Dansk landbrug og fremtidens klima. Hvordan tilpasser vi os nye klimaforhold? Hvordan kan vi mindske udslippet af drivhusgasser?
|
|
- Ingelise Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk landbrug og fremtidens klima Hvordan tilpasser vi os nye klimaforhold? Hvordan kan vi mindske udslippet af drivhusgasser? landbrug og klima.indd 3 11/07/08 13:35:04
2 AgroTech - Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Udkærsvej Århus N Tlf: Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Udkærsvej Århus N Tlf.: udgave juni Pjecen er udarbejdet af AgroTech og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret august Fotos: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs medier, Lars Møller og Torkild Søndergaard Birkmose, Dansk Landbrugsrådgivning. En stor tak til forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet for indspil til pjecen. Pjecen kan bestilles i netbutikken: 2
3 I dansk landbrug må vi imødese, at vi er på vej mod et varmere klima, som vil få betydning for planteavlen. De dygtige danske landmænd vil langt hen ad vejen mestre at tilpasse sig nye forhold med god hjælp fra forskere og rådgivere. Men klimaændringerne vil også give problemer, som er svære at tackle, såsom store variationer i vejret fra år til år, oversvømmelser og lange tørkeperioder. I denne pjece har vi også forsøgt at samle viden om, hvilke faktorer i landbruget der indvirker på udslippet af drivhusgasser. Området er forholdsvis nyt, og den tilgængelige viden er på flere områder sparsom. Der sker i disse år en intensiv forskning i klimaproblematikkerne, både i Danmark og udlandet, og vi vil givetvis være meget klogere om få år. Vi håber, at pjecen vil give en forståelse af det nye klimas indflydelse på landbruget, og landbrugets muligheder for at reducere omfanget af klimaforandringerne. Skejby august Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret AgroTech 3
4 Klimaændringer hvad er fakta? Fakta 12 ud af de 13 varmeste år på kloden er forekommet inden for de seneste 13 år. I Danmark er temperaturen siden 1870 steget med knap 1,5 C. Vi dyrker nu mere majs i Danmark, fordi dyrkningssikkerheden er øget, og der opnås et højere tørstofindhold. I Mellemeuropa er arealet med kernemajs øget betydeligt på grund af stigende udbytter og øget dyrkningssikkerhed. Sandsynligt I december 2007 fik FN s klimapanel, heriblandt danske klimaforskere, sammen med den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore tildelt Nobels fredspris. Klimapanelet har udgivet tre rapporter om klimaændringerne og konkluderer bl.a.: Det er meget sandsynligt, at det meste af den observerede globale temperaturstigning siden midten af 1900-tallet skyldes menneskeskabte stigninger i koncentrationen af drivhusgasser. Aftagerne mener det! Som producenter af fødevarer må vi også forholde os til et ganske bestemt faktum: Flere og flere fødevarevirksomheder begynder at stille krav til CO 2 -balancen i produkterne. F.eks. ønsker nogle britiske supermarkeder at klimamærke deres varer. Vores aftagere ønsker med andre ord at tilbyde forbrugerne nogle produkter, som er produceret under hensyntagen til klimaet. I Sydeuropa har øget tørke mindsket dyrkningssikkerheden i mange afgrøder. Vinhøsten i visse dele af Frankrig er fremskyndet for at opnå det rette syreindhold i druen. Der er stadig diskussion om, hvor stor en del af klimaændringerne som skyldes drivhusgasser, men vi ved, at atmosfærens indhold af CO 2 og metan er steget kraftigt siden 1950 erne. Det vil kræve enorme ændringer i vores energiforsyning at reducere udledningen. Derfor vil vi først se effekter af vores tiltag efter
5 Hvordan lyder fremtidens vejrudsigt? Globalt Landområder nærmest ved polerne vil få mere nedbør, mens subtroperne får mindre regn. Vandstanden stiger betydeligt. De største temperaturstigninger vil ske over land. Hvis CO 2 -koncentrationen fra 2020 holdes konstant, vil vi opleve en temperaturstigning på 2 grader ved slutningen af dette århundrede. Nedbørsforholdene påvirkes. Det mærkes allerede i Middelhavsområdet, hvor der er stigende problemer med tørke. I Danmark Vi kommer til at opleve mere ekstremt vejr f.eks. storme, tørkeperioder osv. Vi får mere regn efterår og vinter. Vi får varmere somre og risikerer flere perioder med tørke, især i sensommeren. Vi får milde vintre, hvor der sjældent vil være hård frost. Der vil forekomme større variationer i klimaet fra år til år. En større årlig nedbørmængde betyder, at grundvandsstanden stiger. Der vil forekomme meget større variationer i klimaet fra år til år, end dem vi kender i dag. Kilde: FN s klimapanel Store udfordringer til dig som driftsleder Hvilke afgrøder vil du satse på det kommende år, når du ikke aner, om sommeren bliver varm og knasende tør eller regnfuld med oversvømmede marker? Eller det stormer i august, når kornet skal høstes? Vi kan langt hen ad vejen indrette os efter, at klimaet ændrer sig i en bestemt retning. Det kan derimod blive meget svært at tackle store variationer i klimaet fra år til år. 5
6 Hvordan vil klimaændringerne påvirke dansk planteavl? På vores breddegrader forventes et mere gunstigt klima for planteproduktionen. Vi vil formodentlig kunne dyrke højtydende afgrøder, tilpasset sydligere himmelstrøg. Så længe der er plantetilgængeligt vand og næringsstoffer, lever planter jo hovedsageligt af CO 2, og et stigende indhold af CO 2 i luften vil i sig selv fremme plantevæksten. En længere vækstsæson og færre frostnætter har også en positiv effekt på udbyttet. Afgrøder Majs til modenhed, vinterhestebønne, vinterhavre, vinterraps efter vinterhvede, dobbeltafgrøder til grovfoder, ja endda sojabønne kan i løbet af nogle årtier blive almindelige afgrøder i Danmark. Til gengæld forventes arealet med vårbyg, vårhvede og måske kartofler at mindskes. Udvaskning Kvælstofudvaskningen vil på nogle arealer øges på grund af øget mineralisering og mere nedbør i de milde vintre. På andre arealer vil udvaskningen nok falde, både fordi der vil være mulighed for mellemafgrøder, og fordi rodsystemet udvikles bedre ved de højere temperaturer om efteråret, og dermed optager planterne mere kvælstof. De stigende nedbørmængder om vinteren vil sammen med øget nedbørintensitet føre til større udledninger af fosfor til vandmiljøet. Alt i alt må vi nok forvente øget opmærksomhed på næringsstofudledningen, da vandmiljøet bliver mere følsomt over for næringsstofbelastning ved varmere temperaturer. Tørke I vækstperioden vil der være længere perioder uden nedbør. Der vil således være større risiko for tørke, og dermed stiger behovet for at kunne vande markerne. Vandlidende jorde Den stigende grundvandsstand vil betyde flere vandlidende jorde og flere oversvømmede arealer. Vi kan altså forvente stigende problemer med afvanding, og dermed behov for dræning af flere arealer. Lejesæd Vi forventer mere blæsevejr og flere kraftige regnbyger. Derfor vil der være større risiko for lejesæd. 6
7 Skadedyr Vi har de seneste år set overraskende angreb af havrerødsot, hvilket skyldes, at de voksne bladlus overlever i de milde vintre. Modelstudier viser, at coloradobillen vil angribe kraftigere, og at billen vil brede sig til Finland. I rapsmarkerne forventes flere glimmerbøsser og rapsjordlopper, som man kender det fra Midt- og Sydeuropa. Vi kan også forvente, at nye skadedyr indfinder sig i Danmark. F.eks. vil en temperaturstigning på 1 C gøre det muligt for majsrodbillen at gennemføre sin livscyklus. Vi får nye ukrudtsarter, som for eksempel amarant, enårig bingelurt og håret kortstråle. Sygdomme Vi vil sandsynligvis se større angreb af Fusarium, kartoffelskimmel og rust. Til gengæld vil bladpletsvampene ikke trives. Ukrudt Varmekrævende arter bliver mere udbredte, f.eks. agerrævehale, grøn skærmaks og hanespore. Vi forventer større problemer med ukrudt, som har flere generationer pr. år, f.eks. enårig rapgræs. Forbrug af pesticider Alt i alt er det vanskeligt at spå om, hvordan pesticidforbruget vil udvikle sig med et varmere klima, men sandsynligvis vil vi se et øget bekæmpelsesbehov. 7
8 Hvad er drivhusgasser? En drivhusgas er en luftart, som er i stand til at opfange den varmestråling, som udsendes fra jorden. Jordens atmosfære har siden tidernes morgen indeholdt naturlige drivhusgasser som vand, kuldioxid (CO 2 ), metan og lattergas. Derudover indeholder atmosfæren menneskeskabte drivhusgasser, især CO 2, som stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer. Jo større indholdet af drivhusgasser er i atmosfæren, jo mere varmestråling holdes tilbage, og jo mere opvarmet bliver atmosfæren og jordens overflade. Den stigende plante- og husdyrproduktion har bl.a. været med til at øge indholdet af metan og lattergas. Kuldioxid (CO 2 ) Landbruget bidrager til udledning af CO 2 ved at bruge fossile brændsler til elektricitet, brændstof mv. Derudover udledes der CO 2, hvis dyrkningen betyder, at jordens kulstofindhold (humus) falder. Planter og jord kan også binde store mængder af luftens CO 2. Lattergas (N 2 O) Lattergas bidrager kraftigt til drivhuseffekten. Et kg lattergas udledt til atmosfæren opvarmer jordens overflade 310 gange mere end et kg CO 2. Lattergassen dannes, når kvælstof omdannes ved mikrobielle processer i jorden. Derfor øges udslippet af lattergas, når der tilføres gødning. Metan (CH 4 ) Metan bidrager også meget til drivhuseffekten. Et kg metan udledt til atmosfæren medfører 21 gange mere global opvarmning end et kg CO 2. Metan kommer fra husdyr og fra gødningslagre. Metan dannes ved mikrobiel omsætning af organisk stof under iltfrie forhold. Især den mikrobielle omsætning i drøvtyggermaven fører til produktion af metan. CO 2 -ækvivalenter Man omregner ofte de forskellige drivhusgassers effekt på den globale opvarmning. 1 kg lattergas svarer til 310 kg CO 2 1 kg metan svarer til 21 kg CO 2 8
9 Hvor langt er Danmark fra målet? Kyoto-protokollen Kyoto-protokollen er en FN-protokol, som er udarbejdet for at begrænse udledningen af drivhusgasser og mindske den globale opvarmning. Kyoto-protokollen forpligter industrilandene til at nedbringe udslippet med i gennemsnit 5,2 % for perioden i forhold til udslippet i Danmark skal reducere udslippet af drivhusgasser med 21 %. EU s målsætninger Europa-Kommissionen lægger derudover op til, at udledningen af drivhusgasser fra transport og landbrugsektoren i EU inden 2020 skal reduceres med 10 % i forhold til Danmark forventes at skulle reducere udledningen af drivhusgasser fra de to sektorer med 20 % inden Vanskeligt at nå målet Danmark har endnu langt fra opfyldt de nuværende målsætninger. I 2005 havde vi således kun reduceret udledningen af drivhusgasser med under 10 %, hvilket betyder, at vi ikke er nået halvvejs til målet. Der skal derfor indsættes nye og kraftige initiativer, for at Danmark kan nå sin Danmarks udledninger forpligtelse om at reducere udledningen af af drivhusgasser i drivhusgasser med 21 % før Energi- og transportsektoren bidrager med næsten Danmarks CO 2 -forpligtigelser forventes 80 % af udledningen. Landbrugets udledning af metan i nogen grad at kunne opfyldes ved køb af CO 2 -kvoter fra andre industrialiserede og lattergas udgør 13,6 %. lande, som ikke bruger deres CO 2 -kvote. Landbrugets brændstof og energiforbrug indgår dog Der er dog næppe tvivl om, at der skal ikke i de 13,6 %. arbejdes på at begrænse den nationale udledning af drivhusgasser. Kilde: DMU Transport 19,3 % Industrielle processer 3,5 % Opløsningsmidler 0,2 % Landbrug 13,6 % Energi ekskl. transport 61,5 % Affaldsdeponi og spildevand 1,9 % 9
10 1000 t CO2-ækv Udledning af drivhusgasser fra dansk landbrug. I tallene indgår ikke udledningen fra importerede varer. Energiforbruget er inkl. fiskeriets energiforbrug. Kilde: Miljøstyrelsen. Vom- og tarmgas, kvæg Vom- og tarmgas, svin Andre dyr Gødningshåndtering, køer Gødningshåndtering, svin Gødningshåndtering, andre dyr Omsætning af handelsgødning Omsætning af husdyrgødning Udvaskning af kvælstof Omsætning af afgrøderester Ammoniakfordampning Andre processer i jorden Energiforbrug Hvor sker udslippet af drivhusgasser i dansk landbrug? Udslippet af drivhusgasser i dansk landbrug sker forskellige steder i produktionen (se figuren). I alt 47 % stammer fra kvælstofomsætningen i jorden, der fører til dannelse af lattergas, som er en særdeles stærk drivhusgas. Udslip af drivhusgasser fra husdyrenes fordøjelse udgør 22 % af landbrugets udslip. Kvægbruget alene tegner sig for over 18 %. Også energiforbruget udgør en væsentlig post. Det fremgår ikke af figuren, at planterne binder store mængder CO 2. Det meste af det frigives dog igen, når planterne bruges som foder for dyrene, føde for menneskene, eller når mikroorganismerne nedbryder planteresterne i jorden. Det går den rigtige vej Landbrugets udledning af drivhusgasser er reduceret betydeligt de seneste år. Fra 1990 til 2006 faldt udledningen med 26 %. Det skyldes primært en bedre udnyttelse af gødningen og dermed til et fald i lattergasudledningen. Hertil kommer et svagt faldende forbrug af fossil energi i landbruget. Kilde: DMU. 10
11 Hvor store mængder drivhusgas koster fødevaren? Livscyklusvurderinger er en måde til at beskrive, hvor meget produktionen belaster miljøet. Her ser man på, hvor stor udslippet af drivhusgasser er ved produktion af et kg fødevare, når man medtager alle udslip fra jord til bord. Herunder f.eks. produktion og fragt af soja, fabrikation af gødning, emballering og transport fra supermarkedet til forbrugeren. kg CO 2 -ækv. pr. kg Fra gård til forbruger 15 % Produktion af mælken 85 % Transport af fødevarer Transport af fødevarer belaster generelt ikke regnskabet for drivhusgasser ret meget i forhold til produktionen af selve varen. For eksempel stammer 85 % af udledningen af drivhusgasser ved fremstilling af en liter mælk fra selve produktionen (inkl. transport af f.eks. gødning og soja). Transport til mejeriet, bearbejdning, emballering og transport til supermarked og forbruger udgør kun 15 %. Kilde: 18 Fødevarers udledning af drivhusgasser (kg CO ækv. pr. kg). 12 Det ses, at oksekød og ost giver 10 anledning til de største udslip af 8 drivhusgasser. Udledningen fra et 6 4 kilo svinekød er kun ca. en tredjedel 2 af udledningen ved produktion af 0 oksekød. Produktion af et kilo hvede koster meget lidt. Kilde: The Swedish Institute for Food and Biotechnology. 11
12 Hvad kan vi gøre i kvægbruget? Når drøvtyggere nedbryder foderet i vommen ved hjælp af bakterier, dannes store mængder metan, som slipper ud som vom- og tarmgas. Forskerne har beregnet, at kvægbruget bidrager med ca. 85 % af den metanudledning, der finder sted fra danske husdyr, og hovedparten kommer fra fordøjelsessystemet. Fra midten af 90 erne til i dag faldt køernes produktion af metan således med 5-7 %, fordi kvægbrugerne skiftede roerne, som indeholder meget sukker, ud med stivelsesrigt majsensilage. Et foder, som indeholder meget kraftfoder i forhold til grovfoder, vil også reducere metanudslippet. Vi ved dog, at udledningen af lattergas er større fra køer på græs end fra køer på stald. Til gengæld er udledningen af metan mindre. Konventionel eller økologisk De foreløbige undersøgelser viser ikke forskelle på konventionelle og økologiske besætninger i udledningen pr. kg mælk. Foder Udledningen af metan afhænger af, hvilke fodermidler køerne får, og fodringen er i dag den eneste mulighed for at påvirke produktionen af metan. Ligeledes vil en øget tildeling af fedt reducere metanproduktionen, men udfordringen her er at undgå, at mælken får en uheldig fedtsyresammensætning. Intensiv og ekstensiv drift En højtydende ko vil producere mere metan end en ko med lav ydelse. Det skyldes, at produktionen af metan hænger sammen med fodermængden. Et foder, der indeholder meget stivelse, f.eks. majs eller korn, er med til at reducere udledningen, mens foder, der indeholder meget sukker eller mange fibre, øger udledningen. På stald eller græs På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om det gør nogen forskel, om køerne er på græs eller på stald. Men målt i forhold til den producerede mængde mælk og kød, er metanproduktionen mindst hos højtydende køer. 12
13 Hvad kan vi gøre i svinebruget? Grise er enmavede dyr, som nedbryder føde i tarmen ved hjælp af enzymer. I modsætning til drøvtyggere tabes der meget lidt metan fra enmavede dyr i forbindelse med den mikrobielle omsætning i tyktarmen. Danske svin har en meget høj foderudnyttelse. Den kan dog forbedres gennem avl og ved tilsætning af enzymet xylanase til foderet. Det vil betyde, at den samlede udledning fra svineproduktionen vil kunne reduceres med ca. 5 % - især som følge af mindre brug af soja og dermed mindre udledning af lattergas i lande som Brasilien og Argentina. Det vil vi gerne vide... Hvilke muligheder er der for at mindske drøvtyggernes produktion af metan? Der arbejdes bl.a. med virus, bakteriehæmmere og vacciner. Forskerne forventer at udvikle metanhæmmere, men endnu er der ingen på markedet. Danske forskere, herunder Novozymes og Danisco, arbejder på at udvikle enzymer, der kan nedsætte mængden af vom- og tarmgas. Hvordan bidrager forskellige produktionssystemer til udledning af metan? I Danmark er der netop iværksat et stort projekt, som skal give svar på spørgsmålet. Kan man overføre bakterier fra kængurumaver til komaver? Køer og kænguruer spiser det samme, men kun køer producerer metan. Danske forskere undersøger emnet. 13
14 Hvordan indretter vi stalde og gødningssystemer? Der udledes en del drivhusgasser fra stalde. De stammer dels fra husdyrene som vom- og tarmgas, dels fra omsætning af husdyrgødningen. Langt det største bidrag fra stalde kommer fra drøvtyggere, som ræber metan op. Mængden af drivhusgasser, som stammer fra omsætning af gødningen, påvirkes af staldens indretning. Lagringstid i stalden Dannelse af metan fremmes af den højere temperatur i stalden, sammenlignet med temperaturen i den udendørs gyllebeholder. Udledningen af drivhusgasser er mindre fra stalde, hvor gødningen hurtigt bringes ud, end systemer, hvor gødningen lagres kortere eller længere tid i stalden. Udslippet af drivhusgasser fra en stald, hvor gødningen håndteres som fast staldgødning, vil således være mindre, end hvor gødningen er gylle eller dybstrøelse. De iltfrie forhold i gylle medfører, at en del af gyllens kulstof omsættes til metan. Til gengæld er udledningen af lattergas fra gylle i stalden normalt ubetydelig. Hyppig udslusning af gyllen fra stalden til tanken vil kunne begrænse udledningen af drivhusgasser. Hvis den hyppige udslusning kombineres med kanaler med mindre fordampningsoverflade, kan man samtidig mindske tabet af ammoniak. Nedkøling af gødningen Nedkøling af gylle er en teknologi, der indbygges i et stigende antal nye stalde for at begrænse fordampningen. Nedkølingen foregår normalt ved at varmen i den gylle, der er lagret under stalden, opsamles vha. køleslanger i gyllekanalens bund. Disse er forbundet til en varmepumpe, hvorved varmen kan overføres til andre stalde eller huse. Temperaturen i åbne naturligt ventilerede stalde vil normalt være lidt lavere end i mekanisk ventilerede stalde. Dermed har gødningen i stalden også gennemsnitligt en lavere temperatur, og det mindsker udledningen af metan. Endelig anvendes der ikke energi til ventilation i naturligt ventilerede stalde. Fast staldgødning I fast gødning er der iltede forhold, og det reducerer produktionen af metan. Metanproduktionen fra gødningen i stalden reduceres med ca. 75 % og i gødningslageret med %, hvis gødningen håndteres på fast form. Til gengæld har gamle systemer med fast gødning ofte et stort tab af ammoniak, og der er risiko for tab af drivhusgasser fra lagre og markstakke. Dybstrøelse I dybstrøelse findes der både iltfrie og iltede områder. Det betinger højere udledning af lattergas, men lavere udledning af metan. Gylletanke Ca. 12 % af landbrugets udslip af drivhusgasser stammer fra gylletanke. Udslippet af metan skønnes at kunne reduceres med % ved at overdække gylletankene eller sørge for et tykt flydelag. 14
15 Til gengæld kan udledningen af lattergas fremmes af flydelag. Ny forskning viser, at flydelaget er et effektivt metanrensende filter. Her lever bakterier, som kan fange metan og omsætte den til CO 2, inden den frigøres til atmosfæren. Flydelaget fungerer dermed både som barriere for ammoniakfordampning og drivhusgasser. Afbrænding af husdyrgødning Tørstofholdig husdyrgødning som f.eks. fjerkrægødning, dybstrøelse og fiberfraktion fra separeret gylle kan erstatte kul og olie på kraftvarmeværker. Dette vil samlet føre til en reduktion i udledningen af drivhusgasser, men også mindske kulstoflagringen i jorden. Luftrensning Formålet med luftrensning er at begrænse udledningen af ammoniak og lugtgener fra stalden. Luftrensning er altid forbundet med øget energiforbrug og dermed øget CO 2 -udledning. Biologisk luftrensning kan være en kilde til øget udledning af lattergas, hvis filteret ikke passes optimalt. Energibesparelser Energibesparelser er næsten altid den billigste måde at reducere udslippet af CO 2 på. Der er mange gode råd at hente om energibesparelser i landbrug på Energiselskaberne yder gratis rådgivning på området. Det vil vi gerne vide... Hvilken effekt har flydelaget som metanrensende filter? Hvordan udvikler vi bedst systemer til separering, så ajlen drænes hurtigt ud? Der arbejdes på at udvikle systemer med skrabere i kanaler, transportbånd under spaltegulve og bæltesystemer. Separering kan samtidig betyde, at udnyttelsen til biogas bliver forbedret og transporten mindre. Kan forsuring reducere udledningen? Gylleforsuring kan effektivt mindske ammoniakfordampningen og forbedre kvælstofudnyttelsen i marken. Derfor forventes forsuring at kunne mindske udledningen af drivhusgasser. Hvad er effekten af at afbrænde fiberfraktionen af husdyrgødningen? 15
16 Hvad kan vi gøre i markbruget? Marken er både det sted, hvorfra der sker udslip af drivhusgasser, men også stedet, hvor vi kan opsamle og lagre CO 2. Udbytter Høje udbytter kan mindske udledningen af drivhusgasser. Når udbyttet er højt, er mængden af uudnyttet kvælstof fra den tilførte gødning lille, og dermed mindskes dannelsen af lattergas. Et højt udbytte betyder også, at der bindes meget CO 2 i den høstede afgrøde og i planterester. Gødskning Hovedparten af de drivhusgasser, der udledes fra landbrugsjord, er lattergas, der dannes ved mikrobielle processer i jorden. Når der tilføres gødning, øges denitrifikationen og dermed også produktionen af lattergas. I Kyoto-protokollen regner man med, at 1,25 % af den tilførte kvælstofmængde omdannes til lattergas. Denne faktor anvendes både for kvælstof tilført som handelsgødning og husdyrgødning. Desuden udledes der drivhusgasser ved produktion og transport af handelsgødning. Flere undersøgelser har vist, at nedfældning af gyllen kan øge udledningen af lattergas sammenlignet med overfladeudbragt gylle. Ved nedfældning begrænses adgangen til ilt, og det kan muligvis øge udledningen af drivhusgas. Til gengæld mindskes ammoniakfordampningen og lugtgenerne. Markarbejde Et mindre forbrug af fossilt brændstof vil mindske udledningen af drivhusgasser. Ved at vælge kombinationsmaskiner og nye dyrkningssystemer med reduceret jordbearbejdning køres færre gange i den enkelte afgrøde. En anden mulighed kan være at vælge maskiner, der kræver mindre energi i forhold til det arbejde, der skal præsteres. Ved at køre i samme faste spor i marken opnås generelt en løsere jordstruktur og mindre energibehov ved jordbearbejdning. På globalt plan vil et højt udbytteniveau medvirke til at sikre fødevareforsyningen, så man kan spare den mindre dyrkningsegnede jord, hvor udbytterne ofte er små i forhold til udledningen af drivhusgasser. God driftsledelse, markvanding, dræning af højbundsjord, anvendelse af højtydende sorter og planteværn er eksempler på tiltag, der er med til at sikre et højt udbytte. Transport Transport udgør en stor post i forbruget af energi i jordbruget, og en optimal planlægning af kørslen kan medvirke til at mindske energiforbruget. Store sammenhængende marker dyrket med samme afgrøde kan mindske energiforbruget. 16
17 Hvordan lagrer vi CO 2 i jorden? Dansk landbrug kan ved at lagre kulstof i dyrkningsjorden bidrage til at mindske drivhuseffekten. Jordbunden indeholder to til tre gange så meget kulstof som atmosfæren. Kan vi øge jordens kulstofindhold nogle få procent, vil det derfor have en betydelig effekt. Forskerne vurderer, at der er et stort potentiale for at lagre mere kulstof i den dyrkede jord i Danmark. Afgrøder Stigningen i jordens kulstoflager er særligt stor under græsmarker. Flerårige afgrøder som for eksempel græs og energiafgrøder kan derfor øge jorden kulstofindhold. Ved ensidig dyrkning af korn, hvor halmen fjernes, vil jordens kulstofindhold falde. Halm og efterafgrøder Jo mere organisk stof der tilføres jorden, jo mere kulstof kan der lagres. Derfor kan nedmuldning af halm, mellem- og efterafgrøder bidrage til, at jordens indhold af kulstof holdes vedlige eller øges. Husdyrgødning Husdyrgødning indeholder organisk stof, som i særlig grad bidrager til at øge indholdet af kulstof i jorden. Jordbearbejdning Jo mere jorden bearbejdes, jo hurtigere sker omsætningen i jorden. Derfor kan det forventes, at reduceret jordbearbejdning vil øge jordens indhold af kulstof, men vi ved det ikke endnu. Dræning Når jorden er vandmættet, sker omsætningen af organiske stof i jorden langsomt. Derfor kan dræning af jorde medvirke til, at indholdet af kulstof i jorden falder. Skov Skovrejsning vil binde atmosfærens indhold af CO 2, fordi træerne optager kuldioxid fra atmosfæren og lagrer kulstoffet i træerne og i skovjorden. Kombineres plantning af skov med en hævning af vandstanden i tidligere vådområder, vil der kunne lagres endnu mere kulstof. Det vil vi gerne vide... Kan vi mindske dannelsen af lattergas i jorden ved at bruge bestemte dyrkningsmetoder, og hvad betyder valget af afgrøder? Kan vi finde omkostningseffektive metoder til at reducere udledningen af drivhusgasser? Sker der samme udledning af drivhugasser fra handelsgødning og husdyrgødning? Kan reduceret jordbearbejdning øge jordens indhold af kulstof? Hvad betyder det for jordens kulstofpulje, at man afbrænder eller afgasser gyllen? 17
18 Kan bioenergi nedsætte udslippet? Flerårige energiafgrøder er interessante på flere måder. Udover at bidrage som energiafgrøde, er de gode til at mindske tabet af næringsstoffer til vandmiljøet, og de har en gunstig virkning på jordens kulstofpulje. Ulempen er dog, at flerårige afgrøder har en lang omdriftstid, som nedsætter fleksibiliteten og udelukker produktion af fødevarer. Biobrændstoffer Biodiesel laves hovedsageligt af rapsolie (samt animalsk fedt). Biomasse kan erstatte fossile brændsler både til kraftvarme og til transportformål og derved mindske udslippet af drivhusgasser. Fast brændsel Brug af biomasse som træ, energiafgrøder, halm og affald anses for at være en af de mest effektive måder til at nedbringe forbruget af fossile brændsler. Biomasse kan erstatte kul og olie i produktionen af kraft og varme. I dag bidrager plantebiomasse med ca. 44 % af den danske produktion af vedvarende energi, og der er stigende efterspørgsel på såvel halm som flis. Halm spiller en væsentlig rolle, og i dag bruger vi ca. en tredjedel af halmen til produktion af energi. Når halmen fjernes fra marken, tilføres jorden mindre kulstof. Som kompensation kan der tilføres kulstof i form af husdyrgødning og efterafgrøder. I Danmark dyrker vi meget raps til energi, men hele produktionen eksporteres til vores nabolande. Bioethanol laves hovedsageligt af stivelse eller sukker - også kaldet første generations bioethanol. Der arbejdes på udvikling af fabriksanlæg, som kan frigøre sukker fra f.eks. halm - også kaldet anden generations anlæg. I Danmark har vi to pilotanlæg, som kan omdanne halm til ethanol, IBUS og Maxifuel. 18
19 Hvilke fordele er der ved biogas? I et biogasanlæg omsættes kulstof i husdyrgødning til metan og CO 2, og det producerede metan kan udnyttes til produktion af el og varme. Bioforgasning af husdyrgødning har en betydelig indflydelse på udledningen af drivhusgasser. Det skyldes, at bioforgasningen producerer energi, der kan erstatte fossilt brændstof, omsætter en del af det kulstof i gødningen, som ellers kunne omdannes til metan, mindsker udledningen af lattergas fra den udbragte husdyrgødning. Biogasproduktion er mest interessant i områder, hvor der er en stor koncentration af husdyr (fællesanlæg), eller på bedrifter med et meget stort husdyrhold (gårdanlæg). Ekstra tørstof fremmer anlæggets rentabilitet. Derfor blandes der organiske affaldsprodukter eller afgrøder i gyllen. I Tyskland bruges ca. 13 % af majsarealet til produktion af biogas. I Danmark er der kun få biogasanlæg, der anvender energiafgrøder som supplement til gylle. I dag forgasses mindre end 5 % af den gylle, der produceres i Danmark. Der er derfor store muligheder for at begrænse udledningen af drivhusgasser fra landbruget ved at lade en større del af husdyrgødningen passere et biogasanlæg. Det vil vi gerne vide... Kan ethanol fra sukkerroer være lige så bæredygtig som ethanol fra halm? Hvordan skal vi dyrke afgrøder til biogas, og hvor høje udbytter kan vi opnå? Der er forsøg i gang. Kan vi opskalere anden generations ethanolanlæg til fabriksskala? Hvordan kan biogasanlæg effektiviseres, så produktionen bliver rentabel på husdyrgødning alene? 19
20 Læs mere på
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereØkologerne tager fat om den varme kartoffel
Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereKvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion
Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereBiomasse og det fleksible energisystem
Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-
Læs mereKLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?
KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED? Landbrugets klimapåvirkning I Danmark har vi allerede en af verdens mest klimaeffektive fødevareproduktioner. Godt landmandskab, innovative virksomheder og en
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereKlimahandlingsplan 2012
Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereKlimahandlingsplan 2016
Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereTilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs merefremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne
fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereBIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereGår jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres?
UNIVERSITET Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres? 1. DECEMBER 2009 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Observeret temperatur
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mereMetan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereKan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereSpørgsmål som vil blive besvaret:
Hvilke dyrkningssystemer og energiteknologier giver ægte grøn vækst? Indlæg ved Seminar i Agro Business Park 24. september 29 af Erik Steen Kristensen og Uffe Jørgensen Spørgsmål som vil blive besvaret:
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereAfgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Læs mereLandbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler
Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag
Læs mereKOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur
KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet
Læs mereDen danske situation og forudsætninger
BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen
Læs mereKlimaændringer og deres betydning for afgrødevalg
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy
Læs mereUdvikling i landbrugets produktion og struktur
Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*
Læs mereJORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereKLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug
KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereDisposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?
Grøn vækst og planlægning i det åbne land Hvilke muligheder og rammer? Indlæg ved Åben Land konference den 11. juni 29 Erik Steen Kristensen Disposition 1. Miljø- og vækstindsatser i Grøn Vækst 2. Hvad
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereDisposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?
Grøn vækst og planlægning i det åbne land Hvilke muligheder og rammer? Indlæg ved debat for Jordbrugsakedemikerne, AU, den 7. december 29 Erik Steen Kristensen Disposition 1. Miljø- og vækstindsatser i
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mere