Ressourceforløb og rehabiliteringsteams i praksis Beskæftigelsespolitisk konference 11.december 2013

Transkript

1 Ressourceforløb og rehabiliteringsteams i praksis Beskæftigelsespolitisk konference 11.december 2013

2 Hvad er det nye At der lægges en fælles tværfaglig og koordineret plan sammen med borgeren At virksomhederne spiller en langt større rolle At der er rum til at arbejde med meget små delmål Udvikle arbejdsevnen frem for at afklare den

3 Fra forberedelse til ressourceforløb Det forberedende skema Mødet i rehabiliteringsteamet Indstillingen til ressourceforløb Udarbejdelse af indsatsplanen

4 Forberedelsen til mødet i rehabiliteringsteamet det forberedende Borgerens stemme er tydelig skema Fokus både på ressourcer og udfordringer Sagsbehandleren er både mikrofonholder og spørger ind til borgerens udsagn Udfylder det sammen med borgeren Borgeren får det med hjem Bruger flere samtaler på at udfylde skemaet Info materiale til borgeren om Rehab og ressourceforløb

5 En case Midaldrende kvinde på 49 år Hun er gift og har børn. Hun er oprindeligt uddannet blomsterdekoratør Hun fik for nogle år siden en arbejdsskade i hånden, kom på revalidering og blev uddannet til audiologist Hun blev sygemeldt i 2011 pga. en kronisk sygdom i øret, hvor følgeproblemer er fx kvalme, svimmelhed og opkast Hun overgik til sygedagpenge i 2 år og blev fyret efter det første år i 2012 Hendes sag har været behandlet i REHAB teamet, hvor hun har fået tilkendt et ressourceforløb på 1 år i første omgang Hun er kommet i praktik i et plejecenter, der fungerer som virksomhedscenter. Praktikken er foreløbigt aftalt til 3 måneder med afprøvning ifht. forskellige arbejdsområder Der er mange skånehensyn: plejecentret ligger tæt på kvindens bopæl, hun har nedsat arbejdstid, skal undgå støj, da hun er meget støjfølsom, skal undgå stress og opgaver som kræver koncentration, skal have enkle og overskuelige opgaver og opgaver, som ikke belaster hånden (tidl. arbejdsskade) Praktikaftalen lyder som udgangspunkt på 3 t/u 2 timers arbejde og 1 times fysisk træning i form af bl.a. balancetræning De opgaver, som i første omgang afprøves, er: forefaldende arbejde og lettere rengøring Kvinden var meget afvisende i starten, bl.a. pga. tidligere meget dårlige praktikerfaringer, men efterhånden er hun faldet godt til. Hun er glad for sin virksomhedsmentor og virker mere motiveret

6 Mødet i Rehabiliteringsteamet mange modeller Der udvikles hele tiden på at finde den bedste model for mødet. Fx: er borgeren med på hele mødet - eller kun i dele af mødet er den koordinerende sagsbehandler og borgeren med under drøftelserne og overvejelserne på rehabiliteringsmødet - eller sker der en overlevering efterfølgende laves indstillingen på selve rehabiliteringsmødet eller laves indstillingen efter mødet og sendes til borger (og evt. også til koordinerende sagsbehandler)

7 Udformningen af planen og samarbejdet med borgeren

8 Arbejdet med at lave indsatsplanen Indstillingen som udgangspunkt Overvejelser omkring konkretiseringsgraden af indstillingen Åben Lukket Stort råderum for sagsbehandleren Svært at se hensigter og udviklingsmuligheder Klarhed for borger og sagsbehandler Risiko for, at indsatser ikke kan gennemføres

9 Første samtale med borgeren efter tildeling af ressourceforløb Introducere planen og dens formål Jeg har faktisk fået positiv respons. Borgerne kan godt lide at gå fra det uvisse til at få lagt en plan, som de har været med til at udforme. Det giver overblik, og det kan der være brug for

10 Samarbejdet med borgeren det er meningsfyldt at arbejde med små delmål. nogle borgere er ikke umiddelbart motiverede for at deltage i ressourceforløbet eller forventer bare det sædvanlige der er en stor opgave i at give ansvar og ejerskab (tilbage) til borgerne udmøntning af de foreslåede indsatser bremses i nogle tilfælde pga. ventetid, afslag fra bevilgende instanser eller egenbetaling mv. der er et stort behov for at få et overblik over hvilke tilbud, der kan tilbydes de rette tilbud er der nødvendigvis ikke endnu som fx mestringsforløb og virksomhedspraktikker til målgruppen.

11 Arbejdet med at lave indsatsplanen Hvad kan der stå i en plan?

12 Hvad kendetegner virksomhederne, som samarbejder om borgere i ressourceforløb? Plads til individuelle og længerevarende løsninger Bred vifte af opgaver (plads til progression), uopdyrkede arbejdsopgaver Indstillet på at justere i opgaveplanlægning, fx ved hyppigt fravær Positive over for arbejdstid på få timer per uge Mentorerne er parate til nye udfordringer -og at blive klædt på dertil Ser gode perspektiver i længerevarende ressourceforløb

13 Hvad siger virksomhederne? At så mange mennesker er uden for arbejdsmarkedet er et samfundsproblem, som vi alle må tage del i og gøre noget ved. Børnene skal også lære, at voksne såvel som børn er forskellige, og vi skal lære at tage vare på hinanden. Personligt vil jeg gerne gøre bare en lille bitte forskel. Det er faktisk positivt for os, at forløbene kan blive længere med den nye målgruppe. Sommetider føler vi, at vi slipper kandidaterne for tidligt. Det er også godt for børnene, at der bliver en større stabilitet. De knytter sig jo til kandidaterne. (leder daginstitution) Kan man ikke andet, kan man altid starte med at tømme termokander. Opgaverne skal jo gøres. Eller man kan tømme vandflasker. De skal alle sammen tømmes, og låget skrues på igen, ellers får vi ingen pant. Det kan være lidt svært at finde de små opgaver, og det er fysisk krævende at være i en stor kantine. Fx når vi smører boller, er det stk. (kantineleder)

14 Samarbejdet med sundhedsområdet De nyeste samarbejdspartnere Tilfredshed med klinisk funktion - kan blandt andet bygge bro til praktiserende læger Andre vinkler og tiltag for eksempel hjælpemidler Hjælpemidler er også kommet godt ind over, det har de ikke været før. Det handler meget om at fjerne nogle problematikker i hjemmet for at flytte fokus ud, så man kan bruge nogle kræfter uden for hjemmet.