Alkoholpolitisk handleplan i Billund Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkoholpolitisk handleplan i Billund Kommune"

Transkript

1 Alkoholpolitisk handleplan i Billund Kommune Eksisterende og fremtidige indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse på alkoholområdet November 2009

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING BAGGRUND FOR BILLUND KOMMUNES ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN FORMÅL TIDSPERSPEKTIV ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK BØRN UNGE VOKSNE ÆLDRE DEFINITIONER AF ALKOHOLFORBRUG INDSATSER FOR MÅLGRUPPERNE BØRN FORMÅL FREMTIDIGE INDSATSER EKSISTERENDE INDSATSER ANSVARLIG FOR IGANGSÆTNING OG IMPLEMENTERING EVALUERING UNGE FORMÅL FREMTIDIGE INDSATSER EKSISTERENDE INDSATSER ANSVARLIG FOR IGANGSÆTNING OG IMPLEMENTERING EVALUERING VOKSNE FORMÅL FREMTIDIGE INDSATSER EKSISTERENDE INDSATSER ANSVARLIG FOR IGANGSÆTNING OG IMPLEMENTERING EVALUERING ÆLDRE FORMÅL FREMTIDIGE INDSATSER EKSISTEREDE INDSATSER ANSVARLIG FOR IGANGSÆTNING OG IMPLEMENTERING EVALUERING BILAG BILAG REFERENCER Handleplanen er godkendt i Byrådet den 15. dec. 2009

3 1 Indledning 1.1 Baggrund for Billund Kommunes alkoholpolitiske handleplan Visionen for Billund kommune er, at Billund Kommune har en formuleret politik i forhold til borgerne, der er i misbrug af alkohol 1 Billund Kommunes alkoholpolitiske handleplan, er udarbejdet med udgangspunkt i Billund Kommunes Sundhedspolitik. Sundhedspolitikkens fokuspunkter er: Kost Rygning Alkohol Motion Trivsel De kommunale medarbejderes sundhed Billund Kommune ønsker, at alle borgere har handlekraft og får tilbud og støtte i forhold til KRAM+T. Borgernes handlekraft skal opbygges på et anerkendende grundlag. Med handlekraft menes borgernes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, forståelig og håndterbar. Til udarbejdelsen af Billund Kommunes alkoholpolitiske handleplan, er der hentet inspiration i vejledningsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt fra Sund By Netværkets anbefalinger til forebyggelse af alkoholproblemer i kommunalt regi. Denne alkoholpolitiske handleplan skal danne rammen for sundhedsfremme-, forebyggelses- og behandlingstiltag, og er baseret på foreliggende evidens samt erfaringer fra repræsentanter i kommunens afdelinger, som har med de pågældende målgrupper at gøre. Inddragelse af disse repræsentanter har været med til at sikre, at Billund Kommunes alkoholpolitiske handleplan fungerer som en tværsektoriel indsats og dermed sikres størst mulig effekt. 1 Vision Billund Kommune 1

4 Billund Kommunes alkoholpolitiske handleplan udmøntes ved hjælp af en strategi, der indeholder følgende fem kerneområder som Sundhedsstyrelsen lægger særlig vægt på bør indgå i en kommunal alkoholpolitisk handleplan: Tilgængelighed. Herunder udviklingen af tydelig mål i forhold til at begrænse tilgængeligheden til alkohol. Professionelle funktioner. Herunder udvikling af handleplaner der beskriver hvordan professionelle håndterer de alkoholrelaterede problemer, de møder i deres arbejde. Institutioner. Herunder udvikling af handleplaner for hvordan kommunale institutioner håndterer alkoholrelaterede problemer. Den kommunale arbejdsplads. Herunder udvikling af handleplaner der beskriver, hvordan alkoholrelaterede problemer takles blandt det kommunale personale, og hvordan kommunens ansatte takler mistanke omkring alkoholrelaterede problemer i relation til borgeren. Alkoholbehandling og rådgivning. Herunder udvikling af handleplaner der beskriver hvordan sammenhængen mellem tidlig opsporing og behandling sikres. 2 Punktet Den kommunale arbejdsplads indgår i Billund Kommunes nuværende personalepolitik, og berøres derfor kun perifert i denne handleplan. Handleplanens primære fokus er derfor på borgeren, dog er enkelte indsatser rettet mod kommunens ansatte. Kerneområderne udgør de væsentlige tilgange og metoder til en helhedsorienteret alkoholforebyggende og -behandlende indsats i kommunalt regi. 3 De fem kerneområder indgår i Billund Kommunes alkoholpolitiske handleplan som de strategiske faktorer, der skal sikre, at forebyggelse, tidlig opsporing, behandling og 2 Jf. brev fra Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen,

5 opfølgning efter behandling sker på den mest effektive og hensigtsmæssige måde i forhold til alle borgere i Billund Kommune. 1.2 Formål Formålet med udarbejdelsen af denne alkoholpolitiske handleplan er: at Billund Kommunes borgere får sundere alkoholvaner at reducere unges alkohol indtag og udsætte deres debutalder. 1.3 Tidsperspektiv Billund Kommunens alkoholpolitiske handleplan er gældende for perioden Udarbejdelsen af denne handleplan har indbefattet en omfattende kortlægning af blandt andet eksisterende indsatser i kommunen samt dialog med kommunens andre afdelinger til udarbejdelse af fremtidige indsatser. Handleplanen evalueres efterfølgende i Alkoholforbruget i Danmark 2.1 Børn Den alkoholpolitiske handleplan er opdelt således, at målgruppen børn og unge vil blive beskrevet separat. Første afsnit omhandler børn (0-11 år) og dernæst behandles unge (12-20 år). I Danmark skønnes det, at omkring børn mellem 0-18 år vokser op i familier med alkoholproblemer 4. Heraf vokser omkring børn og unge op i familier, hvor mindst én af forældrene har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse. 5 Børn i familier med alkoholproblemer er i særlig risiko for omsorgssvigt. En stor del af børnene oplever en barndom med mangelfuld voksenkontakt, utilstrækkelige udviklingsmuligheder og stor uforudsigelighed. Dermed er grobunden for social ulighed i sundhed skabt. Børn i familier med alkoholproblemer udgør en gruppe af specielt udsatte børn, og for børn i familier med alkoholproblemer gælder, at 10 procent får en psykiatrisk diagnose mod 5 procent blandt andre børn. 40 procent har symptomer på belastning har en far eller mor, der har været indlagt på hospitalet med en alkoholrelateret lidelse 7. 4 Center for alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed, & Syddansk Universitet, Thaarup et al., Christensen & Bilenberg,

6 Hvis en forælder har en alkoholrelateret diagnose, har børnene i sammenligning med andre børn: cirka 2½ gange større risiko for som børn at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling cirka 3½ gange større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet cirka dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord cirka otte gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet. 8 Ud fra nationale tal estimeres det, at omkring 508 børn i Billund Kommune lever i familier, hvor mindst én af forældrene har været indlagt for en alkoholrelateret lidelse. Idet dette tal kun inkluderer de familier, hvor forældrenes alkoholforbrug har krævet behandling, må det formodes, at antallet af børn og unge som vokser op i familier med alkoholproblemer er højere end det estimerede. 9 Erfaringer fra fagpersonale i Billund Kommune viser at børn, hvis forældre har alkoholproblemer, på mange områder har en anderledes og mere stressende hverdag end andre børn. Børnene kender oftest til misbruget, selvom der ikke bliver talt åbent om det, og mange forældre ikke tror, at deres børn ved noget. Børn, med forældre som har et alkoholproblem, kan lide af skyldfølelser over forældrenes problemer og tro, at det er deres opgave at få misbruget til at ophøre. Idet børn typisk hverken taler med forældrene eller andre om problemerne, er disse børn ofte alene med deres viden om forældrenes misbrug og de følelser, der følger med. 2.2 Unge Sammenlignet med andre europæiske lande, har unge i Danmark en usund europarekord; de har den laveste alder ved alkoholdebut, indtager den største mængde alkohol samt drikker oftest Christoffersen, Christoffersen et al., Thaarup et al., 2008, Danmarks Statistikbank

7 Mange danske unge stifter i en tidlig alder bekendtskab med alkohol. Allerede i 11-årsalderen har hver femte dreng og hvert tiende pige haft sin alkoholdebut, det vil sige drukket mindst én hel genstand. Hos de 15-årige drenge og piger, har ni ud af ti drukket mindst en genstand 11 Ifølge den seneste MULD rapport 12, foretaget blandt unge i alderen 16-20, har 73 procent af de unge den seneste måned mindst én gang drukket mere end 5 genstande, mens 63 procent var under 16 år, første gang de drak sig fulde. Undersøgelsen viser ligeledes, at de unge oplever problemer med venner og familie i forbindelse med indtagelse af alkohol. En tredjedel af de unge oplever problemer med præstation i skolen, mens 17 procent af drengene har været i slagsmål, fordi de har drukket, og godt 15 procent af pigerne har haft uønsket samleje på grund af alkoholindtag 13. Den internationale ESPAD-undersøgelse, som undersøger åriges forbrug af rusmidler i 30 europæiske lande, konkluderede i 2003, at de danske unge har en usund europarekord. Sammenlignet med de andre europæiske lande i undersøgelsen har unge i Danmark den tidligste alkoholdebut, de drikker oftest, og de indtager endvidere den største mængde alkohol. Således har 42 procent af de 13-årige danskere haft deres alkoholdebut, og ved 14-års alderen er andelen steget til 90 procent af de unge. Til sammenligning er gennemsnittet for de 30 lande i undersøgelsen, at kun 19 procent af de 13-årige har drukket alkohol. En betydelig større andel af de 13-årige i Danmark har altså drukket alkohol i forhold til unge på samme alder i andre europæiske lande. I Billund Kommune har 31 procent af de 13-årige haft deres alkoholdebut, og ved 14-års alderen er andelen steget til 60 procent af de unge 14. Billund Kommune ligger således under 10 Ahlström et al., Sundhedsstyrelsen, Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag 13 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Unges trivsel, sundhed og uddannelsesvalg. Billund Kommune Undersøgelsen findes på klik Børn og Unge, klik SSP, klik Unges trivsel. s

8 landsgennemsnittet i ovennævnte undersøgelse, men over de 30 lande i ovennævnte undersøgelse. Udover at danskerne har en ung debutalder i forbindelse med alkohol, drikker danske unge også oftere end deres europæiske jævnaldrende. Blandt de årige danskere angiver 51 procent at have drukket alkohol 20 gange eller mere indenfor det sidste år. Til sammenligning er gennemsnittet for de europæiske lande i undersøgelsen, at 22 procent angiver at have drukket alkohol mindst 20 gange indenfor det sidste år 15. I Billund Kommune har man stillet spørgsmålet 16 : Har du drukket mere end 5 genstande på en dag i løbet af de sidste 7 dage? 7. klasse 9. Klasse 10. Klasse Ja 10 % 34 % 53 % Billund Kommunes undersøgelse kan ikke direkte sammenlignes med ovennævnte ESPAD undersøgelse. Men man kunne godt ud fra tallene formode, at en stor del af de unge i Billund Kommune har drukket alkohol mere end 20 gange inden for det sidste år. At sætte fokus på nedbringelsen af alkoholindtaget blandt børn og unge er vigtigt således også i Billund Kommune, idet unge, som begynder at drikke alkohol tidligt i deres ungdom, har større risiko for at udvikle et højt forbrug af alkohol senere i livet. Det store antal af unge, som drikker mere end hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler som maksimumgrænse for voksne, har allerede haft deres alkoholdebut som 12-årige eller tidligere. Ved 15 The ESPAD Report 2003 Alcohol and Other Drug Use Among Students in 35 European Countries. The Swedish Council for Information on Alcohol and Other Drugs (CAN), Pompidou Group at the Council of Europe and the authors. 16 Unges trivsel, sundhed og uddannelsesvalg. Billund Kommune Undersøgelsen findes på klik Børn og Unge, klik SSP, klik Unges trivsel. s

9 at udskyde alkoholdebuten kan dette være med til, at nedsætte de unges alkoholforbrug, og ved at udsætte debuten er de unge bedre rustede til at håndtere alkohol, og de eventuelle konsekvenser alkohol kan medføre 17. En udskydelse af alderen ved alkoholdebut kan være med til at nedsætte de unges alkoholforbrug og være med til, at de unge er bedre rustede til at håndtere alkohol, og de eventuelle konsekvenser alkohol kan medføre. 18 At sætte fokus på nedbringelsen af alkoholindtaget blandt børn og unge er således vigtigt i Billund Kommune, idet unge, som begynder at drikke alkohol tidligt i deres ungdom, har større risiko for at udvikle et højt forbrug af alkohol senere i livet og for at reducere de problemer og ubehagelige situationer de unge kan risikere at blive sat i, på grund af indtagelse af alkohol. 2.3 Voksne Den alkoholpolitiske handleplan er opdelt således, at de to målgrupper voksne og ældre vil blive beskrevet separat. Voksne defineres som borgere i alderen 20 til 64 år, og ældre henviser til borgere i alderen 65 år og opefter. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne maksimalt drikker 14 eller 21 genstande om ugen for henholdsvis kvinder og mænd 19. Desuden anbefales at indtage max. 5 genstande på en dag. De fleste voksne danskere drikker jævnligt alkohol og opfatter dette som en naturlig del af deres sociale liv. Et højt alkoholforbrug har imidlertid omfattende sociale, økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser for både individet og samfundet. Det er videnskabeligt bevist, at et for højt alkoholforbrug kan medføre forskellige sundhedsmæssige konsekvenser som eksempelvis skrumpelever og kræft i mund, mundhule, spiserør, lever, tarm og bryst. Desuden har personer med et højt alkoholforbrug større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme samt blive 17 Sundhedsstyrelsen og Undervisningsministeriet. Børn og unge drikker mere end du tror Det er dit ansvar at sætte grænser. Sund By Netværket 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 18 Thaarup et al., 2008; Sundhedsstyrelsen & Undervisningsministeriet, Jf. TV-avisen 17. juni 2009 blev, der rejst tvivl om denne anbefaling, da den bygger på en engelsk undersøgelse. En engelsk genstand indeholder typisk mindre alkohol en typisk dansk genstand. Derfor burde Sundhedsstyrelsen anbefaling være mindre. 7

10 involveret i ulykker eller begå selvmord sammenlignet med danskere, som ikke har et for højt alkoholforbrug. 20 Det anslås, at der i Danmark er mere end voksne mennesker, som har et højt forbrug af alkohol, hvoraf er afhængige af alkohol, og de resterende ugentligt drikker mere, end hvad Sundhedsstyrelsen maksimalt anbefaler. Danskernes alkoholforbrug medfører hvert år omkring dødsfald, hvilket svarer til 5 procent af alle dødsfald i Danmark. Ligeledes mister personer med et for højt alkoholindtag i gennemsnit års levetid sammenlignet med den generelle danske befolkning. 21 Et højt alkoholforbrug kan medføre en lang række sociale konsekvenser som blandt andet skilsmisser, vold, arbejdsløshed og finansielle problemer. Ligeledes er forekomsten af alkoholisme høj ved adskillige psykiatriske lidelser, det er dog vanskeligt at afgøre, om alkoholindtag fører til psykiske lidelser, eller om psykiske lidelser fører til alkoholindtag. 22 Alkohol er årligt relateret til mere end 500 tilfælde af førtidspension samt hospitalsindlæggelser, og sammenlagt estimeres det, at danskernes alkoholindtag koster det danske sundhedsvæsen et årligt merforbrug på 947 millioner kroner. Ligeledes mister det danske samfund årligt godt mio. kr. i produktionstab på grund af alkohol. 23 T 20 Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen, Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen, Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed,

11 Tabel 1 viser, hvor stor en andel af danskerne der ugentligt overskrider de maksimalt anbefalede genstandsgrænser. Blandt de årige drikker 15,6 procent mere, end hvad der anbefales, blandt årige er det 3,4 procent, som drikker mere end anbefalingerne, for de årige er det 7,3 procent, som drikker mere end det anbefales og for de årige, er det 10,1 procent, som drikker mere end Sundhedsstyrelsen maksimalt anbefaler. Det kan således konstateres, at der i alle fire aldersgrupper er en gruppe af mennesker, som ugentligt drikker mere end det maksimalt anbefales 24. Tabel 1 Overskridelse af genstandsgrænser Estimeret antal borgere i Billund Kommune som Aldersgruppe Andel som overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse år 15, år 3, år 7, år 10, år 6, Ved at indtage alkohol i større mængder, øges risikoen for at udvikle en række af sygdomme herunder blandt andet hjerte-kar-sygdomme, forskellige former for cancer og skrumpelever. 24 Danskernes alkoholvaner Sundhedsstyrelsen s Ibid. s. 28 9

12 Sammenlagt medfører dette, at der hvert år dør omkring danskere af sygdomme, som er relaterede til et for højt indtag af alkohol og i gennemsnit mister disse mennesker års levetid sammenlignet med den generelle danske befolkning Ældre Gennem de sidste 20 år er de ældres alkoholforbrug steget markant. Denne udvikling skyldes dels velfærdsstigninger og dels ændringer i alkoholkulturen. Et højt alkoholforbrug hos ældre øger blandt andet faldtendenser og risikoen for hukommelsessvækkelse, inkontinens, kræft og skrumpelever. Desuden er ældres tolerance overfor alkohol reduceret i forhold til yngre, hvilket bevirker, at ældre har større risiko for at få skader af deres alkoholforbrug. Da en stor del af de ældre indtager medicin, kan der ligeledes opstå alvorlige konsekvenser, da visse typer medicin interagerer med alkohol. 27 De ældres skadelige brug af alkohol, og de følger det kan medføre, har stor betydning for personalet i hjemmeplejen og på plejehjem. En ældre borger med et problematisk brug af alkohol kræver mere pleje og kan til tider være voldelig og derved udsættes personalet for en unødvendig belastning. Desuden påvirkes den ældres og de pårørendes livskvalitet. Gruppen af ældre med et problematisk alkoholforbrug vil sandsynligvis ikke mindskes foreløbigt i Billund kommune. Det kan antages, at problemstillingen forstærkes i det, der i løbet af de næste ti år estimeres at antallet af ældre over 65 år i Billund kommune vil stige med 282 borgere 28. Hvis denne udvikling skal ændres, er det nødvendigt at fokusere på denne problematik, og det er derfor, at denne målgruppe er relevant at inddrage i den forebyggende indsats. 26 Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed 2006 s Bjørk et al., Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed 2006 s

13 2.5 Definitioner af alkoholforbrug Forbrug af alkohol kan inddeles i forskellige grader alt efter, hvor stort forbruget er. Thaarup 29 definerer de mest almindelige kategorier som følgende: Brug. Når en person drikker mindre end Sundhedsstyrelsens maksimumgrænse, hvilket er 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd, samt at der maksimalt drikkes 5 genstande ved en enkelt lejlighed for eksempel en aften. Storforbrug. Når en person drikker mere end Sundhedsstyrelsens maksimumgrænse, og forbruget skader den fysiske og psykiske sundhed. Alkoholmisbrug defineres som når personer drikker, selvom alkoholforbruget har fået konsekvenser for de sociale relationer. Når der gentagne gange indtages alkohol i situationer, hvor alkoholforbrug er fysisk farligt og når alkoholforbruget forhindrer varetagelse af vigtige rolleforpligtelser. Ligeledes når der opstår gentagne alkoholrelaterede problemer med overtrædelse af lovgivningen. Alkoholafhængighed. Når en person indenfor et år har haft tre eller flere af reaktionerne; Craving, det vil sige et tvangsmæssigt ønske om at drikke, kontroltab, hvor man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er begyndt, fysisk abstinenser, toleranceudvikling med behov for stadig større mængder alkohol for at opnå samme effekt, mindsket interesse for andre aktiviteter eller et stort forbrug af tid på at skaffe alkohol samt fortsat drikkeri på trods af kendskab til skadelige følger. Da arbejdet med alkoholrelaterede problemer derfor dækker et bredt område, søger Billund Kommunes alkoholpolitiske handleplan at henvende sig til borgere med alle fire former for alkoholindtag i alle målgrupperne. Ud fra landsdækkende tal estimeres det, at der i Billund Kommune er: 926 kvinder og mænd over 16 år, som drikker mere end hvad Sundhedsstyrelsen maksimalt anbefaler, og dermed kan betegnes som storforbrugere. 301 kvinder og 302 mænd over 18 år som kan betegnes alkoholmisbrugere. 436 kvinder og 436 mænd over 18 år som er alkoholafhængige Thaarup et al (2008) 11

14 I 2008 var der i alt 31 borgere i Billund Kommune som modtog behandling for deres alkoholbrug. 3 Indsatser for målgrupperne Den alkoholpolitiske handleplan er opdelt således, at målgruppen børn og unge vil blive beskrevet separat. Første afsnit omhandler børn (0-11 år) og dernæst behandles unge (12-20 år). De to målgrupper voksne og ældre vil ligeledes blive beskrevet separat. Voksne defineres som borgere i alderen 20 til 64 år, og ældre henviser til borgere i alderen 65 år og opefter. 3.1 Børn Formål Sikre at børn har gode opvækstvilkår uden oplevelse af alkoholproblemer i deres netværk. Sikre at børn i familie med alkoholproblemer opspores, støttes og beskyttes. Sikre at forældre med alkoholproblemer får et relevant behandlingstilbud samt støttes i at mestre forældreopgaven. Reducerer antallet af anbragte børn fra familie med alkoholproblemer Fremtidige indsatser Alle institutioner og skoler udarbejder handleplaner omkring børn og forældres alkoholforbrug i forbindelse med arbejdet med sundhedsfremme. Handleplanerne udarbejdes i samarbejde med forældrebestyrelserne. Der gennemføres oplysende virksomhed omkring skadeligt alkoholforbrug over for både børn, forældre og ansatte. Der gennemføres oplysende virksomhed om behandlingstilbud over for forældre og ansatte. 30 Sundhedsstyrelsen, 2004; Danmarks Statistik,

15 3.1.3 Eksisterende indsatser Enkelte institutioner har udarbejdet en handleplan vedrørende håndteringen af alkoholproblematikker Ansvarlig for igangsætning og implementering Institutioner og skoler er ansvarlige for igangsætningen og implementeringen af de fremtidige indsatser. Social- og Sundhedsforvaltningen står for at udarbejde en informationsfolder og et overordnet netbaseret informationsmateriale om alkohols skadelige virkning og behandlingstilbud. Implementeringen skal være igangsat inden udgangen af Evaluering Der fortages en evaluering ved den alkoholpolitiske handleplans udløb i I evalueringen vil der blive fulgt op på udarbejdelsen af de lokale handleplaner på skoler og institutioner, samt på den oplysende virksomhed. Social- og sundhedsforvaltningen står for evalueringen i samarbejde med børne- og kulturforvaltningen. 3.2 Unge Formål Reducere unges alkoholforbrug og udsætte debutalderen. Sikre holdningsbearbejdning af unge og voksne. Sikre at voksen- og forældreansvaret tydeliggøres Fremtidige indsatser Billund Kommunes folkeskoler og ungdomsskole indarbejder alkoholpolitikker omkring børn og forældres alkoholforbrug i forbindelse med arbejdet med sundhedsfremme. Handleplanerne udarbejdes i samarbejde med forældrebestyrelserne og eleverne 13

16 Kommunens ungdomsuddannelser og foreningsliv opfordres til i samarbejde med elever og forældre - at inddrage alkoholpolitikker omkring elevers og forældres alkoholforbrug i arbejdet med sundhedsfremme. Social- og sundhedsforvaltningen tager initiativ til net-baseret oplysningsvirksomheden om ansvarlig omgang med alkohol, skadevirkninger og behandlingstilbud. Elever, forældre og bevillingshavere i kommunen inddrages i arbejdet. Allerede eksisterende tiltag fastholdes. Det drejer sig om: Billund Kommunes SSP- medarbejderes tilbud til folkeskolerne om at medvirke ved temadage og forældremøder på skolerne omkring alkohol. Politiets forebyggende oplysningsindsats i forhold til vold i forskellige sociale sammenhænge gøres til fast procedure i 8. klasse. Skolerne arrangerer hvert år i samarbejde med SSP-konsulenterne et møde for 5. og 7. klasses elever og deres forældre. Dette skal resultere i elev-forældre aftaler om alkoholforbrug for klasserne. Der rekrutteres og uddannes et ung til yngre korps, som skolerne og Campus Grindstedinstitutionerne kan trække på i forbindelse med arrangementer for eleverne. Der gennemføres oplysende virksomhed om behandlingstilbud over for forældre og ansatte. Det skal sikres at bevillingshaverne og detailhandlen er bekendt med og overholder de gældende regler for salg og udskænkning af alkohol/spiritus. Lokalrådet inddrages i arbejdet med dette. Der tages initiativer til fremme af alkoholfrie arrangementer/fester. Se forslag til initiativer i bilag Eksisterende indsatser Billund Kommunes SSP-medarbejdere tilbyder folkeskolerne i kommunen at afholde forebyggende indsatser i form af blandt andet forældremøder om effekten af alkohol og temadage på skolerne omkring alkohol. Politiet tilbyder forebyggende indsatser i forhold til vold i forskellige sociale sammenhænge. Ungekontakten er en del af Ungdomsskolen og arbejder med de årige i kommunen Ansvarlig for igangsætning og implementering De enkelte institutioner er ansvarlige for igangsætningen og implementeringen af de fremtidige indsatser. 14

17 Social- og Sundhedsforvaltningen står for at udarbejde en informationsfolder og et overordnet netbaseret informationsmateriale om alkohols skadelige virkning og behandlingstilbud. Sundhedskoordinatoren tager initiativ til drøftelse i lokalrådet af, hvordan det sikres, at bevillingshaverne og detailhandlen er bekendt med og overholder de gældende regler for salg og udskænkning af alkohol/spiritus. Implementeringen skal være igangsat inden udgangen af Evaluering Der fortages en evaluering ved den alkoholpolitiske handleplans udløb i I evalueringen vil der blive fulgt op på udarbejdelsen af de lokale handleplaner på skoler og institutioner, samt på den oplysende virksomhed. Social- og sundhedsforvaltningen står for evalueringen i samarbejde med børne- og kulturforvaltningen. 3.3 Voksne Formål Reducerer de voksnes skadelige forbrug af alkohol. Styrke medarbejdernes kompetencer i at håndtere borgernes eventuelle alkoholmisbrug. Tidlig opsporing af borgere med alkoholproblemer skal styrkes. Alkoholbehandling og den sociale indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret Fremtidige indsatser Billund kommunes Sygepleje/Socialpsykiatri/Handicapområde/Jobcenter og de tilhørende institutioner udarbejder alkoholpolitikker med tilhørende handleplaner ud fra Sundhedsstyrelsens kerneområder. Billund kommunes bevillingsnævn udarbejder en restaurationsplan, hvor i alkoholbevillingerne begrænses afstemt efter de lokale forhold. Bevillingsnævnet suppleres med fagpersoner fra forebyggelsen og alkoholbehandlingen, så det sundhedsmæssige perspektiv repræsenteres i tildelingen af bevillinger. 15

18 Billund Kommune henviser til kurser for bevillingshaverne og deres ansatte i samarbejde med politiet og restaurationslivet. Lokalrådet giver systematisk information om bevillingshavernes ansvar. Social- og sundhedsforvaltningen tager initiativ til net-baseret oplysninger via Sundhedsportalen, samt udarbejdelse af informations folder, om ansvarlig omgang med alkohol, skadevirkninger og behandlingstilbud. Billund Kommune henviser eller igangsætter et uddannelsesforløb for nøglepersoner/frontpersonale i den svære samtale med borgeren. Uddannelsesforløbet skal klæde frontpersonalet på til at kunne varetage samtaler, der berører eventuelle alkoholproblemer på en professionel og tryg måde. Billund Kommune henviser eller igangsætter et uddannelsesforløb for enkelte coaches, der skal fungere som sikkerhedsnet for frontpersonalet og hjælpe til, hvis de bliver udsat for svære situationer. Det tværgående samarbejde mellem Børne- og Kulturforvaltningen og Jobcentret udvides. Der sættes endnu mere fokus på tværfaglighed, og der igangsættes en proces, hvor der beskrives mål for arbejdet. Jobcentrets mentorordningen bruges i forbindelse med støtte til alkoholbehandling, når det drejer sig om fastholdelse på arbejdsmarkedet. Billund Kommune oparbejder mere viden. I forbindelse med revisionen af sundhedsaftalerne med Region Syd lægger Billund Kommune op til udvikling af nye behandlingstilbud for alkoholmisbrugere, der er udviklingshæmmede, brugere af det psykiatriske system eller der ikke er målgruppen for de nuværende tilbud. 16

19 3.3.3 Eksisterende indsatser Der er ansat en støtte/kontakt person for isolerede alkoholikere på Café Jydepotten finansieret af Billund Kommune. Misbrugscenter Fredericia Nærbehandlingen Solvej 9A, 7200 Grindsted Åbningstider: Mandag og torsdag: kl Nærbehandlingen kan kontaktes på tlf mandag til torsdag kl Ansvarlig for igangsætning og implementering Social- og Sundhedsdirektøren med følgende afdelinger, Jobcentret, Sygeplejen, Socialpsykiatri og Handicapområdet er ansvarlige for igangsætningen og implementeringen af alle de fremtidige indsatser, der er relevant for de enkelte områder. Implementeringen skal være igangsat inden udgangen af Evaluering Der fortages en evaluering ved den alkoholpolitiske handleplans udløb i I evalueringen vil der blive fulgt op på udarbejdelsen af de lokale handleplaner på institutionerne, samt på om der er opnået kendskab til og udbredelse af det udarbejde information (folder og Sundhedsportalen). Social- og sundhedsforvaltningen står for evalueringen i samarbejde med de ansvarlige for igangsætning og implementering. 3.4 Ældre Formål Tidlig opsporing af ældre borgere med alkoholproblemer skal styrkes. Reducerer de ældres alkoholforbrug. 17

20 Styrke medarbejdernes kompetencer i at håndtere de ældres eventuelle alkoholmisbrug Fremtidige indsatser Billund Kommunes Aktivitet og Pleje samt Træningsområdet udarbejder alkoholpolitikker med tilhørende handleplaner ud fra Sundhedsstyrelsens kerneområder. Der henvises til kurser for frontpersonalet i alkoholproblematikker og den svære samtale. Der udarbejdes retningslinjer for plejepersonalets besøg i alkoholmisbrugeres hjem. Billund Kommune indarbejder spørgsmål om alkoholforbrug i de skemaer, der bruges i forbindelse med faldulykker og ved forebyggende hjemmebesøg. Ældrecentrerne og aktivitetscentrene informerer om behandlingstilbud til personer med alkoholproblemer. Ældrecentrerne eller aktivitetscentrene opretter nogle sociale fora, hvor de ældre med alkoholproblemer m.m. kan mødes. Centrene laver skriftlige aftaler med den ældre borger for at afhjælpe problemet Eksisterede indsatser Der er udarbejdet en overordnet alkoholpolitik for personalet i ældreplejen. I relation til borgerne arbejdes der ud fra procedurehåndbogen på ældreområdet. I nogle tilfælde rationerer medarbejderne den ældres alkohol forbrug ved at indkøbe begrænset mængder til den ældre. Nogle plejecentre laver skriftlige aftaler mellem lederen på stedet og den ældre om den tilladte mængde af alkohol, som den ældre borger maximalt bør indtage pr. dag. Er personalet utryg ved at komme hos den ældre borger, har enkelte ældrecentre formelle aftaler om, at de sender to medarbejdere af sted sammen, eller at den ældre borgers hjem forlades, hvis der opstår en ubehagelig situation. I tilfælde af at en ældre borger kører bil i alkoholpåvirket tilstand, meldes vedkomne til politiet og i nogle tilfælde, bliver der taget kontakt til den praktiserende læge Ansvarlig for igangsætning og implementering Social- og Sundhedsdirektøren med følgende afdelinger, Aktivitet og Pleje samt Træningsområdet er ansvarlig for igangsætningen og implementeringen af alle de fremtidige indsatser. Implementeringen skal være igangsat inden udgangen af

21 3.4.5 Evaluering Der fortages en evaluering ved den alkoholpolitiske handleplans udløb i I evalueringen vil der blive fulgt op på udarbejdelsen af de lokale handleplaner på institutionerne, samt på den oplysende virksomhed. Social- og sundhedsforvaltningen står for evalueringen i samarbejde med Aktivitet og pleje samt Træningsområdet. 19

22 4 BILAG 4.1 Bilag 1 Forslag til alkoholfrie fester: Den store klassefest / Fed fredag herunder også Fed fredag i Helle Hallerne. Ungdomsskolens klubber. Foreningsfester for de unge. Bl.a. "Halløj på plænen". Få åbnet for "Black and White" igen. Aktivitetsdag for skolerne, afsluttet med en stor fest. Natteravnsfest Efterkonfirmationsfest: Voksenteenagerfester. Start med indslusning af 1-2 genstande pr. fest. Fra 16 år - Begynde på en "alkoholkultur". Forslag til "starter" fester: Entrébillet giver ret til 2-3 genstande. Voksne tilstede under festen. Tager selv poser med. Styres af forældrene. Guide udarbejdes til/for private fester. 20

23 5. Referencer Ahlström S., Andersson B., Balakireva O., Bjarnason T., Hibell B., & Kokkevi A. (2004). The ESPAD Report 2003, Stockholm. The Swedish Council for Information on Alcohol and Other Drugs (CAN), The Pompidou Group at the Council of Europe and the authors. Billund Kommune (2008), Unges Trivsel. Bjørk, C., Vinter-Larsen, M., Hvidtfeldt, U. A., Thygesen, L. C., & Grønbæk, M. (2006). Midaldrende og ældres alkoholvaner fra 1987 til Statens Institut for Folkesundhed & Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. Center for alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed, & Syddansk Universitet (2008). Danskernes alkoholvaner København: Sundhedsstyrelsen. Christensen, H. B., & Bilenberg, N. (2000). Behavioral and Emotional Problems in Children of Alcoholic Mothers and Fathers. European Journal of Child and Adolescent Psychiatry, 9, Christoffersen, M. N., Nielsen, A. M., Poulsen, H. D., & Soothill, K., (2004). Langtidsefekter af forældres alkoholmisbrug. Ugeskrift for Læger, 166 (41), Christoffersen, M. N. (1999): Risikofaktorer i barndommen. Det nationale forskningscenter for velfærd. Danmark Statistik (2008). BEF1A07: Folketal pr. 1. januar efter kommune/region, køn, civilstand og alder [statistik]. Tilgængelig fra Danmark Statistiks Statistikbank. Juel K., Sørensen, J., & Brønnum-Hansen, H. (2006). Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen (2009). Unges livsstil og dagligdag MULD-rapport nr. 7. København: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Statens Institut for Folkesundhed (2007). I Kjøller, M., Juel, K., & Kamper-Jørgensen, F. (Eds.) Folkesundhedsrapporten, Danmark København: Statens Institut for Folkesundhed. Sundhedsstyrelsen & Undervisningsministeriet (2000). Børn og unge drikker mere end du tror Det er dit ansvar at sætte grænser. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (2003). Alkoholpolitiske handleplaner en håndbog for kommuner. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (2004). Statistik 2003: Alkohol, narkotika og tobak. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (2005). Genstandsgrænser for voksne. København: Sundhedsstyrelsen. Thaarup, A., Kur, B., Hvidt-Pedersen, B., Hvid, B., Bisgaard, B., Bennedsen, K., Lassen, U., Jørgensen, B., Jensen, R., Nielsen, L., Jensen, B. B., Licht, F. W., Schack, O., Sass, A., Lorenzen, J., Nielsen, G. O., Bendtsen, A., Olsen, M., Falkenby, R., Nielsen, K., Andersen, I. K., Sjøberg, L., Lønvig, E. M., Jørgensen, M. H., Atia, R., Riegels, M. & Baagland, R. (2008). 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model. Sund By Netværket. Vejen Kommune (2006). Sundhedsprofil. Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Vejen Kommune. Vejen Kommune. Kontaktinformation: Sundhedskoordinator Margit Stycke, mail: mas@billund.dk, tlf.:

24 22

Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014

Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014 November 2009 10. udkast Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014 eksisterende og fremtidige indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse på alkoholområdet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...

Læs mere

Alkoholpolitisk handleplan for Vejen Kommune eksisterende og fremtidige indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse på alkoholområdet

Alkoholpolitisk handleplan for Vejen Kommune eksisterende og fremtidige indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse på alkoholområdet Alkoholpolitisk handleplan for Vejen Kommune 2010-2014 100 eksisterende og fremtidige indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse på alkoholområdet 1 Indholdsfortegnelse 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK...

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN

ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 100 eksisterende og fremtidige indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse på alkoholområdet Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune 2010-2014 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN 30-08- 2013 VEJEN KOMMUNE Status på indsatserne I nærværende rapport fremstilles, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de indsatser,

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelforebyggelse

Alkohol- og rusmiddelforebyggelse Vedligeholdt af driftsindsats Målgrupper Alkohol- og rusmiddelforebyggelse 2018- Strategiske udfordringer Målsætninger Tiltag Hvornår Status/opfølgning Børn i familier med alkoholproblemer 140.000 børn

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......

Læs mere

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 23.06.2009 Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på danskernes stigende forbrug af alkohol. Det skyldes de konsekvenser som brugen af alkohol har dels

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009 Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009 Indledning Kommunalbestyrelsen i Kalundborg kommune har i 2009 vedtaget en Sundhedspolitik for Kalundborg kommune. Sundhedspolitikken indeholder en række indsatsområder,

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Alkoholpolitikker og handleplaner

Alkoholpolitikker og handleplaner Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik erfardrikker.dk

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik  erfardrikker.dk Alkoholpolitik Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning. En opgave der tidligere lå i amterne. Samtidig er også ansvaret for

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

VORES ALKO HOLD NING

VORES ALKO HOLD NING VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Forankring i Faxe Kommune

Forankring i Faxe Kommune Forankring i Faxe Kommune Alkoholforebyggelse i kommunen Sundhedsstyrelsens slutkonference den 10. januar 2012 Ved borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Hvad er status? Fakta om Faxe Kommune Overskridelse

Læs mere

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne

Læs mere

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Alkoholforebyggelse i kommunen Temadag, 27. oktober 2010 Nationalmuseet Disposition Alkoholpolitiske målsætninger på Bornholm 3 eksempler på tværgående

Læs mere

Organisering af arbejdet

Organisering af arbejdet Organisering af arbejdet Ærø Kommune Langeland Kommune Svendborg Kommune Projektstyregruppe Tværfagligt alkoholråd Ærø Tværfagligt alkoholråd Langeland Tværfagligt alkoholråd Svendborg Alkoholkoordinator

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Overordnet fælles strategi for kommunes indsats på alkoholområdet Motivere og fastholde borgeren i at hjælpe sig selv i forhold til alkohol og øvrige

Læs mere

Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget

Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget for. s forebyggelsesstrategi for alkoholforbrug tager udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik og andre relevante politikker og strategier samt den kendte viden

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012 1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Information om alkohol og helbred

Information om alkohol og helbred Information om alkohol og helbred Sundhedsfremme og forebyggelse Marts 2016 LUS Lidt om alkohol og helbred Alkohol er et rusmiddel, som bør omgås med forsigtighed. Øl, vin, snaps, bitter, cider, drinks

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Alkohol Hvad virker?

Alkohol Hvad virker? Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni. Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

De unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd.

De unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd. 1 UNGE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser unges alkoholvaner i forhold til alkoholforbrug, debutalder, alkoholrelateret sygehuskontakt, alkoholrelateret død og de unges angivelse af negative oplevelser med

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966

Læs mere

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner

Læs mere

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

SST-krav vs. målgruppeopdeling

SST-krav vs. målgruppeopdeling SST-krav vs. målgruppeopdeling Tilgængelighed (udbudsreducerende indsatser) Professionelle funktioner (sagsbehandlere, sundhedspleje osv.) Institutioner (skoler, væresteder, sportshaller osv.) Den kommunale

Læs mere

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Chefkonsulent Kit Broholm National Alkoholkonference 2016 Forebyggelsespakkernes opgave Kommunerne har siden kommunalreformen fået pålagt varetagelse

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

VISION MISSION VÆRDIER

VISION MISSION VÆRDIER Blå Kors drømmer om et samfund uden misbrug og socialt udsatte. Derfor udfører vi forebyggende arbejde. Derfor behandler vi misbrug. Derfor yder vi omsorg og hjælper socialt udsatte. Og derfor deltager

Læs mere

KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?

KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE? KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE? Temadag om biblioteket og sundhed, 20. maj 2016 Gentofte Hovedbibliotek Tine Curtis, leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og forskningschef,

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

Danskerne kender ikke kommunernes behandlingsgaranti

Danskerne kender ikke kommunernes behandlingsgaranti Ny alkohol kampagne: Danskerne kender ikke kommunernes behandlingsgaranti Størstedelen af de danskere, der drikker for meget, lever et aktivt liv med job, familie og venner. Men bag den ofte pæne facade

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret

Læs mere

Indsats Ansvarlig Samarbejdspartnere Status oktober 2015

Indsats Ansvarlig Samarbejdspartnere Status oktober 2015 1 of 6 Vision i alkoholpolitik 1. Det skal være let at tage det sunde alkoholvalg 2. Alle, der berøres af et alkoholproblem, skal tilbydes hjælp til at håndtere dette Indsats Ansvarlig Samarbejdspartnere

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING

UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING Der er et stigende fokus på unge og alkohol, både i medierne, blandt forældre og blandt unge selv. Mange mener, at unge drikker for meget. Blandt forældre til unge

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats Alkoholstrategi for den borgerrettede indsats Kolofon Udarbejdet af: Gentofte Kommune, 2013 Yderligere information: Forebyggelse og Sundhedsfremme, tlf. 3998 3051 Alkohol - strategi for den borgerrettede

Læs mere

Kommissorium for fagligt forum vedr. Børn i familier med alkoholproblemer Styregruppen for Det Tværgående Områdesamarbejde

Kommissorium for fagligt forum vedr. Børn i familier med alkoholproblemer Styregruppen for Det Tværgående Områdesamarbejde Århus Kommune Emne Til Kopi til Kommissorium for fagligt forum vedr. Børn i familier med alkoholproblemer Styregruppen for Det Tværgående Områdesamarbejde Det faglige forum Den 11.6.2010 Problemets omfang

Læs mere