ILLUSTRERET STANDARD SHAR PEI

Transkript

1 ILLUSTRERET STANDARD SHAR PEI INDLEDNING TIL ILLUSTRERET STANDARD Forfatter: Merete Rivier copyright. I FCI regi har alle racer en standard. Det er den dommerne dømmer i henhild samt den opdrætterne bør bestræbe sig på at arbejde efter idet standarden er en beskrivelse af hvordan man er nået frem til at hver enkelt race skal se ud. En ting er den skrevne standard en anden ting er fortolkningen af den dels hos dommere og dels hos opdrættere af racerne. Det er standard en dommer skal dømme efter men enhver standard kan fortolkes og bliver fortolket af hver enkelt dommer og opdrætter. Det er blandt andet derfor at, en enkelt hund kan have så varieret en succes eller det modsatte på de forskellige udstillinger. Ja indenfor de enkelte FCI lande er der en masse tillægsbestemmelser der regulerer bedømmelserne f.eks sundhed og igen er det det subjektive øje og det en dommer kan lide, der styrer fortolkningen af hver enkelt racestandard. Der er også forskellig opfattelse af hvordan en Shar Pei skal se ud i de forskellige lande. Jeg(Merete) har udarbejdet denne illustrerede standard ud fra følgende kilder: 1 Selve FCI standarden nummer 309 samt bogen: The Chinese Shar Pei forfattet af Paul D. Strang and Eve Olsen, USA udgivet på Denlinger i Samtlige tegninger er fuldt ud dækkende fortsat. ISBN NUMMER: Tegningen herunder af en Shar Pei er ret dækkende for et helhedsbillede af racen den er i bogstaveligste forstand sakset fra Royal Canins foder: DERMACOMFORT målrettet racen Shar Pei blandt andet. FCI STANDARD 309 af den (GB) SHAR PEI Oprindelsesland: Kina. Protektion: FCI

2 Anvendelse: Jagthund, vagthund Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhunde).Sektion 2.1 (Molosser af Mastiff-type).Uden brugsprøve. Historie: Denne kinesiske race har eksisteret i århundreder i provinserne ved Det sydkinesiske Hav. Racen stammer sandsynligvis fra byen Dialak i provinsen Kwun Tung. Helhedsindtryk: En energisk og kompakt hund, tætbygget og kvadratisk, af middelstørrelse. Rynkerne over skalle og mankeparti, de små ører og det flodheste-agtige næseparti giver en Shar Pei et unikt udseende. Hanner er større og kraftigere end tæver. Proportioner: Skulderhøjden er omtrent den samme som kropslængden fra skulderspids til sædebensknude, mest udpræget hos hanner. Afstanden fra næse til stop er omtrent den samme som fra stop til nakkeknude. Temperament: Rolig og selvstændig, loyal og hengiven over for familien. Hoved: Gode og korrekte hoveder Dårlige hoveder Ret stort i forhold til kroppen. Rynkerne i panden og på kinderne fortsætter nedefter ogdanner løst halsskind. Skalle : Flad og bred. Stop: Moderat. Næse: Stor og bred, foretrækkes sort, men alle andre farver, der harmonerer med pelsfarven, er tilladt. Vidt åbne næsebor. Næseparti : Et karakteristisk træk for racen. Bredt fra basis til næsespids, uden at blive smallere udefter. Læberne og oversiden af næsepartiet er godt fyldige. En hudbule (bulge) ved næseroden er tilladt. Mund : Tunge, gane, gummer og læber foretrækkes blåsorte. Lyserøde pletter på tungen er tilladt. Ensfarvet lyserød tunge er særdeles uønsket. Hos hunde med fortyndede (eng. diluted ) pelsfarver er tungen ensfarvet lavendelblå. Kæber, bid : Stærke kæber med perfekt saksebid, dvs at overkæbens tænder tæt overlapper underkæbens, og at biddet ligger vinkelret på kæberne. Underlæben må ikke være så fyldig, at den er til gene for biddet. Øjne: Mørke og mandelformede, med et skulende udtryk (scowl). Lysere øjenfarve er tilladt hos hunde med fortyndede (diluted) pelsfarver. Selve øjet eller øjenlågene må på ingen måde være generet af den omgivende hud, rynker eller pels. Ethvert tegn på irritation af øjeæble, blinkhinde eller øjenlåg er særdeles uønsket. Fri for entropion.

3 Korrekt hoved, øjne, ører og snude Forkert hoved, øjne, ører og snude. ( ørerne er prick ears, løftede og forkerts ansat) Ører: Meget små og ret tykke, af form som en ligesidet trekant, let rundede ved spidsen og ansat højt på skallen, så spidserne peger ned mod øjnene. De er ansat godt fremmeover øjnene, langt fra hinanden og tæt ind til skallen. Ståører er særdeles uønskede. Hals: Middellang og stærk, vel ansat på skuldrene. Det løse skind på halsens underside må ikke være overdrevet. Krop: Hos voksne hunde er hudfolder på kroppen særdeles uønskede, bortset fra partierne ved manke og halerod, som har moderate rynker. Overlinie: Falder let bag manken og stiger igen let over lænden. Ryg : Kort og stærk. Lænd : Kort og bred, let hvælvet. Kryds : Ret fladt. Bryst : Bredt og dybt, så underbrystet når albuehøjde. Underlinje : Hæver sig let under lændepartiet. Korrekt krop, dybt bryst, kort ryg lettere stigende imod halen. Gode vinkler, god hale og poter Dårlig krop, kyllingebryst, krum ryg der falder ved haleroden, for lige haser ingen lår.

4 Hale: Tyk og rund ved basis, tyndere udefter og ender i en fin spids. Halen er meget højt ansat et karakteristisk træk hos racen. Den kan bæres højt og i en bue, i en stram krølle, i en bue over ryggen eller til en af siderne. Manglende eller ufuldstændig hale er særdeles uønsket. Korrekte haler Forkert Lemmer: Forpart: Forbenene er lige og af moderat længde, med god knoglekraft. Huden på forbenene danner ikke folder. Skuldre: Muskuløse, godt tilbagelagte og skråtstillet. Mellemhånd: Let skråtstillet, stærk og spændstig. god front dårlig front god bagkrop dårlig bagkrop Bagpart: Muskuløse og stærke bagben, moderat vinklede, stillet lodret mod jorden og parallelle set bagfra. Rynker på over- og underlår og mellemfod er særdeles uønskede, og det samme gælder fortykkelser af huden på haserne. Haseled : Godt lavt ansatte. Poter: Af moderat størrelse, kompakte, ikke spredte og flade. Tæerne godt opkrummede. Ingen vildtkløer på bagbenene. Bevægelse: Den foretrukne gangart er trav. Bevægelsen er fri og harmonisk, energisk med godt fremgreb og kraftigt fraskub fra bagparten. Poterne er tilbøjelige til at søge ind mod midterlinjen, når tempoet øges. Styltet bevægelse er uønsket.

5 Pels: Hårlag: Et karakteristisk træk hos racen: Kort, strid og børsteagtig. Pelsen er lige og står ud fra kroppen, men er normalt mere fladt liggende på lemmerne. Der er ingen underuld. Pelsen varierer i længde fra 1 til 2.5 cm og må aldrig trimmes. Farve: Ensfarvet i alle farver undtagen hvid. Hale og baglår har ofte en lysere nuance. En mørkere schattering ned langs ryggen og på ørerne er tilladt. Størrelse: Skulderhøjde fra 44 til 51 cm. Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. Alvorlige fejl: Afvigelse fra saksebid (som en midlertidig foranstaltning tillades et meget let underbid.) Spidst, spinkelt næseparti. Plettet tunge (undtagen lyserøde pletter). Store ører. Lavt ansat hale. Pelsen over 2.5 cm lang. Diskvalificerende fejl: Fladt næseparti med betydeligt underbid. Overbid. Tungen ensfarvet lyserød. Underlæben indadrullet, så biddet generes. Runde, udstående øjne. Entropion, ectropion. Hud, rynker eller pels generer øjets normale funktion. Stå-ører. Manglende hale eller stumphale. Svære hudfolder på kroppen (undtagen ved manke og halerod). Pelsen ikke ensfarvet (albino, brindlet, med aftegninger, pletter, black and tan, sadel-aftegning). Bemærk: 1) Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

6 2) Enhver kunstig ændring af en Shar Pei (især ved læber og øjenlåg) udelukker hunden fra konkurrence. Ω Ω Ω Standarden udgivet af FCI 14 APRIL 1999 Oversættelsen godkendt af DKK s Standard Komité JUNI 1999 NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i MAJ 1996