Handleplan Servicegården. Præsentation af teamet: Målsætninger, handlinger og succeskriterier.

Transkript

1 Handleplan 2015 Servicegården Præsentation af teamet: sætninger, handlinger og succeskriterier. Teamsamarbejdet samt teamets arbejdsmiljø: I forhold til værdier, ansvar, opgaver, det sociale miljø, det fysiske miljø, sikkerhed og energi. sætninger, handlinger og succeskriterier. (Spilleregler, hvis teamet har det). Vejledning; målsætninger, handlinger (hvad, hvordan, hvornår og hvem) og succeskriterier. Fællesundervisning (almen undervisning, evt. anden undervisning); målsætninger, handlinger (hvad, hvordan, hvornår og hvem) og succeskriterier. Udslusning: sætninger (i ord), handlinger (må meget gerne henvise til andet i aktivitets- og handleplanen), succeskriteriet (udslusningsprocent for teamet). Fælles praktisk arbejde/produktion (rengøring, ude arealer mv.): sætninger, handlinger (hvad, hvordan, hvornår og hvem) og succeskriterier. Fællesarrangementer, samlinger og aktiviteter: sætninger, handlinger og suc-ceskriterier, herunder pædagogiske målsætninger. Elevdemokrati: sætninger, handlinger (hvad, hvordan, hvornår og hvem) og succeskriterier (med henvisning til skolens overordnede kommissorium for elevdemokrati). Undervisningsmiljø specifikt for teamet: sætninger, handlinger (det sociale miljø, det fysiske miljø, sikkerhed og energi) samt succeskriterier. (Med henvisning til s AK-HA). Ugeskema og årsplan for teamet. Præsentation af teamet Servicegården består af fem værksteder, Maler, Byg og Vedligehold, Kantinen, Flexservice og Elmelundskov Til Servicegården er der tilknyttet en læringsvejleder, en vejleder og fem værkstedslærere. Servicegården holder til i eget hus med egen have. Kantinen har kontor, grupperum og værksted i Bygningsrenoverings køkkenlokaler, Byg og Vedligehold har værksted i den røde lade, FLexservice har kontor i administrationsbygningen, Elmelundskov har værksted i bussen/servicegården. På Servicegården ønsker vi at tage et socialt ansvar, så derfor vil vi gerne uddanne produktionsskolebaserede lærlinge (PBE). sætningen er at styrke elevernes sociale, personlige og faglige kompetencer til et videre forløb i uddannelse og/eller job. Vi lægger vægt på, at styrke fællesskabet ved at øge elevernes trivsel, tryghed, tillid til omverdenen og sig selv. 1

2 Det er vores målsætning, at eleverne får lyst til at møde hver dag og engagere sig i teamet. Teamet ønsker, at alle har kendskab til hinandens elever, så det for eleven er trygt at være i huset/kantinen, også selvom ens egen værkstedslærer ikke er til stede. Vi vægter fællesaktiviteter, teamarrangementer, rengøring af huset og vedligeholdelse af haven højt. Fællesspisning, hvor vi, især når vi spiser i teamet, kan værne om respekten for hinanden, maden og roen herom. At der er mødestabilitet, at eleven øger troen på sig selv, idet dennes faglige, sociale og personlige kompetencer udvikles. At der er en positiv og åben omgangstone i teamet, at alle har lyst til at deltage i teamets fællesskab. Teamsamarbejdet samt teamets arbejdsmiljø Alle kolleger bidrager til teamet, alle trives og kender egne og de andres ansvarsområder. Vi vil se os selv som én gruppe, og være opmærksomme på, at bevæge os i hele huset/kantinen. I vores teamsamarbejde er det naturligt for os, at bruge hinanden til kollegial sparring, og dermed også øge kendskabet til hinandens kompetencer og øge fagligheden. Vi vil være et team med gensidig tillid, tryghed og have respekt for hinanden. Vi vil have en respektfuld, let og humoristisk omgangstone. Vi vil give plads til hinanden og være opmærksomme på, at alle skal kunne komme til orde i teamet. Vi vil forpligte os til, at alle bidrager positivt til fællesskabet og teamsamarbejdet. Vi vil i teamsamarbejdet se eleverne som vores elever og ikke dine og mine. De fysiske rammer er inspirerende og præsentable. Vores arbejdsmiljø er trygt og udfordrende. Vi arbejder under sikkerhedsmæssige forsvarlige forhold og at vi er energi- og miljøbevidste. Vi arbejder bevidst på, at respektere hinandens forskelligheder, men også på at turde stille krav og være ærlige, sige fra og til overfor hinanden. Vi øver os i, at kunne sige de svære ting til hinanden, for at styrke troværdigheden og øge fagligheden. Teambeslutninger træffes på teammøder, eller på et kl møde, hvor der senest dagen før er indkaldt med dagsorden. Kollegial sparring (ikke supervision) sker i dagligdagen, på teammøder og ved behov. Problemstillinger tages op i fælles forum på teammøder. Hvis man undrer sig over et eller andet i forbindelse med en kollega, går man til den pågældende, med den aftale for øje, at intet spørgsmål/tvivl er for lille. Vi øver os i at give og modtage i respekt for den anden. Kollegerne samles hver dag kl (vi opprioriterer onsdag) i Kantinen, her har vi mulighed for at udveksle idéer og tanker. Hvert værksted ved hvilke områder de har ansvaret for at renholde. Vi sorterer affald og slukker lys-og varmekilder. 2

3 At alle er glade for at komme på arbejde, og har overskud til at indgå aktivt i teamet. At det er rart at komme på arbejde, at hver medarbejder er ansvarlig, aktiv og engageret i teamsamarbejdet. Vi undgår ulykker, og bruger så lidt energi (vand, lys, varme) som muligt. Vejledning Personlig og professionel vejledning. At understøtte den enkelte elevs refleksioner over egen livssituation, på en sådan måde: At eleverne får større indsigt i egne forudsætninger og ressourcer. At eleverne får et realistisk indblik i såvel det faglige niveau, samt gensidige forventninger og krav der stilles i udannelsesforløbet. At eleverne styrkes i efterfølgende at træffe et, realistiske valg med hensyn til uddannelse eller arbejde. At eleverne finder alternative uddannelsesmuligheder, hvis det første valg er urealistisk. Der er strukturerede vejledningssamtaler med faste intervaller, der aftales med det enkelte værksted på Servicegården. De strukturerede vejledningssamtaler: Tirsdag: Maler kl og FlexService Onsdag: Kantine kl Torsdag: Elmelund Skov og Byg og Vedligehold Der afholdes spontane vejledningssamtale, når der er behov for dette. Vejleder samarbejder og sparre med værkstedslærer og der afholdes 3 part samtale med elev efter behov. Der benyttes oftest individuelle samtaler og vejledningsmetode der afstemmes efter situation og behov. Vejleder bestræber at holde strukturerede, individuelle samtaler med, ny elev inden for de første 3-4 uger. I vejledningssamtalerne bruges der ofte hjemmesider fra den enkle uddannelse, skole og Spor i vejledningen. Der orienteres også om kombinationsforløb, EGU, STU. Ved morgenmøderne er der mulighed for at give relevante informationer. Fællesvejledning, samt overblik over udannelsesmæssige muligheder. Der bliver også informeret om kombinationsforløb, og i den forbindelse også en kort gennemgang af de enkelte uddannelser og hvad de indebærer. Ved de forskellige oplæg er der fokus på, at gruppevejledning inddrages, hvor dette er muligt og relevant. Sparring med værkstedlærer aftales individuelt, samt i forbindelse med elevgennemgang. Hvor Kombinationsforløb er fast punkt ved de strukturerede vejledningssamtaler, med relevans for den enkeltes elevs behov og muligheder, samt ved udbud/tilmelding til de enkelte kombinationsforløb. Erhvervspraktik indgår også i vejledningssamtalen, efter individuel behov og når det er relevant for den enkle elev. Inddragelse af andre samarbejdspartner, forældre, kontaktperson, UU-vejleder, EGU vejleder, sagsbehandler, psykolog/pust, misbrugskonsulent på Elsesminde, uddannelsesinstitutioner m.m. 3

4 At flest muligt unge udvikler deres kompetencer og muligheder, give eleverne et overblik over de uddannelsesmæssige muligheder der er, inden for et givent område. så den enkelte elev bliver klar til, at træffe realistiske valg omkring uddannelse eller arbejde, og hovedparten af eleverne udsluses til positive og realistiske uddannelser, så de derved får større mulighed for et godt og indholdsrigt liv. Fællesundervisning (almen undervisning, evt. anden undervisning); målsætninger, handlinger (hvad, hvordan, hvornår og hvem) og succeskriterier. Læringsvejleder Læringsvejledningens mål er, at skabe/genskabe elevernes lyst til at lære og støtte dem i, at finde den måde, hvorpå de bedst tilegner sig viden. Læringsvejleder varetager desuden den frivillige almene undervisning i dansk, matematik og IT. Der screenes i dansk og matematik. I teamet lægges der vægt på fællesskab, humor, trivsel, motion og sundhed på tværs af. Eleverne på Servicegården lærer primært via produktionen, fællesskabet og undervisningen på værkstedet. et er, at eleverne tilegner sig nødvendige kompetencer, så de kan gennemføre en uddannelse. Vi lægger stor vægt på at skabe/genskabe elevernes lyst til læring, samt støtte dem i at finde den måde, hvorpå de bedst tilegner sig ny viden. Hvert værksted har læringsvejledning to timer om ugen (se ugeskema). Eleven får en god oplevelse af en undervisningssituation fx er aktiv, glad, kommer i flow, får lyst til yderligere læring alene og sammen med andre. Læringsvejledningen motiverer eleven til at tage ansvar for læring egen læring og læringen i gruppen. Et ansvar som betyder refleksion over egen adfærd, og hvordan den enkelte skal agere i undervisningssituationen, så både eleven og de øvrige får det optimale ud af undervisningen. I læringsvejledning indgår almene fag, som dansk, matematik og samfundsfag, samt fx biologi, musik, fysik, engelsk, geografi, natur og teknik. Leg, spil og konkurrence er en metode til at vække nysgerrighed og engagement. Læringsvejledningen foregår i læringsvejlederlokale, på værksted eller på relevant sted, fx i en virksomhed, en uddannelsesinstitution eller biblioteket. Eleven har tilegnet sig de nødvendige kompetencer, for at kunne gennemføre en uddannelse og fået en større forståelse for egen, og andres måder at lære på, samt at eleven er bedre rustet til at kunne lægge sig en fornuftig læringsstrategi. Udslusning At udskrive så mange elever som muligt til uddannelse og job. Det er vigtigt at eleven bruger sin produktionsskoletid på at være fremmødt/til stede. Servicegården er bevidst 4

5 om at udskrive en elev, når vi ikke kan komme længere i samarbejdet/fremmøde, det er selvfølgelig en individuel vurdering fra gang til gang. Eleven bliver gjort klart, at denne kan komme tilbage når han/hun er klar til at samarbejde, ud fra skolens rammer og vilkår. Igennem det pædagogiske og faglig-praktiske arbejde på værkstedet og fællesaktiviteter i teamet, styrkes elevernes faglige og sociale kompetencer i forhold til uddannelse og job. Servicegården sender eleverne i praktik/kombinationsforløb når eleverne vurderes klar. Eleverne har også mulighed for at komme i intern praktik, hvis det vurderes relevant. Eleven tilbydes: Praktik, max. fire uger hvert halvår. Kombinationsforløb på forskellige uddannelsesinstitutioner I nogle tilfælde inddragelse af UU-mentor, for at fastholde eleven i overgangen til ny uddannelse. Relevante samarbejdspartnere inddrages (UUO, sociale myndigheder). Vi arbejder på at70 % af eleverne kommer i uddannelse, job eller andet. Fælles praktisk arbejde/produktion At Servicegården ser indbydende ud og appellerer til, at både elever og lærere tager ejerskab og er medansvarlige for at Servicegården er et rart sted at være. Rengøring og vedligeholdelse af fællesarealer, er et redskab til at arbejde med elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Arbejdet er en del af det daglige praktiske arbejde på. Arbejdsopgaverne er fordelt således: Maler, Byg og Vedligehold, Flexservice og Elmelundskov Daglig rengøring af hele huset (køkken, bad, toiletter, omklædningsrum, fællesrum, hall). Havearbejde/udearealer gøres efter behov/sæson. At der er rart at være på Servicegården, og at vi er bevidste om, at det fælles praktiske arbejde bliver udført som en del af det pædagogiske arbejde med eleverne. Fællesarrangementer, samlinger og aktiviteter At elever og lærere får fælles oplevelser og relationerne mellem værksteder, elever og lærere bliver styrket. At eleverne får mulighed for at opleve forskellige ting i løbet af året, som de måske ikke selv havde opsøgt, og at de får udvidet deres horisont. Servicegårdens arrangementer tilrettelægges og gennemføres i en motiverende og positiv ånd på tværs af. Vi gør meget for at forberede eleverne grundigt til de forskellige teamarrangementer, der har et tydeligt formål. Vi sørger for efterfølgende at evaluere sammen med eleverne. Efter et arrangement er vi bevidste om at arbejde med den anerkendende tilbagemelding på værkstedet. 5

6 Det bliver sagt højt for alle elever f.eks. til morgenmødet efterfølgende, at man så, en elev gjorde/sagde/handlede på en bestemt måde, altså at der skete noget positivt ud fra elevens gøren. Eleverne ser sig selv som en del af fællesskabet på Servicegården. Elevernes personlige og sociale kompetencer bliver styrket. Den almene dannelse hos eleverne bliver højnet. Elevdemokrati På Servicegården foregår elevdemokratiet på værkstedet. Eleverne er selv med til at sætte dagsordenen, og ved, at det er en kan paragraf for skolen at have et deltager råd, at de har en ledelse, der er meget interesseret i at høre elevernes meninger og holdninger til skolen, for på den måde at få en endnu bedre skole. Eleverne laver årligt en undervisningsmiljøvurdering, og denne munder ud i handlinger på værkstedet eller i teamet/skolen. Eleverne oplever at de blive lyttet til, og at de har direkte indflydelse på deres skole. At eleverne oplever direkte elevindflydelse, og at det nytter noget at deltage aktivt i en demokratisk skole og samfund. Undervisningsmiljø specifikt for teamet Vores undervisningsmiljø er trygt og inspirerende for eleverne. At eleverne bl.a. får en forståelse for affaldssortering, energi og sikkerhed i de enkelte opgaver. At alle føler medansvar for Servicegården. Vores fysiske rammer er en væsentlig æstetisk faktor for vores undervisningsmiljø. Vi vægter at lokaler og udearealer er velholdte og indbydende, at de ansatte er imødekommende og engagerede, hvilket appellerer til, at eleverne tager ansvar for omgivelserne og for hinanden. Vi er bevidste om at vores telefoner ikke forstyrrer i vores fællestid, og i den direkte undervisningssituation/samtale. Fx hvis telefonen ringer under morgenmødet, går man væk fra bordet, så man ikke forstyrrer fællesskabet. Vi er opmærksomme på at hilse venligt på alle der kommer på Servicegården. Vi bruger de almindelige høflighedsfraser, fx godmorgen, farvel, tak for mad, velbekomme mv. Vi giver os tid til at small-talke med alle elever, for at styrke relationerne på tværs af værksteder og ansatte. En gang årligt laves en undervisningsmiljøvurdering (UMV). Det er læringsvejlederen, der gennemgår UMV spørgsmål med eleverne, efter en intro til hvad er en UMV. Spørgsmålene bliver læst op, eleverne bliver bedt om at følges ad og ikke at kommentere undervejs, kun stille opklarende spørgsmål. På denne måde kommer læringsvejleder med uddybende forklaringer til spørgsmålene, og eleverne bliver ikke præget af hinandens synspunkter. Når der er besvaret, hjælpes elever ad med at tælle sammen, og læringsvejleder taster ind i Excel. 6

7 Efterfølgende får værkstedslærer en kopi af eget værksteds besvarelse, og sammen med elever og pædagogisk leder bliver svarene gennemgået, således at der kan blive lavet en handlingsplan for det, der evt. skal gøres bedre. At elevernes fremmøde er godt og at de er engagerede i det daglige arbejde. At lokaler og omgivelser vedbliver at være pæne og intakte. At eleverne uopfordret er energi- og miljøbevidste. Ugeskema og årsplan for teamet Teamarrangementer: Husk afbestil mad de dage, hvor det er nødvendigt! Dato Arrangement Ansvarlig hjælper til kl. 21 Sensorik og Emma Gad Tina Se beskrivelse fra TUS til kl. 20?sæbekassebiler Klaus, Joan, Britta til kl. 20 Fødselsdags og Gyda og Kent Britta julefest til kl. 19 Hip hip hurra/ mad i det fri Berit Se beskrivelse fra TUS

8 Ugeskema for Servicegården 2015 Kantinen arbejder 8-9, herefter morgenmad Kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag 8-9 Morgenmad, opgaveplanlægning, og oprydning 9-10 Morgenmad, opgaveplanlægning, og oprydning Læringsvejledning Malerværksted Kl møde Morgenmad, opgaveplanlægning, og oprydning Læringsvejledning Elmelundskov Opprioriteret kl møde Kl møde refleksion, elever sættes i gang igen Morgenmad, opgaveplanlægning og oprydning Læringsvejledning Byg og vedligehold refleksion, elever sættes i gang igen refleksion, elever sættes i gang igen Morgenmad, opgaveplanlægning, og oprydning Kl møde refleksion, elever sættes i gang igen Kl møde refleksion Læringsvejled ning Kantinen Læringsvejledning Kantinen Læringsvejledni ng Flexservice Læringsvejledning Flexservice 8