Dagpasningsområdet 2013

Transkript

1 Dagpasningsområdet 2013

2 Indholdstegnelse 1. Politik Dagtilbud Politiske mål dagtilbudsområdet 2. Forord 3. Hvem er vi? 4. ledelse Ledelsesværdier Mål ledelsen 5. Værdigrundlag 6. Læringssyn Fælles læringssyn 0-6 år Dagtilbuddets læringssyn 7. Bakspejl status og tendenser 8. Tilgangen til læreplanstemaer 9. Pædagogisk Læreplan Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) Sociale kompetencer Sprog Krop & bevægelse Natur & naturfænomener Kulturelle udtryksmer og værdier

3 1. Politiske mål Dagtilbudsområdet Alle børn i fællesskaber Fællesskabet er centralt alle børns trivsel og udvikling. Vi vil der udvikle den inkluderende praksis i dagtilbuddene, så der skabes skellige fællesskaber og miljøer, der tilgodeser børns skellige udsætninger. Relations- og ressourcepædagogikken og den systemteoretiske ståelse er grundlaget at arbejde inkluderende, og at optimere og differentiere den pædagogiske indsats. Sprog og sprogstimulering Alle børn skal støttes i deres sproglige udvikling ved en styrket pædagogisk indsats, som har særlig fokus på samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde De politiske mål er gældende 2013 og Baggrunden de politiske mål Dagtilbuddet har i primo 2013 udarbejdet rapporten Faglige kvalitetsoplysninger Dagtilbud. Resultaterne af dette arbejde peger i retning af, at området i den kommende 2-årige periode fokuserer på ovennævnte emner. Alle børn i fællesskaber har været et fokusområde også de to tidligere år, hvor relations og ressourcepædagogikken et blevet rodfæstet som den fælles tilgang på dagtilbudsområdet. Dette arbejde skal tsætte, men samtidig videreudvikles. Dagtilbudsområdet igangsætter, i samarbejde med skoleområdet og PPR, et tværfagligt projekt Udvikling i fællesskaber Projektet mål er at skabe trivsel, læring og udvikling alle børn, via en fælles platm på tværs af de tre områder. Den fælles platm skal tage udgangspunkt i en systemteoretisk ståelse, hvor kontekst, relationer, ressourcer og fællesskaber er centrale elementer. I 2011 igangsatte Servicestyrelsen et landsdækkende projekt om sprogvurdering og sprogstimulering målrettet det pædagogiske personale. Hovedmålet er at opkvalificere pædagogers og kommunale nøglepersoners arbejde med børns sprogudvikling. Sprogpakken indeholder 4 temaer, som dagtilbuddene sat skal have fokus på at implementere i den daglige praksis

4 2. Forord Velkommen til Børnehaven Rømersvej Børnehaven Rømersvej er en børnehave, hvor mangfoldighed er en selvfølge og en styrke! Hos os er inklusion, fællesskaber og børns læring i centrum. Vi har en del flerkulturelle og tosprogede børn indskrevet i vores børnehave, hvilket gør, at vi i høj grad har fokus på de gode relationer, sprog og kontekst. Det er vigtigt, at børn og deres familier bliver en del af et lokalt fællesskab, hvor de bliver mødt med anerkendelse, uddringer, krav og ventninger. Børnehaven Rømersvej er en lille børnehave i stor udvikling, hvor der arbejdes med børns dannelse, læring og robusthed. Vi har fokus på traditioner, der samler os og giver identitet, og samtidig ser vi os selv som nytænkende og innovative. Endnu engang velkommen til en børnehave i bevægelse - med højt til loftet og plads til skellighed! Venlig hilsen Lene Mariegaard Leder

5 3. Hvem er vi? Børnehaven Rømersvej er en lille velfungerende børnehave normeret til 43 børn i alderen 3 til 6 år. Børnene er delt på to stuer. Stuerne hedder Radiserne og Gulerødderne. Børnehaven er beliggende midt i Brønderslev midtby. Børnehaven er en lille børnehave i stor udvikling, og den har meget at byde på: tryghed og trivsel alle børn kender hinanden og alle børn er kendt af de voksne rummelighed og skellighed (en mangfoldig børnegruppe - børn med mange skellige baggrunde, etnisk oprindelse, styrker og interesser) engagerende og nærværende voksne fællesskabet i centrum et anerkendende og respektfuldt ældresamarbejde særlig fokus på barnets sproglige udvikling og kompetencer (sproget og vores måde at kommunikere på er nøglen til verden - vi arbejder systematisk med dialogisk oplæsning) traditionel og nytænkende (vi har fokus på betydningen af traditioner, læring og tryghed i daglige rutiner - vi eksperimenterer og inddrager ny teknologi som IPads o.l.) tilrettelagte og overskuelige lege- og læringsmiljøer Vores åbningstider er mandag til fredag kl Der kan søges om dispensation åbningstiden. Vi har åben kl børn, der har fået dispensation. Vores adresse: Børnehaven Rømersvej Rømersvej Brønderslev Tlf I Børnehaven Rømersvej er der ansat 1 leder, 4 pædagoger, 1 medhjælper og 1 lønnet pædagogstuderende. Børnehaven har i perioder støttepædagoger, praktikanter, personer i jobtræning og andre i huset. Navne og billeder på ansatte, praktikanter og ældrebestyrelse kan ses på opslagstavlen ved hoveddøren i børnehaven eller på vores hjemmeside. I børnehaven har vi en ældrebestyrelse bestående af 5 ældrerepræsentanter, 2 suppleanter og 2 personalerepræsentanter. Lederen deltager som sekretær. Børnegruppens sammensætning varierer fra år til år. Børnehaven modtager en del børn med anden etnisk oprindelse end dansk. Nogle af børnene er født i Danmark og andre er kommet til Danmark inden de sidste år fra flygtningelejre, asylcentre eller er familiesammenført. Vi har i skrivende stund børn og familier, der repræsenterer cirka 12 skellige nationaliteter. At integrere er os at inkludere alle børnene i vores fællesskab med respekt skelligheder og kulturelle baggrunde. Alle har brug at høre til og være en del af et pligtende og udviklende

6 fællesskab. Vi ønsker, at vores pædagogiske praksis skal bære præg af en anerkendende, nysgerrig og inkluderende tilgang. Ligeledes er det vigtigt, at der bliver taget hensyn til hvert enkelt barns behov, udvikling og læring. I vores optik har alle børn særlig og skellige behov. I arbejdet med at støtte og udvikle den størst mulige robusthed hos det enkelte barn, ser vi, at nogle børns behov kræver en mere målrettet og struktureret indsats. I de skellige relationer og kontekster barnet indgår i i hverdagen i børnehaven, opnår vi en viden og indsigt i barnets færdigheder og muligheder udvikling individuelt og i fællesskabet. Til udvikling af og som supplement til den pædagogiske indsats som vi i børnehaven kan tilbyde, har vi et tæt og organiseret samarbejde med talepædagoger og psykolog dermed at give børn, der har brug en særlig indsats, de bedst mulige livschancer.

7 4. Ledelse Jeg har været leder i Børnehaven Rømersvej siden Jeg er pr. 1. januar 2013 ansat som leder i Idrætsbørnehaven Lærkereden og konstitueret leder i Børnehaven Rømsersvej. Der er udarbejdet en masterplan området, og det er planlagt, at der vil komme et udspil fra valtningen vedr. ledelse af Børnehaven Rømersvej i den nærmeste fremtid. Jeg ser min opgave som leder i den bindelse at støtte børn, ældre (ældrebestyrelse) og medarbejdere videre så godt som overhovedet muligt i et konstruktivt samarbejde med valtning og det politiske system. Det er vigtigt mig som leder, at medarbejdere i børnehaven til en vis grad er i stand til at lede sig selv. Det vil sige, at min uddring er ledelse af selvledelse! Medarbejdere skal blive og være i stand til at træffe beslutninger og være handlingskompetente i hverdagen. Der er det vigtigt, at vi har nogle fælles værdier at handle ud fra og arbejder med en anerkendende og mulighedsskabende kommunikation. Selvledende medarbejdere har bestemt også brug ledelse, og det er min rolle her at skabe processer, hvor medarbejdere bliver klædt på til at håndtere selvledelse og de uddringer, der er i det! Hvad er det en fælles struktur og værdier vi agerer ud fra? Hvordan løser vi bedst den opgave, som vi er sat i verden til at løse? Hvordan kommunikerer vi om de uddringer, vi står over? Hvordan vidensdeler vi og glædes over stjernestunder? Faglighed, professionalisme, ansvarlighed, anerkendelse, tillid og engagement er ledelsesværdier mig, som jeg søger at efterleve som leder af Børnehave Rømersvej. Mål kommende periode: Pædagogisk Plan implementering og udvikling af pædagogisk plan Børn i fællesskaber - der arbejdes med børn i fællesskaber og kompetenceudvikling medarbejdere Sprog vi tsætter med vores særlig fokus på og strukturerede arbejde med dialogiske læsegrupper børn med særlig behov Lene Mariegaard Konstitueret Leder

8 5. Dagtilbuddets værdigrundlag og vision Børnehavens vision er, at skabe en tryg og udsigelig hverdag børn i samvær med voksne, der er til stede i deres liv. En inkluderende kultur, hvor alle føler sig velkomne og har oplevelsen af at høre til. Leg og læring er Børnehavens værdier bygger på, at børn skal være glade at komme i børnehaven. Der skal være plads til glæde og begejstring i hverdagen. Livsglæde er et nøgleord. Mødet og dialogen mellem mennesker er vigtig, og vi arbejder i børnehaven på at skabe et trygt og tillidsfuldt miljø, hvor barnet føler sig set, hørt, respekteret og accepteret. En anerkendende tilgang. Vi har fokus på, hvordan vi taler til hinanden, og hvordan vi udviser respekt hinandens ideer, synspunkter og holdninger. Det er vigtigt, at barnet føler, at der er nogen, der kan lide det, det der er, og støtter det i samværet med andre. Vi tager udgangspunkt i hvert enkelt barn og families ressourcer. Vi arbejder på at få en tæt kontakt til det enkelte barn og familie. Alle mennesker er ligeværdige uanset køn, kulturel baggrund eller andre skelligheder. Der skal være plads til skellighed. Barnet skal føle sig som en vigtig del af fællesskaber. Vi har alle noget at bidrage med til fællesskabet. Værdigrundlag er revideret til pædagogisk dag maj 2013.

9 6. Læringssyn Fælles læringssyn 0-6 år Læring er en livslang udviklingsproces. Vi anerkender, at barndommen er den periode i et menneskes liv, hvor der sker størst læring. I kommunens dagtilbud skal der tilbydes udviklende aktiviteter og processer, der understøtter, uddrer og stimulerer børns læring. Det skal ske i respekt, at børnene selv skal være aktive i deres læringsproces, og at leg er en dominerende del heraf. De voksne har ansvaret rammerne omkring børnenes læring. Der skal tilbydes gode læringsrum børnenes alsidige udvikling både personlighedsmæssigt, socialt, intellektuelt og fysisk. Læring skal ske i en tryg og rar atmosfære præget af glæde og omsorg. Der skal være mulighed dybelse og engagement, og at afprøve nysgerrighed og at øve sig ud i en bred vifte af udviklende aktiviteter. De fysiske rammer skal virke inspirerende og motiverende. Vi anerkender, at læring sker i et tæt samspil med barnets nære relationer til andre børn og voksne, og at barnets oplevelse af selvværd er vigtigt barnets læring. Børnene skal der mødes af anerkendende voksne, som motiverer, understøtter og uddrer den enkeltes udviklingsog læringsmuligheder med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og potentialer. Børnene skal sikres mulighed succesoplevelser med egen læring og føle sig værdifulde i et kulturelt og socialt fællesskab. De voksne skal være bevidste omkring deres funktion som værdifulde rollemodeller børnene. Dagtilbuddets læringssyn Her i børnehaven finder læring sted hele tiden og med alle sanser. Legen er en af børnehavens vigtigste aktivitet. Det er bl.a. i legen, at barnet får mulighed at udvikle sig personligt, socialt, sprogligt og følelsesmæssigt. I legen lærer barnet noget om sig selv og sine omgivelser. Det er de voksnes opgave og ansvar, at skabe trygge, uddrende og udviklende rammer og betingelser legen. Det er pædagogens opgave at støtte og uddre børns læring. Vi tænker, at børn skal møde små og store uddringer i hverdagen. Vi søger i Børnehaven Rømersvej, at skabe og være bevist om et læringsmiljø med de bedst mulige betingelser legen, læring gennem planlagte aktiviteter og oplevelser, og læringen i de spontant opståede situationer i dagligdagen.

10 7. Bakspejl status og tendenser Sprogpakken: Vi arbejder systematisk og organiseret med læsegrupper (dialogisk læsning) med materiale udarbejdet af læsevejleder Jette Løntoft. Vi har nu mulighed, at børnene kan låne de læste og gennemarbejdede bøger med hjem, da vi har fået en donation fra Lions Club Brønderslev til indkøb af bøger og nye bogfoldere. Der har været en stor fællesskabsfølelse i læsegrupperne. Tilknyttet talepædagog tæller, at hun registrerer, gennem de opgaver hun laver med de tosprogede børn inden skolestart, at indsatsen resulterer i større ordråd og ordståelse hos børnene. Vi har haft nogle uddringer med at få organiseret os, således at alle læsegrupper får 3 gange hver uge i mindst 40 uger, som er vigtig i projektet og måde at arbejde på. Der har været en del kursusaktiviteter, møder o.l. medarbejdere, der må vi organisere os på en anden måde i den kommende periode at lykkes fuldt ud med projektet. Temaerne i sprogpakken: Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde, arbejder vi bevidst og organiseret med i hverdagen og i de tilrettelagte aktiviteter, som kan ses på vores månedsplaner, og i vores dokumentation fra billeder og tekst ved hver stue, og via vores udsmykning og udstilling af børnene produkter på stuerne. Vi vil i den kommende periode arbejde mere med piktogrammer, billedmateriale og skriftsprog i vores pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling og mulighed kommunikation. Se læreplanstemaerne! ICDP: Vi arbejder med ICDP som metode, men vi vil igen i den kommende periode stille skarpt på brug af videoanalyse af samspil og systematisk anvende relationsskemaer ift. at kvalificere det pædagogiske arbejde. Børn i fællesskaber: Da vi har så stor mangfoldighed i børnesammensætningen i børnehaven, er vores fokus altid på, hvorledes vi bedst kan inkludere børn i skellige fællesskaber. Vi har en del børn, der ikke taler dansk eller har et begrænset dansk sprog, og det giver nogle særlige pædagogiske uddringer i hverdagen. Nogle af børnene kommer fra verdens krigsområder, flygtningelejre og o.l. og har haft fokus på overlevelse og er opvokset i en anden kultur og kontekst end vores. Det at styrke børnenes sociale kompetencer kræver, at den voksne altid er bevidst om at gå bagved, an og ved siden af barnet. Vi har særlig fokus på vores daglige struktur og aktiviteter. Det er vigtigt, at vores ramme hverdagen er kendt og tydelige - og er præget af en respekt og anerkendelse det enkelte barns nærmeste udviklingszone. De voksne rolle som rollemodeller og ansvarlige i hold til relationen mellem barn og voksen, og børnene imellem er af afgørende betydning at barnets trivsel og udvikling. Identitet, tilhørshold, dannelse og kultur skabes i relationen!

11 Evaluering af læreplanstemaer: Vi lærer og udvikler og lærer at lære gennem evaluering af det, vi allerede har gjort og lavet lige som vi lærer og udvikler ved at arbejde i et mere innovativ og kreativt miljø. I hold til evaluering af læreplanstemaerne, henviser vi til vores hjemmeside. Der kan refleksioner over arbejdet med tidligere læreplanstemaer ses. BMV Børnemiljøvurdering: De ældste børn i børnehaven (9 førskolebørnene) er blevet interviewet ud fra spørgeskemaet fra dcum: Hvordan har du det i børnehaven? spørgsmål om børnemiljø til de 4-6 årige børn. Børnene er som udgangspunkt glade at gå i børnehaven, og føler sig vellidt af de andre børn, og har tillid til, at de voksne kan li dem. De er optaget af drilleri, hvilket giver os anledning til refleksion fremadrettet.

12 8. Tilgangen til læreplanstemaer Vi har naturligvis anvendt evalueringen af tidligere læreplanstemaer i hold til at udarbejde udvalgte visioner og mål med nye læreplanstemaer. Da vi i Børnehaven Rømervej tænker, at alle børn har særlige behov, er vores pædagogiske arbejde i høj grad bundet op på differentiering og tilrettelæggelse af aktivitet/aktiviteter, der kan uddre og stimulere det enkelte barns kompetence udvikling og mulighed inkluderende fællesskaber. For at målrette indsatsen laver vi aktiviteter f.eks. dialogisk læsning kun til de børn, der har særlig behov en mere organiseret og struktureret indsats. Vi har der ikke beskrevet ved hver enkelt læreplanstema en særlig tilgang til børn med særlige behov, da det i vores optik - i arbejdet med læreplanstemaerne - hele tiden er nødvendig, at indtage en differentieret tilgang og kontekst afhængig vurdering af den pædagogiske indsats og aktivitet. Der er visioner og læringsmål fra tidligere, der er relevant at arbejde videre med i den kommende periode.

13 TEMA BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING (PERSONLIGE KOMPETENCER) At styrke barnets selvværd, selvopfattelse og selvtillid Vision 1. At barnet tager initiativer 2. At barnet ser sig selv som en vigtig del af fællesskabet 3. At barnet kan overskue sin hverdag Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Begrundelse: Vi har en del børn, der har oplevet og oplever ustabilitet og mange andringer i deres liv og hverdag (flygtninge, børn der har flyttet meget, familiesammenførte børn, udsatte børn). Det er vores faglige vurdering og erfaring, at en struktureret, organiseret og udsigelig dagligdag kan være med til at give det enkelte barn ro, tryghed og læringsrum. Vi vil arbejde med piktogrammer/boardmarker billeder konkretisere ting, billeder, tiltag, hændelser og noget der skal til at ske via billeder og symboler. Det visuelle er en god støtte til børn med ringe ordråd og begrebsståelse eller som oplever uro eller kaos. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Relationsskemaer ICDP og venskabsskemaer til hvert 4. personalemøde. Når barnet kan kommunikere give udtryk noget - gennem billeder og piktogrammer. Når barnet på eget initiativ bruger piktogrammerne aktivt at skabe overblik over egen hverdag. Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Styrke den daglige struktur og ramme eller planlægge sammen med børnene. Overskuelighed og gennemskuelighed. Visualisere rækkefølgen i de daglige rutiner f.eks. påklædning, toiletbesøg osv. Anvendes som en integreret del af hverdagen ikke kun til det enkelte barn men som udgangspunkt alle. Udviklingsområder Overvejelser i hold til temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Vi skal udarbejde og lave fælles materiale piktogrammer og dele ideer og erfaringer de to stuer i mellem. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

14 TEMA SOCIALE KOMPETENCER At barnet oplever glæden ved fællesskabet og føler sig som en vigtig del af fællesskabet. At barnet får optimale rammer/redskaber til at øve sig i at udvikle sociale kompetencer. At barnet bliver uddret i at samarbejde med andre. Vision 1. At barnet føler sig ligeværdig, anerkendt og respekteret af andre. 2. At barnet bliver i stand til at etablere relationer og knytte venskaber. 3. At barnet værdsætter, respekterer og accepterer skellighed. Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Begrundelse: Barnets identitet bliver skabt i samværet med andre, der er arbejdet med børn i fællesskaber vigtigt. Vi har en del børn med anden etnisk oprindelse og stor mangfoldighed, hvilket uddrer os yderligere i fællesskabet. Vi har fokus på sociale spilleregler, og den enkeltes ståelse af at være en god ven og en del af et fællesskab. Vi taler om det at være en god ven, ser og understøtter børnenes initiativer i fællesskabet, vi arbejder med børns mulighed og evne til at sige til og fra, aktiviteter der kræver samarbejde og engagement, hvad er en god omgangstone, spiller spil og leger sociale lege, tager på ture ud af huset i små og store grupper, voksne som rollemodeller, understøtter den gode stemning, begejstring og glæde ved at være sammen. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb At barnet leger, er aktiv og viser initiativ til samvær, kan udtrykke egne behov, er hjælpsom og omsorgsfuld over andre, giver plads til andre, begynder at løse konflikter og indgå kompromisser, udviser nysgerrighed og interesse hinanden, samarbejder. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Vi er opmærksomme på, hvad børnenes oplevelser som skæld ud, og hvad de tænker om det at blive drillet og drille andre. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Vi arbejder stadig med inkluderende fysiske lege- læringsmiljøer/rum ude og inde. Stor fokus i den kommende periode. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

15 TEMA SPROG At barnet bruger sproget aktivt i dagligdagens samvær og aktiviteter Vision 1. At udvikle barnets ordråd og begreber 2. At barnet anvender sproget til at skabe kontakt til andre 3. At barnet en ståelse at det gennem sproget kan påvirke og få indflydelse på egen hverdag. Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Begrundelse: Sproget er en udsætning at kunne udtrykke og stå tanker og følelser. Vi skaber virkeligheden gennem det sprog vil bruger. Vi har en del sprogsvage børn, der er det nødvendigt med øget og særlig fokus og ressourcer på dette arbejde. Vi arbejder med dialogisk læsning, tematisk sprogarbejde og anvender i høj grad samtaler i hverdagen som strategisk og målrettet redskab i arbejdet. Vi har indkøbt bøger (som vi også arbejder med i læsegrupper), som børnene kan låne med hjem og dele med hjemmet! Vi arbejder med skriftsproget og billeder i de skellige læringsrum på stuerne. Tema/fokus uger bundet op på årshjulet. Vi prioriterer igen samlingsstunder. Vi prioriterer musikløb med musikpædagog fra musikskolen. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb At barnet bruger sproget aktivt i samspillet med andre (f.eks. leg), lytter til og prøver at stå andres intentioner, udtrykker følelser og behov, eksperimenterer med ord, synger, bruger/leger med tal og bogstaver o.l. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Vi vil gerne følge mere op på børnene glæde ved bøger. Vi arbejder med og reflekterer over, hvordan vi bedst kan motivere og gøre børnene naturligt nysgerrige på at lære. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Vi skal have indkøbt materiale til læsegrupperne. Vi arbejder stadig på, hvor og hvorledes vi kan lave et læse/dybelsesrum. Organisering Rammer udførsel, opfølgevaluering, ressourcer m.m.

16 TEMA KROP & BEVÆGELSE At barnet får sunde kost og bevægelsesvaner Vision 1. At barnet oplever glæden ved at bevæge sig og bruge kroppen 2. At barnets fin og grovmotorik uddres 3. At barnet får en begyndende bevidsthed om fysisk sundhed og kost Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Begrundelse: Vi udvider vores årsplan med endnu en motionsuge. Vi vil gerne have en ugentlig motorik aktivitet ude af huset. Vi har fokus på og aktiviteter om sund mad, sundhed og livsstil og madpakker. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringslmålene til læringsløb Vi er ved at anlægge en køkkenhave (plantekasser), og vi har fået en masse frugttræer af Plant et træ fonden. Vi arbejder med lege- læringsrum på legepladsen der skal være plads til dybelse, der skal være plads til fysisk udfoldelse balance, løb, over, under o.l. Vi vil kontakte Sund by vejledning og inspiration. At barnet af eget initiativ er fysisk aktiv, får fin og grovmotoriske færdigheder. At barnet viser interesse, hvad der er sundt og begynder at træffe sunde valg. At barnet har mere energi og er udholdende. Tegn på læring Til hvert læringslmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Vi vil gerne i dialog med ældrene om betydningen af sund kost og motion. Der er et fokusområde, som vi skal have planlagt og tilrettelagt nøje og vi må søge om vi kan være lidt nytænkende omkring det. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringslmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Da vi har en del børn i børnehaven p.t., har vi brug at finde lokale ude i byen ift. f.eks. motorikaktiviteter. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

17 TEMA NATUR & NATURFÆNOMENER At barnet får interesse naturen, får en begyndende ståelse naturens cyklus, og værner om og udviser respekt naturen. Vision 1. At børnene får kendskab til dyr og planter 2. At børnene oplever glæden ved at færdes i naturen Læringsmål Der vælges max 3 læringslmål i hold til hvert tema Begrundelse: Det er vigtigt, at børnene får naturståelse, respekt liv og naturen. At barnet får øje på de muligheder, der er lige an næsen på os. Af konkrete initiativer har vi valgt i denne periode, at gå på nysgerrig udskning i vores egen baghave. Det vil sige, at vi børn og voksen vil gennemsøge vores legeplads muligheder ift. dyr, planter og aktiviteter. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb Plant et træ vi har fået en del planter/træer og frugtbuske, der skal passes, anvendes, plejes og læres om af børn og voksne. Vi vil anlægge en sansehave og har lavet plantekasser (køkkenhave). Vi vil arbejde med at børnene får ansvarsopgaver, føler ejerskab og ansvarlighed vores planter og have. Vi vil planlægge efter årshjulet ift. aktiviteter og muligheder læringsrum på legepladsen. Vi vil søge at anvende legepladsens muligheder bedre ift. årstidernes skiften område med vand leg o.l. Vi vil også tage på ture ud af huset og udske skelligt natur skov, strand, mark, by o.l. Vi vil arbejde med, hvor kommer maden fra. At børnene viser interesse og glæde naturen dyr og planter. At barnet leger ude i alt slags vejr. At barnet registrerer årstider. At barnet rydder op efter sig i naturen. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Vi skal have valgt planter sammen med børnene til legepladsen. Børnene skal være involveret og aktivt deltagende. Vi har fået en del træer fra Plant et træ, og vi har stadig til gode at afholde et arrangement, hvor vi fejrer, at vi har fået overdraget træerne. Vi har fået 500 kr. fra fonden til dette. Foråret vil være et godt tidspunkt dette. Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Vi må udske mulighederne i nær/lokalområdet. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.

18 TEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER At barnet får en begyndende ståelse de værdier, der er gældende i et demokratisk samfund. At barnet udtrykker sig kunstnerisk såvel kropsligt og sprogligt. Vision 1. At får en ståelse børnehavens kultur og omgangstone 2. At barnet i praksis får mulighed at udtrykke sig kunstnerisk Læringsmål Der vælges max 3 læringsmål i hold til hvert tema Begrundelse: Vi har børn, der ikke er vokset op i et demokratisk samfund, eller som har et grundlæggende kendskab til den danske kultur og værdier. Vi vil gerne give børnene mulighed at udtrykke sig på flere skellige måder. Vi er optaget af, hvad børn skal have medbestemmelse og medindflydelse på, og hvor vi som voksne skal tage voksenlederskab. Kulturelle oplevelser, traditioner og kreative aktiviteter sammen som f.eks. lysfest i børnehaven. Årstidsbestemte aktiviteter kreative processer. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter at omsætte læringsmålene til læringsløb At barnet føler sig inkluderet og begynder at føle ansvarlighed, er nysgerrig og stiller spørgsmål over gældende regler og værdier. At barnet bliver skabende og tager initiativer på egen hånd. Ar barnet genkender og glæder sig til noget der knytter sig til vores traditioner og fællesskab. Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de tegn på læring som I venter at se hos børnene. Vi vil arbejder med piktogrammer og billedmateriale. Vi vil styrke dialogen og refleksioner over det at tage voksenlederskab ift. børnene hvornår er barnet kompetent til at tage ansvar egne handlinger og valg. Overvejelse over hvilke aktiviteter vi skal igangsætte. Tema på ældremøde i året? Udviklingsområder Overvejelser i hold til enten temaet eller det enkelte læringsmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i hold til at kunne opnå den ventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m.