Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde.

Transkript

1 Antimobbe-handleplan Mål På Vestbjerg Skole accepterer vi ikke mobning. Vi ønsker en skole, hvor alle oplever en hverdag med tryghed og anerkendelse, og hvor vi lærer det enkelte barn respekt for medmennesket og fællesskabet således, at den enkelte elev føler et medansvar for egen udvikling, andre og fællesskabet. Alle klasser er derfor forpligtede på at arbejde med elevernes sociale kompetencer samt klassens sociale trivsel. Definitioner på mobning Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde. Negative handlinger Direkte fysisk vold. Handlinger, hvor der bliver sagt grimme og sårende bemærkninger samt trusler. I denne sammenhæng tænkes både på de handlinger som forekommer i direkte kontakt, men også via elektroniske medier. Handlinger uden ord. Brug af moderne medier m.m. Brug af grimasser, fx ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker om ikke at irritere eller såre. Social isolering, fx ved ikke at høre, se og inddrage elever eller grupper. Drilleri Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment, men det er ikke sikkert, at den det går ud over, synes det er sjovt. (Drilleri kilder mobning kradser) Konflikter Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige. Der er ikke tale om mobning, når lige stærke personer er involveret i en konflikt. Med udgangspunkt i ovenstående er følgende handleplan udarbejdet. Planen fokuserer på forebyggende initiativer samt på, hvorledes vi handler, hvis mobning finder sted. Vestbjerg Skole side 1 af 5 August 2008

2 Forebyggende initiativer Skole-hjem-samarbejde Vi finder det yderst vigtigt, at vi på Vestbjerg Skole har et godt skole-hjem-samarbejde, som fokuserer på fællesskab, trivsel og samarbejde. Derfor arbejdes der i samarbejde med klasseforældrerådet målrettet med dette på forældremøderne gennem hele skoleforløbet. Den gode klasse I børnehaveklassen inviteres forældrene til et fælles forældremøde med børnehaveklasselederne og skolens Trivselsperson 1 /Akt-lærer. Her skitseres forventninger og muligheder for det kommende samarbejde med fokus på fællesskab og trivsel. Desuden introduceres den gode klasse som er et forum, hvor forældrene i fællesskab har fokus på klassens trivsel. Den gode klasse eksisterer på alle klassetrin (Vejledning udarbejdet af skolebestyrelsen). Følgende 10 forældreråd om mobning er væsentlige i arbejdet med klassens trivsel. 10 forældreråd om mobning Nr. Råd Baggrund 1 Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater eller om deres forældre 2 Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. 3 Sæt spot på usynlige kammerater i dit barns klasse. Børn der ikke nævnes, aldrig er med hjemme o.s.v. 4 Opmuntre dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv. 5 Giv invitationer til børnefødselsdage fra klassekammeraterne høj-prioritet. Dvs. sørg for at dit barn så vidt muligt tager med til alles fødselsdage 6 Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og det er en del af spændingen 7 Når du selv holder fødselsdag for dit barn så husk den sociale fødselsdagspolitik: alle, ingen eller alle piger eller alle drenge. Denne ordning opfattes som retfærdig af de fleste børn Det forstyrrer barnets opbygning af kammeratskabsnetværk. Forældreattituder påvirker også hele klassens tolerancekultur Det er en styrke for barnet at have flere bekendtskaber at bygge på. Samtidig mindsker det muligheden for, at nogle klassekammerater er meget isolerede Usynlige klassekammerater kan være isolerede mobbede børn, der trænger til at blive trukket med ind i lege og aftaler Det er især håndsrækningen fra en klassekammerat, der bryder isolationen omkring barnet, der mobbes Det udtrykker respekt for klassekammeraten, der har fødselsdag, at invitationen tages alvorligt Barnet med lav-status i klassen kritiseres ofte for fødselsdagens indhold. Det er forbundet med stor ulykkelighed at blive ramt på sin familie intimitet. Forskellige fødselsdagsformer øger spændingen. Selektiv fødselsdagsinvitationer markerer manglende respekt for klassen som et samlet konkret fællesskab. At blive sprunget over i rækken af inviterede gæster opleves meget smertefuldt 8 Prioritér samvær med de andre forældre i klassen Socialt samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær eleverne imellem 9 Støt læreren der prioriterer det sociale liv i klassen. Lærere der sætter konkrete initiativer i gang for at forbedre det sociale liv i klassen, har brug for forældreopbakning, så projektet ikke mislykkes. 10 Brug forældrerepræsentanter og skolebestyrelse i antimobbe-arbejdet. Kilde: AMOK (Antimobbekonsulenterne Forældrerepræsentanter og skolebestyrelse kan være med til at gøre mobbeindsatsen til en top-prioriteret skoleindsats 1 Trivselspersonen er tilknyttet skolens kompetencecenter, og denne varetager en forebyggende og foregribende social indsats for skolens elever. Vestbjerg Skole side 2 af 5 August 2008

3 Elevråd Skolens undervisningsmiljøvurdering skal indeholde spørgsmål om mobning. Med udgangspunkt i undersøgelsen drøfter elevrådet mobning på skolen og kommer med forslag til initiativer, som vil forbedre trivslen generelt. Hvert år har elevrådet en temadag, hvor de blandt andet kan arbejde med trivsel og medansvar. I de år hvor der er gennemført trivselsundersøgelse arbejder elevrådet med denne undersøgelse. Elevrådet vælger repræsentanter som deltager i VARM (Se nedenstående beskrivelse). Samværsregler Hver klasse og klynge udarbejder samværsregler i overensstemmelse med skolens overordnede samværsregler. Aftal ligeledes hvordan I griber ind, hvis der opstår mobning. Samværsreglerne skal være synlige i alle klasser. Desuden skal reglerne offentliggøres på første forældremøde i hvert skoleår. Ligeledes skal samværsreglerne være tilgængelige for forældre på intranettet og sendes til VARM-udvalget. Chat, sms, netspil mm. er rykket ind i børn og unges liv, hvorfor alle klasser fra 4. og opefter blandt andet i ansvarlighedstimerne skal drøfte fælles sociale færdselsregler for brug af sms, mms og chat. Eleverne kunne evt. selv fremlægge deres aftaler og regler for klassens forældre. Den enkelte klynge aftaler et fælles tidspunkt for samtidig udarbejdelse af samværsregler. Senest 1. september skal samværsreglerne være færdige. Ansvarlighedstimer Målet med ansvarlighedstimerne er at sætte fokus på elevernes sociale færdigheder og kompetencer samt styrke klassens trivsel. I indskolingen samarbejder lærere og pædagoger således at børn og forældre oplever, at der er fælles aftaler for opførsel og samvær i skolen og DUSSEN. Ansvarlighedstimerne kan endvidere bruges til afholdelse af børnemøder. Skolens sociale læseplan placeres på intranettet. Endvidere kan gode undervisningsforløb, materialer og ideer til ansvarlighedstimerne også placeres her. Endvidere skal der ske videndeling på 2 klyngerådsmøder om året. Biblioteket synliggør på intranettet, hvilke materialer der kunne være interessante for ansvarlighedstimerne. Traditioner med tilhørende ansvarsområde til udvalgte årgange På Vestbjerg Skole vægter vi at vores samlende traditioner, giver eleverne en oplevelse af, at de er en del af fællesskabet på Vestbjerg Skole. Tillige tildeles udvalgte årgange hvert år opgaver i forbindelse med gennemførelsen af traditionerne. Eksempler: 6. årgang planlægger velkomst af de nye 4. klasser i klyngen. 3. årgang planlægger velkomst af de nye 0. klasser i klyngen. 5. årgang laver gymnastikopvisning til sommerafslutningen i hallen. 9. årgang laver gymnastikopvisning til juleafslutningen i hallen. 2. årgang pynter juletræet til juleafslutningen i hallen. Vestbjerg Skole side 3 af 5 August 2008

4 Elever i 6., 7. & 8. klasse kan blive optaget i skolens legepatrulje. Venskabsklasser Alle klasser har en venskabsklasse. Målet er at skabe en relation til en anden klasse som man kan arbejde og hygge sig sammen med. En væsentlig præmis for dette arbejde er ligeledes at styrke et sammenhold på tværs af alder og klassetrin. Det er op til de enkelte team at udvikle og udbygge venskabet. Det forventes dog at klasserne minimum 2 gange om året har et samarbejde. Følgende klasser er venskabsklasser i skoleåret 08/09: Bh. klasse 5. klasse 1. klasse 6. klasse 2. klasse 7. klasse 3. klasse 8. klasse 4. klasse 9. klasse Morgensamlinger/kulturtime i alle klynger Alle klynger holder morgensamlinger minimum en gang om måneden. Det er hensigten, at morgensamlingerne skal styrke fællesskabsfølelsen samt styrke elevernes evne til at lytte og turde sige noget i større forsamlinger. Legepatrulje Legepatruljen består af 3 lærere og en række elever fra forskellige årgange (6., 7. og 8. årgang). Legepatruljen, som i skoleåret 07/08 består af 8 elever, skal i grupper på skift tirsdag og torsdag igangsætte lege og aktiviteter for en udvalgt gruppe elever fra klynge A. Alle eleverne i klynge A får dermed tilbudet om at lære legepatruljen at kende. Legene er med til at skabe sjove fysiske aktiviteter, hvilket er godt for deltagernes helbred, men Legepatruljens aktiviteter er desuden med til at skabe gode relationer og venskaber, hvilket er et godt fundament for at trives. Velkomst til nye elever Hver klasse udarbejder elevmodtagelsesprocedure, således at eleverne føler et medansvar for, at den nye elev føler sig velkommen. Proceduren revideres hvert år i sammenhæng til klassens samværsregler. Hvis det er muligt mødes skolens ledelse og klasselærer med forældre og barn inden barnet begynder på Vestbjerg Skole. Forældrerådene kan ligeledes udarbejde procedure for, hvordan nye forældre modtages. VARM Vestbjerg Skoles AntimobbeRåd giver Mening Der nedsættes et udvalg, som har til hensigt at følge op på antimobbehandleplanen, komme med gode ideer til ansvarlighedstimerne, fælles arrangementer for hele skolen, frikvarterernes muligheder og konflikter etc. Rådet er sammensat af følgende personer: 2 repræsentanter fra elevrådet Elevrådskontaktlæreren Trivselspersonen En af kontaktpædagogerne i DUSSEN Vestbjerg Skole side 4 af 5 August 2008

5 Sådan gør vi, hvis mobning finder sted Mobning kan i nogle tilfælde være vanskeligt at få øje på. Alle som erfarer, at mobning finder sted har derfor pligt til at gribe ind eller søge hjælp det være sig ansatte, forældre og kammerater. Endvidere skal alle som bliver mobbet sige det til en voksen. I tilfælde af mobning skal skolens ledelse og skolens trivselsperson orienteres. Teamet omkring klassen skal i samarbejde med skolens ledelse og trivselspersonen beslutte, hvorledes der skal handles for at stoppe mobningen. Det er væsentligt for arbejdet med mobning i en klasse at være opmærksom på elevernes forskellige roller. I en klasse med mobning er der både tale om: Offer, Aktiv mobber, Mobbe assistent, Supporter, Tilskuere og Forsvarer (Kilde: Sidsel Stenbak En plan for arbejdet kunne forløbe således: Klasselæreren orienterer ledelsen og skolens Trivselsperson om mobningen. Den konkrete plan udarbejdes for arbejdet i klassen. Problemet kortlægges af klassens team/trivselsperson ved en samtale med hele klassen/de involverede personer. De involveredes forældre kontaktes. Aftaler laves med forældre og børn. Klassens forældregruppe samles til et forældremøde og orienteres om, hvorledes skolen vil håndtere mobningen. Desuden indgås aftaler med forældrene om, hvorledes de kan bakke op om processen og nedbrydningen af klassens dårlige mønstre. Vigtigt at opsætte konkrete og tydelige mål for arbejdet. Klassearbejde iværksættes i samarbejde mellem Klasselærer og Trivselsperson. Igennem øvelser og aktiviteter sættes fokus på klassens fællesskab og trivsel. Opfølgende klassemøder. Opfølgende forældremøde, hvor forældrene orienteres om proces og aftaler, samt det fortløbende arbejde. Alle tilfælde af mobning registreres af skolens ledelse og opfølgning vil indgå på blandt andet teamsamtalerne. En gang om året evalueres og revideres handleplanen, samt etablering af forum, hvor det er muligt at udveksle erfaringer. Evaluering Hvert skoleår evalueres og revideres antimobbehandleplanen. PUK sætter denne proces i gang på mødet i marts/april. På nuværende tidspunkt har vi en forventning om at vi i skoleåret 2009/2010 indfører elevmægling på skolen. Maj 2008 Vestbjerg Skole side 5 af 5 August 2008