Klimatilpasning i byggeriet

Transkript

1 Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012

2 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl, et generelt varmere klima med varmere og fugtigere vintre med mere vinternedbør samt varmere og tørrere somre. Dertil kommer øget middelvind samt hyppigere og kraftigere stormhændelser. Ingeniørforeningen har derfor udarbejdet en klimatilpasningsstrategi, som tager udgangspunkt i at beskytte det danske samfund mod fremtidens klimaændringer på baggrund af den viden, vi allerede har, og optimere både eksisterende og ny infrastruktur på baggrund af den viden, vi løbende får om klimaændringerne. Det er især omkring udfordringerne med større vandmængder, at fagfolkene i Ingeniørforeningens bygningspanel peger på, at der er behov for skærpede krav. 83 procent mener, at kravene til afløb- og dræningsforhold bør være højere end de er i dag, mens 84 procent svarer, at der ligeledes bør ske en opstramning med hensyn til etablering af LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand). 42 procent svarer, at der bør være skærpede krav til nybyggeri, for herigennem at sikre større modstandsdygtighed mod storm. Større renoveringer af eksisterende byggeri er i dag reguleret i bygningsreglementet. Mindre renoveringer, vedligehold og ombygninger af eksisterende byggeri er derimod næsten ikke reguleret i dag. Af hensyn til bygningernes funktionalitet, drift, vedligeholdelsesbehov, risiko for skader mv., vil de kommende klimaændringer også medføre behov for tilpasning af eksisterende byggeri. Fagfolkene i undersøgelsen peger på, at der i endnu højere grad end i nybyggeriet er problemer i det eksisterende byggeri i forhold til at være sikret mod kommende klimaforandringer. Kun 7 procent mener, at de gældende krav er tilstrækkelige til at sikre det eksisterende byggeri mod forandringer i temperatur-, vind- og nedbørsmønstre. Deltagerne i undersøgelsen peger på nødvendigheden af inddragelse af en række aktører. Et stort flertal mener således, at der er behov for en statslig koordinering af det danske klimatilpasningsarbejde, fx gennem planloven, bygningsreglementet og spildevandsplanen. Samtidig mener fagfolkene på området også, at der er behov for i højere grad at inddrage afløb og spildevand i den kommunale planlægning.

3 Klimatilpasning i byggeriet Indledning Det danske vejr bliver varmere, vådere og meget mere ekstremt lyder forudsigelserne. Vi kan bl.a. forvente flere oversvømmelser af danske byer fra regn og fra kraftige storme og højere havniveau. Kort sagt vil hele det hydrologiske kredsløb blive påvirket. Disse forhold vil have dybe konsekvenser for alle sektorer i det danske samfund, hvis vi ikke gør noget. Når der tidligere blev dimensioneret infrastruktur, placeret anlæg, bebyggelse eller nye byområder i Danmark, antog man, at fremtiden blev som fortiden. Men forandringerne i jordens klima betyder, at vi i dag står vi i en situation, hvor det er utilstrækkeligt at bruge fortidens variationer til at tage beslutninger om dimensioneringen af fremtidig infrastruktur. Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget middelvind samt hyppigere og kraftigere stormhændelser. Dertil kommer øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl, et generelt varmere klima med varmere og fugtigere vintre med mere vinternedbør samt varmere og tørrere somre. Og endelig vil der opstå flere varmeøeffekter, der består i, at udetemperaturerne i byområder stiger ekstraordinært som følge af en kombination af solopvarmning af overfladerne om dagen, oplagring af den indstrålede varme i bygninger, belægninger mv. og manglende afkøling via vind og fordampning. Effekten er især markant under hedebølger og kan variere meget afhængigt af fx lokale vindforhold, valg af materialer, forekomsten af vandoverflader og grønne planter. På kort sigt vil ændringerne i nedbør, herunder øget forekomst af meget kraftige regnskyl og storme, antageligt være de mest betydningsfulde ændringer for byggeriet. De forventede klimaeffekter vil umiddelbart øge risikoen for forskellige typer af bygningsskader, der ofte vil være fulgt af betydelige følgeskader og andre afledte problemer for brugerne af de ramte bygninger. Konsekvenserne af skaderne strækker sig således fra øgede udgifter til akut vedligehold til alvorlige skader på de værdier og tekniske systemer bygningerne rummer, samt indeklimaforringelser og i værste fald tab af menneskeliv. Følgeskaderne kan i nogle tilfælde have langt større betydning end de umiddelbare skader på de ramte bygninger. Alt i alt vil klimaændringerne medføre vigtige ændringer i forudsætningerne for opførelse af velfungerende byggeri i Danmark. Disse ændringer vil både skabe behov for udvikling af klimatilpasset arkitektur samt afføde nye koncepter og krav til håndtering af regnvand, ventilation, køling mv. ligesom det vil påvirke dimensioneringen af bygningers bærende konstruktioner. Ændrede klimavilkår for bygninger og byrum kan også udfordre til nye arkitektoniske og energivenlige løsninger. Ingeniørforeningen har derfor udarbejdet en klimatilpasningsstrategi, som tager udgangspunkt i at beskytte det danske samfund mod fremtidens klimaændringer på baggrund af den viden, vi allerede har, og optimere både eksisterende og ny infrastruktur på baggrund af den viden, vi løbende får om klimaændringerne 1. 1 Klimatilpasning af Danmark IDAs Klimatilpasningsstrategi marts 2012

4 4 Denne analyse sætter fokus på en række af de problemstillinger, der er i byggeriet i forbindelse med klimaforandringer og tilpasning. Undersøgelsen er gennemført blandt 436 medlemmer af IDA-BYG der er et netværk under Ingeniørforeningen for alle, der arbejder med bygge- og anlægsaktiviteter. Viden om klimatilpasning De 436 fagfolk, der har stillet sig til rådighed i analysen er uenige i, om vi har tilstrækkelig viden om, hvordan vi skal tilpasse byggeriet til klimaforandringerne. Den største gruppe (45 procent) mener, at vi i nogen grad har tilstrækkelig viden, mens 24 procent i høj grad eller i meget høj grad mener, at vi har styr på, hvordan vi skal håndtere udfordringerne. Omvendt peger 23 procent på, at vi kun i ringe grad eller slet ikke har den tilstrækkelige viden. Tabel 1 I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om klimaforandringernes betydning for byggeriet? Vi ved i Danmark hvordan vi skal håndtere tilpasningen i byggeriet til klimaforandringerne I meget høj grad 3% I høj grad 21% I nogen grad 45% Kun i ringe grad 21% Slet ikke 2% Ved ikke 8% Kravene til nybyggeri Der er forskel på klimatilpasning af fremtidigt byggeri og tilpasning af eksisterende byggeri. Det gældende bygningsreglement regulerer primært nybyggeri og større renoveringer af eksisterende bygninger. Kun 22 procent af fagfolkene i undersøgelsen vurderer at kravene til nybyggeri i høj grad sikrer byggeriet tilstrækkeligt mod kommende klimaforandringer. Det fremgår af tabel 2 nedenfor. 44 procent mener, at bygningsreglementet i nogen grad sikrer nybyggeriet, mens 18 procent kun i ringe grad eller slet ikke mener det er tilfældet. Tabel 2 Vurderer du, at kravene til nybyggeri sikrer nye bygninger tilstrækkeligt mod kommende klimaforandringer? I meget høj grad 4% I høj grad 18% I nogen grad 44% Kun i ringe grad 15% Slet ikke 3% Ved ikke 17%

5 Klimatilpasning i byggeriet De klimascenarier, som eksisterer i dag, viser at nedbørsforholdene over Danmark forventes at ændre sig betydeligt. Det forventes, at den årlige nedbør ændres, så den stiger om vinteren, og at den akkumulerede regnmængde om sommeren reduceres, men at sommerens tordenbyger bliver kraftigere. Alt i alt vil renseanlæggene om vinteren modtage mere vand fra fælleskloakerede afløbssystemer. Den øgede regnmængde om vinteren kan give flere overløb fra kloakker med forurenet vand til recipienter (fx søer og åer). De kraftigere tordenbyger om sommeren vil derudover give anledning til flere oversvømmelser med skader i byerne, mere vand skal transporteres på vejene, og der vil ske flere overløb fra afløbssystem til recipienter. Hertil kommer, at byer med kystlinje kan forvente, at en øget havniveaustigning vil øge risikoen for oversvømmelser fra hav samt kombinerede oversvømmelser fra både hav og nedbør. Derudover kan strømningsforholdene i bymæssige vandløb ændres, så mulighederne for afledning af byvand reduceres og oversvømmelsesriskoen i byen forøges. Det er da også især udfordringer med større vandmængder, som fagfolkene i Ingeniørforeningens bygningspanel peger på, hvis kravene i bygningsreglementet skal skærpes. 83 procent mener, at kravene til afløb- og dræningsforhold bør være højere end de er i dag, mens 84 procent svarer, at der ligeledes bør ske en opstramning med hensyn til etablering af LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand). Der forventes ikke generelt markant ændring i middelvinden frem til næste århundredeskifte. Det er i forhold til de kraftige vinde eller storme, at de største ændringer forventes. Prognoserne viser, at det vil være om vinteren, at de kraftigste storme vil forekomme, og deres styrke vil måske blive forøget med op til 10 pct. i år 2100 i forhold til i dag, men endnu er der stor usikkerhed omkring, hvor meget kraftigere fremtidens storme bliver. 42 procent svarer, at der bør være skærpede krav til nybyggeri, for herigennem at sikre større modstandsdygtighed mod storm. På grund af det fugtigere vejr og øget nedbør om vinteren kan der falde mere tøsne, og hvis der efterfølgende kommer regn, kan belastningen på tagene blive meget stor. Ved snestorme kan tøsneen samle sig i tunge driver og udsætte bygninger og specielt tagkonstruktionerne for øget asymmetrisk belastning. Det vil derfor være relevant at overveje, om tagfladens udformning, lokale forhold etc. øger risikoen for store ophobninger af tøsne, og dermed behovet for stærkere konstruktioner, både i eksisterende byggeri og nybyggeri. Kun en mindre del af fagfolkene i analysen peger dog på, at der bør laves nye normer for snelast. Højere temperaturer om sommeren øger behovet for ventilation, køling og solafskærmning i de varme perioder, hvilket kan føre til voksende elforbrug Derudover øges risikoen for indeklimaproblemer. Over længerevarende varmeperioder kan det medføre gener i forhold til indeklimaet, der i værste fald kan indebære en sundhedsmæssig risiko. Det er dog usikkert, hvor alvorlige problemer, der kan forventes i Danmark. Kun en mindre del af fagfolkene i undersøgelsen ønsker skærpede krav til og køling om sommeren i nybyggeriet.

6 6 Tabel 3 På hvilke områder bør kravene til nybyggeri eventuelt skærpes i forhold til at sikre mod klimaforandringer? Sikring mod storm 42% Behov for køling om sommeren 24% Nye normer for snelast 31% Afløb og dræningsforhold 83% LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand) 84% Andre områder 10% Kravene til eksisterende byggeri Større renoveringer af eksisterende byggeri er i dag reguleret i bygningsreglementet. Mindre renoveringer, vedligehold og ombygninger af eksisterende byggeri er derimod næsten ikke reguleret i dag. Af hensyn til bygningernes funktionalitet, drift, vedligeholdelsesbehov, risiko for skader mv., vil de kommende klimaændringer også medføre behov for tilpasning af eksisterende byggeri. Fagfolkene i undersøgelsen peger på, at der i endnu højere grad end i nybyggeriet er problemer i det eksisterende byggeri i forhold til at være sikret mod kommende klimaforandringer. Kun 7 procent mener, at de gældende krav er tilstrækkelige til at sikre det eksisterende byggeri mod forandringer i temperatur-, vindog nedbørsmønstre. Tabel 4 Vurderer du, at kravene til renovering af eksisterende bygninger sikrer tilstrækkeligt mod kommende klimaforandringer? I meget høj grad 1% I høj grad 6% I nogen grad 33% Kun i ringe grad 34% Slet ikke 4% Ved ikke 22% Tabel 5 På hvilke områder bør kravene til renovering skærpes i forhold til at sikre mod klimaforandringer? Sikring mod storm 41% Behov for køling om sommeren 18% Nye normer for snelast 25% Afløb og dræningsforhold 76% LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand) 67% Andre områder 8%

7 Klimatilpasning i byggeriet Stat og kommuners rolle Deltagerne i undersøgelsen peger på nødvendigheden af at inddrage en række aktører. Et stort flertal mener således, at der er behov for en statslig koordinering af det danske klimatilpasningsarbejde, fx gennem planloven, bygningsreglementet og spildevandsplanen. Samtidig mener fagfolkene på området også, at der er behov for i højere grad at inddrage afløb og spildevand i den kommunale planlægning (jf. tabel 7). Et stort flertal af fagfolkene mener desuden, at kommunerne bør være mere opmærksomme på klimatilpasning, når der udbydes opgaver. Tabel 6 I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om klimaforandringernes betydning for byggeriet? Der er brug for en øget statslig koordinering af det danske klimatilpasningsarbejde I meget høj grad 16% I høj grad 42% I nogen grad 22% Kun i ringe grad 6% Slet ikke 3% Ved ikke 11% Tabel 7 I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om klimaforandringerne vedrørende byggeri og anlæg? Tilpasning i relation til afløb og spildevand inddrages tilstrækkeligt i den kommunale planlægning I meget høj grad 6% I høj grad 15% I nogen grad 32% Kun i ringe grad 24% Slet ikke 2% Ved ikke 20% Tabel 8 I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om klimaforandringerne vedrørende byggeri og anlæg? Kommunerne er tilstrækkeligt opmærksomme på klimatilpasning, når der udbydes opgaver I meget høj grad 4% I høj grad 8% I nogen grad 34% Kun i ringe grad 24% Slet ikke 6% Ved ikke 25% Incitamenter til grundejerne

8 8 En af de løsningsmodeller fagfolkene peger på i forbindelse med håndtering af den øgede nedbør er at give grundejerne økonomiske incitamenter til at aflede overfladevand uden om kloaksystemet, fx via nedsivning. Som det fremgår af tabel 9, er der stor tilslutning til den model. Tabel 9 I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om klimaforandringerne vedrørende byggeri og anlæg? Grundejere skal have økonomiske incitamenter til at aflede overfladevand uden om kloaksystemet, fx via nedsivning I meget høj grad 27% I høj grad 40% I nogen grad 21% Kun i ringe grad 5% Slet ikke 2% Ved ikke 6% Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent Pernille Hagedorn-Rasmussen eller presserådgiver Ole Haun Metode Undersøgelsen er gennemført blandt 436 medlemmer af IDA-BYG der er et netværk under Ingeniørforeningen for alle der arbejder bygge - anlægsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført i marts 2012.