DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret og

Transkript

1 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner, eva.bocher.herner@albertslund.dk Jo Coolidge jocoolidge@dadlnet.dk November 12 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume og baggrund Skoletrivsel Selvvurderet helbred Måltidsvaner Motionsvaner Fritidsjob Rygning Vandpibe og hash Alkohol Overvægt Udvikling skoleåret 9- til Referencer Bilag.27 2

3 Resultater i oversigtsform Eleverne i 9. årgang trives godt i skolen 8% vurderer deres helbred godt denne andel er bemærkelsesværdig stabil over en flerårig periode. Elever fra tosprogede familier adskiller sig ikke fra etnisk danske børn mht trivsel i skolen Hver fjerde elev får ikke morgenmad hver dag 9% af pigerne spiser aldrig morgenmad på skoledage Der er færre elever fra ikke-vestlige tosprogede familier, der spiser morgenmad og frokost dagligt Der en klar sammenhæng mellem indtagelse af morgenmad og frokost og selvvurderet helbred og skoletrivsel 16% af de ikke vestlige tosprogede børn og 9% af de etnisk danske børn motionerer 1 gang om måneden eller sjældnere 3 af 4 elever dyrker motion mindst to gange om ugen 8% er dagligrygere i -11 og 5% i % af elever fra etnisk danske familier, 9 % af elever fra tosprogede ikkevestlige familier og 6% af elever fra tosprogede vestlige familier er dagligrygere. Der ses et markant fald i forbruget af alkohol og vandpibe over tre skoleår 72% af de ikke-vestligt tosprogede har aldrig været fulde. For de etnisk danske børn er det 24%, der aldrig har været fulde 18% af samtlige elever er overvægtige i % af etnisk danske elever og 26% af de ikke vestlige tosprogede elever er overvægtige. Heraf er 3% af de etnisk danske elever og 7% af de ikke-vestlige tosprogede elever er svært overvægtige Sammenfatning Det går bedre med sundheden blandt de unge. Der er sket et fald i andelen af rygere og tilsvarende et markant fald i alkoholforbruget samt et lille fald i forbruget af hash. Antallet af overvægtige viser en stagnerende tendens. Det er et problem at hver fjerde elev ikke får morgenmad. Ikke mindst fordi der er en klar sammenhæng mellem selvvurderet helbred og indtagelse af regelmæssige måltider. Tilsvarende dyrker hver tiende elev ikke motion i fritiden. Der er en tendens til at elever fra tosprogede ikke vestlige familier er mere overvægtige og dyrker mindre sport, men de ryger ikke mere end de etnisk danske elever og drikker ikke så hyppigt alkohol. Det bemærkes at skoletrivsel for elever fra tosprogede familier ikke adskiller sig fra de etnisk danske børn. Der er alt i alt fortsat et stort potentiale for at forbedre sundheden blandt de unge. 3

4 Baggrund De fælleskommunale sundhedsprofiler fra udskolingsundersøgelsen er er siden 7 blevet udarbejdet hvert år i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i 9. klasse. (5, 6) Alle unge i 9. årgang i de deltagende kommuner er blevet tilbudt at deltage i en spørgeskemaundersøgelse vedrørende deres helbred, trivsel og livsstil. På baggrund af besvarelserne udarbejdes sundhedsprofiler for udskolingseleverne i hver kommune og en fælles profil for de deltagende kommuner. Svarprocenten har været meget høj. I skoleåret -11 har 94% af populationen af 9. klasseelever besvaret skemaet og i har 93% besvaret skemaet. Dermed bliver alle grupper repræsenteret i undersøgelsen, herunder børn fra socialt belastede familier og børn fra tosprogede familier, som ofte er underrepræsenterede i andre sundhedsprofiler. Det er usædvanligt, at en så stor del af den samlede population deltager i en befolkningsundersøgelse og at profilerne udarbejdes hvert år. Profilerne udgør dermed et unikt redskab i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i kommunerne. Den fælleskommunale sundhedsprofil for skoleåret -11 og er en sammenfatning af resultaterne fra kommunallægernes udskolingsundersøgelse i 9 danske kommuner. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 3985 unge i 9. klasse i -11 og 3725 i Undersøgelsen giver mulighed for at monitorere særlige problemstillinger, for eksempel unges brug af medicin. I tidligere undersøgelser har Kræftens Bekæmpelse ønsket en monitorering af unges brug af solarium. Sundhedsprofilen for skoleåret -11 har særlig fokus på børn fra tosprogede familier. Formålet med sundhedsprofilen for 9. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt de 15-årige i de deltagende kommuner samt at sammenligne forholdene kommunerne imellem. Dermed har man mulighed for at målrette en indsats mod de eventuelle problemer, som fremgår af sundhedsprofilen, enten lokalt eller i et samarbejde kommunerne imellem. De deltagende kommuner repræsenterer alle socialgrupperinger, men sundhedsprofilen er ikke repræsentativ for landet som helhed. 4

5 Metode og materiale I forbindelse med 9. Klasses udskolingsundersøgelse udfyldte eleverne et spørgeskema. Se bilag 1. Spørgsmålene tager udgangspunkt i de tilbagevendende landsdækkende undersøgelser HBSC (Health Behavior in School-age Children) og MULD (Monitorering af Unges Livsstil og Daglig) (1,2) 9 danske kommuner har deltaget i undersøgelsen i skoleåret -11 og 11-12: Albertslund, Fåborg - Midtfyn, Gladsaxe, Herlev, Herning, Hørsholm, Ishøj, Lyngby Tårbæk og Rudersdal Kommune. Data fra spørgeskemaerne er for 8 af kommunerne registreret i databasen Skolesundhed.dk, hvorfra data til denne rapport er hentet. Herning Kommune registrerer besvarelserne i et andet system og spørgeskemaet i Herning Kommune er udformet lidt anderledes, hvorfor Herning kun deltager med dele af spørgeskemaet i den fælles profil. Det skal anføres at data er indsamlet på to måder. I Albertslund, Fåborg-Midtfyn, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommune dannede spørgsmålene udgangspunkt for en forebyggende lægesamtale og besvarelserne er således ikke anonyme. Oplysningerne fra spørgeskemaet er suppleret med aktuelle data for højde og vægt. I Gladsaxe, Herning, Hørsholm og Rudersdal Kommune blev besvarelserne indhentet anonymt uden forbindelse til lægesamtalen og derfor er højde og vægt ikke registreret. Spørgsmålene kan således være besvaret forskelligt eftersom der ikke altid er mulighed for anonym besvarelse i forbindelse med lægeundersøgelserne. Elever fra tosprogede familier De tosprogede er repræsenteret i denne sundhedsprofil fordi profilen er baseret på udskolingsundersøgelsen som foregår i skoletiden og hvor kommunallægerne har mulighed for at være opsøgende for at få næsten alle elever med i undersøgelsen. Sundhedsprofilen for skoleåret -11 har særlig fokus på børn fra tosprogede familier. Tosprogethed defineret ved brugen af mere et sprog i hjemmet er anvendt som proxy for etnicitet. Elevernes etnicitet er således alene defineret ud fra de sprog, der blev talt i hjemmet. I alt 74 procent af de tosprogede børn var efterkommere af forældre, der var født i ikke-vestlige lande. De fleste af børnenes familier stammede fra Tyrkiet, Pakistan, Irak og Iran. Derudover stammede familierne fra Asien, Mellemøsten, Afrika, Østeuropa inklusive Rusland eller Syd- og Mellemamerika. Samme inddeling af ikke-vestlige lande er tidligere anvendt (3,4). Herning Kommune og Hørsholm Kommune har ikke registreret to-sprogethed og er derfor ikke med i opgørelserne som vedrører tosprogethed. Udvikling fra skoleåret 9- til skoleåret Data fra skoleåret er netop udkommet på skolesundhed.dk. Resultaterne er gjort op for morgenmad, motion og forbrug af alkohol, tobak, vandpibe og hash. Disse resultater er sammenholdt med de tilsvarende resultater fra skoleåret 9- og -11. Udviklingen fremgår af grafer i kapitel 11. Resultater for skoleåret 9- er registreret i skolesundhed.dk og publiceret i Fælleskommunal sundhedsprofil for skoleåret 9- (6) 5

6 Inklusion Skoleåret -11 Skoleåret Besvarede skemaer Indskrevne elever Besvarede skemaer Indskrevne elever Albertslund Gladsaxe Herlev Herning Hørsholm Ishøj Lyngby Tårbæk Rudersdal I alt Skoleåret /11 Af 3768 elever indskrevet i 9. klasse har 3537 besvaret skemaet, svarende til, at 94% af de indskrevne elever har besvaret spørgeskemaet. Fåborg - Midtfyn Kommune deltager med 448 besvarelser men det totale antal elever i 9. klasser i kommunen er ikke oplyst, så det er ikke muligt at beregne svarprocent for denne kommune. I alt har 3985 elever besvaret spørgeskemaet i -11. Antal besvarelser på de enkelte spørgsmål fremgår af tabeller i bilag. Skoleåret Af 367 elever indskrevet i 9. klasse har 349 besvaret skemaet, svarende til, at 93% af de indskrevne elever har besvaret spørgeskemaet. Fåborg - Midtfyn Kommune deltager med 316 besvarelser i skoleåret 11-12, men det totale antal elever i 9. klasser i kommunen er ikke oplyst, så det er ikke muligt at beregne svarprocent for Fåborg-Midtfyn Kommune. I alt har 3725 elever besvaret spørgeskemaet i Antal besvarelser på de enkelte spørgsmål er noteret i kapitel 11. Andelen af ikke besvarede dækker over skolefravær, skoleskift, blanke besvarelser og elever, der ikke ønsker at besvare spørgeskemaet. 6

7 Procent Spørgsmålet lyder: Hvad synes du om at gå i skole? Hvad synes du om at gå i skole? 9. årgang ,9 28,3 16,4 3,9 Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt 1,4 Synes slet ikke om det Figur 1 Fordeling af elevernes holdning til at gå i skole Resultater 66 % trives ganske godt eller vældig godt 95 % har i skoleåret /11 svaret at de synes godt eller nogenlunde godt om at gå i skole. Dette er uforandret i forhold tidligere undersøgelser fra 7/8, 8/9 og 9/. (5,6) De fleste unge trives godt i den danske folkeskole. Børn fra tosprogede ikke vestlige og vestlige familier svarer at de har nogenlunde samme trivsel i skolen som danske børn. 7

8 Procent Spørgsmålet lyder: Synes du selv dit helbred er? Hvordan synes du dit helbred er? 9.-årgang ,5,5 Virkeigt godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Figur 2 Elevernes vurdering af deres eget helbred. Resultater 8 % vurderer deres helbred godt eller virkelig godt % vurderer deres helbred nogenlunde eller dårligt Andelen er stort set uændret fra tidligere årgange. 78 procent af de vestlige og ikke vestlige tosprogede vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt og adskiller sig således ikke fra de danske børn 8

9 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Hvor tit spiser du følgende måltider i en skoleuge (mandag fredag ): Hvor ofte spiser du morgenmad på skoledage? 9. årgang Samlet Drenge Piger Hver dag 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Aldrig Figur 3. Hver fjerde elev spiser ikke morgenmad dagligt Knap hver tiende pige spiser sjældent eller aldrig morgenmad på skoledage Trivsel i forhold til måltider på skoledage 9. årgang Selvurderet helbred godt eller virkeligt godt 1 5 Selvurderet helbred dårligt eller meget dårligt Figur 4 Som det fremgår af figuren ovenfor er der en klar sammenhæng mellem indtagelse af morgenmad og frokost og selvvurderet helbred og skoletrivsel. Det er velkendt at det kan være svært at klare sig i skolen hvis man er sulten Synes godt eller vældig godt om skolen Synes ikke særlig godt eller slet ikke om skolen Spiser morgenmad dagligt Spiser aldrig morgenmad på skoledage Spiser aldrig morgenmad eller frokost 9

10 Procent Procent Morgenmad og frokost i forhold til sprog i hjemmet Morgenmad på skoledage i forhold til sprog i hjemmet 9. årgang Dansk Ej vestl spr Vestl spr Dagligt 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen sjældnere/aldrig Figur 5 59% af elever fra ikke-vestlige to-sprogede familier spiser morgenmad dagligt mens 77% af elever fra dansktalende familier spiser morgenmad dagligt på skoledage. 15% af elever fra ikke-vestlige to-sprogede familier spiser sjældent eller aldrig morgenmad på skoledage. For elever fra dansktalende familier er det 7% Frokost på skoledage i forhold til sprog i hjemmet 9. årgang Dansk Ej vestl spr Vestl spr Dagligt gange om ugen 5 9 Figur 6 34% af elever fra ikke-vestlige to-sprogede familier spiser ikke dagligt frokost dagligt 22% af elever fra dansktalende familier spiser ikke frokost dagligt. 5% af elever fra ikke-vestlige to-sprogede familier sjældent eller aldrig frokost på skoledage. 2% af elever fra dansktalende familier spiser sjældent eller aldrig frokost på skoledage gange om ugen sjældnere/aldrig

11 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Hvor ofte dyrker du motion i fritiden, som gør dig forpustet og svedig? Motion i fritiden 9. klasse ,4 Figur 7 Dagligt eller næsten dagligt 2- gange om ugen 1 gang om ugen 1 gang om måneden Aldrig Transport til skole Spørgsmålet lyder: Hvordan kom du til skole i dag? 7 6 Transport til skole i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Dansk Ej vestl spr Vestl spr gå cykel bil 11

12 Procent 6 Motion i fritiden i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Dansk Ej vestl spr Vestl spr Dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen1 gang om måneden Aldrig Figur 9 Resultater: 75% af de etnisk danske børn motionerer dagligt eller 2-4 gange om ugen, mens 58% af de ikke-vestlige tosprogede børn motionerer dagligt eller 2-4 gange om ugen 16% af de ikke vestlige tosprogede børn og 9% af de etnisk danske børn motionerer 1 gang om måneden eller sjældnere De fleste elever går eller cykler til skole, men 15-% kører i bil, bus eller med tog til skole. De ikke vestlige tosprogede børn cykler mindre end de andre grupper 12

13 Procent Fritidsjob i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Dansk Ej vestl spr Vestl spr Nej -5 t 5-12 t > 12 t Figur viser fordelingen af elevers fritidsjob i forhold til sprog i hjemmet. Resultater: 41% af samtlige elever har et fritidsjob 29% af 2 sprogede ikke-vestlige elever har et fritidsjob, mens 43% af etnisk danske elever har et fritidsjob. 3% arbejder over 12 timer pr uge De fleste arbejder under 5 timer pr uge, men 3% arbejder over 12 timer pr uge, hvilket overskrider Arbejdstilsynets bekendtgørelse vedrørende børn og unge i den skolepligtige alder, hvor det står, at den samlede ugentlige arbejdstid ikke må overskride 12 timer i skoleuger. (8) 13

14 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge? 6 57 Har du prøvet at ryge? 9. årgang Aldrig 1 gang 2-4 gange 5- gangemere end gange Figur 11 viser 9. klasses elevernes erfaring med rygning. 43 procent har prøvet at ryge. Ryger du stadig? 9. årgang Har aldrig røget Er holdt op Ja, dagligt Ja, mindst en gang om ugen Ja, mindre end en gang om ugen Figur 12 viser de unges rygevaner fordelt på hyppighed af rygning. Det skal bemærkes at kategorien er holdt op omfatter alle unge der har haft erfaring med at ryge helt ned til én enkelt cigaret. Fra skoleåret -11 blev spørgeskemaet ændret, så der kom mere detaljerede svarmuligheder på spørgsmålet: Har du prøvet at ryge? Det er nu også muligt at svare ja, en gang og ja, få gange. Dette har medført et fald i andelen, der svarer, at de aldrig har prøvet at ryge og en stigning i andelen, der svarer, at de er holdt op med at ryge. 14

15 Passiv rygning i hjemmet 1% Rygning i hjemmet 9. klasse -11 % 8% 38% nej 6% 63% 74% ja 4% 62% % 37% 26% % dansk ej vestl spr vest spr Figur 13 viser den procentvise andel af 9. klasses elever, der vokser op i rygerhjem i forhold sprog i hjemmet Resultater 26% af børn fra 2 sprogede vestlige familier bor i hjem med passiv rygning, 37% af børn i etnisk danske familier bor i hjem med passiv rygning 62% af elever fra ikke-vestlige familier bor i hjem med passiv rygning 66 procent (145/219) af daglig rygerne kommer fra rygerhjem, hvilket er i overensstemmelse med tidligere opgørelser som viser at forældrenes rygevaner har stor betydning for om børnene selv bliver rygere. Mens næsten 2/3 af de ikke vestlig tosprogede unge voksede op i rygerhjem mod ca. 1/3 af de etnisk danske børn er der dog ikke flere dagligrygere blandt disse. Hhv 8, 9 og 6 procent blandt børn fra danske, ikkevestlige tosprogede og vestligt tosprogede familier oplyser at de er daglig rygere. 15

16 Procent Ønske om rygeophør Spørgsmålet lyder: Hvis du ryger: Vil du gerne holde op? 6 Ønsker du at stoppe med at ryge? 9. årgang Ja Nej Ved ikke Ryger dagligt Ryger mindst en gang om ugen Ryger mindre end en gang om ugen Figur 14 viser hvor stor en andel af rygerne som gerne vil holde op med at ryge i forhold til hvor hyppigt de ryger. De fleste dagligrygere ønsker rygestop, mens de fleste festrygere er i tvivl om de ønsker rygestop 16

17 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge vandpibe? 7 Har du prøvet at ryge vandpibe? 9. årgang Figur 15 Aldrig,5 1,5 Ja, ryger dagligt Ja, ryger mindst hver uge 7 Ryger mindst hver måned Højst 5 gange Ja, 1 gang Vandpiberygning i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Aldrig Dagligt Mindst hver Mindst uge hver måned Højst 5 gange Ja, 1 gang Dansk Ej vestl spr Vestl spr Figur 16 Resultater 41% har prøvet at ryge vandpibe. 6% af etnisk danske elever oplyser at ryge vandpibe en gang om måneden, mens 12% af tosprogede elever ikke-vestlige såvel som vestlige oplyser at ryge vandpibe 1 gang om måneden. 17

18 Procent Har du prøvet at ryge hash? 9. årgang Prøvet hash figur 17 Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge hash? 12% af alle elever svarer, at de har prøvet at ryge hash. 7% af de ikke vestligt tosprogede elever har prøvet at ryge hash, mens 21% af de vestligt tosprogede har prøvet at ryge hash. I skoleåret blev spørgsmålet om hashforbrug uddybet, så der var flere svarmuligheder. Se kapitel

19 Procent Procent Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at være fuld? 35 Har du prøvet at være fuld? 9. årgang Aldrig 1 gang 2-4 gange 5- gange Mere end gange Figur 18 Fordelingen af de unges angivelse af hvor mange gange de har været fulde Alkohol i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse Aldrig 1 gang 2-4 gange 5- gange > gange 14 Figur 19 Unges angivelse af hvor mange gange de har været fulde fordelt på sprog der tales i hjemmet. Det bemærkes at de ikke-vestlige tosprogede indtager markant mindre alkohol end de børn, som vokser op i etnisk danske hjem eller i hjem hvor der tales et andet vestligt sprog Dansk Ej vestl spr Vestl spr 19

20 I forbindelse med udskolingsundersøgelsen bliver eleverne målt og vejet og for eleverne i Albertslund, Faaborg-Midtfyn, Herlev, Ishøj og Lyngby Taarbæk er vægt og højde registreret i spørgeskemaet. Vægt og højde er således registreret for 1586 elever i skoleåret % af eleverne kommer fra etnisk danske familier, 15% fra ikke vestlige tosprogede familier og 3% fra andre vestlige lande. Højde- og vægtværdierne er omregnet til BMI værdier og Coles cut off værdier er benyttet til at udregne overvægt og svær overvægt. Den kategori der betegnes "overvægt" i figuren/tabellen, refererer til moderat overvægt, hvilket i store træk svarer til en voksen BMI på over 25 kg/m2. Den katagori der kaldes "svær overvægt" svarer til en voksen BMI på over kg/m2. (7) Tabel over overvægt Sprog Dansk Dansk Ej vestl Ej vestl vestl spr vestl spr sprog sprog 2 spr Undersøgt% Undersøgt alt Undersøgt% Undersøgt i alt Undersøgt % Undersøgt i alt vægt: % overvægt i 17% % 6 18% 9 alt Moderat 14% % 44 14% 7 overvægt svær overvægt 3% 37 7% 16 4% 2 Resultater: 18 % af samtlige elever er overvægtige 17% af etnisk danske børn er overvægtige 26% af 2 sprogede elever fra ikke-vestlige lande er overvægtige. 7% af 2 sprogede elever fra ikke-vestlige lande er svært overvægtige, mens der kun er 3% svært overvægtige etnisk danske børn. Dette års resultater er på niveau med sidste års Fællesrapport. I Den Fælleskommunale Sundhedsprofil årgang 9- fandt man, at 17 % af samtlige elever var overvægtige. Man fandt, at der var en tydelig socialgradient, således var der en større andel af overvægt i den laveste socialgruppe, og specielt en større andel af svær overvægt i den laveste socialgruppe 5:1 mellem socialgruppe 4 og socialgruppe 1 (6). % Overvægt i forhold til sprog i hjemmet 9. klasse % % 15% 3% 7% 4% svær overvægt overvægt % 5% 14% 19% 14% % dansk 2 spr vestl spr

21 11. Udvikling fra 9- til Data fra skoleåret er netop udkommet på skolesundhed.dk. Resultaterne er gjort op for morgenmad, motion og forbrug af alkohol, tobak, vandpibe og hash. Disse resultater er sammenholdt med de tilsvarende resultater fra skoleåret 9- og kommuner danske kommuner har deltaget i undersøgelsen i skoleåret -11 og 11-12: Albertslund, Fåborg - Midtfyn, Gladsaxe, Herlev, Herning, Hørsholm, Ishøj, Lyngby Tårbæk og Rudersdal Kommune. Skoleåret Af 367 elever indskrevet i 9. klasse har 349 besvaret skemaet, svarende til, at 93% af de indskrevne elever har besvaret spørgeskemaet. Fåborg - Midtfyn Kommune deltager med 316 besvarelser i skoleåret 11-12, men det totale antal elever i 9. klasser i kommunen er ikke oplyst, så det er ikke muligt at beregne svarprocent for Fåborg- Midtfyn Kommune. I alt har 3725 elever besvaret spørgeskemaet i Skoleåret /11 Af 3768 elever indskrevet i 9. klasse har 3537 besvaret skemaet, svarende til, at 94% af de indskrevne elever har besvaret spørgeskemaet. Fåborg - Midtfyn Kommune deltager med 448 besvarelser men det totale antal elever i 9. klasser i kommunen er ikke oplyst, så det er ikke muligt at beregne svarprocent for denne kommune. I alt har 3985 elever besvaret spørgeskemaet i -11. Skoleåret 9- Resultaterne for dette skoleår er registreret i skolesundhed.dk og publiceret i Fælleskommunal sundhedsprofil for skoleåret 9- (6) I skoleåret 9/ deltog følgende 7 kommuner i undersøgelsen: Albertslund, Fåborg - Midtfyn, Gladsaxe, Herlev, Helsingør, Lyngby Tårbæk og Rudersdal Kommune af 3744 indskrevne elever havde besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 9. 21

22 Procent Procent Morgenmad og motion. Udvikling 9 til elever har i skoleåret besvaret spørgsmål om morgenmad på skoledage og 349 elever har besvaret spørgsmålet om motion i fritiden. I løbet af de tre skoleår ses en stigning i andelen, der jævnligt dyrker motion og et lille fald i andelen, der sjældent eller aldrig dyrker motion. Andelen, der spiser morgenmad er nogenlunde konstant over de tre skoleår 9 Morgenmad på skoledage Udvikling skoleåret 9-, -11 og Dagligt sjældent Motion i fritiden Udvikling skoleåret 9-, -11 og Figur 21 og 22 Dagligt/næsten dagligt Sjældent/aldrig 22

23 Procent Rygning. Udvikling 9 til 11 Spørgsmålet lyder: Ryger du? 3473 elever har i soleåret besvaret spørgsmålet. I løbet af tre skoleår er der sket et markant fald i andelen af elever, der ryger. Andelen af dagligrygere er faldet fra 9% til 5% og andelen af festrygere er faldet fra 11% til 8% fra skoleåret 9- til Ryger du? Udvikling skoleåret 9-, -11 og Dagligryger festryger 23

24 Procent Alkohol. Udvikling 9 til 11 Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at være fuld. Herning Kommune giver lidt andre svarmuligheder end skolesundhed.dk på det spørgsmål og resultaterne fra Herning indgår derfor ikke i denne opgørelse. Som det fremgår af figuren er der sket en markant ændring i elevernes alkoholforbrug i løbet af tre skoleår. Andelen, der svarer at de aldrig har været fulde er steget fra 26% i 9- til 36% i Andelen, der svarer, at de er fulde hver uge er faldet fra % i 9- til 4% i Har du prøvet at være fuld? Udvikling skoleåret 9-, -11 og Figur 24 Aldrig Fuld hver uge 24

25 Procent Vandpibe og hash. Udvikling 9 til 11 Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge vandpibe? I alt 3485 elever har besvaret spørgsmålet om vandpibe i skoleåret Som det fremgår af figuren er der sket et markant fald i forbruget af vandpibe fra 9 til 11 Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge hash? 2589 elever har besvaret spørgsmålet svarmuligheder. I spørgeskemaet for blev spørgsmålet om hashforbrug uddybet, så der var flere svarmuligheder. I Herning Kommune har eleverne ikke haft de uddybende svarmuligheder, så resultaterne fra Herning indgår ikke i denne opgørelse. Der var følgende svarmuligheder: Nej (2319 elever) Ja, jeg ryger dagligt (4 elever) Ja, jeg ryger jævnligt - mindst en gang om ugen (7 elever) Ja, jeg ryger jævnligt - mindst en gang om måneden (49 elever) Ja, men højst 5 gange i alt (6 elever) Ja, har prøvet en enkelt gang (4 elever) 9% af eleverne svarer, at de har prøvet at ryge hash. Dette er et lille fald i forhold til de to tidligere skoleår. 6 elever (2,6%) ryger hash mindst en gang om måneden, heraf ryger 7 elever hash hver uge og 4 ryger hash dagligt Vandpibe og hash Udvikling skoleåret 9-, -11 og Figur 25 Prøvet vandpibe Prøvet hash 25

26 1. Skolebørnsundersøgelsen 6 og. HBSC. Mette Rasmussen, Pernille Due. Statens Institut for folkesundhed. Syddansk Universitet. Kbh Unges livsstil og dagligdag 8. MULD rapport nr 7.SST, 9 3. Selvvurderet helbred blandt unge fra etniske minoriteter i Danmark. A Bennedsen et al. Ugeskr. Læger 6; 168: Overvægt og livsstil hos 5-8-årige. Jo Anne Coolidge, Eva Bøcher Herner et al. Ugeskr. Læger 172/37, Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever årgang 7/8 og 8/9. Søren Krue: 6. Fælleskommunale Sundhedsprofil for udskolingselever skoleåret 9-. Tine Keiser-Nielsen, Annette Storr- Paulsen, 7. "Body mass index cut offs to define thinness in children and adolescents: international survey BMJ 7;335:194. Tim J Cole, Katherine M Flegal et al. 8. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om unges arbejde. 5 26

27 Bilag Tabeller over hyppigheder. Tabeller over sundhed udskoling -11 alle kommuner Tabeller over sundhed udskoling -11, 7 kommuner Tabel 1. almen trivsel og skoletrivsel, SPROG DANSK DANSK 2 SPR 2 SPR VESTL VESTL SPR SPR besv i alt besv % besv i alt 2 spr besvaret% besv i alt besvaret % besvarelser Trivsel % 147 % 179 % 73 Glad 46% % 77 42% 31 godt nok 5% % 97 55% 4 ikke så 4% 54 2% 4 3% 2 glad ikke glad,% 5,6% 1 % skoletrivsel % 2463 % 317 % 7 vældig godt 15% % 91 16% 17 ganske 5% % % 58 godt nogenlunde 29% 78 23% 73 26% 28 ikke så 4% 99 2% 7 4% 4 godt ikke godt 2% 37 1% 3 % Tabel 2, helbred og symptomer Sprog dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr Besv % besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % Helbred 99,% 2461 % 314 % 8 virkelig 25% % 65 34% 37 godt godt 55% % % 48 nogenlunde 18% % 59 19% 21 Dårligt 1% 32 1% 5 2% 2 meget ;3% 7 2% 6 % dårligt symptomer Hovedpine 48% % % 5 Mavesm 31% % 3 27% Rygsm 31% % 1 37% 4 Søvn 25% % 83 38% 41 Humør 27% % 72 36% 39 andre sm 27% % 74 29% 31 Astma 15% % 57 15% 16 27

28 Tabel 3, overvægt Sprog Dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % vægt: % overvægt i 17% % 6 18% 9 alt Overvægt 14% % 44 14% 7 svær overvægt 3% 37 7% 16 4% 2 Tabel 4, måltider: morgenmad og frokost sprog Dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % morgenmad % 2454 % 314 % 8 dagligt 77% % % dg % % 47 6% dg 6% % 34 8% 9 sjældent 7% 17 15% 46 8% 9 frokost % 2447 % 314 % 8 dagligt 78% % 6 71% dg 15% 367 % 64 18% dg 5% 115 9% 29 8% 9 sjældent 2% 64 5% 15 3% 3 Tabel 5, alkohol Sprog dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % Fuld % 2446 % 317 % 7 Aldrig 24% % % 1 gang % 243 5% 15 8% gange 17% 425 6% 19 23% gange 18% 434 6% 14% 15 over gange 31% % 34 36% 38 fuld pr mdr % 1681 % 82 % 84 Fuld over 4 g pr mdr 7% 116 7% 6 8% 7 Fuld 3-4 gang pr mdr. 14% 24 15% 12 11% 9 Fuld 1-2 gange pr mdr. 31% 516 % 25 35% 29 Fuld under 1 g pr måned 48% 89 48% 39 46% 39 28

29 Tabel 6, rygning, rygestop og passiv rygning Sprog dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % Rygning % 2449 % % 8 aldrig prøvet 57% % % 52 1 gang 9% % 43 8% gange 9% 218 9% 29 12% 13 ml 5- gange 5% 131 3% 8% 9 over gange % % 54 23% 25 ryger stadig 42% 19 42% % 56 Nej 25% 63 29% 9 27% 4 Ryger dagligt 8% 186 9% 27 6% 6 min 1 g ugtl 3% 72 2% 5 4% 4 ja sjældn 1 g ugtl 6% 158 3% 6% 6 Rygestop? % 372 % 39 % 13 Ønsker ja 37% % 17 23% 3 Ønsker ikke 29% 9 15% 6 31% 4 Ved ikke 34% % 16 46% 6 bor m ryger? % 2469 % 317 % 8 Ja 37% % % 28 Nej 63% % % 8 Tabel 7, vandpibe, hash og andre stoffer ok færdig sprog dansk Dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % vandpibe 99,% 245 1% 314 % 7 Nej 62% % % 52 dagligt,% 8 1% 2 1% 1 jævnligt 1 * u 1% 25 5% 15 2% 2 jævnligt 1 * 6% % 38 12% 13 mdr ja max 5 * 15% 378 % 64 18% 19 ja en gang 15% % 52 19% hash prøvet, ja 12% 293 7% 22 21% 23 andre stoffer 1% 29 % 1% 1 29

30 Tabel 8, motion, job og transport til skole alt ok sprog dansk dansk 2 spr 2 spr vestl spr vestl spr 2 spr besvaret% besv i alt besvaret besv i alt besv % besv i alt % forpustet % % 314 % 7 daglig 27% 65 19% 61 32% * pr uge 48% % % 5 1* uge 16% % 79 % 11 1* pr mdr 4% 8 % 32 7% 8 aldrig 5% 1 6% 19 4% 4 job % % 313 % 7 nej 57% % % 67-5 t 25% 622 % 64 21% t 15% 357 6% 12% 13 o 12 t 3% 66 2% 6 4% 4 transp t skole % 2299 % 239 % 5 Går til skole 21% % 91 % 21 Cykel til skole 6% % 98 65% 68 Bil/bus til skole 18% 419 % 47 15% 16 Skateboard til skole,% 3 o,4% 1 % Andet til skole 1% 1% 2 % K