Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole

Transkript

1 Kajakplitik

2 Kajakplitik på Faabrgegnens Efterskle Indledning De sidste år er der i samfundsdebatten, g inden fr kajakmiljøet, blevet et større g større fkus g diskussin mkring sikkerhed i kajaksejlas. Vi har gså, i større g større grad, fået frspørgsler m dette fra frældre g værger. Dette er en del af baggrunden fr, at vres kajakplitik nu kmmer på skrift. Det er indledningsvis vigtig fr s at understrege et par ting: Fr det første er dette en beskrivelse af, hvrdan vi altid har tænkt på sikkerhed på vres friluftslinje. Vi har ikke lavet ngle stre ændringer af vres rutiner, sm følge af det øgede fkus på sikkerheden. Dette betyder ikke, at vi lader være med at evaluere det vi laver. Det gør vi hele tiden, men vres vurderinger g rutiner i frhld til sikkerhed har været gde g frsvarlige, gså før vi har lavet dette dkument. Det andet vi vil kmmentere er, at det fr jer frældre g værger, kan lyde dramatisk, når vi beskriver en hel del farer med sejlads i kajak. Man tænker måske, at det at sejle kajak må være helt vildt farligt, g at vi udsætter jeres børn fr disse farer. Det er fr så vidt rigtigt, at det kan være farligt at sejle i kajak hvis man ikke ved, hvad man laver. Det er j derfr vi frfatter dette dkument; fr at gøre det klart fr jer, at vi ved, hvad vi laver. Vi kender farerne g kan derfr undgå dem. Vi giver jer et indblik i vres daglige vurderinger mkring sikkerhed, g hvrdan vi tilpasser aktiviteterne, så de kan gennemføres på en sikker måde. Det er vigtig fr s, at I sm frældre g værger stler på, at kajaksejlads på Faabrgegnens Efterskle fregår i trygge rammer. Hvrdan vi gør dette bliver beskrevet i det følgende. Overrdnede mål g principper Hvedmål med undervisningen Vres hvedmål med undervisningen i kajak er at skabe gde plevelser, samt at give basale færdigheder. Oplevelser er både knyttet til aktiviteten i sig selv, naturplevelser g det sciale aspekt imellem eleverne. Færdighedsmæssigt arbejder vi md at give eleverne EPP1 certifikat. (Fr at se hvad EPP1 er, kan I gå ind på Det verrdnede princip i vres sikkerhedsplitik Før vi lægger ud på vandet vervejer vi altid nøje vres plan i frhld til vejr g vind g andre aktuelle faktrer. Ud fra dette stiller vi s følgende spørgsmål; 1. Hvad kan der ske g hvilke sikkerhedsmæssige situatiner kan pstå? 2. Er vi i stand til at løse disse situatiner på en sikker måde? Hvis svaret på det andet sprøgsmål er ja, det kan vi, går vi efter at gennemføre planen. Hvis svaret er nej det kan vi ikke gennemfører vi ikke det, sm vi har planlagt. I så fald ændrer vi planen, eller lader helt være at gå ud på vandet. 2

3 Undervejs på turene har vi gså en løbende vurdering af vejrfrhld g andre faktrer, hvr vi stiller de t spørgsmål venfr. (Fr at vide, hvilke faktrer det er vi vurderer; se senere i dkumentet) Udstyr Kajakker Kajakkerne eleverne sejler med, er stabile nybegynderkajakker, sm vi har gde erfaringer med at bruge. Flydeveste Når vi sejler kajak bruger vi altid gdkendte flydeveste med tydelig refleks. Man skal her være pmærksm på frskellen mellem flydevest g redningsvest. En redningsvest vender en bevidstløs persn i vandet, så han ligger med hvedet ver vand, mens en flydevest kun hlder en persn flydende. Når man i kajak alligevel vælger at bruge flydevest er dette af flere årsager: Det er sjældent man bliver slået bevidstløs, når man vælter i kajak. Eleverne sejler aldrig alene, men altid med andre elever g lærere tæt på sig. Man kan derfr hurtig få hjælp. En redningsvest er større g mere klumpet end en flydevest, g derfr mere besværlig at sejle med. Det er derfr klart det mest praktiske fr kajaksejlere at bruge flydevest. Skørter/spruttræk Skørter i kajak, er det dækken, sm man har rundt m livet, g sm dækker hullet man sidder i i kajakken. Skørterne, sm eleverne bruger er ikke stramme neprentræk, men løse træk sm falder nemt af, hvis kajakken vælter. Slæbeline Lærerne sejler med en eller t slæbeliner, når vi er ude med eleverne. Med disse liner kan vi slæbe elever, hvis de bliver trætte, eller bruge dem til frskellige typer af redning. Sikkerhedsudstyr På alle ture: Slæbeline, signallys, mbiltelefn, ekstra sæt skiftetøj g de deltagende læreres mbiltelefner pbevares i vandtætte cases. På længere ture har vi i tillæg: Svepse, liggeunderlag, vindsæk, varme drikke, mad, krt g kmpas, pumpe (ved længere kryds). På sklen findes desuden en tavle, hvr der inden turens begyndelse påføres stedet fr turen, antal elever g kntaktnummer. Undervisning I løbet af året får eleven undervisning i en række mmenter med det at sejle i kajak. Her går vi kun ind på de mmenter, sm vedrører sikkerheden. 3

4 Ud af kajakken under vand Alle eleverne skal i starten af året lære, hvrdan man kmmer ud af en kajak under vand efter, at man har væltet. Det er et krav at alle eleverne mindst én gang skal vælte med skørt på kajakken (fr at se hvad skørt er, se ver) g kmme ud af kajakken. Dette kan måske lyde lidt dramatisk, men når man bruger det udstyr, sm vi har, kmmer man autmatisk ud af kajakken, når man vælter. Det er alligevel en vigtig pinte, at vres elever får prøvet dette, så de kan mærke på egen krp, hvrdan det er, g vide hvad man skal gøre, hvis det sker. Kammeratredning Kammeratredning i kajak handler m, at en sm sidder i en kajak redder en, sm er væltet. Dette underviser vi eleverne i, i starten af skleåret. Det er ikke et krav, at alle eleverne selv skal kunne redde en anden kajak, men det er et krav, at alle eleverne skal vide, hvad de skal gøre, når de selv skal reddes. Dette indebærer i stre træk at blive ved sin kajak, hlde fast i sin pagaj g vente på hjælp. Grønlændervending I løbet af året har vi gså undervisning i grønlændervending. Denne undervisning er frivillig, g det er på ingen måde et krav, at eleverne skal kunne det. På vres ture, er det på ingen måde et sikkerhedsmæssigt behv fr at kunne grønlændervending. Det er alligevel en gd ting, at eleverne får prøvet det, da det er med til at give kundskab m, hvr grænserne går fr, hvad der er frsvarligt at gøre i en kajak. I tillæg er det gså rigtig sjvt! Basisteknikker I krte træk underviser vi alle i følgende mmenter: Hensigtsmæssig fremadrning, bagudrning, basale svingteknikker, stptag g hvrdan man kmmer i g ud af kajakken. En del elever får gså undervisning i flere teknikker end dette, men det kmmer an på ønsker g færdigheder hs den enkelte. Vurdering af sikkerhed Sm beskrevet venfr, har vi et verrdnet princip fr sikkerheden, hvr vi stiller s følgende spørsmål, før vi lægger ud på vandet med kajakker. 1. Hvad kan ske, g hvilke sikkerhedsmæssige situatiner kan pstå? 2. Er vi i stand til at løse disse situatiner på en sikker måde? Hvis svaret på det andet sprøgsmål er ja, det kan vi, går vi efter at gennemføre planen. Hvis svaret er nej, det kan vi ikke gennemfører vi ikke det, vi har planlagt. I så fald ændrer vi planen, eller lader helt være med at gå på vandet. Undervejs på turene har vi gså en løbende vurdering af frhldene, hvr vi stiller de t spørgsmål venfr. Når vi bedømmer sikkerheden på denne måde, vurderer vi en hel del frskellige faktrer i frhld til vejr, vind, udstyr, kmpetence m.m. Vi vil her gøre rede fr disse faktrer, fr så til sidst at sige nget m, hvrdan vi vurderer de frskellige faktrer p md hinanden. 4

5 Vind g bølger Vind g bølger har str betydning fr sikkerheden i kajak. Specielt nybegyndere er udsatte, når der er stærk vind g stre bølger, så dette er en af de vigtigste faktrer, sm vi vurderer. Frskellige vindretninger medfører frskellige frdele g ulemper: Mdvind: Frdel: Mindre chance fr at vælte, da bølgerne kmmer frfra. Derfr krænger ikke kajakken så meget, g man kan se alle bølger, sm kmmer. Ulempe: Kan være svært at få nødvendig fremdrift i kajakken. Sidevind: Ulempe: Kan være svært at styre kajakken. Et typisk prblem er, at den drejer md vinden (går p i vinden) Medvind: Frdele: Hjælper med at få gd fremdrift i kajakken. Ulempe: Øget chance fr at vælte i kajakken, da man ikke ser bølgerne, sm kmmer bagfra, g sm krænger kajakken. Kan gså kmme p at surfe på bølgen, hvilket er meget sjvt, men sm gså kan være med til at dreje kajakken. Fralandsvind: Frdele: Ofte læ fr vinden tæt på land. Ulempe: Kan være prblematisk, da eleverne kan drive væk fra land. Dette kan ske hvis de vælter, ikke klarer at styre kajakken eller får andre prblemer. Pålandsvind: Frdele: Eleverne driver ind md land, hvis de vælter, ikke klare at styre kajakken5 eller får andre prblemer Ulempe: Ingen læ fr vind eller bølger Fr alle disse vindretninger gælder, at ulemperne bliver mere prblematiske med øgede vindstyrke g større bølger. Vandtemperatur Temperaturen i vandet har meget at sige fr sikkerheden i kajaksejlads. Om vinteren, g første del af fråret, når vandet er rigtig kldt, kan man ikke ligge længe i vandet, før man får prblemer. Hvis vandet derimd hlder mkring 20 grader, sm det tit gør m smmeren g starten af efteråret, kan man phlde sig længere i vandet uden, at det er prblematisk. Dette er væsentligt fr vres vurdering af det, sm vi laver er sikkert. Denne vurdering går på, hvr str chance der er fr, at eleverne vælter i kajakken, g hvr lang tid vi i så fald bruger på at få eleven i kajakken igen g/eller på land. Når vi starter p med kajak m fråret, er vi derfr meget beviste m, at vi altid hurtigt kan få eleven i kajakken eller på land, hvis de skulle vælte g så er det ikke et 5

6 prblem. Tidligt på efteråret behøver man derimd ikke at tage lige så strt hensyn til dette, da det ikke er et prblem, m eleverne ligger et lille stykke tid i vandet, før de kmmer p. Her laver vi gså en del øvelser g leg, fx redningsøvelser, da det er meningen, at eleverne skal ligge i vandet nget af tiden. Vanddybde g afstand fra land Sammen med vandtemperaturen vurderer vi gså vanddybde g afstand fra land. Hvis der ikke er dybere end eleven kan bunde, er det ikke et strt prblem, hvis de vælter. Da kan de gå i land g trænger sm regel ikke til hjælp fr at kmme ned i kajakken igen. Hvis der ikke er dybt nk til, at eleverne kan bunde, er afstanden til land altid en del af sikkerhedsvurderingen. Ikke frdi eleverne selv skal svømme til land, hvis de vælter, men frdi vi altid vurderer, hvr nemt det er g hvr lang tid det tager at kmme til land, hvis der skulle ske nget. Lufttemperatur Lufttemperaturen er ikke nær så vigtig i vres sikkerhedsvurdering sm vandtemperaturen. Alligevel er der et par faktrer, sm bliver vurderet. Det første går på, hvr gdt eleven klarer at hlde varmen, hvis han/hun er blevet våd efter at have væltet. Det andet vi vurderer er, m eleverne kan hlde varmen, mens de sidder i kajakken. Hvis det er kldt g bidende vind, kan eleverne blive klde, nget sm igen kan gå ud ver deres ydeevne g krdinatin. Dette kan påvirke sikkerheden. Stabilt eller ustabilt vejr Før vi lægger ud på vandet vurderer vi altid m vejret er stabilt eller ustabilt. Hvis vejret er ustabilt g skiftende, følger vi hele tiden med, m der skulle kmme ngle ændringer, sm kan påvirke sikkerheden. Et typisk eksempel på dette kan være, at der kmmer en regnbyge. Fran bygen er der fte en frntvind, sm kan være ganske stærk, g sm vi så skal tage hensyn til. I et sådant tilfælde kan det gdt være vi sejler til land g venter til bygen er frbi, før vi sejler ud igen. I ustabilt vejr vil vi sm regel ligge tæt på land, så vi hurtig kan sejle ind, hvis behvet skulle være der. Udstyr En del af sikkerhedsvurderingen, når man sejler kajak, er hvilke udstyr man har g bruger. Hvr stabile er de kajakker man sejler i, bruger man stramme neprenskørter, eller løse nylnskøter, hvilke frmer fr sikkerhedsudstyr har man med, sv. Når vi strt set bruger det samme udstyr hver gang vi sejler kajak, bliver denne vurdering rimelig ens fr hver gang. Fr at vide hvilket udstyr, sm vi bruger g sikkerhedstankegangen mkring dette, se under verskriften Udstyr tidligere i dkumentet. Elevkmpetence Hvr dygtige deltagerne er i den gruppe, sm skal sejle i kajak, er meget centralt fr vurderingen mkring, hvad der er sikkert at gøre. Her har vi en frdel, frdi det er s selv sm har undervist vres elever. Dette betyder, at vi gdt kan vurdere deres praktiske kmpetence i kajakken, g hvad de så er i stand til at gennemføre på en frsvarlig måde. (Fr hvad vi underviser eleverne i, sm har relevans til sikkerhed, se under Undervisning tidlligere i dkumentet) 6

7 I tillæg til dette lærer vi gså eleverne at kende sm persner. Derfr kan vi nemmere vurdere, hvrdan de reagerer, hvis de bliver trætte eller pressede, hvem vi kan give hvilke pgaver undervejs.l. Dette har gså nget med sikkerhed at gøre, da vi nemmere kan styre gruppen, g nemmere kan undgå situatiner, hvr eleverne reagerer anderledes, end vi havde frventet. Lærerkmpetence Fr tiden har vi en lærer sm er DKF Instruktør 1 g t lærere sm er Instruktør 2. Dette betyder at vi følger dansk kan- g kajakfrbunds retningslinjer g derved sikrer et højt fagligt g teretisk niveau. (Fr hvad disse titler indebærer se Tekniske standarder fr DKF instruktør 1-3 på Dette medfører gså, at vi har mulighed til at uddanne vre elever til EPP2 niveau, hvilket fte bruges sm frigivelsesniveau i kajakklubber. T af lærerne har gså en flereårig friluftsuddannelse på universitetsniveau fra Nrge, hvr sikkerhed er et centralt fagfelt. Ud ver dette har alle lærerne mange års erfaring i at være vejledere i friluftsliv. Antal elever per lærer Nrmalt vil frdelingen være maks 11 elever pr. lærer. Af g til, når vi er på længere ture, kan vi have behv fr at have flere end 11 elever end pr. lærer. I så fald har vi en følgebåd med. En sammensat vurdering Sm man kan se venfr, er vres sikkerhedsvurdering sammensat g kmpleks, hvr vi vurderer en hel række faktrer. Disse faktrer bliver vurderet p md hinanden fr at afgøre, m aktiviteten er sikker nk under de frhld sm er til stede hvilket i praksis betyder, m vi sm gruppe g lærere er i stand til sikkert at løse de prblemer, sm kan pstå i aktiviteten. I en sikkerhedsplitik kan det være nærliggende at tænke, at man skal pstille ngle klare kriterier fr, hvrnår man kan sejle i kajak, g hvrnår man skal hlde sig på land. Eksempler på dette kan være, at man ikke sejler i mere end et vist antal sekundmeter vind, ikke sejler før en vis dat på fråret, eller ikke sejler, hvis vandet er under en vis temperatur. Sådanne regler ønsker vi ikke at have. Årsagen til dette er at disse regler kun frhlder sig til én af de faktrer, sm vi har beskrevet. Når vi vurderer sikkerheden i vres aktiviteter, vurderer vi altid flere faktrer p md hinanden. Ngle eksempler på dette: Case 1: Stærk vind At sejle i stærk vind er uaktuelt, hvis det både er fralandsvind sm tager fat i kajakkerne, g hvis vandtemperaturen er lav. At sejle i stærk vind er derimd uprblematisk, hvis det er pålandsvind, g det er varmt i vandet. Case 2: Lav vandtemperatur Når vandtemperaturen er lav, er det uaktuelt at sejle langt fra land i ustabilt vejr. Når vandtemperaturen er lav, er det derimd uprblematisk at sejle langs land i stille vejr. 7

8 Case 3: At krydse ver åbent vand At krydse 1 km ver til en ø i middelstærk vind g bølger, er uaktuelt hvis vi har en str gruppe med uerfarne elever g få lærere. At gøre det samme kryds med en lille gruppe med mere erfarne elever kan gdt være frsvarligt. Disse vurderinger har vi på Natur g Friluftslinjen kmpetence til at tage. Hvis vi skulle følge ngle meget bestemte g lidt rigide regler, sm kun frhlder sig til én af faktrerne, sm vi vurderer, ville eleverne gå glip af ngle natur- g mestringsplevelser, sm vi meget gerne vil give dem. Kntakt til hjemmet Denne kajakplitik bliver sendt ud til alle frældre, sm har børn, der går på Natur- g friluftslinjen. I tillæg er den tilgængelig fr alle på frældreintra g sklens hjemmeside. Det er, i denne anledning, vigtig at I sm frældre g værger fretager jer t ting: 1. Det er et meget klart ønske fra vres side, at I gør jer grundig bekendt med indhldet i denne sikkerhedsplitik. På denne måde sikrer vi s, at I er gdt nk infrmeret m, hvrdan vi tænker sikkerhed på vres friluftslinje, g kan tilslutte jer, at vi gør det på en frsvarlig måde. Hvis I alligevel ikke er trygge ved at jeres barn skal deltage i kajaksejlads, er det meget vigtigt, at I giver en tilbagemelding på dette. Måske er der ngle ting, sm I har behv fr at få afklaret, hvilket vi gerne vil snakke med jer m. Hvis I alligevel vælger at jeres barn ikke skal sejle i kajak på Faabrgegnens Efterskle, er dette jeres afgørelse, g det respekterer vi fuldt ud. 2. I sklens Frældreflder står der følgende m ulykkesfrsikring: Vi henstiller til, at alle elever undersøger, hvrledes de er frsikret på familiens bestående frsikringer, g vi anbefaler, at alle har en heltidsulykkesfrsikring, der mfatter persnskader på eleven. Her er det vigtigt, at I tjekker m ulykkesfrsikringen mfatter sejlads i kajak. Hvis den ikke gør det, anbefaler vi, at I sørger fr at ændre jeres frsikring, så den mfatter sejlads i kajak. Sm afslutning vil vi igen understrege punkterne i indledningen. Det kan lyde dramatisk, når vi beskriver en hel del farer med sejlads i kajak. Man tænker måske, at det at sejle kajak må være farligt, g at vi udsætter jeres børn fr disse farer. Og det er j krrekt, at der findes farer, når man sejler i kajak. Vi har så gjrt s umage fr at beskrive disse farer fr jer, g ikke mindst beskrive hvrdan man skal undgå dem. Det er j netp ved at kende farerne, at vi ved hvrdan vi skal frhlde s til dem på en sikker måde. Vi håber, at vi med dette dkument har givet jer et indblik i, at vi tager sikkerheden meget seriøst, g at vi har kmpetencen til at lave sejlads i kajak på en frsvarlig måde. Det er vigtig fr s at I sm frældre g værger stler på, at kajaksejlads på Faabrgegnens Efterskle fregår i trygge rammer. Faabrg, august 2013 Erlend Slvang, Lea Cedergreen, Thea Jakbsen g Thmas Andersen, friluftslærere på Faabrgegnens Efterskle. 8