Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Transkript

1 Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

2 Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At reagere med fokus på det enkelte barn side 4 Hvordan fungerer Roskildemodellen? side 5 Familierådgiverens rolle side 8 Tavshedspligten og samarbejdet med forældrene side 10 Når børn eller unge ikke trives eller mangler udviklingsmuligheder, er det vigtigt at reagere hurtigt og målrettet. Derfor har Roskilde Kommune udviklet en sammenhængende børnepolitik, der har til hensigt at hjælpe så tidligt som overhovedet muligt. Indsatsen tager udgangspunkt i Roskildemodellen, en komplet handleguide, der gør det muligt for pædagoger, lærere og andre fagpersoner at handle hurtigt og professionelt, når der er brug for det. Modellen er skræddersyet til både at forebygge og afhjælpe børn og unges vanskeligheder. Samtidig er det modellens hensigt, at indsatsen centreres i det nære miljø og kan fungere på tværs af skole-, børne-, sundhedsog socialområdet. Resultatet er en koordineret og sammenhængende indsats, en rød tråd, der får alle involverede barnet, familien, fagpersoner og myndigheder til at føle sig trygge ved indsatsen og medansvarlige for et positivt resultat. Henrik Stougaard Formand for Skole- og Børneudvalget Jesper R. Tangbæk Skole- og børnedirektør

3 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge Roskildemodellen er et arbejdsredskab, som fagpersoner bruger til at identificere og reagere i forhold til børn og unge*, der udvikler sig uhensigtsmæssigt eller ikke trives. Fagpersonerne er typisk familierådgivere, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, klubmedarbejdere osv., der arbejder med børn og unge i institutioner, på fritidshjem, i skoler, SFO er, klubber for børn og unge, dagplejen, sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), i Familieafdelingen og i forvaltningerne. Roskildemodellen fortæller nøje, hvilke ting man skal være opmærksom på som fagperson, og hvornår det er en god ide at vurdere barnets situation. Udviser barnet f.eks. en ændret adfærd, forsømmer det ofte skolen, signalerer det nedsat trivsel, eller er der andre tegn på, at noget er galt, så kan den enkelte bruge modellen som en guide, der systematisk stiller skarpt på barnets vanskeligheder og skaber overblik over handlemulighederne. Hvilke Børn er roskildemodellen rettet mod? >> Børn, der udviser tegn på at de ikke trives og/eller er socialt udsatte >> Børn, der for at kunne udvikle deres kompetencer kræver særlig hensyntagen eller støtte i form af specialundervisning eller anden specialpædagogisk hjælp. Beskrivelse af barnets ressourcer, problemer og vanskeligheder >> Børn i dagpleje, dagtilbud, skole, SFO, fritidshjem og klubber, der har brug for ekstra opmærksomhed og hjælp i en kortere eller længere periode Roskildemodellen fortæller nøje, hvilke ting man skal være opmærksom på som fagperson, og hvornår det er en god ide at vurdere barnets situation 1 Roskildemodellen 2008 omhandler arbejdet med udsatte børn og unge, men af læsehensyn vil begge grupper i teksten blive omtalt samlet under kategorien børn. 3

4 At reagere med fokus på det enkelte barn Når en dreng eller pige viser tegn på uhensigtsmæssig trivsel- eller udvikling, så er det i første omgang den enkelte fagperson, der skal vurdere situationens alvor. Den opgave kan være utrolig vanskelig og vil ofte stille vedkommende over for nogle svære valg. Fordi hvert barn er unikt, så findes der ingen universelle svar. Hver sag må vurderes ud fra egne præmisser, og derfor indeholder Roskildemodellen heller ingen facitliste. I stedet tilbyder den en kvalificeret fortolkningsramme, som læreren, pædagogen, socialarbejderen osv. i størst mulige omfang kan bruge til at vurdere, hvad der er godt og rigtigt at gøre i den pågældende situation. Faglig etik spiller en afgørende rolle, når menneskelig trivsel og udvikling skal bedømmes. For at synliggøre rammerne, har Roskildemodellen opstillet en slags principper for god etik i arbejdet med børn. Samarbejdet og dialogen med forældrene er højt prioriteret. Principperne fastslår at:»» Barnet skal være i fokus»» Forældrene skal inddrages fra starten i respekt for, at barn og forældre hører sammen. Uanset vilkårene, så er familien det vigtigste holdepunkt»» Det handler om åben og ærlig information. Forældrene til barnet udgør et uundværligt led og skal inddrages i det samarbejde, der skal foregå, når en vanskelig situation skal løses»» Fortrolige oplysninger skal håndteres korrekt»» Barnet har også ressourcer og styrkesider, der kan udvikles ikke kun problemer 4

5 Hvordan fungerer Roskildemodellen? Når en fagperson opdager, at et barn måske ikke trives eller barnets udvikling kan være truet, starter et forløb, der grundlæggende skal sikre støtte, omsorg og den nødvendige opmærksomhed til den pågældende dreng eller pige så hurtigt som muligt. Som fagperson handler det om hurtigt at få fastslået situationens alvor. Når bekymringen melder sig, vil den enkelte medarbejder derfor starte med at foretage en række systematiske iagttagelser, der kan afsløre, om den første indskydelse blot var forbigående, eller dækker over et reelt problem. Fordi hvert barn er unikt, så findes der ingen universelle svar. Hver sag må vurderes ud fra egne præmisser, og derfor indeholder Roskildemodellen heller ingen facitliste Medarbejderen vil typisk drøfte situationen med kolleger og/eller tage lederen af den pågældende institution med på råd. Efterfølgende planlægger de ansvarlige, hvornår og hvordan barnet og dets familie skal inddrages i situationen. De tager også stilling til, om det er nødvendigt at underrette kommunens Familieafdeling. Fagpersonen og lederen vil bl.a. fokusere på:»» Hvordan indledes en tidlig dialog med forældrene? I langt de fleste tilfælde har familien indsigt i barnets problemer. Desuden har man som forældremyndighed ret til at træffe afgørelser der vedrører barnet»» Er det en god ide også at inddrage andre professionelle i forløbet, f.eks. sundhedsplejersker, psykologer, e.l. og i givet fald hvornår og hvordan?»» Hvordan sikres det, at forældrene, de professionelle og andre relevante personer løbende kan samarbejde i forløbet, så barnet fra start til slut får den bedste omsorg og opmærksomhed? 5

6 Bekymrende, alvorlig eller akut? I den første fase er det vigtigt at få fastslået karakteren af barnets problemer. Jo mere kritisk, desto hurtigere en løsning er der brug for. Vurderingen knytter sig til to faktorer, nemlig hvor lang tid har problemerne været tydelige, og hvor ofte giver barnet udtryk for, det trives dårligt. Begge dele fortæller noget om belastningen for barnet. Faktorerne er med til at definere, om situationen er alvorlig og måske kræver akut handling, eller kan betegnes som bekymrende og medfører, at fagpersoner har særlig ommærksomhed på barnet. Når situationen er bekymrende Er barnets adfærd eller tilstand bekymrende i alvorlig grad, skal forældrene inddrages så tidligt som muligt. Dialogen skal sikre, at problemerne forsøges løst i barnets nære miljø. Der skal bygges på ressourcerne i barnets egen famile. Er situationen bekymrende i mindre grad eller oplever fagpersonen en usikkerhed eller et dilemma i vurderingen af barnets trivsel, kan fagpersonen søge rådgivning hos Det Tværfaglige Team. Det Tværfaglige Team består af familierådgivere, lærere, sundhedsplejersker, psykologer og andre personer med fagligt relevante kompetencer. Teamet vil kunne hjælpe med forslag til f.eks. samarbejde med forældrene, familierådslagning, pædagogiske handlemuligheder eller behovet for en evt. underretning til Roskilde Kommunes Familieafdeling. Når Familieafdelingen involveres i form af en underretning, vil forældrene blive inddraget. Når situationen er alvorlig og måske akut Er barnets fysiske og/eller psykiske trivsel i alvorlig fare, skal fagpersonen omgående tage kontakt til familieafdelingen hos Roskilde Kommune. Her vil en familierådgiver tage imod fagpersonens underretning og tilrettelægge det videre forløb. Her vil forældrene blive inddraget. 6

7 Fagpersonen/lederen er opmærksom på om barnet trives/udvikler sig alderssvarende Fagpersonen vurderer situationen med sin leder og/eller Det Tværfaglige Team. PPR kan inddrages Der er fortsat grund til bekymring for barnets trivsel og/eller udvikling. Fagpersoner har pligt til at underrette Familieafdelingen underrettes Familierådgiveren inddrager forældrene og unge over 15 år i løsningen af problemerne Barnets trivsel og/eller udvikling er bekymrende Fagpersonen/lederen inddrager umiddelbart forældrene og den unge over 15 år for at løse problemerne 7

8 Familierådgiverens rolle Når Familieafdelingen modtager en underretning fra en af kommunens skoler, institutioner, klubber, foreninger e.l., bliver en familierådgiver ansvarlig for sagen. Inden for senest 10 arbejdsdage indkalder rådgiveren til et underretningsmøde, hvor den pågældende fagperson, der står bag underretningen, forældrene samt den unge over 15 år deltager. Formålet med underretningsmødet er at få skabt klarhed og dialog om årsagen til underretningen, herunder hvordan barnet trives. På den måde får forældrene mulighed for at vurdere situationen. På mødet aftales det videre forløb og familierådgiveren vurderer:»» om der skal ydes råd og vejledning efter Serviceloven 11»» om sagen skal henvises til andre instanser»» om sagen skal lukkes eller»» om oplysningerne er alvorlige nok til at indlede en socialfaglig undersøgelse efter Serviceloven 50 Er der tale om en alvorlig og akut situation, vil familierådgiveren ikke vente med at handle, men tilrettelægge et forløb, der med det samme hjælper barnet. 8

9 Hvad er en socialfaglig undersøgelse? Hvis det vurderes, at barnet trænger til særlig støtte, skal kommunen (ifølge Servicelovens 50) undersøge barnets forhold grundigt. Undersøgelsen er en forudsætning for at starte en hjælpeforanstaltning. Den udarbejdes af familierådgiveren i samarbejde og dialog med forældrene. Er barnet over 15 år, deltager han eller hun i udarbejdelsen. Undersøgelsen er beregnet til at afdække ressourcer og problemer hos barnet, hos familien og netværket. Familierådgiveren vil især vurdere:»» barnets udvikling og adfærd»» forhold omkring familien, skolen, sundhed, fritid, venner o.l. Undervejs vil rådgiveren indhente oplysninger hos de lærere, pædagoger og sundhedsplejersker, der har kendskabet til barnet i det daglige. 9

10 Tavshedspligten og samarbejdet med forældrene Personer, der skal hjælpe barnet, har nemmere ved at samarbejde, når de har lov til at udveksle oplysninger. Derfor er det vigtigt at kende reglerne om tavshedspligt og vide, hvornår det er muligt at videreformidle og modtage vigtige informationer til gavn for barnets situation. Alle, der arbejder inden for offentlig forvaltning, har som udgangspunkt tavshedspligt. Det står i Forvaltningsloven, og gælder for ansatte på skoler, i Dagplejen, institutioner og forvaltninger. Tavshedspligten omfatter fortrolige og private oplysninger. Mange oplysninger, som det i praksis kan være relevant at videregive om et barn, er ikke fortrolige. Det er af afgørende betydning for et godt samarbejde omkring barnet, at forældrene i videst muligt omfang er inddraget. Forældrenes rolle og videregivelse af oplysninger Reglerne om tavshedspligt udgør altid rammen om arbejdet med barnets trivsel og udvikling. For at skabe forudsætningerne for den bedst mulige løsning, skal de professionelle altid dele så mange relevante oplysninger som muligt med forældrene og de involverede fagpersoner. Det er i den forbindelse særdeles afgørende, at forældrene kan bidrage med deres unikke viden og løsningsforslag. Åbenhed er generelt et helt centralt udgangspunkt for processen, for det skaber tillid mellem parterne, og får dialogen til at flyde frit og konstruktivt. 10

11 Åbenhed er generelt et helt centralt udgangspunkt for processen, for det skaber tillid mellem parterne, og får dialogen til at flyde frit og konstruktivt 11

12 Har du spørgsmål til Roskildemodellen? Spørgsmål vedrørende Roskildemodellen kan stilles til afsnitsleder Trine Sonne, Skole- og Børneforvaltningen, Roskilde Kommune på tlf eller Roskildemodellen 2008 Roskilde Kommune Tekstbearbejdning: Public Communication as Design: Public Communication as Foto: Alle foto er modelfoto