Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug
|
|
- Lasse Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Markbrug nr. 260 Juli 2002 Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug Tommy Dalgaard, Randi Dalgaard & Anders Højlund Nielsen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
2 2 Markbrug nr Formålet med denne Grøn Viden er at give en oversigt over energiforbruget i økologisk og konventionelt landbrug, for derigennem at påpege hvilke dyrkningssystemer, der kan medvirke til at mindske energiforbruget. Derudover er det formålet at give eksempler på, hvorledes energiforbruget kan opgøres på praktiske landbrug. Problemer med energiforbrug Energiforbrug er interessant af økonomiske og miljømæssige årsager. Dels er energi dyrt, og energiprisen må forventes at stige yderligere i fremtiden. Dels ønsker vi at bevare flest mulige af verdens begrænsede, fossile energiressourcer i form af fx olie, gas og kul, til de kommende generationer. Endelig fører energiforbrug til klassisk forurening med svovl- og kvælstofforbindelser og et forøget udslip af kuldioxid. Dette udslip er det største bidrag til den menneskeskabte forøgelse af den såkaldte drivhuseffekt. Direkte og indirekte energi Det direkte energiforbrug omfatter de kilder som direkte kan omsættes til energi (f.eks. brændstof, smøremidler og elektricitet). Det indirekte energiforbrug omfatter den energi, der behøves for at producere de input som anvendes i landbrugsproduktionen (f.eks. bygninger, maskiner, kraftfoder, kunstgødning, kalk og sprøjtemidler). Energiforbruget opgøres i Joule (J), hvor J = MJ = 1 GJ. L diesel Konventionelt Jordbehandling og Gødskning og såning kalkning Plantebeskyttelse Figur 1. Eksempel på opgørelse af brændstofforbruget til hhv. konventionel og økologisk dyrkning af 1 ha vårbyg på en planteavlsbedrift, hvor halmen bjærges Det direkte og indirekte energiforbrug er opgjort på landbrugsbedriften. Dvs. den energi, der medgår til transport, efter produkterne har forladt bedriften, medregnes ikke, mens den energi, der går til at fremstille input, som anvendes på bedriften, medregnes. F.eks. er energiindholdet i dieselolie 35,9 MJ/L, og der medgår yderligere 5 MJ/L til udvinding, raffinering og transport af olien. Det vil sige energiforbruget ved forbrug af 1L diesel svarer til 40,9 MJ/L. 1 kilowatt-time el udgør tilsvarende 9,5 MJ, hvis energitabet ved fremstilling og distributionen medregnes. Tabel 1 viser nøgletal for, hvorledes brændstofforbruget beregnes. Der er opdelt i 5 kategorier af operationer, se figur 1. Tabel 2 og tabel 3 viser nøgletal for, hvordan det øvrige energiforbrug i henholdsvis afgrødeog husdyrproduktionen opgøres. Disse tal er behæftet med stor usikkerhed. Høst og presning Transport og håndtering 5 4 Planteproduktion I alt Som eksempel er vist dieselforbruget ved dyrkning af vårbyg til modenhed på vandet sandjord, se figur 1. Her koster jordbehandling og såning i form af efterårspløjning + jordpakning + tung såbedsharvning + 2 gange let såbedsharvning + såning + tromling korrigeret for sandjord, se tabel 1. ( ) x 0,9= 40 L/ha Dette er ens for konventionelt og økologisk jordbrug. Derimod er dieselforbruget forskellig for de øvrige kategorier. Dette skyldes, at der ved økologisk dyrkning udbringes større mængder husdyrgødning, ukrudtsharves mere, men høstes og transporteres mindre mængder. Mens dieselforbruget er væsentlig større for økologisk dyrkning af vårbyg, er det samlede energiforbrug til vårbyg mindre for økologisk dyrkning end for konventionel, se tabel 4. Dette gælder både regnet per ha og per foderenhed (FE) produceret.
3 Markbrug nr Tabel 1. Nøgletal for brændstofforbrug i form af diesel Jordbehandling og såning Pløjning (21 cm), forår* 20,0 L/ha Pløjning (21 cm), efterår* 23,0 L/ha Pløjning (16 cm), efterår* 16,0 L/ha Jordpakning* 2,0 L/ha Såbedsharvning, let* 4,0 L/ha Såbedsharvning, tung* 6,0 L/ha Tromling* 2,0 L/ha Såning* 3,0 L/ha Stubharvning* 7,0 L/ha Gødskning og kalkning Spredning og læsning af møg 0,6 L/t Gyllespredning 0,3 L/t Kunstgødskning 2,0 L/ha Kalkning 1,5 L/ha/år Plantebeskyttelse Sprøjtning 1,5 L/ha Ukrudtsharvning* 2,0 L/ha Radrensning* 3,0 L/ha Høst og presning Mejetærskning 14,0 L/ha Roeoptagning 17,0 L/ha Roeaftopning 10,0 L/ha Grønthøstning 5,0 L/ha Presning og læsning 2,0 L/t Skårlægning 0,5 L/t Stængelbrydning 0,2 L/t Finsnitning 1,0 L/t Tabel 2. Nøgletal for øvrig energiforbrug i afgrødeproduktionen Smøremidler 3,6 MJ/(L diesel) Maskiner 12 MJ/(L diesel) Markvanding 50 MJ/mm Tørring 50 MJ/t(%-point) Mineralsk kvælstof 50 MJ/(kg N) Mineralsk fosfor 12 MJ/(kg P) Mineralsk kalium 7,0 MJ/(kg K) Kalk 30 MJ/t Sprøjtemidler 300 MJ/kg aktivt stof Tabel 3. Nøgletal for øvrig energiforbrug i husdyrproduktionen per år (1 dyreenhed = DE svarer til 1 malkeko af stor race eller 30 slagtesvin, 1 foderenhed = FE svarer til foderværdien i 1 kg byg) Stalddrift Malkekøer 8,0 GJ/DE Andre kvæg 1,7 GJ/DE Konventionelle søer 6,1 GJ/DE e søer 3,2 GJ/DE Konventionelle slagtesvin 0,9 GJ/DE e slagtesvin 0,4 GJ/DE Klimastalde Konventionelle søer 3,1 GJ/DE Konventionelle slagtesvin 0,6 GJ/DE Bygninger, inventar etc. 2,5 GJ/DE Importeret foder 5,7 GJ/FE Transport og håndtering Maskintransport 0,04 L/km Gødning- og fodertransport 0,20 L/t/km Læsning og indlægning 0,50 L/t Udfodring 0,30 L/t Anden håndtering 0,50 L/t Erhvervsmæssig bilkørsel 5,00 L/ha *) på lerjord eller humusjord (JB-nr. > 7) ganges nøgletallet med en faktor 1,1. På sandjord (JB-nr. 1-3) ganges med en faktor 0,9
4 4 Markbrug nr og konventionel foderproduktion kløvergræs er energimæssigt den billigste afgrøde, idet kvælstoffiksering erstatter gødskning, se figur 2 Ved afgræsning spares energi til høst og udfodring Andre afgrøder koster omtrent samme energimængde ved økologisk og konventionel dyrkning Dyrkning af én foderenhed på lerjord koster mindre energi end på sandjord, fordi udbytterne er højere, uden at energiomkostningen per produceret enhed stiger tilsvarende Sekundærafgrøder såsom halm og efterslæt er energimæssigt billige Bl.a. pga. mindre mekanisk ukrudtsbekæmpelse er energiforbruget per FE mindre på kvægbedrifterne, se figur 2, end på planteavlsbedrifterne, se tabel 4 Energiforbruget per FE konventionel afgrøde er mindre på husdyrbedrifter end på planteavlsbedrifter, hvor der benyttes større andele handelsgødning (jf. figur 2 i forhold til tabel 4) Vanding forøger energiforbruget per FE, se figur 2. Reduceret jordbehandling kan lede til besparelser i forbruget af brændstof, smøreolie og maskiner. Specielt kan der spares energi ved at undgå pløjning, eller ved at pløje mindre dybt og ved at pløje om foråret, når jorden er mere bekvem. Ved reduceret jordbehandling kan der muligvis på lang sigt spares gødning uden at det går ud over udbyttet. Tabel 4. Eksempel på energiregnskab for vårbyg på vandet sandjord (MJ/ha) på et typisk planteavlsbrug Konventionel Direkte energi Brændstof Smøreolie mm Markvanding Tørring af korn I alt Indirekte energi Afskrivning, maskiner Kunstgødning og kalk Sprøjtemidler Ialt Totalt energiforbrug Udbytte (FE/ha) Energiforbrug (MJ/FE) 2,8 2,5 Foto 1. Pløjning er en af de mest energiforbrugende markoperationer
5 Markbrug nr ØKOLOGISK e bedrifter forventes at få ukrudtsproblemer, som vanskeligt bekæmpes uden sprøjtning. MJ/FE MJ/FE Vårkorn med udlæg KONVENTIONEL Vårkorn med udlæg Kløvergræsensilage Kløverafgræsning Vinterkorn Fodersukkerroer Vårhelsæd Vinterhelsæd Kløvergræsensilage Kløverafgræsning Vinterkorn Fodersukkerroer Vårhelsæd Vinterhelsæd Halm inkl. import ler sand vandet sand Halm inkl. import Figur 2. Typisk energiforbrug per foderenhed planteproduktion på malkekvægsbedrifter på hhv. ler- sand- og uvandet sandjord Energiproduktionen ved afgrødedyrkning kan opgøres i foderenheder (FE), der er et udtryk for den metabolske energi i afgrøden, eller alternativt i brændværdien, der udtrykker den energi, der kan opnås ved forbrænding. Brændværdien for korn er f.eks. 15 MJ/kg og for halm lidt mindre. Pga. de mindre udbytter, er potentialet for bio-energiproduktion ved afbrænding af f.eks. halm og korn mindre ved økologisk end ved konventionel planteproduktion. Således er bio-energioverskudet ved den konventionelle kornproduktion i ca. 61 GJ/ha, se tabel 4, mens den ved den økologiske produktion er ca. 45 GJ/ha (begge tal er excl. energien i halm). Kemisk ukrudtsbekæmpelse koster væsentlig mindre energi end mekanisk ukrudtsbekæmpelse, men set i forhold til andre poster med energiforbrug er betydningen af denne forskel lille, se tabel 4. Foto 2. Sprøjtning er energimæssigt set en god forretning Handelsgødning koster mindre energi at udbringe end husdyrgødning. Imidlertid er der et stort energiforbrug ved syntetisk fremstilling af gødning. Det indirekte energiforbrug til fremstilling af N-handelsgødning udgør således en meget stor del af energiforbruget ved konventionel afgrødeproduktion. Gylle er energimæssigt set billigere at håndtere end fast husdyrgødning.
6 6 Markbrug nr Vanding koster energi, men giver også større udbytter. Kraftfoder importeret til bedriften, fx som soyaskrå eller højproteinblandinger, koster mellem 3-8 MJ/FE, hvilket er vist med en brun stribe på figur 3. Hjemmeproduceret grovfoder er typisk, energimæssigt billigere end importeret kraftfoder. Det marginale energiforbrug til én ekstra foderenhed opnået ved vanding er for korn og helsæd typisk lavere end energiomkostningen for kraftfoder, mens energiomkostningen ved vanding af græs typisk er højere end energiomkostningen ved at importere foder. Det vil sige der kan typisk spares energi ved at spare på vandingen af græsmarker og i stedet importere foder. Husdyrproduktion Som eksempel er vist energiforbruget ved produktion af hhv. 1 kg mælk og 1 kg svinekød på typiske økologiske og konventionelle landbrug, se tabel 5 og 6). I eksemplerne ses det, at energiforbruget gennem foderimport er relativt større i konventionel- end i økologisk husdyrproduktion. De antagne forskelle mellem energiforbrug til strøelse og stalddrift i økologisk og konventionel slagtesvineproduktion skyldes forskelle i staldsystemet. Bl.a. antages et større energiforbrug til ventilation og en mindre anvendelse af strøelse i de konventionelle end i de økologiske svinestalde. Staldsystemet har indvirkning på energiforbruget Dybstrøelsesstalde forbruger halm og giver mere gødning, som det koster mere energi at håndtere i forhold til gylle fra stalde med spaltegulv Opvarmning af klimastalde til svin og fjerkræ koster energi Ventilationssystemet har betydning Bygninger og inventar koster energi at producere Hele bedriften Fordelingen af det totale energiforbrug er opgjort på økologiske mælkebrug, og sammenlignet med fordelingen på konventionelle mælke-, svine- og planteavlsbrug, se figur 4. Det ses, at den vigtigste post i energiregnskabet, både på økologiske og konventionelle husdyrbrug, er import af foder. Dernæst følger olieforbrug, elektricitetsforbrug og indirekte energiforbrug til bygninger og maskiner. Tabel 5. Eksempel på energiforbrug (GJ) til mælkeproduktion i en sengebåsestald ved en typisk foderplan 1 års-malkeko Konventionel Fodring: Afgræsning 2,3 3,6 Græsensilage 1,5 2,4 Helsædensilage 0,8 1,0 Halm 0,0 0,0 Korn 3,3 2,7 Kraftfoder 6,7 7,4 Strøelse 0,4 0,4 Stalddrift 8,0 8,0 Bygninger og inventar 2,5 2,5 Ialt 25,6 28, kg mælk* 9,0 9,0 MJ/kg mælk 2,8 3,1 *) Kød omregnes til mælk på energibasis 1:10 Tabel 6. Eksempel på energiforbrug (GJ) til produktion af svinekød hhv. i en dybstrøelses- (Ø) og spaltestald (K) 30 slagtesvin Konventionel Fodring: Eget korn 9,6 4,2 Foderimport 13,5 21,3 Strøelse 0,4 0,1 Stalddrift 0,4 0,9 Bygninger og inventar 2,5 2,5 Ialt 26,4 29,0 kg kød netto* MJ/kg kød 11,8 13,8 *) e slagtesvin fra kg og konventionelle fra kg
7 Markbrug nr Marginal energiforbrug (MJ/FE) Vårkorn med udlæg Konventionel Kløvergræsensilage Kløverafgræsning Vinterkorn Fodersukkerroer Vårhelsæd Vinterhelsæd Figur 3. Eksempel på marginal energiforbrug til én ekstra foderenhed opnået ved vanding, sammenlignet med energiomkostningen ved import af foder (den brune stribe), der ligger på mellem 3 og 8 MJ/FE e mælkebrug 2% 18% 15% 18% 16% 1% 44% 18% Konventionelle svinebrug 1% 8% 10% 51% 16% 14% Olie Foderimport P- og K-handelsgødning og kalk Konventionelle mælkebrug 11% 2% 30% 11% 44% 13% 31% 13% 13% Konventionelle planteavlsbrug Bygninger og maskiner Elektricitet N-handelsgødning Figur 4. Fordelingen af det totale energiforbrug opgjort på typiske økologiske mælkebrug og sammenlignet med konventionelle mælkebrug, svinebrug og planteavlsbrug. NB: Pesticider udgør under 1 % af energiforbruget og er ikke vist i lagkagediagramerne landbrug adskiller sig fra konventionelt landbrug på flere felter, som har betydning for energiforbruget. De vigtigste forskelle er forbudet mod brug af mineralsk gødning og sprøjtemidler i afgrødeproduktionen, samt forbudet mod brugen af syntetiske aminosyrer og vækstfremmere i husdyrproduktionen. Dette bevirker, at såvel udbytter som energiforbrug typisk er mindre ved økologisk end ved konventionel produktion. Også energiforbruget til jordbrugskalk vejer procentvis tungere i økologisk jordbrug, fordi det samlede øvrige energiforbrug er mindre. Endvidere er der særlige reguleringer af staldforholdene i økologisk landbrug. Bl.a. er der krav til dyrenes pladsforhold og strøning med halm, ligesom klimastalde ikke anvendes. Endelig er skærpede krav omkring selvforsyning med økologisk foder på vej, hvilket indvirker på energiforbruget. Ved sammenligning af energiforbrug ved forskellige produktionssystemer - fx konventionel og økologisk produktion - er det vigtigt at antage en systembetragtning, hvor både det indirekte og det direkte energiforbrug opgøres for alle produktionsled. Således har økologiske bedrifter som sagt typisk en afgrødesammensætning, husdyrtæthed og anvendelse af produktionsfaktorer som afviger væsentligt fra konventionelt jordbrug. Med den skitserede metode kan energiforbrug, og muligheder for at spare på energien i forskellige produktionssystemer analyseres.
8 8 Markbrug nr Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2002: Markbrugsserien kr. 225, husdyrbrugsserien og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Anders Correll (redaktør) Layout: Ulla Nielsen og Jette Ilkjær Tryk: Rounborgs grafiske hus ISSN X NORDISK MILJØMÆRKNING Græspiller er energimæssigt set meget dyre (ca MJ/FE). En typisk foderplan med græspiller kan derved betyde omkring 20% større energiforbrug til produktion af 1 kg mælk i forhold til en foderplan uden græspiller. Fossil energiforbrug bidrager til drivhuseffekten, idet der ved forbrændingen udledes kuldioxid. Landbrugets direkte og indirekte forbrug af fossil energi bidrager med omkring 25% af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser, mens den resterende udledning stammer fra methan og lattergas. I alt bidrager landbruget med over 20% af den samlede danske drivhusgas-udledning. Yderligere informationer vedrørende energiforbrug og muligheder for energibesparelser kan findes i Energisparekataloget på internet-adressen: Denne Grøn Viden er udarbejdet med støtte fra Energistyrelsen. Konklusioner Eksemplerne viser, at selvom dieselforbruget er større ved økologisk end ved konventionel afgrødeproduktion, er det samlede energiforbrug generelt mindre ved økologisk end ved konventionel dyrkning, både regnet per areal og per foderenhed produceret. Afgrødeproduktionen er imidlertid også mindre pr. areal. Energiforbruget til produktion af økologisk mælk og svinekød var mindre end ved konventionel produktion, men forskellene er små i forhold til de behæftede usikkerheder. Energiforbruget kan bl.a. mindskes ved at vælge afgrøder med lavt energiforbrug f.eks. kløvergræs øge produktionen af eget foder på bekostning af foderimport mindske dieselforbruget f.eks. ved overgang fra fast husdyrgødning til gyllesystemer, udvidet brug af afgræsning frem for slæt, minimering af transportafstande, og specielt i konventionelt jordbrug ved reduceret jordbehandling udnytte sekundærafgrøder såsom efterslæt og halm mindske handelsgødningsforbruget, f.eks. ved at øge arealet med N-fixerende afgrøder anvende pesticider optimalt undgå brug af græspiller i foderplanen flytte markvanding til afgrøder med det største marginale udbytte eller evt. mindske markvandingen og importere mere foder indføre staldsystemer med naturlig ventilation og mindre forbrug af strøelse optimere hele produktionssystemet, så der opnås større udbytter per forbrugt energienhed. Endvidere kan der evt. produceres bio-energi, som kan opveje en del af landbrugets forbrug af fossil energi.
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER
NJF Kongressen 1999, Sammenligning av ulike produksjonssystem, onsdag 30. juli kl. 8.30 12.00 ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER Niels Halberg, Karen Refsgaard & Tommy Dalgaard Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereVersion 24. januar 2003 FØJO-rapport: Energi i økologisk jordbrug
Version 24. januar 2003 FØJO-rapport: Energi i økologisk jordbrug 1. Baggrund, formål og metode (Uffe Jørgensen, Frede Hvelplund, Morten Gylling) Formål: At beskrive rationalet for vidensyntesen, de valgte
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereForskningscenter for Økologisk Jordbrug
Simulering af fossilt energiforbrug og emission af drivhusgasser Tre scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark Tommy Dalgaard, Niels Halberg og Jes Fenger FØJO Forskningscenter for
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs merePrisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)
Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereSædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år
24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereNordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE
Læs mereEnergi i landbruget - forbrug og besparelser
Energi i landbruget - forbrug og besparelser Leif Bach Jørgensen En arbejdsrapport i forbindelse med projektet Teknologi og miljø i landbruget nye løsninger? Det Økologiske Råd, december 2010 Kolofon:
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereØkologerne tager fat om den varme kartoffel
Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mere4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5
BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som
Læs mereAfgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Læs mereKvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion
Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereEnergi i landbruget - forbrug og besparelser
Energi i landbruget - forbrug og besparelser Leif Bach Jørgensen En arbejdsrapport i forbindelse med projektet Teknologi og miljø i landbruget nye løsninger? Det Økologiske Råd, december 2010 Kolofon:
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs mereEn landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:
79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereIntroduktion kortfattet vejledning til MarKo
Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereKlimahandlingsplan 2012
Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mere2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:
11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereGenerelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger
4 Generelt om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereAktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum
Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereTema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereMange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion
Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion V/ konsulent Lars A. H. Nielsen, S:\Prodsyst\Kongres2003\LANoverheads.ppt 1 Disposition! Omkostninger til lager og udfodring! Omkostninger til dyrkning!
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereUdvikling i grovfoder
Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt
Læs mereSådan benchmarker vi!
Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereBusiness Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.
Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereNye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.
Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift
Læs mere1. Landbruget i samfundet
7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereKonsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereGrøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I
Læs mereØkologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mere