Overordnet børn og ungepolitik

Transkript

1 Overordnet børn og ungepolitik Randers Kommune

2 Indholdsfortegnelse Overordnet børn og ungepolitik... 4 Relationer... 6 Læring og uddannelse... 8 Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov

3 Forord De handlinger, som politikkerne skal resultere i, skal medvirke til at skabe rammerne for borgernes liv og den fortsatte positive udvikling i Randers Kommune. Borgmester Henning Jensen Nyhuus En klog person har sagt: Visioner uden handling er blot en drøm. Handling uden visioner får bare tiden til at gå. Visioner sammen med handling kan ændre verden. I 2007 vedtog byrådet en række visioner for Randers Kommune frem mod De blev til i enighed og i et samarbejde med bl.a. kommunens medarbejdere, interessegrupper, foreninger og privatpersoner. Som i det nævnte citat, er visionerne kun noget værd, hvis de følges op af handlingerne. Det arbejde er i fuld gang nu. For med vedtagelse af en lang række politikker, inden for kommunens forskellige serviceområder, er grundlaget skabt for det, der skal realisere visionerne: handling. Den overordnede børn og ungepolitik tager sit afsæt i byrådets Vision 2016, hvor der blandt er fokus på børn og unges sundhed, relationen mellem barn, kammerater og voksen. Herunder er en af visionerne, at glade og engagerede børn vokser op under trygge og inspirerende rammer. I den overordnede politik for børn og unge er visioner omsat til målsætninger og eksempler på initiativer, der kan understøtte den ønskede udvikling, hvor alle børn og unge gennem positive relationer, udvikler evnen til at klare livets udfordringer og indgå i forpligtende fællesskaber. Forudsætningerne for, at børnene og de unge trives og udvikler sig i en positiv retning, er, at de indgår i gode forpligtende relationer, befinder sig i attraktive og udviklende læringsmiljøer, bevæger sig og får en sund kost. Sidst men ikke mindst skal vi alle være opmærksomme på børn og unge med særlige behov, vi skal sammen tage et ansvar for, at de trives i nærmiljøet med fokus på deres muligheder, succeser og ressourcer. Henning Jensen Nyhuus 3

4 Overordnet børn og ungepolitik Børn og ungepolitikken beskriver de overordnede rammer og værdisæt, der skal danne udgangs-punkt for alt arbejde med børn og unge i Randers Kommune. Politikken tager sit afsæt i byrådets Vision 2016, der bl.a. retter fokus på børn og unges sundhed, relationen mellem barn, kammerater og voksen samt at glade og engagerede børn vokser op under trygge og inspirerende rammer. Politikken er vedtaget af byrådet den 16. juni Den røde tråd Børn og ungepolitikken henvender sig til samtlige børn og unge i Randers Kommune fra 0 og op til 18 år. Ønsket med politikken er at sikre en rød tråd og en fælles tilgang til arbejdet med børn og unge i kommunen på tværs af såvel faggrupper og institutioner i Børn og Skole samt andre forvaltningsområder, hvorfor der arbejdes ud fra følgende pejlemærker. Barnet i centrum Helhed i indsatsen Tværfaglighed De enkelte temaer i politikken omfatter alt arbejde med børn og unge i kommunen, hvad enten der er tale om børn i dagtilbud, skoler eller det arbejde der finder sted i børn og familiecentrene. Ligeledes retter politikken sig mod handicappede såvel som børn og unge med anden etnisk baggrund. Målet er, at alle børn, unge og deres forældre oplever en sammenhæng og helhed i indsatsen. Politikken har ligeledes til formål at sikre en høj grad af inklusion, hvorfor der fortsat skal udvikles støttende læringsmiljøer, der imødekommer alle børn og unges behov og anerkender, at børn har forskellige forudsætninger. Det er derfor væsentligt, at de professionelle anvender samme sprog bl.a. i form af en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til barnet eller den unge. Fælles platform Politikken er blevet til i tæt samspil mellem politikere, ledere og fagprofessionelle gennem en række inspirations- og temaarrangementer, hvor deltagerne, gennem konstruktiv dialog, har bidraget med konkrete inputs til politikken. Gennem temaarrangementerne er de forskellige faggrupper, der arbejder med børn og unge i hverdagen, således blevet inddraget, dels for at sikre kvalificerede inputs, dels for at sikre ejerskab til politikken. Udgangspunktet har været et ønske om at skabe et fælles værdigrundlag for arbejdet med kommunens børn og unge, hvor de professionelle og ledelsen implementerer børn og ungepolitikken som en naturlig del af hverdagen. 4

5 Struktur Politikken tager afsæt i byrådets visioner på børn og unge området, der danner de overordnede rammer for arbejdet med kommunens børn og unge. På denne baggrund er der i politikken opstillet fire temaer, der på forskellig vis understøtter byrådets visioner. De fire temaer: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov Under hvert tema er angivet relaterede visioner fra byrådets Vision 2016, ligesom der under hvert tema er angivet målsætninger og eksempler på initiativer, der kan bidrage til at føre politikken ud i livet og dermed danne afsæt for det daglige arbejde med børn og unge i kommunen. De tiltænkte initiativer bygger alle på evidens- eller praksisbaseret viden. Sektorpolitikker Med afsæt i børn og ungepolitikken udarbejdes der efterfølgende en sektorpolitik på henholdsvis dagtilbudsområdet og skoleområdet, idet der allerede er vedtaget en politik for udsatte børn og unge. Målet bliver bl.a. at indarbejde og synliggøre indsatserne i børn og ungepolitikken i de enkelte sektorpolitikker. Her er det tænkt, at eksemplerne på initiativerne skal understøtte udviklingen af sektorpolitikkerne, ligesom udvalgte initiativer i politikken videreudvikles og udbygges i de enkelte sektorpolitikker samt i aftaleenhedernes aftaler med byrådet. Byrådets visioner strækker sig frem til 2016, mens tidsperspektivet for børn og ungepolitikken samt sektorpolitikkerne er fire-årigt. Status og evaluering Med afsæt i børn og ungepolitikkens målsætninger og forslag til initiativer, foretages der i tredje kvartal 2009 en status på udmøntningen af børn og ungepolitikken. Der måles på udvalgte indikatorer: I hvilket omfang der finder en videndeling sted i organisationen, om de tiltænkte initiativer er implementeret i den daglige praksis, om de uddannelsesmæssige tiltag er igangsat og om den generelle trivsel blandt børn og unge er blevet bedre. Ligeledes gennemføres der bruger- og tilfredsundersøgelser, og der orienteres om generelle og tværgående initiativer på dagtilbuds-, skole- og familieområdet. I 2011 gennemføres der en slutevaluering med henblik på en efterfølgende politisk behandling og revision af politikken. På længere sigt er det hensigten at undersøge en given årgangs livssituation herunder bl.a. deres evne til at realisere et godt liv og evne til at udfolde eget potentiale som helt menneske en årrække efter, de har forladt folkeskolen. 5

6 Relationer Alle børn og unge har behov for at indgå i trygge, udviklende og forpligtende relationer. Det kan være i fællesskaber med kammerater, i familiære sammenhænge og med professionelle. Forældrene og den øvrige familie er de vigtigste i børnenes og de unges hverdag, men de professionelle spiller ligeledes en vigtig rolle. Børn og unge har brug for at opleve en tilknytning til og anerkendelse fra voksne og kammerater for, at de kan udvikle personlige og sociale kompetencer. Børn og unge har brug for forbilleder og rollemodeller, når det handler om at udvikle personlige og sociale kompetencer. Forældre, pædagoger og lærere har et stort ansvar som rollemodeller i forhold til det sociale miljø og forebyggelse af mobning. Det er vigtigt, at børn og unge lærer, at alle mennesker er forskellige og kan se betydningen af at have gensidig respekt og forståelse for hinanden for at udvikle og bevare det gode fællesskab. Byrådets Vision 2016 Alle børn har gode voksenkontakter og venner/kammerater. Institutionerne og skolerne møder børnene med positivt livssyn, der motive-rer den enkelte til at udfolde eget potentiale som et helt menneske sammen med andre børn, unge og voksne. Børn i institutioner og skoler er i et godt fysisk og psykisk miljø uden mobning Hensigten er, at alle børn og unge, gennem positive relationer, udvikler evnen til at klare livets udfordringer og indgå i forpligtende fællesskaber. Alle børn og unge har behov for og ret til at blive: Set Forstået Respekteret Anerkendt Randers Kommunes mål er: at forældrene og de professionelle tager ansvaret for at skabe gode relationer og meningsfuld kontakt med børn og unge, så det understøtter deres læring, udvikling og trivsel, at børn og unge oplever respekt, tryghed, tillid og god kontakt i samspillet med de voksne, at forebygge mobning og social isolation ved at sikre, at ingen børn og unge er uden for fællesskabet, at der er fokus på de professionelles samspil og samarbejdsrelationer i alt socialt og pædagogisk arbejde, at forældrene i endnu højere grad bliver inddraget i og tager ansvar for børnenes og de unges sociale miljø, at børnene og de unge oplever overgangene som sammenhængende, trygge og velforberedte, og de mødes med en ressource- og relationsorienteret tilgang. 6

7 at børn og unge inddrages i aktiviteter og i planlægning af undervisningen, så de oplever at have medbestemmelse, føle ejerskab og ansvar. Eksempler på initiativer, der kan understøtte målene Øget fokus på at udvikle sociale kompetencer gennem pædagogiske processer i dagtilbud Sociale kompetencer er et af temaerne i de pædagogiske læreplaner, og børnenes mulighed for at opleve tryghed og tillid i deres relationer er i centrum. De professionelle omkring børnene er ansvarlige for kvaliteten i relationerne med børnene, og der skal fokus på at videreudvikle medarbejdernes relationskompetencer. Dette kan blandt andet ske ved systematiske analyser af børnenes samspil og læringsmiljøer. Fokus på de pædagogiske processer i skolen Et godt undervisningsmiljø, hvor eleverne trives og oplever sig som en del af fællesskabet, har afgørende betydning for elevernes læring. Det er derfor vigtigt at arbejde systematisk med det pædagogiske miljø i klassen, således sproget og klimaet er kendetegnet ved en anerkendende og inkluderende tilgang, hvor eleverne føler sig trygge. En af måderne til at opprioritere og skabe et godt undervisningsmiljø er at arbejde systematisk med den pædagogiske analysemodel LP-modellen (Thomas Nordahl). Opprioritering af den familiestøttende indsats Børn og unge i sociale vanskeligheder har, ligesom andre børn, behov for at indgå i gode relationer. Her er det vigtigt, at de professionelle støtter familien og barnet og hjælper med at etablere gode relationer både i familien og i forhold til omgivelserne. Barnet har således ofte brug for hjælp til at indgå i fællesskaberne i deres nærmiljø. I perioder af barnets liv kan der eksempelvis være behov for en gennemgående person, der støtter barnet i familien, i skole/dagtilbud, i fritiden og hjælper barnet med at skabe gode relationer og indgå i fællesskaberne. 7

8 Læring og uddannelse Børn og unge tilegner sig viden på forskellige måder, hvorfor de har behov for en meningsfuld og udfordrende læring, der er tilpasset den enkeltes alder, færdigheder og læringsstrategi. Læring handler om at tilegne sig færdigheder, viden og holdninger samt rammer og retningslinier for samspillet med andre. I dagtilbud sker læringen gennem spontane oplevelser og leg, hvor forældrene og de professionelle er medansvarlige for at skabe eller understøtte situationer, der giver mulighed for fordybelse og læring. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddene udvikler spidskompetencer inden for forskellige udtryksformer og læringsstrategier. Ligeledes skal dagtilbuddene sikre, at den læring og de læreprocesser, der finder sted, tilgodeser det enkelte barn gennem fagligt funderet planlagte pædagogiske tiltag og aktiviteter. I skolen er det ligeledes vigtigt, at de professionelle anvender forskellige læringsstrategier i undervisningen bl.a. i form af leg og aktiviteter, da børn og unge tilegner sig færdigheder og viden på forskellige måder. Ønsket er at fremme innovative og kreative læringsmiljøer, der understøtter den enkeltes læring. Forskellige læringsstrategier gør det dog ikke alene. Barnets og den unges motivation er også afgørende for udbyttet at undervisningen. Det er derfor væsentligt at fremme barnets eller den unges lyst til at lære gennem individuelle tilpassede læringsstrategier samt sikre medansvar for egen læring. Tilegnelsen af faglige kompetencer og færdigheder er vigtige forudsætninger for den unges videre færden og succes på bl.a. ungdomsuddannelserne. De faglige kompetencer understøtter dog ikke alene en smidig og succesfuld overgang fra folkeskolen. I dag falder alt for mange unge fra undervejs i uddannelserne. Det er derfor vigtigt at sikre de unge et kvalificeret grundlag for at vælge en uddannelse, der stemmer overens med egne ønsker og faglige forudsætninger. Det kan bl.a. sikres gennem en tidlig, opsøgende vejledning samt et udvidet samarbejde mellem grundskole og ungdomsuddannelser om faglige forudsætninger, overlevering og smidige overgange. Hensigten er, at børn og unge oplever lysten til at lære i den sammenhæng går fagligheden og den personlig og sociale udvikling hånd i hånd, idet trivsel og velvære er tæt forbundet med læring. 8

9 Randers Kommunes mål er: at styrke barnets fantasi, sprogudvikling og begrebsdannelse i dagtilbud gennem forskellige udtryksformer, at involvere og motivere børn og unge, så de bliver inddraget i planlægningen af egen læring og faglige udvikling, at styrke børns og unges selvværd, udvikling og lyst til at lære gennem alsidige læringsstrategier, at fremme børns og unges sociale, personlige og faglige udvikling og kunnen ved at skabe rum for aktiviteter i form af leg, forsøg og eksperimenter, at sikre de unge et kvalificeret grundlag for valg af uddannelse gennem tidlig, opsøgende og støttende vejledning, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse bl.a. gennem et styrket samarbejde mellem grundskole og ungdomsuddannelser om overlevering og overgange. Eksempler på initiativer, der kan understøtte målene Inkluderende og kreative læringsmiljøer i dagtilbud De pædagogiske læreplaner spiller en vigtig rolle, idet disse har til formål at fremme rummelige, innovative og kreative læringsmiljøer, der understøtter såvel individuel som fælles læring. Dette sikres bl.a. gennem anvendelsen af differentierede læringsstile og arbejdsmetoder, hvor IT eksempelvis er et læringsmedie, som bredt kan understøtte kreative og innovative læreprocesser. Ligeledes er det vigtigt, at den enkelte institution udvikler spidskompetencer inden for givne udtryksformer så som drama, bevægelse og musik, malerier og skulpturer eller idræt. og videreudvikle såvel den fagligt stærke som den fagligt svage elevs kompetencer og færdigheder. Lektiecaféerne understøtter ligeledes elevernes motivation til egen læring i fritiden, ligesom hjælpen aktivt kan fremme elevernes interesse og engagement i skolearbejdet generelt. IT som læringsfremmende redskab Øget anvendelse af IT i undervisningen understøtter indlæring af fagenes vidensformer på nye måder fra indlæring af konkrete færdigheder til eksperimenter med mere kreative og innovative elementer i et givent fag. Ligeledes åbner brugen af IT op for flere udtryksformer gennem brug af video, digitalfoto og lydoptagelser. Ydermere kan en øget anvendelse af Interaktive White Boards understøtte forskellige læringsstrategier. Der er derfor behov for fortsat kompetenceudvikling i forhold til lærernes anvendelse af IT som et læringsfremmende redskab i undervisningen. Mentorordninger og udbygget vejledningssamarbejde Der kan arbejdes på en styrket vejledning målrettet de unge, der er usikre på deres uddannelsesvalg og i risiko for at forlade uddannelsessystemet. Der skal udvikles nye tiltag med mentor- og tutorordninger på baggrund af erfaringerne fra de eksisterende ordninger. Der skal lægges vægt på den enkelte unges vigtighed for fællesskabet, og at arbejdsmarkedet har behov for de unges ressourcer. Samarbejdet mellem vejlederne og lærerne i skolernes overbygning og på ungdomsuddannelserne om f.eks. de faglige forudsætninger og overgange er vigtigt for at klæde de unge på til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Læringsmiljøer i fritiden For en del elever kan der uden for skoletiden være brug for at få dækket forskellige behov for støtte til faglig fordybelse, til lektier, til træning og videreudvikling af færdigheder og hjælp til projektarbejde. Der er derfor behov for at udvikle et læringsmiljø, der understøtter eleveres forskellige behov. Det kan eksempelvis ske ved, at flere skoler etablerer lektiecaféer, idet disse netop kan understøtte 9

10 Sundhed, kost og motion Sundhed, kost og motion er vigtige forudsætninger for børn og unges trivsel, indlærings- og koncentrationsevne samt den personlige og sociale udvikling, ligesom en sundhedsfremmende indsats skaber gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Forældrene spiller i den sammenhæng en vigtig rolle i forhold til at sikre barnets sundhed og trivsel. Vigtig er også den indsats, der finder sted i dagtilbud, skole og skolefritidstilbud, idet de professionelle gennem sundhedsfremmende rammer og aktiviteter, aktivt kan bidrage til at styrke børnene og de unges handlingskompetencer med henblik på at træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. Byrådets Vision 2016: Børn og unge deltager aktivt i fritidsaktiviteter i samvær med andre børn og unge. Alle institutioner har en sundhedspolitik hvor kostvaner og fysisk aktivitet er vigtige elementer. Randers kommunes mål er: at alle børn og unge udvikler en sund og aktiv livsstil, hvor dagtilbud, skoler og skolefritidstilbud har en aktiv rolle, at børn og unges fysiske og psykiske velvære og trivsel øges gennem leg og bevægelse, der integreres som en aktiv del i hverdagen, at øge børn og unges indsigt i kostens og motionens betydning for sundhed og trivsel med henblik på at styrke deres handlingskompetencer og træffe sunde valg, at børn og unge motiveres til en sundere og mere aktiv livsstil, hvor forældrene og de professionelle optræder som rollemodeller, at der dagligt serveres et sundt måltid mad til alle børn i skoler og dagtilbud. 10

11 Eksempler på initiativer, der kan understøtte målene Sundhedspolitikker Ønsket er at opprioritere sund kost og fysisk aktivitet i samtlige af kommunens institutioner. I særdeleshed er det væsentligt, at fysiske aktiviteter og bevægelse bliver gjort til en integreret del af hverdagen. Dette fokus styrkes ved, at alle institutioner udarbejder en sundhedspolitik og indtænker denne som en helhed i det daglige arbejde med børnene i forhold til motion og bevægelse, kost, velvære og trivsel. Madordninger Med henblik på at fremme børns og unges sundhed, er hensigten, at alle børn og unge får tilbud om et dagligt sundt og ernæringsrigtigt måltid enten i dagtilbud eller skole. Sigtet med madordningen er bl.a. at forebygge overvægt og livsstilssygdomme, ligesom madordninger har visse sociale, trivsels- og læringsmæssige gevinster. Ønsket er, at børn og unge gennem madordninger udvikler en god madkultur, der handler om, hvad man spiser, hvor og hvornår og med hvem. Målrettet og forebyggende indsats for udsatte børn Det er væsentligt, at der rettes et særligt fokus på en forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for udsatte børn og unge, idet denne gruppe bl.a. har en øget risiko for at udvikle overvægt og livsstilssygdomme. Dette kræver ofte en særlig indsats for familien, herunder forældrene, hvorfor der eksempelvis kan afholdes kurser om kost og måltidsvejledning. En sundhedsfremmende indsats kan ligeledes styrkes ved, at familien i en periode modtager vejledende, støttende og praktiske hjælp i hjemmet i forbindelse med madlavning, madpakker mv. Bevægelse i hverdagen Stadig flere børn bliver kørt til og fra skole. Det er derfor en oplagt mulighed at styrke børns og unges fysiske aktivitet i hverdagen ved, at de enten går eller cykler til og fra skole og fritidsaktiviteter. I den forbindelse er det vigtigt, at de professionelle informerer forældrene om vigtigheden af en aktiv transport til og fra skolen, idet forældrene kan være med til at sikre børnene en regelmæssig motion i hverdagen. Det er ligeledes af stor betydning, at de professionelle indtænker cykelog gåtur som en naturlig transportform til og fra udflugter og ekskursioner. På denne baggrund kan en aktiv transport blive en naturlig del af børnenes hverdag. 11

12 Børn og unge med særlige behov Børn og unge har behov, der skal understøttes med udgangspunkt i deres ressourcer og styrker. I tilgangen til arbejdet med børn og unge skal der være fokus på muligheder, succeser, ressourcer, det, der virker, det, der kan lade sig gøre og kompetencer. Inklusion I denne sammenhæng er inklusion og rummelighed vigtige begreber. Inklusion betyder at medregne og er et mere vidtrækkende begreb end rummelighed og social integration. Ved inklusion indrettes hverdagen eller undervisningen efter børnenes og de unges behov, og der udvikles støttende læringsmiljøer, der inkluderer og imødekommer alle børns og unges behov. Der tages udgangspunkt i det unikke, som et hvert barn rummer og støtter barnets fortsatte udvikling. Alle børn og unge bliver i den forståelse børn og unge med særlige behov. Fokus flyttes fra barnet, den unge og de særlige behov til læringsmiljøer og sociale fællesskaber. Uddrag af Salamanca erklæringen Ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn. Kilde: FN, ratificeret af DK 1994 Fokus på omgivelserne Hvis et barn eller en ung kommer i vanskeligheder, er det omgivelserne sammen med barnet eller den unge, der skal i fokus. Der skal arbejdes aktivt med gruppen frem for et entydigt fokus på det enkelte barn eller den unge, og det er de professionelle omkring barnet/den unge, der i samarbejde med familien har ansvaret for, at der sker en forbedring. Erfaringerne viser, at hvis problemadfærd i institutioner og skoler individualiseres i for høj grad, så forstærkes problemerne. Derfor er det vigtigt at inddrage alle relevante personer med henblik på at skabe en forbedret situation for barnet eller den unge. Den gode relation mellem de professionelle og forældrene er essentiel, idet forældres holdning og aktive deltagelse har stor betydning for, om der er tale om inklusion eller eksklusion. Det er derfor vigtigt at involvere alle forældre i en given børne- eller ungegruppe og dermed give dem betydning og mulighed for at tage et ansvar. Hvis det er nødvendigt at iværksætte en særlig indsats, skal det ske tidligt i nærmiljøet og i det tilbud, som barnet/den unge allerede frekventerer. 12

13 Byrådets Vision 2016: I Randers Kommune sikres tidlig indsats med et helhedssyn på barnets muligheder. Børn og unge med helt særlige kompetencer motiveres til og får særlige tilbud, der giver mulighed for at udnytte deres evner. Hensigten er, at alle børn og unge bliver mødt med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, så der altid er fokus på deres succeser og muligheder. Der skal ske en tidlig indsats i arbejdet med udsatte børn og unge med henblik på at få den særlige indsats forankret i barnets eller den unges nærmiljø. Randers Kommunes målsætninger er at alle børn og unge bliver mødt af professionelle, der har fokus på barnets eller den unges ressourcer, muligheder og succeser, at der vil blive iværksat en tidlig indsats i deres nærmiljø, hvis børn og unge kommer i problemer, at forældrene bliver inddraget tidligt som barnets eller den unges vigtigste ressource, at der ved overgange er fokus på at sikre, at vigtige informationer om barnet/den unge bliver videreformidlet. Eksempler på initiativer, der kan understøtte målene Indsats i nærmiljø Hvis børn og unge kommer i problemer, er det vigtigt at se på de relationer, som barnet eller den unge indgår i. I den sammenhæng skal ressourcer fra Børn og familiecentrene inddrages, det kan være i form af konsultativ bistand eller via tværfagligt samarbejde mellem dagtilbud, skolen og Børn og familiecentre. Dette skal sikre en tidlig indgriben og mulighed for løsninger tæt på barnets eller den unges hverdag. Et tæt og tværfagligt samarbejde mellem dagtilbudene, skolerne og Børn og familiecentrene skal være med til at fremme inklusion. Tidlig indsats i familien Hvis barnet eller den unge ikke trives, kan det være nødvendigt at iværksætte en tidlig indsats i familien. I den sammenhæng er det vigtigt at inddrage ressourcepersoner i barnets eller den unges netværk og professionelle, som har en viden og indsigt i familien. Dette kan være sundhedsplejer-sker, (støtte) pædagoger, lærere, familiemedlemmer eller andre betydningsfulde voksne i barnets eller den unges sfære. Dette skal ske ved at gennemføre tværfaglige udvidede netværksmøder, hvor der tænkes i helhed for barnet eller den unge. Hvis der iværksættes en særlig indsats, skal det være med udgangspunkt i de personer, ressourcer og tilbud, der allerede er en del af barnets eller den unges netværk. Inddrage forældrene i skolearbejdet I tilfælde, hvor det er nødvendigt at forbedre elevens trivsel i skolen både fagligt, socialt og emotionelt, skal forældrene i højere grad inddrages som barnets eller den unges vigtigste ressource. Dette kan ske ved at etablere familieklasser, hvor forældre, elever og skolens pædagogiske personale i fællesskab udvikler og forbedrer kvaliteten i undervisningen for den enkelte elev. Forudsætningerne for at etablere familieklasser er åbenhed, gensidig respekt for hinandens forskellighed, lydhørhed og anerkendelse af fællesskabet. Dette skal ligeledes være med til at understøtte arbejdet med inklusion og iværksættelse af særlige indsatser i barnets eller den unges nærmiljø 13

14 14

15

16 Randers Kommune Børn og Skole 8900 Randers Tlf August 2008