Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer"

Helena Davidsen
8 år siden
Visninger:

1 Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

2 Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende år Fødevareproduktion Efterspørgsel

3 Megatrends kan skabe rammerne i fødevaresektoren Sundhed Stigende energibehov Teknologi og viden Demografi Megatrends Miljø og klima Urbanisering Mangel på ressourcer

4 Den økonomiske krises faser - øget finansieringsomk. Bankerne i problemer Finans Faldende privatforbrug Handelsbalancen Forbrug Realøkonomi Færre indtægter Off. økonomi Stigende skatter og gæld Samfundsøkonomi

Handelsbalancen Forbrug Realøkonomi Færre indtægter

5 Klimaforandringer flytter produktion Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn, 2080 Note: Procentvis ændring i forhold til perioden Kilde: IIASA (2008).

6 Der bliver flere mennesker i Verden - bare ikke i Europa Flere fattige verdensborgere giver nye udfordringer personer + 26 pct pct pct. - 6 pct pct. Afrika Amerika Asien Europa Oceanien Kilde: FAO

000 personer + 26 pct. 2010 2050 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 + 93 pct.

7 Danskerne bliver ældre, men det gør verdens befolkning også - og så bliver de syge.. Forventet udvikling i antallet af danskere over 70 år Personer Kilde: Danmarks Statistik

200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.

8 Eksplosiv vækst i Asiens middelklasse 3,5 mia. mennesker 3,0 2,5 2, ,5 1,0 0,5 0,0 Resten af verden Asien pct. 46 pct. 72 pct. 66 pct. 54 pct. 28 pct.

0,5 0,0 Resten af verden Asien 2030 2020 2009

9 ..Det giver flere penge til mad (kød) BNP pr. indbygger vokser i BRIK-landene US$ (faste 2000 USD) Brasilien Rusland Indien Kina

10 Stigende urbanisering i Kina og Indien - en udvikling der ser ud til at fortsætte 600 Befolkning i byerne Millioner Kina mio. Indien mio Kina Indien EU World Bank, 2010

300 200 Kina + 275 mio. Indien + 125 mio.

11 Kinas kommer til at dominere efterspørgsel på næsten alt - Kinas import af sojabønner eksploderer Global sojabønne import mio. tons Andre Kina N. Afrika & Mellemøsten Latin Amerika /1 Østasien EU / ) Inklusiv Mexico, 2) Undtaget handel indenfor EU USDA long term projections to 2019

Afrika & Mellemøsten Latin Amerika /1 Østasien EU /2 20 0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002

12 Produktion og miljøbelastning vokser ude i verden, men der findes løsninger.. Dansk landbrugs produktionsværdi (faste priser) og miljøbelastning 140 Indeks, 1985= Produktionsværdi Kvælstofoverskud Fosforoverskud

Indeks, 1985=100 120 100 80 60 40 20 0 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997

13 Efterspørgselsudviklingen internationalt Samlet efterspørgselsvækst på korn 2½ - 3½ % p.a. Heraf fødevarer (direkte + foder): Bioenergi: 1½ - 2 % p.a. 1-1½ % p.a. ( traditionel planteforædling bidrager med ca. 1,3 %)

14 40 pct. af USA s majsproduktion bliver brugt til bioethanol 45 Pct / / / / / /11 Kilde: USDA

15 Lave lagre øger volatiliteten 150 Dages forbrug på lager Alt korn Kilde: USDA

16 Hvedeprisen skifter niveau 200 Kr/hkg Foderhvede - Liffe future Kilde: Liffe

17 Udviklingen i udbytterne i verden samt forventningerne de kommende år Indeks 1990=100 Majs Hvede

110 100 90 Indeks 1990=100 Majs Hvede 80 1990 1992

18 Tre politiske fora kan måske ændre de politiske rammer.. WTO G20 EU

19 Hvorfor ustabile priser fordi; Politiske ændringer (prisbeskyttelse) Stigende efterspørgsel på fødevarer koblet med lav produktivitet Stigende bioethanolproduktion Landbrugsbaserede råvarer korrelerer med oliepriser i stigende grad Små fødevarelagre Klimaforandringer og ekstreme vejrforhold Ressourcepres på vand og jord Ukoordinerede handelsbegrænsende politiske tiltag Manglede Doha-aftale Valutakurser og spekulation i landbrugsbaserede råvarer

stigende grad Små fødevarelagre Klimaforandringer og ekstreme vejrforhold Ressourcepres på vand og jord

20 Globaliseringen Handlen stiger mere end produktionen 600 Indeks 1950= Handel med landbrugsvarer Landbrugsproduktion Kilde: WTO

med landbrugsvarer 300 200 Landbrugsproduktion 100

21 Der er flere behovpyramider Holdninger, oplevelse, historie Økologi dyrevelfærd, genteknologi Fødevaresikkerhed og friskhed Mæthed, ernæringsrigtig kost Overlevelse, næring Den nye middelklasse Den vestlige forbruger

22 Relativt stor andel af højværdivarer Andel af højværdivarer og værdien heraf for svinekødeksport, 2010 Slovakiet Italien Irland Østrig Ungarn Spanien Danmark Frankrig Tyskland Polen Holland Belgien 1,3 mia. kr. 2,6 mia. kr. 8,4 mia. kr. 1,4 mia. kr. 3,4 mia. kr. 6,4 mia. kr. 8,4 mia. kr. 1,3 mia. kr. 2,2 mia. kr. 0,8 mia. kr. 6,2 mia. kr. 1,7 mia. kr. Højværdivarer - pct God placering trods eksport til videreforarbejdning i Tyskland og Polen

23 Fremtidige behov Markant forbedring af produktivitet så konkurrenceevne øges og flere arbejdspladser bevares i Danmark Væsentligt flere differentierede fødevarer med større værdi En globalt aldrende befolkning og flere med livsstilssygdomme betyder nye muligheder for erhvervet Fødevarer af højeste hygiejniske kvalitet vinder på eksportmarkederne Effektive fødevaresikkerhedssystemer vil i endnu højere grad være afgørende Food service vinder frem i den velstillede del af verden. Langt flere måltider indtages uden for hjemmet, og i hjemmene efterspørges produkter, der er lette at tilberede, men stadig med høj kvalitet Krav til bæredygtighed øges Både i forhold til ressourceforbrug og etisk produktion

24 Kødproduktionen stiger især af det billige kød tons Svin Kylling Okse- og kalv

25 Spørgsmål?

26 At skabe værdi - Nordjyskes eksempel Produkt Løsning Mening Nytte og fornøje Teknologi Adgang til information Avisen, radio-signalet, mobiltelefonen etc. Trykpresse, micro-processorer

27 Dansk svineproduktions konkurrenceevne Balassa indeks for svin og svinekød for udvalgte lande 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8-1,0 Danmark Frankrig Tyskland Holland Polen Spanien Sverige Storbritannien USA Spanien, Polen, Tyskland og USA vinder terræn. Balassa indekset er et udtryk for den enkelte vares andel af den samlede danske eksport i forhold til varens eksport andel af verdens samlede eksport, dvs. eksporterer vi mere af varen end resten af verden, er det et tegn på højere specialisering og komparativ fordele.

28 Vi er midt i en råvare super cyklus? 8 All commodities (common factor) 5-10 år Tilbage? Høj inflation Teknologiske fremskridt Råvare super-cyklus 1970s s 2000? Kilde: Eviews, Danske Markets. 28

Relaterede dokumenter

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05