Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Transkript

1 Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006

2 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006

3 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: E-post inm@inm.dk Udlændingeservice Ryesgade København Ø Tlf.: Fax: E-post us@us.dk Redaktion: Anne Martens Søren Markvad Nielsen Thorbjørn Sæthre Paw Skjoldan Maria Wichmann Berkowitz Michala Mørup Redaktionen er afsluttet: 27. november Forsidedesign: b:graphic Layout: Schultz Grafisk

4 Indhold 0. Indledning 4 1. Sammenfatning 5 2. Definition af udlændinge i Danmark 8 3. Uddannelse Folkeskolen Igangværende uddannelser Højeste fuldførte uddannelse Uddannelse og arbejdsmarked Unge i gang med uddannelse og/eller arbejde Arbejdsmarkedstilknytning i forhold til medbragt uddannelse Arbejdsmarkedstilknytning i forhold til højeste fuldførte danske uddannelse Udviklingen i tilknytningen til uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedstilknytning Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på landegrupper Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på erhverv Personer uden for arbejdsstyrken Personer uden for arbejdsstyrken fordelt på køn og oprindelsesland Indvandrere uden for arbejdsstyrken fordelt på opholdstid i Danmark Højeste fuldførte uddannelse blandt personer uden for arbejdsstyrken Tema: Den velkvalificerede arbejdskraft 39

5 0. Indledning Dette er første udgave af Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Som en afløser til Årbog om udlændinge i Danmark udgiver Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i samarbejde med Udlændingeservice fremover 3 netpublikationer årligt med hovedtitlen Tal og fakta. Udgangspunktet for Tal og fakta er kort og godt at skabe et overblik over den seneste overordnede statistik på udlændinge- og integrationsområdet. Publikationen adskiller sig fra de tidligere årbøger ved kun i begrænset omfang at indeholde beskrivende statistik og derved hovedsageligt at præsentere status og udvikling på området gennem tabeller og illustrationer 1. De tre årlige publikationer dækker tre hovedområder; Tal og fakta på udlændingeområdet om status og udvikling i antallet af ansøgninger og tilsagn i forbindelse med ophold i Danmark, Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge om udlændinge i Danmark demografisk set samt Tal og fakta - udlændinges tilknytning om integration i forbindelse med arbejde og uddannelse. I juni måned udkom Tal og fakta på udlændingeområdet. I oktober udkom Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge. Tabellerne i Tal og Fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet bygger hovedsageligt på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til via Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Derudover indgår en række tabeller og figurer, hvor data er indhentet via andre statistiske databaser, f.eks. Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. I Tal og fakta udlændinges tilknytning fokuseres primært på udlændinge fra ikke-vestlige lande, idet integrationsindsatsen i Danmark hovedsageligt er rettet mod denne persongruppe. Publikationen indeholder et tema om tiltrækning af velkvalificeret arbejdskraft fra udlandet, hvori der dog ikke tages udgangspunkt i en opdeling på udlændinges oprindelse, idet det er ønsket med temaet at give et mere generelt billede af indvandringen til Danmark. 1 I relation til publikationens tabeller og figurer skal det bemærkes, at afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. På baggrund af de bagvedliggende tal, kan der desuden være mindre forskelle mellem tabellernes tal. 4

6 1. Sammenfatning Nedenfor fremhæves de væsentligste resultater fra Tal og fakta udlændinges tilknytning. Uddannelse Andelen af tosprogede elever i folkeskolen er steget fra 7,0 pct. i skoleåret 1995/1996 til 9,9 pct. i skoleåret 2005/2006. Ishøj Kommune har den største andel af tosprogede elever i Danmark med 45,2 pct. i skoleåret 2005/2006. Den gennemsnitlige kommune har 9,9 pct. Andelen af årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er steget fra 21 pct. (mænd) og 20 pct. (kvinder) i skoleåret 1994/1995 til 38 pct. (mænd) og 39 pct. (kvinder) i skoleåret 2004/2005. Andelen af årige efterkommere fra ikke-vestlige lande, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er steget fra 41 pct. (mænd) og 45 pct. (kvinder) i skoleåret 1994/1995 til 52 pct. (mænd) og 58 pct. (kvinder) i skoleåret 2004/2005. Størstedelen af de indvandrere, fra både vestlige og ikke-vestlige lande, som er i gang med en lang videregående uddannelse, er indvandret efter at de er fyldt 18 år. Andelen af årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en videregående uddannelse, er 17 pct. Andelen af årige efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en videregående uddannelse, er 23 pct., mens andelen af danskere i samme aldersgruppe, der er i gang med en videregående uddannelse, er 27 pct. Uddannelse og arbejdsmarked 34 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande står uden for arbejdsstyrken og er ikke i uddannelse. For danskerne i samme aldersgruppe gælder det, at 10 pct. står uden for arbejdsstyrken og er ikke i uddannelse. Mandlige indvandrere i alderen 25 til 64 år fra ikke-vestlige land uden dansk uddannelse, har generelt en højere beskæftigelsesfrekvens end den tilsvarende gruppe af kvinder. Beskæftigelsesfrekvensen i forhold til medbragt uddannelse blandt årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er for mænd højest blandt dem, der har en erhvervsfaglig uddannelse, mens beskæftigelsesfre- 5

7 kvensen for indvandrerkvinder i samme aldersgruppe er højest blandt dem, der har medbragt en lang videregående uddannelse. Beskæftigelsesfrekvensen i forhold til højeste fuldførte danske uddannelse blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er højest blandt dem, der har taget en mellemlang videregående uddannelse. For danskere i samme aldersgruppe gælder, at dem der har taget en lang videregående uddannelse, har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Andelen af årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der enten er i uddannelse/og eller beskæftigelse, er steget 6 procentpoint fra 1999 til For danskere i samme aldersgruppe er andelen af personer, der enten er i uddannelse/og eller beskæftigelse, 81 pct. i både 1999 og Arbejdsmarkedstilknytning Beskæftigelsesfrekvensen er steget markant de sidste ti år. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen år, er beskæftigelsesfrekvensen således steget fra 34 pct. i 1994 til 48 pct. i Indvandrere, med oprindelse i Somalia, har den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt de 10 største grupper af indvandrere fra ikkevestlige lande i Danmark, svarende til 27 pct., mens personer fra Sri Lanka har den højeste beskæftigelsesfrekvens, svarende til 67 pct. Beskæftigelsesfrekvensen for de årige indvandrere fra ikkevestlige lande, altså den aldersgruppe, hvor størstedelen har afsluttet deres uddannelsesforløb, er på 47 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra ikke-vestlige lande er 67 pct. For danskere i samme aldersgruppe er beskæftigelsesfrekvensen på 78 pct. Personer uden for arbejdsstyrken Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande uden for arbejdsstyrken er 38 pct. for mænd og 51 pct. for kvinder. Den tilsvarende andel danskere uden for arbejdsstyrken er 17 pct. for mænd og 23 pct. for kvinder. Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande uden for arbejdsstyrken, som er selvforsørgende, er 21 pct. for mænd og 26 pct. for kvinder. Den tilsvarende andel blandt danskere, er 13 pct. for mænd og 12 pct. for kvinder. 6

8 Tema Den velkvalificerede arbejdskraft Mange af de indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde, har en lang videregående uddannelse, og disse højtuddannede indvandrere har i mindst ligeså høj grad som danskere et job, der svarer til deres kvalifikationer. Danmark gør således i høj grad brug af de kvalifikationer og de kompetencer, som disse indvandrere medbringer. Danmark formår i høj grad også at fastholde en stor andel af de indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere. Blandt de indvandrere, der indvandrede i 2003 med henblik på erhverv, studie mv. eller på et EU/EØS-opholdsbevis, opholder to tredjedele sig fortsat i Danmark ét år efter deres ankomst til landet. Efter to år er det omkring halvdelen, der fortsat opholder sig i landet. Der ses desuden en tendens til, at de indvandrere, der kom til Danmark i 2004, bliver lidt længere tid i landet, end indvandrere indvandret i tidligere år. Samme billede ses derimod ikke blandt indvandrere og efterkommere. Blandt indvandrere, der udvandrede fra Danmark i 2005, havde 3 pct. en lang videregående dansk uddannelse, hvilket er samme andel som blandt den samlede gruppe af indvandrere i Danmark. Det er altså relativt få indvandrere og efterkommere, der fuldfører en lang uddannelse i Danmark, og som derefter forlader landet. Desuden viser tallene, at de indvandrere og efterkommere, der forlader Danmark, i mindre udstrækning end andre indvandrere og efterkommere i Danmark, er i beskæftigelse og/eller i uddannelse, når de vælger at rejse. 7

9 2. Definition af udlændinge i Danmark I nærværende publikation anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Efter denne definition afgrænses udlændinge som indvandrere og efterkommere. Den del af befolkningen i Danmark, der hverken er indvandrere eller efterkommere, betegnes som danskere. I Tal og fakta anvendes udlændinge som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. Opdelingen af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen på indvandrere, efterkommere og danskere, er baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister CPR, og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af en indvandrer, efterkommer og dansker fremgår af faktaboks 2.1. Faktaboks 2.1: Definition af en indvandrer, efterkommer og dansker En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 1 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. 1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. Som det fremgår af faktaboks 2.1, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding født i Danmark 2. Endvidere fremgår det af faktaboksen, at det ikke har betydning for den statistiske definition, om udlændinge har dansk statsborgerskab, dvs. at indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de får dansk statsborgerskab. I faktaboks 2.2 er det illustreret, hvornår en person statistisk set betragtes som indvandrer, efterkommer eller dansker, ved hjælp af fem eksempler. Der tages udgangspunkt i oplysninger om personens forældre. 2 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at den pågældende har opholdstilladelse i Danmark og dermed er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge. 8

10 Faktaboks 2.2: Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere, hvis der findes oplysninger om forældrene Person Personens fødested Personens statsborgerskab Forældrenes fødested A Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet B Tyrkiet, 1951 Dansk Far: Tyrkiet Mor: Danmark C Danmark, 1972 Tyrkisk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet D Danmark, 1975 Dansk Far: Tyrkiet Mor: Danmark E Danmark, 1995 Dansk Far: Danmark Mor: Danmark Forældrenes statsborgerskab Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Dansk Mor: Tyrkisk Personens statistiske kategori Indvandrer Indvandrer Efterkommer Dansker Dansker Det er væsentligt at bemærke, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere, og at definitionen ikke tager hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund. F.eks. vil gruppen af indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, der synes at være fuldt integreret i Danmark og har opholdt sig her i landet i en lang årrække. Omvendt vil der i gruppen af danskere kunne være personer, der ikke synes at være integreret i samfundet. Den statistiske definition anvendes kun, når der skal udarbejdes statistik, og definitionen har således ingen juridisk eller værdimæssig betydning. Alle danske statsborgere har de samme rettigheder uanset deres herkomst i statistikken. Definition af vestlige og ikke-vestlige lande I Tal og fakta - udlændinges tilknytning anvendes følgende landegrupperinger, når indvandrere og efterkommere opdeles ud fra oprindelse: Faktaboks 2.3: Definition af vestlige og ikke-vestlige lande EU 15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU forud for 1. maj EU 15 inkluderer Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Nye EU-lande: De ti lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj Nye EU-lande inkluderer Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Resten af Norden: Island og Norge. Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. 9

11 I Tal og fakta - udlændinges tilknytning udgør EU 15, nye EU-lande, resten af Norden og andre vestlige lande tilsammen gruppen af vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande. Integrationsindsatsen i Danmark er primært rettet mod udlændinge fra ikkevestlige lande, idet denne gruppe af udlændinge generelt har de største vanskeligheder med at blive integreret i det danske samfund, herunder at gennemføre en uddannelse og få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Dette kan bl.a. skyldes, at mange udlændinge fra ikke-vestlige lande kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig væsentligt fra Danmark. Af ovenstående årsag fokuseres hovedsageligt på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i denne publikation. Definition af medbragt uddannelse Statistik vedrørende udlændinges medbragte uddannelse er speciel, idet der ikke findes et centralt register, hvori disse oplysninger er samlet i faktaboks 2.4. Nedenfor beskrives indsamlingsmetoden ved opgørelse af medbragt uddannelse. Faktaboks 2.4: Indsamling af data om indvandreres medbragte uddannelse Indvandreres medbragte uddannelse er blevet undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de indvandrere, som pr. 1. januar 1999 var i alderen år, og som var 16 år eller derover på indvandringstidspunktet. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet fulgt op med løbende registreringer af nyankomne indvandreres medbragte uddannelse dels via sprogcentrene, dels via spørgeskemaer, som Danmarks Statistik udsender til den (rest)gruppe af indvandrere, som ikke kommer i kontakt med disse centre. Det bemærkes, at data om indvandreres medbragte uddannelse skal tolkes med varsomhed, idet svarprocenten i interviewundersøgelsen er beskeden og idet undersøgelsen baserer sig på indvandrernes egne oplysninger om deres uddannelsesniveau. Statistikken om medbragt uddannelse omfatter ikke oplysninger om medbragt uddannelse for de indvandrere, der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk uddannelse. Det vil sige, at en dansk uddannelse i statistikken altid har forrang for en udenlandsk uddannelse, også i de tilfælde, hvor den medbragte uddannelse formelt set er på et højere niveau end uddannelsen taget i Danmark. 10

12 Definition af arbejdsmarkedsbegreber I arbejdsmarkedsstatistikken opereres med en række begreber som beskæftigelsesfrekvens, erhvervsfrekvens og arbejdsløshed. I faktaboks 2.5 er angivet, hvordan de mest almindelige begreber defineres. Faktaboks 2.5: Definition af arbejdsmarkedsbegreber Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe f.eks. alle årige udlændinge i Danmark pr. 1. januar Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse f.eks. førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller hjemmegående. Arbejdsløse defineres som personer uden for beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse. Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af ILO. 11

13 3. Uddannelse 3.1 Folkeskolen I skoleåret 2005/2006 var der tosprogede elever i folkeskolen, svarende til 9,9 pct. af folkeskolens samlede antal elever på elever. Udviklingen i antallet af tosprogede elever i perioden 1995/1996 til 2005/2006 ses i tabel 3.1. Tabel 3.1: Udviklingen i antallet af tosprogede elever i folkeskolen og folkeskolens samlede elevtal, skoleåret 1995/1996 til 2005/2006 Tosprogede elever i folkeskolen Folkeskolens samlede elevtal Tosprogede elever i procent af det samlede elevtal 1995/ ,0 % 1996/ ,6 % 1997/ ,9 % 1998/ ,3 % 1999/ ,4 % 2000/ ,0 % 2001/ ,2 % 2002/ ,5 % 2003/ ,7 % 2004/ ,9 % 2005/ ,9 % Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase, Note: Tabellen omfatter ikke friskoler og private grundskoler. Begrebet tosprogede elever bliver anvendt frem for begreberne indvandrere og efterkommere, da der ikke findes registerdata for antallet af indvandrere og efterkommere i folkeskolen forud for 8. klassetrin. Figur 3.1: Udviklingen i antallet af tosprogede elever i folkeskolen og folkeskolens samlede elevtal, indekstal, skoleåret 1995/1996 til 2005/2006 Indeks / / / / / / / / / / /2006 Tosprogede elever Folkeskolens samlede elevtal Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase, Note: Antallet af tosprogede elever og det samlede elevtal i folkeskolen i skoleåret er sat til indeks 100. Figuren omfatter ikke friskoler og private grundskoler. 12

14 Ishøj Kommune har landets største andel af tosprogede elever i folkeskolen. I skoleåret 2005/2006 var der således 45,2 pct. tosprogede elever i Ishøj Kommunes folkeskoler. I figur 3.2 vises andelen af tosprogede elever i folkeskolerne i de ti kommuner, hvor der er den største andel af tosprogede folkeskoleelever. Samtidig er gennemsnittet for hele landet vist. Landsgennemsnittet var i skoleåret 2005/2006 på 9,9 pct. Figur 3.2: Andelen af tosprogede elever i folkeskolen i de ti kommuner, der har den største andel af tosprogede folkeskoleelever, skoleåret 2005/ % 45% 45,2% 40% 35,9% 35% 30% 25% 20% 31,9% 29,2% 25,0% 23,8% 20,0% 19,9% 19,7% 17,7% 15% 10% 9,9% 5% 0% Ishøj Brøndby København Albertslund Karlebo Høje-Tåstrup Sønderborg Slagelse Frederiksberg Farum Hele landet Andelen af tosprogede elever Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase, 13

15 3.2 Igangværende uddannelse Ungdomsuddannelser I skoleåret 2004/2005 var årige indvandrere fra ikke-vestlige lande i gang med en ungdomsuddannelse. Dette svarer til ca. 39 pct. af alle indvandrere i denne aldersgruppe. For årige efterkommeres vedkommende var i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2004/2005, svarende til ca. 55 pct. Blandt danskere var den tilsvarende andel ca. 60 pct. Dette ses i tabel 3.2a og 3.2b. Tabel 3.2a: Antallet af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse fordelt på mænd og kvinder, skoleårene 1994/1995, 1999/2000 og 2004/ / / /2005 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indvandrere Ungdomsuddannelse Heraf almengymnasial uddannelse Heraf erhvervsgymnasial uddannelse Heraf erhvervsfaglig uddannelse Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Efterkommere Ungdomsuddannelse Heraf almengymnasial uddannelse Heraf erhvervsgymnasial uddannelse Heraf erhvervsfaglig uddannelse Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Danskere Ungdomsuddannelse Heraf almengymnasial uddannelse Heraf erhvervsgymnasial uddannelse Heraf erhvervsfaglig uddannelse Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32 samt Danmarks Statistiks statistikbank U13 og Bef3. Tallene for danskere i 1994/1995 og 1999/2000 er fremkommet ved at kombinere udannelsesoplysninger fra 1. oktober 1994 og 1999 med folketal fra 1. januar i henholdsvis 1995 og

16 Tabel 3.2b: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse fordelt på mænd og kvinder, skoleårene 1994/1995, 1999/2000 og 2004/2005 Indvandrere 1994/ / /2005 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ungdomsuddannelse 21 % 20 % 34 % 33 % 38 % 39 % - Heraf almengymnasial uddannelse 10 % 11 % 12 % 17 % 12 % 20 % - Heraf erhvervsgymnasial uddannelse 4 % 2 % 7 % 5 % 7 % 6 % - Heraf erhvervsfaglig uddannelse 7 % 6 % 16 % 12 % 19 % 13 % Anden uddannelse 36 % 31 % 29 % 27 % 26 % 27 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 43 % 49 % 37 % 40 % 37 % 34 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Efterkommere Ungdomsuddannelse 41 % 45 % 51 % 56 % 52 % 58 % - Heraf almengymnasial uddannelse 19 % 24 % 17 % 26 % 18 % 33 % - Heraf erhvervsgymnasial uddannelse 8 % 7 % 12 % 12 % 12 % 10 % - Heraf erhvervsfaglig uddannelse 14 % 14 % 22 % 18 % 22 % 15 % Anden uddannelse 30 % 27 % 21 % 20 % 24 % 22 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 29 % 27 % 29 % 24 % 24 % 20 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Danskere Ungdomsuddannelse 52 % 55 % 59 % 58 % 60 % 61 % - Heraf almengymnasial uddannelse 20 % 33 % 20 % 35 % 20 % 36 % - Heraf erhvervsgymnasial uddannelse 11 % 10 % 13 % 11 % 14 % 12 % - Heraf erhvervsfaglig uddannelse 21 % 12 % 26 % 12 % 26 % 13 % Anden uddannelse 25 % 21 % 21 % 21 % 19 % 19 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 23 % 24 % 20 % 21 % 21 % 21 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32 samt Danmarks Statistiks statistikbank U13 og Bef3. Tallene for danskere i 1994/1995 og 1999/2000 er fremkommet ved at kombinere udannelsesoplysninger fra 1. oktober 1994 og 1999 med folketal fra 1. januar i henholdsvis 1995 og

17 3.2.2 Erhvervsfaglige uddannelser Tabel 3.3 og figur 3.3 viser antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra henholdsvis ikke-vestlige og vestlige lande, samt danskere, tilknyttet de forskellige erhvervsfaglige uddannelser. I figur 3.4 ses denne andel i forhold til den samlede gruppe af henholdsvis indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande og danskere ved de erhvervsfaglige uddannelser. Tabel 3.3: Antallet samt andelen af indvandrere og efterkommere samt danskere ud af samtlige elever ved de erhvervsfaglige uddannelser fordelt efter fag, skoleåret 2004/2005 Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere I alt Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri iøvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Sikkerhed I alt Pædagogisk 2 % 7 % 91 % 100 % Handel og kontor 1 % 10 % 89 % 100 % Bygge og anlæg 1 % 5 % 94 % 100 % Jern og metal 1 % 7 % 91 % 100 % Grafisk 2 % 4 % 94 % 100 % Teknik og industri iøvrigt 3 % 10 % 87 % 100 % Service 3 % 12 % 85 % 100 % Levnedsmiddel og husholdning 2 % 6 % 93 % 100 % Jordbrug og fiskeri 2 % 3 % 95 % 100 % Transport mv. 1 % 5 % 93 % 100 % Sundhed 3 % 12 % 85 % 100 % Sikkerhed 0 % 0 % 100 % 100 % I alt 1 % 8 % 91 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28. 16

18 Figur 3.3: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ud af samtlige elever ved de erhvervsfaglige uddannelser fordelt efter fag, skoleåret 2004/ % 12% 12% 12% 10% 10% 10% 8% 7% 7% 8% 6% 5% 6% 4% 5% 4% 3% 2% 0% 0% Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri iøvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Sundhed Sikkerhed Alle uddannelser Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28. Figur 3.4: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på faglige retninger på de erhvervsfaglige uddannelser, skoleåret 2004/ % 34% 35% 30% 27% 25% 21% 18% 20% 15% 16% 13% 15% 11% 9% 10% 6% 6% 3% 4% 5% 1% 1% 1% 2% 2% 2% 2% 3% 5% 0% Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri iøvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Danskere Sundhed Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28. Note: For indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande summer alle søjlerne til 100 pct. Det samme gør sig gældende for danskerne. 17

19 3.2.3 Lange videregående uddannelser Tabel 3.4 viser, at størstedelen af indvandrerne fra både vestlige og ikkevestlige lande på de lange videregående uddannelser, er indvandret efter, at de er fyldt 18 år. Tabel 3.4: Indvandrere, der er i gang med en lang videregående uddannelse, fordelt på vestlige og ikkevestlige lande samt alder på indvandringstidspunktet, skoleåret 2004/ år 6-15 år 16 år og derover I alt Vestlige lande Mænd Kvinder I alt Ikke-vestlige lande Mænd Kvinder I alt I alt Mænd Kvinder I alt Vestlige lande Mænd 5 % 7 % 87 % 100 % Kvinder 5 % 7 % 88 % 100 % I alt 5 % 7 % 88 % 100 % Ikke-vestlige lande Mænd 11 % 21 % 68 % 100 % Kvinder 13 % 26 % 61 % 100 % I alt 12 % 23 % 65 % 100 % I alt Mænd 9 % 15 % 76 % 100 % Kvinder 9 % 16 % 75 % 100 % I alt 9 % 15 % 76 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd36. 18

20 3.3 Højeste fuldførte uddannelse Tabel 3.5a og tabel 3.5b viser højeste fuldførte medbragte og danske uddannelse for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere i aldersgruppen år fordelt på køn. Tabel 3.5a: Højeste fuldførte medbragte uddannelse for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande samt højeste fuldførte danske uddannelse for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på køn, pr. 1. januar 2005 Mænd Kvinder I alt Indvandrere fra ikke-vestlige lande med medbragt uddannelse Ingen uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Indvandrere fra ikke-vestlige lande med dansk uddannelse Ingen uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Efterkommere fra ikke-vestlige lande med dansk uddannelse Ingen uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Danskere med dansk uddannelse Ingen dansk uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 19

21 Tabel 3.5b Højeste fuldførte medbragte uddannelse for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande samt højeste fuldførte danske uddannelse for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på køn opgjort i procent, pr. 1. januar 2005 Mænd Kvinder I alt Indvandrere fra ikke-vestlige lande med medbragt uddannelse Ingen uddannelse/uoplyst 1 23 % 27 % 25 % Grundskole 27 % 33 % 30 % Gymnasial uddannelse 11 % 12 % 12 % Erhvervsfaglig uddannelse 22 % 16 % 19 % Kort videregående uddannelse 5 % 3 % 4 % Mellemlang videregående uddannelse 7 % 6 % 6 % Bacheloruddannelse 0 % 0 % 0 % Lang videregående uddannelse 5 % 3 % 4 % I alt 100 % 100 % 100 % Indvandrere fra ikke-vestlige lande med dansk uddannelse Ingen dansk uddannelse/uoplyst 1 77 % 82 % 79 % Grundskole 9 % 5 % 7 % Gymnasial uddannelse 2 % 1 % 2 % Erhvervsfaglig uddannelse 6 % 6 % 6 % Kort videregående uddannelse 2 % 1 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 3 % 2 % 3 % Bacheloruddannelse 0 % 1 % 0 % Lang videregående uddannelse 2 % 1 % 2 % I alt 100 % 100 % 100 % Efterkommere fra ikke-vestlige lande med dansk uddannelse Ingen dansk uddannelse/uoplyst 1 6 % 6 % 6 % Grundskole 42 % 31 % 36 % Gymnasial uddannelse 14 % 17 % 16 % Erhvervsfaglig uddannelse 19 % 25 % 22 % Kort videregående uddannelse 4 % 5 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 5 % 8 % 6 % Bacheloruddannelse 3 % 4 % 3 % Lang videregående uddannelse 6 % 5 % 5 % I alt 100 % 100 % 100 % Danskere med dansk uddannelse Ingen dansk uddannelse/uoplyst 1 1 % 1 % 1 % Grundskole 25 % 27 % 26 % Gymnasial uddannelse 6 % 6 % 6 % Erhvervsfaglig uddannelse 43 % 36 % 40 % Kort videregående uddannelse 6 % 5 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 10 % 19 % 14 % Bacheloruddannelse 2 % 2 % 2 % Lang videregående uddannelse 8 % 6 % 7 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 20

22 I tabel 3.6a og 3.6b vises ligeledes højeste fuldførte medbragte og danske uddannelse for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, men denne gang opdelt på aldersgrupperne årige, årige og årige. Tabel 3.6a: Højeste fuldførte medbragte uddannelse fordelt på aldersgrupperne årige, årige og årige samt højeste fuldførte danske uddannelse for indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere fordelt på samme aldersgrupper, pr. 1. januar årige årige årige Indvandrere fra ikke-vestlige lande med medbragt uddannelse Ingen uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Indvandrere fra ikke-vestlige lande med dansk uddannelse Ingen uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Efterkommere fra ikke-vestlige lande med dansk uddannelse Ingen uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Danskere med dansk uddannelse Ingen dansk uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 21

23 Tabel 3.6b: Højeste fuldførte medbragte uddannelse fordelt på aldersgrupperne årige, årige og årige samt højeste fuldførte danske uddannelse for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på samme aldersgrupper, i procent pr. 1. januar årige årige årige Indvandrere fra ikke-vestlige lande med medbragt uddannelse Ingen uddannelse/uoplyst 1 44 % 25 % 20 % Grundskole 28 % 30 % 31 % Gymnasial uddannelse 13 % 14 % 10 % Erhvervsfaglig uddannelse 11 % 18 % 21 % Kort videregående uddannelse 1 % 4 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 2 % 6 % 7 % Bacheloruddannelse 0 % 0 % 0 % Lang videregående uddannelse 1 % 3 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % Indvandrere fra ikke-vestlige lande med dansk uddannelse Ingen uddannelse/uoplyst 1 65 % 78 % 85 % Grundskole 17 % 8 % 3 % Gymnasial uddannelse 5 % 2 % 0 % Erhvervsfaglig uddannelse 7 % 6 % 6 % Kort videregående uddannelse 1 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 1 % 2 % 3 % Bacheloruddannelse 1 % 0 % 0 % Lang videregående uddannelse 1 % 2 % 2 % I alt 100 % 100 % 100 % Efterkommere fra ikke-vestlige lande med dansk uddannelse Ingen uddannelse/uoplyst 1 4 % 10 % 14 % Grundskole 40 % 33 % 15 % Gymnasial uddannelse 17 % 13 % 8 % Erhvervsfaglig uddannelse 22 % 23 % 22 % Kort videregående uddannelse 5 % 5 % 4 % Mellemlang videregående uddannelse 5 % 7 % 18 % Bacheloruddannelse 4 % 2 % 1 % Lang videregående uddannelse 3 % 7 % 17 % I alt 100 % 100 % 100 % Danskere med dansk uddannelse Ingen dansk uddannelse/uoplyst 1 1 % 1 % 1 % Grundskole 18 % 19 % 30 % Gymnasial uddannelse 17 % 7 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 36 % 40 % 40 % Kort videregående uddannelse 6 % 6 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 11 % 15 % 15 % Bacheloruddannelse 7 % 2 % 0 % Lang videregående uddannelse 5 % 9 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 22

24 4. Uddannelse og arbejdsmarked 4.1. Unge i gang med uddannelse og/eller arbejde Tabel 4.1 viser tilknytningen til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. I tabellen indgår kun årige, idet tallene i tabellen skal illustrere, hvorvidt unge efter endt ungdomsuddannelse enten læser videre, er i beskæftigelse eller står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Tabel 4.1: årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere der er i gang med en uddannelse og/eller er i beskæftigelse, skoleåret 2004/05 Indvandrere Efterkommere Danskere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Beskæftigede som ikke er i uddannelse Arbejdsløse som ikke er i uddannelse Uden for arbejdsstyrken og ikke i uddannelse I alt Grundskole 0 % 0 % 0 % Gymnasial uddannelse 1 4 % 4 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 10 % 11 % 15 % Videregående uddannelse 2 17 % 23 % 27 % Beskæftigede som ikke er i uddannelse 30 % 38 % 41 % Arbejdsløse som ikke er i uddannelse 5 % 5 % 3 % Uden for arbejdsstyrken og ikke i uddannelse 34 % 18 % 10 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32 og Udd57. Note: Dem, der er i gang med en uddannelse, kan godt samtidig være i beskæftigelse. 1 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale udannelser. 2 Videregående uddannelser indeholder både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser. 23

25 4.2 Arbejdsmarkedstilknytning i forhold til medbragt uddannelse Tabel 4.2a viser sammenhængen mellem det medbragte uddannelsesniveau og tilknytningen til det danske arbejdsmarked for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. I tabel 4.2b vises beskæftigelsesfrekvensen, erhvervsfrekvensen og arbejdsløsheden. Tabel 4.2a: Arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande opdelt på medbragt uddannelsesniveau samt køn, pr. 1. januar 2005 Mænd Kvinder I alt Beskæftigede Uoplyst/ingen uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt Arbejdsløse Uoplyst/ingen uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt Udenfor arbejdsstyrken Uoplyst/ingen uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt I alt Uoplyst/ingen uddannelse Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24b. 24

26 Tabel 4.2b: Arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande fordelt på medbragt uddannelsesniveau samt køn, pr. 1. januar 2005 Mænd Kvinder I alt Erhvervsfrekvensen Uoplyst/ingen uddannelse 56 % 32 % 42 % Grundskole 60 % 44 % 51 % Gymnasial uddannelse 62 % 44 % 53 % Erhvervsfaglig uddannelse 63 % 52 % 58 % Kort videregående uddannelse 59 % 51 % 56 % Mellemlang videregående uddannelse 60 % 55 % 58 % Lang videregående uddannelse 58 % 53 % 56 % I alt 60 % 43 % 51 % Beskæftigelsesfrekvensen Uoplyst/ingen uddannelse 48 % 25 % 35 % Grundskole 49 % 35 % 41 % Gymnasial uddannelse 51 % 35 % 42 % Erhvervsfaglig uddannelse 54 % 44 % 50 % Kort videregående uddannelse 50 % 42 % 47 % Mellemlang videregående uddannelse 50 % 46 % 48 % Lang videregående uddannelse 49 % 47 % 48 % I alt 50 % 35 % 42 % Arbejdsløshed Uoplyst/ingen uddannelse 13 % 21 % 17 % Grundskole 18 % 22 % 20 % Gymnasial uddannelse 18 % 22 % 20 % Erhvervsfaglig uddannelse 15 % 16 % 15 % Kort videregående uddannelse 16 % 17 % 16 % Mellemlang videregående uddannelse 16 % 17 % 16 % Lang videregående uddannelse 16 % 13 % 15 % I alt 16 % 20 % 18 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24b. 25

27 4.3 Arbejdsmarkedstilknytning i forhold til højeste fuldførte danske uddannelse Arbejdsmarkedstilknytningen for årige indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande samt danskere fordelt på højest fuldførte danske uddannelse vises i tabel 4.3a. I tabel 4.3b vises beskæftigelsesfrekvensen, erhvervsfrekvensen og arbejdsløsheden. Tabel 4.3a: Arbejdsmarkedstilknytningen for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på højeste fuldførte danske uddannelse, pr. 1. januar 2005 Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Indvandrere fra ikke-vestlige lande Ingen dansk uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Efterkommere fra ikke-vestlige lande Ingen dansk uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Danskere Ingen dansk uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. 26

28 Tabel 4.3b: Arbejdsmarkedstilknytningen for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på højeste fuldførte danske uddannelse, pr. 1. januar 2005 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Indvandrere fra ikke-vestlige lande Ingen dansk uddannelse/uoplyst 51 % 42 % 18 % Grundskole 64 % 53 % 18 % Gymnasial uddannelse 66 % 60 % 10 % Erhvervsfaglig uddannelse 84 % 75 % 11 % Kort videregående uddannelse 81 % 68 % 16 % Mellemlang videregående uddannelse 89 % 81 % 9 % Bacheloruddannelse 70 % 62 % 11 % Lang videregående uddannelse 84 % 75 % 11 % I alt 56 % 47 % 16 % Efterkommere fra ikke-vestlige lande Ingen dansk uddannelse/uoplyst 53 % 44 % 17 % Grundskole 66 % 55 % 17 % Gymnasial uddannelse 74 % 69 % 8 % Erhvervsfaglig uddannelse 88 % 79 % 9 % Kort videregående uddannelse 87 % 74 % 15 % Mellemlang videregående uddannelse 90 % 85 % 5 % Bacheloruddannelse 77 % 70 % 8 % Lang videregående uddannelse 92 % 84 % 9 % I alt 76 % 67 % 12 % Danskere Ingen dansk uddannelse/uoplyst 56 % 51 % 9 % Grundskole 66 % 61 % 8 % Gymnasial uddannelse 82 % 79 % 4 % Erhvervsfaglig uddannelse 86 % 82 % 4 % Kort videregående uddannelse 91 % 87 % 4 % Mellemlang videregående uddannelse 91 % 88 % 2 % Bacheloruddannelse 81 % 78 % 4 % Lang videregående uddannelse 94 % 91 % 4 % I alt 82 % 78 % 5 % Kilde: Integrationsministeriets udlændinge database i Danmarks Statistik, Udd24. 27

29 4.4. Udviklingen i tilknytningen til uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet Tabel 4.4a viser udviklingen i tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet for årige. Det ses, at der især blandt indvandrerne har været en stigning i andelen, der er i uddannelse og/eller beskæftigelse siden Således var 47 pct. af indvandrerne i 1999 i uddannelse og/eller beskæftigelse, mens andelen i 2005 udgjorde 53 pct. Tabel 4.4a: Udviklingen i antallet og andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der er i uddannelse og /eller beskæftigelse, Indvandrere i uddannelse og/eller beskæftigelse Samlet antal indvandrere Efterkommere i uddannelse og/eller beskæftigelse Samlet antal efterkommere Danskere i uddannelse og/eller beskæftigelse Samlet antal danskere % 100 % 80 % 100 % 81 % 100 % % 100 % 82 % 100 % 82 % 100 % % 100 % 81 % 100 % 82 % 100 % % 100 % 81 % 100 % 82 % 100 % % 100 % 80 % 100 % 82 % 100 % % 100 % 79 % 100 % 81 % 100 % % 100 % 79 % 100 % 81 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd57. 28

30 I tabel 4.4b ses ligeledes udviklingen i tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet, men denne gang for de unge indvandrere og efterkommere mellem 16 og 24 år. Det ses, at det i 1999 var 58 pct. af indvandrerne, der var i uddannelse og/eller arbejde, mens andelen i 2005 var steget til 66 pct. For danskerne i samme aldersgruppe gælder det, at der både i 1999 og 2005 var 89 pct. i uddannelse og/eller arbejde. Tabel 4.4b: Udviklingen i antallet og andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere, der er i uddannelse og /eller beskæftigelse, Indvandrere i uddannelse og/eller beskæftigelse Samlet antal indvandrere Efterkommere i uddannelse og/eller beskæftigelse Samlet antal efterkommere Danskere i uddannelse og/eller beskæftigelse Samlet antal danskere % 100 % 82 % 100 % 89 % 100 % % 100 % 83 % 100 % 90 % 100 % % 100 % 84 % 100 % 90 % 100 % % 100 % 84 % 100 % 90 % 100 % % 100 % 82 % 100 % 89 % 100 % % 100 % 82 % 100 % 88 % 100 % % 100 % 82 % 100 % 89 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd57. 29

31 5. Arbejdsmarkedstilknytning 5.1 Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen Det ses i tabel 5.1a, at der i 1994 var beskæftigede årige indvandrere og efterkommere, mens antallet i 2005 var steget til Beskæftigelsesfrekvensen er for samme gruppe steget fra 34 pct. til 48 pct. i samme periode, hvilket ses i tabel 5.1b. Tabel 5.1a: Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 1994 til 1. januar 2005 Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Hele populationen Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd21. Tabel 5.1b: Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 1994 til 1. januar 2005 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed % 34 % 39 % % 34 % 37 % % 34 % 31 % % 36 % 27 % % 39 % 23 % % 43 % 18 % % 44 % 15 % % 46 % 14 % % 47 % 11 % % 47 % 12 % % 46 % 15 % % 48 % 14 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd21. 30