedst kan hjælpe Hvad har du brug for fra mig? Foreslå den unge at snakke med forældre eller andre voksne, den unge har tillid til Du kan ikke gøre den unge ked af det begynder han at græde, er det fordi, han er ked af det i forvejen. Giv tid, ro og plads til tårerne Jeg kan se, du bliver ked af det du må godt være ked af det her. I stedet for at sige, at den unge altid er velkommen til at kontakte dig, så spørg i stedet om det er i orden, at du tager kontakt til den unge igen om f.eks. en måneds tid. Ansvar, egenomsorg og kollegial sparring Alle sørgende, uanset alder, har brug for, at der er nogen, der tør lade virkeligheden være lige så tung, svær, fortvivlet og forandret, som den er. På den måde kommer den unge ikke til at føle sig alene med svære tanker og følelser. Som professionel omkring unge i sorg vil usikkerhed på egen formåen, egen dødelighed og frygt for at miste mennesker, man selv holder af, ofte følge med det at involvere sig i en ung og hans familie i sorg. Da sygdommen eller døden hos forælderen ikke kan ophæves eller direkte afhjælpes, ligger en følelse af utilstrækkelighed og afmagt ligefor. Derfor er lærerens og studievejlederens rolle også i højere grad at være vidne til historien frem for at være problemløser. I starten kan det være svært, og man kan måske blive overrasket over sine egne reaktioner og føle, at man ikke lever op til egne forventninger. Det er vigtigt, at man får talt med kolleger om, hvordan det påvirker én. I kollegagruppen og i ledelsesteamet må der sættes ressourcer af til denne kollegiale sparring og eventuelle eksterne supervision. 5
6 Boks 1: Forlænget og kompliceret sorg hos børn og unge For langt de fleste børn og unge (70%) aftager sorgsymptomerne og optagetheden af forælderens død, i takt med at familien etablerer en ny hverdag. Det er vigtigt i denne proces, at den unge føler, at der stadig er nogen, der skaber rammer for og passer på ham (Melhem et al. 2011). Ikke alle familier, som udsættes for sygdom/død, formår at opretholde omsorgen for deres barn. Op til 30 % af de børn, der mister en forælder, vil have forlængede sorgreaktioner, der kan være problematisk for deres fortsatte udvikling. Hvis almindelige symptomer som frygt og skyld, koncentrationsproblemer, adfærdsændringer, somatiske klager, ikke aftager inden for de første seks måneder efter dødsfaldet, eller hvis den unge ikke genvinder alderssvarende søvn- og spisevaner og kan skabe og opretholde stabile og aflastende jævnaldrende-relationer, kan der være brug for professionel hjælp til at afhjælpe disse symptomer. Er man som professionel i tvivl, om der er grund til bekymring, kan man søge råd fx gennem PPR eller hos Børn, Unge & Sorg. Komplicerende faktorer der kan betyde, at barnet/familien har brug for særlig støtte: Særligt traumatiske dødsfald: selvmord, mord, ulykker Unge der bor alene med den forælder, der rammes af kritisk sygdom Unge med tilknytningsproblemer Unge der har oplevet overgreb og svigt Unge hvis forældres sygdom involverer dramatiske ændringer (fysisk/mentalt) Unge der efter tabet oplever manglende støtte i familien/netværket Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg er en gratis rådgivning for børn og unge under 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde. Netværket forældre, venner, kærester og fagprofessionelle kan også søge råd og vejledning om, hvordan de bedst kan støtte børnene og de unge. Børn, Unge & Sorg har rådgivninger i København, Aarhus og Odense. Her tilbyder de ansatte psykologer individuel terapi og terapi i grupper. Børn, Unge & Sorgs mange unge frivillige har alle mistet selv deres far eller mor, men er kommet videre i livet på en god måde. De holder caféaftener og leder sorggrupper for unge, der har mistet deres far eller mor. De tilbyder også landsdækkende brevkasse, telefon- og chatrådgivning. Kontakt (telefontid hver dag kl. 9-15), info@bornungesorg.dk 6
7 Litteratur Dyregrov, A., Dyregrov K. (2008): Støtte ved dødsfald hvordan kan vi hjælpe?, Dansk Psykologisk Forlag, København Erling, A, & Hwang, P. (2002): Ungdomspsykologi. Udvikling og livsvilkår. København. G.E.C. Gads Forlag Feldmann, S.S & Elliot G.R (1990): At the threshold the developing Adolescent, Harvard University, USA. Melhem, N. Porta, G, Shamseddeen, W, Payne, M. Brent, D. (2011) Grief in Children and adolescents bereaved by sudden parental death, in: Archives of General Psychiatry. 2011;68 (9): Mogensen, JR. & Engelbrekt, P.: (2013): At forstå sorg teoretiske og praktiske perspektiver, Samfundslitteratur, København Winther-Lindqvist, D. & Mogensen, JR.: (2013): Forudsigelighed støtter børn i sorg, in: VERA, no. 64, september
Sundhedsplejersken som central person når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller død
Artiklen blev bragt i Sundhedsplejersken nr. 1, 2014 Sundhedsplejersken som central person når børn og unge oplever alvorlig sygdom eller død Af: Jesper Moesgaard Mogensen, Psykolog i Børn, Unge & Sorg
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereKrise- og sorgplan for Tranegårdskolen
Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereBørn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereDet manglende møde. Børn og unge som pårørende
Det manglende møde Børn og unge som pårørende Børn, Unge & Sorgs tilbud Rådgivninger i København, Aarhus og Odense tlf. 70 266 766, info@bornungesorg.dk Tilbud v/ psykologer Telefonrådgivning Grupper opdelt
Læs mereOMSORGSPLAN FOR Femkløveren
OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen
Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mereSorgplan for Karlskov Friskole
Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig
Læs mereSkolens omsorgspolitik og handleplan
1 Iqra Privatskole Foråret 2016 Skolens omsorgspolitik og handleplan Hvordan forholder vi os, når en elev, en kollega eller skolen som helhed rammes af sorg, sygdom, dødsfald eller krise? Endvidere hvordan
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mereHandlemuligheder i forbindelse med sorg
Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs merePlan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge
Plan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge Velkommen introduktion af oplægsholder og deltagere hvor kommer I fra, hvad håber I at få med? Overvej om I har særlige børn/unge/problemstillinger
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereSorg- krisehandleplan. - når vi mister
Sorg- krisehandleplan - når vi mister Kongevejens Skole 2007 Indholdsfortegnelse s. 3 Indledning s. 5 Ved en elevs livstruende sygdom og eventuelle død s. 6 Ved livstruende sygdom og eventuelle død hos
Læs mereSalon 5: Sorgterapi til Børn og Unge, som har mistet en forælder
Salon 5: Sorgterapi til Børn og Unge, som har mistet en forælder - Behandlingstilbud ogefteruddannelse til kommuner Ved Psykolog Anne Vonger Kaas 18. September Sorgkonference 2018 Program Velkommen Oplæg
Læs mereHandleplaner. Virum Skole
Handleplaner Virum Skole Hvorfor? Mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte, at støtten fra det nære personlige netværk er den mest betydningsfulde. Skole, Sfo, klub m.v. er en
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereBarnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.
Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereSorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter
Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Nogle ord om emnet: Når den unge mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med den unge, at tage
Læs mereSorgpolitik for Sorø Akademis Skole
Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,
Læs merePreben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc.
Preben Engelbrekt Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Fakta om målgruppen Hvor mange? I Danmark har i alt ca. 60.000 børn og unge op til 28 år mistet en eller begge deres forældre på
Læs mereSorgplan 4kløverskolen
Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet
Læs mereIndledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition på sorg og krise side 3 Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Handlerplanerne: - Forældres skilsmisse side 5 - Dødsfald eller alvorlig ulykke på
Læs mereHvordan tager vi hånd om hinanden?
Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd
Læs mereEfterladte forældre gør det godt
Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs mere18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede
Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit
Læs mereUdarbejdet af: LSW, DOM & AJ
Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ 1 Der er sorg nok til alle og det kommer også til nogen af os. Derfor har vi på Vorbasse Skole udarbejdet en handleplan om sorg og krise. Denne plan skal opfattes som et redskab,
Læs mereBørn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack
Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,
Læs mereEffekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012
Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereVoel Skole Sorghandleplan
Voel Skole Sorghandleplan 1. Formål Denne plan om sorg skal sikre, at personalet på Voel Skole er forberedte på, hvordan vi håndterer situationer, hvor børn og voksne udsættes for en traumatisk hændelse.
Læs mereEr dit barn anbragt uden for hjemmet?
Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereSORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN
SORTEDAMSKOLENS SORG- OG KRISEPLAN Opdateret april 2018 Indholdsfortegnelse Forord: 3 1. I tilfælde af død i en elevs nærmeste familie 3 2. I tilfælde af alvorlig sygdom i en elevs nærmeste familie 4 3.
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereSorgplan. Østervangsskolen. Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald
Sorgplan Østervangsskolen Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Når et barn dør 2.1 Videregivelse af information om dødsfaldet 2.2
Læs mereDarum skoles omsorgsplan. April 2013.
Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereKrise- og sorgplan for Korskildeskolen
Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen
Læs mereSorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse
Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:
Læs mereSORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN
SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN Telefonliste: Ledelsen i Dagplejen Navn: Mobil ARBEJDE Tlf ARBEJDE Mobil PRIVAT Ole Lund 4019 6785 4019 6785 2255 5691 Gitte Waters 5129 1068 6223 4615 2073 7543 Ulla Dinesen
Læs mereSorghandleplan for Skovgårdsskolen
Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre
Læs mereBillund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011
Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert
Læs mereSmå børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.
Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der
Læs mereOmsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF
Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...
Læs mereNår din nærmeste har en rygmarvsskade
Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereHvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?
Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som
Læs mereVadgård Skoles Omsorgsplan
Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan
Læs mereKrise- og sorgplan for Susålandets skole
Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt
Læs mereSorg- og kriseplan 1
Sorg- og kriseplan 1 SORG- OG KRISEPLAN VED ASSENS SKOLE Forord Følgende handleplan er tænkt som en vejledning for skolens personale i forhold til skolens børn, hvis et dødsfald eller en ulykke finder
Læs mereSorg - hvad gør vi? Katrinedals skoles sorgberedskab
Sorg - hvad gør vi? Katrinedals skoles sorgberedskab På Katrinedal vil vi gerne tage ordentligt vare på de børn, der bliver ramt af sorg. Derfor er dette sorgberedskab udarbejdet. Planen ligger på Skoleporten
Læs mereKrise- og sorgplan for Ansager Skole
Krise- og sorgplan for Ansager Skole Ansager Skoles krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykker eller dødsfald rammer
Læs mereOmsorgsplan Vodskov skole
Omsorgsplan Vodskov skole -delt sorg er halv sorg Formålet med omsorgsplanen er at vejlede hele skolens personale, hvis en medarbejder eller elev bliver udsat for sorg eller krise. At trøste kræver ikke
Læs mereDenne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie.
Side 1 af 6 skole, marts 2001 Fårvang Denne del skal opfattes som et beredskab, når der sker voldsomme begivenheder i et barns familie. En anden del af planen (bilag 1) hedder Det skal man generelt være
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereBørn i sorg og krise
Børn i sorg og krise Gå ikke foran mig - måske følger jeg ikke efter. Gå ikke bagved mig - måske viser jeg ikke vej. Gå ved min side - og vær blot min ven. Camus Udarbejdet af Kastrup Skole 2004 1 I 2002
Læs mereDenne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker
omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et redskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker For at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne,
Læs mereSORGPLAN for SKØRPING SKOLE
SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereSorghandleplan. 10. klasse Center Skive. Skive det er RENT LIV SKIVEKOMMUNE
Sorghandleplan 10. klasse Center Skive Skive det er RENT LIV Sorghandleplan for Revideret oktober 2017 Introduktion Denne plan skal opfattes som en støtte, der kan anvendes, når børn og voksne udsættes
Læs mereKrise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereBørn og voksne med sorg. Læssøesgades Skole.
Børn og voksne med sorg. Læssøesgades Skole. Tranbjerg Skole OmSorg Side 1 Indholdsfortegnelse Afsnit Titel Side 1 Formål 3 2 Grundholdning 3 3 Information 4 4 Alvorlig sygdom 5 5 Når en elev dør 5 6 Ulykke,
Læs mereAssensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.
Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom
Læs mereSamtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.
Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling
Læs mereIngrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Læs mereOmsorgsplan for Sebber Landsbyordning
Omsorgsplan for Sebber Landsbyordning Udarbejdet af Sebber Skolebestyrelse og Sebber Skoles Trivselsperson 2010 Indhold Indhold... 2 Indledning... 4 Hvis et barn dør... 4 Hvem har ansvaret?... 4 1. kontakt
Læs mereBeredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium
Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereUngeliv i Uvished. at leve med en syg forælder. Ditte Winther-Lindqvist, Lektor i udviklingspsykologi, DPU, AU
Ungeliv i Uvished at leve med en syg forælder Ditte Winther-Lindqvist, Lektor i udviklingspsykologi, DPU, AU Ind i sagen Det er utrygt, på en måde. Jeg er meget bekymret for min far. Det er som om der
Læs mereOMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE.
OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. Revideret foråret 2008 Gl. Hasseris skoles støttegruppe består af: 2 lærere 1 sundhedsperson 1 pædagog skolens leder 1
Læs mereSORGPLAN FOR BillundSkolen
SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereNellikevej 1 8240 Risskov Tlf: 8713 8800 Fax: 86176139 E-post: str@mbu.aarhus.dk Net: www.strandskolen.dk. Omsorgsplan for eleven 1 ved sorg og savn.
Nellikevej 1 8240 Risskov Tlf: 8713 8800 Fax: 86176139 E-post: str@mbu.aarhus.dk Net: www.strandskolen.dk Omsorgsplan for eleven 1 ved sorg og savn. Side 1 Side 2 Side 2 Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereSorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen
Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren
Læs mereOmsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse
Side 1 Omsorgshandleplan. Hvorfor lave en omsorgsplan? For at få et redskab til at håndtere situationer, hvor børn mister så hverken du selv eller børnene kommer til at står alene i svære situationer.
Læs mereNår din nærmeste har en ulykkesskade
Når din nærmeste har en ulykkesskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade Til DIG SOM PÅRØRENDE En ulykkesskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereSorghandleplan for. Udarbejdet April 2008
Sorghandleplan for Indholdsfortegnelse: Sorghandleplan... 2 Den voksne:... 2 Barnet:... 2 Sorgreaktioner... 2 Sorgens 4 stadier:... 2 1. Det personlige tab: når en elev mister forældre eller søskende...
Læs mere