NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven"

Transkript

1 SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

2 SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN

3 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven INTRODUKTION Når vi dyrker jorden med bestemte grøntsager, har vi et ønske om at fremme de bedste betingelser for de planter, vi har sået, og derfor rydder vi planter væk, som er uønskede. Disse planter benævner vi ukrudt. Eleverne skal i dette forløb erfare, at de uønskede ukrudtsplanter konkurrerer med de planter, man dyrker i skolehaven, og derfor skal de fjernes. De uønskede planter skal nemlig ikke vinde konkurrencen om sollys, plads, vand og næringssalte. Samtidig perspektiverer forløbet betegnelsen ukrudt, idet eleverne erfarer, at brændenælden og andre ukrudtsplanter faktisk kan spises. Dermed lærer eleverne, at ukrudt er en betegnelse, som hører den dyrkede jord til. Formål Eleverne skal lære at kende forskel på ukrudt og planter, der dyrkes i skolehaven. Eleverne skal undersøge, hvordan noget ukrudt spredes ved jordstængler, og de skal på baggrund heraf kunne genkende rødder og jordstængler. Desuden skal eleverne lære, at på trods af at ukrudtsplanter er uønskede i skolehavens bede, kan nogle faktisk spises og være ønskede planter andre steder. Klassetrin klasse TID PÅ ÅRET Maj-juni

4 SIDE 4 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN FÆLLES MÅL KOMPETENCEOMRÅDE KOMPETENCEMÅL Færdigheds- og vidensmål UNDERSØGELSE Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål. Organismer Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur. Eleven har viden om dyr, planter og svampe. Modellering Eleven kan anvende naturtro modeller. Organismer Eleven kan med enkle modeller fortælle om organismers opbygning. Eleven har viden om organismers opbygning. Perspektivering Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag. Perspektivering i naturfag Eleven kan relatere viden fra natur/teknologi til sig selv og det nære område. Eleven har viden om natur og teknologi i det nære.

5 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 5 EksemplER på læringsmål Eleverne kan adskille ukrudt (vilde planter) og de planter, der dyrkes i skolehaven (kulturplanter). Eleverne kan undersøge planters rodnet og derved angive forskellige måder, ukrudt kan spredes på. Eleverne kan tegne en model over mælkebøttens spredning. Eleverne kan indsamle og bestemme vilde planter som værende ukrudt i skolehaven. Faglige begreber - Deling - Frugter - Frøspredning - Rodspredning - Jordstængler

6 SIDE 6 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN BESKRIVELSE AF UNDERVISNINGSAKTIVITETEN OMFANG OG FORLØB LEKTION 1-2 Maj/juni LEKTION 3-6 Maj/juni LEKTION 7-8 Maj/juni Ukrudt hvad er det? Ukrudt som kultur og naturplanter Design af ukrudt og evaluering I KLASSEN I SKOLEHAVEN I KLASSEN Planlægning Forløbet strækker sig over en periode på 2 til 4 uger og kan med fordel ligge i maj/juni måned. Lektion 4 og 5 skal helst ligge samme dag eller dagen efter lektion 3. Arbejdsform Eleverne skal arbejde undersøgende i skolehaven, således at deres fantasi og kreativitet bliver udfordret til at finde på historier om planter og designe deres egen stærke ukrudtsplante. Materialevalg Der skal arbejdes med planter og ukrudt fra skolehaven. Noget af ukrudtet skal bruges til madlavning, så det er vigtigt, at ukrudtet er usprøjtet. Så hvis eleverne skal supplere med ukrudt uden for skolehaven, skal du sikre dig, at det ikke er sprøjtet.

7 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 7 GennemførSEL af undervisningsforløb LEKTION 1-2. UKRUDT HVAD ER DET? Intro I disse lektioner skal eleverne introduceres til emnet for dette forløb nemlig ukrudt. De skal være meddigtende i en fortælling om mælkebøttens spredning, og de skal tegne og fortælle. Desuden skal de høre om andre former for ukrudtsspredning. Læringsmål på elevniveau - Du kan forklare, hvad ukrudt er. - Du kender til frø- og rodspredning. - Du kan tegne en mælkebøtte og fortælle, hvordan den spredes og formeres. Materialer Papir og tegneredskaber Om muligt nogle planter eller billeder, som viser forskellige former for spredning Gennemførsel Indled forløbet med at fortælle en historie om, hvordan en mælkebøtte en sommer blomstrer smukt på en mark. Mælkebøtten får energi fra solen, vand og næringssalte fra jorden gennem roden. Fortæl, hvordan blomsten mister den gule farve og danner en flot hvid frøkrone, som et vindstød blæser frøene af. De enkelte frø fra frøkronen spredes i vinden som små faldskærme og daler ned ud over marken. Efter en rum tid har hvert frø fra mælkebøtten slået rod i jorden, sat grønne blade og dannet sin egen smukke gule blomst. Nu har mælkebøtten spredt sine frø og formeret sig. Fortæl eleverne, at der er frø fra mælkebøtten, der blev båret lidt længere væk med vinden. Frøene kom helt ind i skolehaven. Eleverne kan nu hver især bestemme, hvor i skolehaven et af frøene lander. De skal tegne en tegning af, hvad der sker. Eleverne hænger tegningerne op, og hver enkelt elev fortæller kort, hvad de har tegnet i relation til spredning af frø. Du kan fortælle eleverne, at det ikke er alt ukrudt, der spreder sig som mælkebøtten. Tag gerne nogle eksempler på materiale med fra planter, som viser forskellige former for spredning.

8 SIDE 8 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN Fortæl og vis, at ukrudt, men også andre planter, spredes på forskellig vis. Spredning ved udløbere, spredning ved at dyr spiser frugt fra planten, og frøet kommer ud via dyrenes ekskrementer, og endelig spredning ved, at frø hægter sig fast for eksempel i dyrs pels med modhager, hvorefter det på et tidspunkt falder af og slår rod. Desuden kan mennesker komme til at bringe ukrudt med fra et sted til et andet, f.eks. i mudder under skoene. Er der nogle af jer, der har bare en lille smule jord under skoene? Hvordan kunne vi undersøge, om der er levende frø i jorden under vores sko? Du kan spørge eleverne, hvilke former for ukrudt de kender. Skriv det på tavlen. Tal om, hvordan de forskellige typer ukrudt spreder sig. Du kan forklare, at ukrudt tager lys og andet fra de planter, som vi ønsker at dyrke i skolehaven. Når et bed i skolehaven bliver dækket af ukrudt, skal ukrudt og den plante, der er sået i bedet, konkurrere om vand, næringssalte, plads og lys. Hvis man ikke fjerner ukrudtet, vil det betyde, at vores planter har vanskeligere ved at vokse og trives, og så får vi mindre udbytte. Noget ukrudt kan spises, så man kunne godt forestille sig, at man begyndte at dyrke ukrudt. Ville det så stadigt være ukrudt? Det er med andre ord os selv, der bestemmer, hvad vi betragter som ukrudt. Lad eleverne i grupper diskutere og komme med bud på: - Hvornår er en plante ukrudt? - Hvorfor kan en plante både være og ikke være ukrudt? Afrund gruppearbejdet med en opsamling, hvor I i fællesskab kommer frem til en definition af, hvad ukrudt er.

9 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 9 LEKTION 3-6. UKRUDT SOM KULTUR OG NATURPLANTER Intro I disse lektioner skal eleverne luge i skolehaven for at give de dyrkede planter de bedste vilkår. Eleverne skal se på de planter, de fjerner, og især lægge mærke til rødder og jordstængler for på baggrund heraf at vurdere, hvordan spredningen foregår. De skal desuden sætte ukrudt i perspektiv gennem tilberedning af brændenældesuppe, hvor eleverne vil opleve, at noget ukrudt også kan spises, og dermed har den også kulturegenskaber. Læringsmål på elevniveau - Du kan ved at se på planterne give et bud på, om planten har rod- eller frøspredning. Materialer River Hakkejern Planteskeer Kamera Papir og skriveredskaber Handsker til at plukke brændenældetopskud Bålsted, bålgryde, brænde og optændingsgrej Skærebræt og kniv Bouillonterning Løg Skåle og skeer Gennemførsel Du kan begynde disse lektioner i skolehaven med at tale med eleverne om ukrudt og måder, ukrudt spreder sig på. Få eleverne til at fortælle, hvad de kan huske af det, I talte om i 1. og 2. lektion. Vis eleverne to forskellige planter. Du skal vælge en, der spreder sig med frø (f.eks. mælkebøtte) og en, der har stængler (brændenælde). Vis eleverne, hvordan man kan se, at rodnettet i form af vandrette jordstængler spreder sig ud til flere planter. Når man trækker i en brændenælde, kan man faktisk være heldig at trække en lang række brændenælder op, fordi rødderne sidder på lange jordstængler, hvor skuddene sendes op fra. Det samme gælder skvalderkål og mange andre planter. Instruér eleverne i, hvor og hvordan de skal luge.

10 SIDE 10 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN Opdel eleverne i grupper. Benyt eventuelt grupperne fra lektion 1. og 2, og tildel hver gruppe et område af skolehaven, hvor de skal: - Undersøge forskellige slags ukrudts rodnet for at give bud på deres måde at sprede sig på. Ukrudtsplanterne skal tegnes eller fotograferes. - Luge i den del af skolehaven, de har fået tildelt. Lugningen afsluttes med at rive mellem rækkerne og samle de planter, der er blevet luget. Lad eleverne lede efter brændenælder til brændenældesuppen. Der skal plukkes en lille pose topskud af brændenælder pr. gruppe, og bålet skal tændes. Som afslutning på dagens arbejde samles alle grupperne. Du kan lade grupperne sammenligne mængden af ukrudt, de har samlet. Ukrudtet smides på kompostbunken. I denne forbindelse kan du spørge eleverne, om dette er problematisk? Om man ikke bare vil sprede ukrudtet, når komposten senere skal spredes i skolehaven? Forklar eleverne, at temperaturen i kompostbunken kan blive meget varm. Når temperaturen bliver over 60 grader, uskadeliggøres ukrudtsplanterne, så de hverken kan sprede sig ved rodspredning eller ved at smide frø. Hvis I ikke forventer, at komposten bliver varm, kan man først lægge ukrudtet til tørre i solen, så rødder og jordstængler ikke længere kan fortsætte væksten. Modne frø er det derimod meget svært at blive helt fri for i komposten. Afslut dagen med at lave brændenældesuppe over bål eller i skolekøkkenet. Til hver liter vand skal der bruges ca. 150 g unge skud eller topskud og blade (de 3-4 øverste) fra brændenælder, 1 stort finthakket løg og 2 bouillonterninger. Du kan tale med eleverne om, hvem der ellers ville finde ukrudt værdifuldt som føde. Hvis ikke eleverne nævner dyr, må du fortælle, at for mange dyr er ukrudt en ganske udmærket kilde til næring. I kan eventuelt også tale om, at det er forskelligt, hvilke planter dyr foretrækker at spise. Køer er for eksempel mere kræsne end geder.

11 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 11 LEKTION 7-8. DESIGN AF UKRUDT OG EVALUERING Intro I disse lektioner skal I samle op på, hvad ukrudt er, hvordan det kan spredes, og hvordan spredning kan være et problem for de planter, der dyrkes i skolehaven. Der skal også tales om, i hvilke sammenhænge det, vi kalder ukrudt, faktisk kan gøre gavn for nogen. Læringsmål på elevniveau - Du kan fortælle om forskellige måder, ukrudt kan spredes på. Materialer Tegne- og skriveredskaber Gennemførsel Lav en opsamling, hvor du taler med eleverne om, hvad de lærte i skolehaven. Sørg for at tale om frø- og rodspredning og om, at ukrudt, som vi normalt betragter som værdiløst, også kan have en værdi. Fortsæt opsamlingen med at lade eleverne designe deres egen fiktive art super-ukrudt. Den skal være meget god til at sprede sig. Lad eleverne arbejde i grupper. De skal i grupperne tage stilling til: Hvordan skal urten se ud? Hvor gammel kan den blive, og hvordan spredes den? Lad eleverne tegne deres super-ukrudt på en planche, og illustrere spredningen på planchen. Hvilken nyttig funktion har deres super-ukrudt for mennesket? Eleverne skal skrive ord på planchen, der beskriver nytten ved deres ukrudtsart. Hæng plancherne op.

12 SIDE 12 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN Forslag til evaluering Du skal ved forløbets opstart i klassesamtale afdække elevernes forforståelse, og i løbet af forløbet skal du holde øje med de tegn på læring, eleverne udviser. Når du skal vurdere, om eleverne har nået målene for dette forløb, kan du vælge at gøre det bagudrettet, fremadrettet eller bedst begge dele. Når du foretager den fremadrettede evaluering af dette forløb, kan du løbende vurdere elevernes arbejde i skolehaven samt deres fremlæggelse med udgangspunkt i planchen. I den forbindelse kan du se efter følgende tegn på læring: tegn på læring Eleven fortæller, at ukrudt er planter, der tager næring, lys og vand fra kulturplanterne. Eleven kan tegne en model af en plante, som viser, hvordan planten spredes. Eleven kan via undersøgelser af planters rodnet fortælle, om planten har rod - eller frøspredning. En bagudrettet evaluering kunne bestå i, at du udarbejder en test, hvor du spørger ind til de konkrete ukrudtsplanter, I har fundet i skolehaven, og hvordan de spreder sig.

13 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 13 FORSLAG TIL UDFORDRINGSOPGAVER Læg jordskrab fra elevernes sko på et sterilt voksemedium i klassen. Dette kunne eksempelvis være færdig pottemuld. Hold det fugtigt, gerne tildækket med folie eller en plastpose, for at se, om der gemmer sig frø af ukrudt, der spredes af elevernes sko. Lav andre retter af ukrudt, eksempelvis smoothies (se link side 14). Pres forskellige eksemplarer af ukrudt fra skolehaven. Ukrudtet kan efterfølgende sættes pænt op på et ark papir. Et smart alternativ er at tage fotokopier af forskellige arter ukrudt, hvorefter eleverne farvelægger blomsterne. Lav forsøg med at formere planter. For eksempel formere mælkebøtter ved at skære roden i stykker, der placeres på fugtet vat. Så er det let at se, hvordan hvert stykke danner en ny mælkebøtte. Eller formere pelargonier ved at brække stykker af og stikke dem i jorden. Plant rajgræs i klare glaspotter, så eleverne kan se, hvordan roden udvikler sig. Plant eventuelt en del rajgræs omkring en kartoffelplante, og se efter nogen tid, hvordan kartoflerne gennembores af rajgræssets rødder. At grave grøfter mod skvalderkål, hvis der er meget af det omkring skolehaven.

14 SIDE 14 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN LINKS OG LITTERATUR LINKS Om ukrudt Ukrudt i drikke Mælkebøttesmoothies Brændenældekraft Klik på link i PDF og gå direkte til materialet!

15 EGNE NOTER NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 15

16

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Spirer i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Spirer i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SPIRER I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Spirer i skolehaven

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb

Læs mere

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE

LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her

Læs mere

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med

Læs mere

Sankning: Hvad er det?

Sankning: Hvad er det? Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven

Læs mere

2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI

2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI 2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget i klassen I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer

Læs mere

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:

Læs mere

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI Vækst i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Vækst i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Lav ure med sand og sol

Lav ure med sand og sol Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

Fra saltvand til ferskvand

Fra saltvand til ferskvand Månestenen #07 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Fra saltvand til ferskvand I denne opgave skal I tale om vandets betydning for livet på Jorden. Eleverne bliver introduceret til

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål Majseksperimentet De seje majs Introduktion Forløbet har majs som gennemgående tema og foregår i forårsmånederne april, maj og afsluttes med høst i august/september. Forløbet de seje majs sætter fokus

Læs mere

GRØN BY Lærervejledning

GRØN BY Lærervejledning GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI 2.KLASSE. Multimodalt design med scratchjr

NATUR/TEKNOLOGI 2.KLASSE. Multimodalt design med scratchjr NATUR/TEKNOLOGI 2.KLASSE Multimodalt design med scratchjr INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 5 3. Forløbsnær

Læs mere

Årsplan N/T 2. klasse 16/17

Årsplan N/T 2. klasse 16/17 Periode Forløb Færdigheds- og vidensområde Mål Evaluering Materialer Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr. Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur. Uge 32

Læs mere

Billedtekster og overskrifter

Billedtekster og overskrifter Side 1/6 Fag/klassetrin: Dansk, 3.-4- klassse Omfang: 1-2 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at styrke elevernes evne til at skrive deres egne billedtekster

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE

NATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til natur/teknologi i 1. Klasse I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever

Læs mere

Billedtekster og overskrifter

Billedtekster og overskrifter Side 1/6 Fag/klassetrin: Dansk, 3.-4- klassse Omfang: 1-2 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at styrke elevernes evne til at skrive deres egne billedtekster

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kompost i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kompost i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kompost i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KOMPOST I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kompost i skolehaven

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle

Læs mere

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation 5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Samfundsfag 8.-9. klasse) Samfundsfag, 8.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: computer, A3-papir,

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusser eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved

Læs mere

Lav jeres egne samtalekort

Lav jeres egne samtalekort Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk og Natur/teknologi i 1.-4. klasse. 1.-2. klasse kan bruge samtalekortene sammen i klassen i stedet for at gennemføre cafémetoden, som eleverne skal være lidt ældre for at

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur/teknologi. I det kommende år arbejder fagteamet med videre udvikling af undervisningen

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler

Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler

Læs mere

Målpilen. 4. klasse Nærmiljøet i natur og teknologi. Arbejdsgang

Målpilen. 4. klasse Nærmiljøet i natur og teknologi. Arbejdsgang Målpilen Eleven har viden om natur og teknologi i det nære. Undersøgende Eleven kan undersøge hvordan enkle mekanismer fra hverdag fungere Modellering Eleven har viden om naturtro modeltyper Perspektivering

Læs mere

Hvad er en flygtning?

Hvad er en flygtning? Opgaveark Hvad er en flygtning? Opgave til Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne Som en introduktion til mini-forløbet med virtual reality skal eleverne stifte bekendtskab

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives Afrika

Læs mere

DANSK POESI I SKOLEHAVEN SIDE 1 DANSK. Poesi i skolehaven

DANSK POESI I SKOLEHAVEN SIDE 1 DANSK. Poesi i skolehaven SIDE 1 DANSK POESI I SKOLEHAVEN DANSK Poesi i skolehaven SIDE 2 DANSK POESI I SKOLEHAVEN DANSK POESI I SKOLEHAVEN SIDE 3 DANSK Poesi i skolehaven INTRODUKTION Alle børn burde have mulighed for at kende

Læs mere

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation 5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver

Læs mere

Indskoling. Arbejdsmarkedet

Indskoling. Arbejdsmarkedet Indskoling Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

Beton, et stærkt materiale

Beton, et stærkt materiale Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE!

NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE! 2018-2019 NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til natur og teknologi i 3. Klasse I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

IND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNINGS FORLØB UNDER VISNING LOKALE RÅVARER I MIN MAD

IND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNINGS FORLØB UNDER VISNING LOKALE RÅVARER I MIN MAD S FORLØB og matematik Formålet med forløbet er at øge elevernes kendskab til de danske og lokale råvarer, da råvarekendskab er en vigtig del af maddannelse. Eleverne skal gennem aktiv deltagelse blive

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse

Kristendomskundskab og dansk Indskolingen, 2. klasse Hellige steder Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven kan udtrykke sig om enkelte begivenheder

Læs mere

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til

Læs mere

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

på Tandslet Friskole

på Tandslet Friskole på Tandslet Friskole ALLE VORES IDEER TIL BEDRE BÆREDYGTIGHED PÅ VORES SKOLE OG I KLASSEN: Klik på tegningerne for at komme til vores forskellige ideer. Til sidst kan I læse mere om vores klasse. PAPIR

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, tablet eller telefon. Introduktion Dette koncentrat er tredje del af en serie

Læs mere

Spis blomsterne. Fælles mål. Introduktion. Formål. Eksempler på læringsmål. Færdigheds- og vidensmål (efter 2. klassetrin)

Spis blomsterne. Fælles mål. Introduktion. Formål. Eksempler på læringsmål. Færdigheds- og vidensmål (efter 2. klassetrin) Spis blomsterne Spis blomsterne Introduktion Forløbet har spiselige blomster som gennemgående tema og foregår i forårsmånederne fra midten af april, maj og juni. Planter man solsikker, er de først klar

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Lærervejledning Digital arkitekturtegning

Lærervejledning Digital arkitekturtegning Lærervejledning Digital arkitekturtegning Rum til at lære Billedkunst og Håndværk og Design 4.- 6. klassetrin Undervisningsforløbet Digital Arkitekturtegning rum til at lære sætter fokus på et af arkitektens

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Grønne Spirer Periode: April-juni 2019 Tema: Jord Afdeling: Udgård Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Hvert år deltager Valhalla i Grønne Spirer, hvor vi retter

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Livet som børneslave i 2018

Livet som børneslave i 2018 Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har

Læs mere

Alle tiders gode mad.

Alle tiders gode mad. Alle tiders gode mad. Et tværfagligt undervisningsmateriale til Naturfag, Historie og Madkundskab med udgangspunkt i en skolehave Claus Rastzar, Jelling Friskole og Henrik Ottosen Historielab 1 Indhold

Læs mere

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang

Læs mere

Undervisningsforløb i Materialekendskab

Undervisningsforløb i Materialekendskab Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Velkommen hjem i Minecraft

Velkommen hjem i Minecraft Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse

Læs mere

Lærervejledning. Romantikkens brevskrivning

Lærervejledning. Romantikkens brevskrivning Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.

Læs mere

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle

Læs mere

Undervisningsforløb til indskolingen

Undervisningsforløb til indskolingen Undervisningsforløb til indskolingen Grantræet Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie

Læs mere

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation. 1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE 2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne

Læs mere

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad

Læs mere

Kartoffeleksperimentet

Kartoffeleksperimentet Kartoffeleksperimentet Kartoffeleksperimentet Introduktion Forløbet har kartoflen som gennemgående tema og foregår i forårsmånederne marts, start april, maj og afsluttes i juni. Forløbet Kartoffeleksperimentet

Læs mere