Beretning til Statsrevisorerne om fejludbetalinger af sociale ydelser. Februar 2014

Transkript

1 Beretning til Statsrevisorerne om fejludbetalinger af sociale ydelser Februar 2014

2 BERETNING OM FEJLUDBETALINGER AF SOCIALE YDELSER Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 3 II. Indledning... 5 A. Baggrund... 5 B. Formål, afgrænsning og metode... 6 III. Grundlaget for indsatsen mod fejludbetalinger... 9 A. Ministeriernes indsats for at mindske omfanget af fejludbetalinger B. Viden om omfanget af fejludbetalinger IV. Kommunernes indsats mod fejludbetalinger A. Kommunernes indsats for at mindske omfanget af fejludbetalinger B. Kommunernes tilfredshed med ministeriernes kommunerettede initiativer V. Borgerfejl som kilde til fejludbetalinger A. Kommunernes skriftlige kommunikation til borgerne B. Borgernes forståelse af kommunens skriftlige kommunikation Bilag 1. Oversigt over de samlede offentlige udgifter til sociale ydelser i Bilag 2. Uddybende beskrivelse af de anvendte metoder Bilag 3. Ordliste... 40

3 Rigsrevisionen afgiver denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Beretningen vedrører finanslovens 15 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og 17 Beskæftigelsesministeriet. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold: Karen Jespersen: november april 2009 Karen Ellemann: april februar 2010 Benedikte Kiær: februar oktober 2011 Karen Hækkerup: oktober august 2013 Annette Vilhelmsen: august februar 2014 Manu Sareen: februar Beskæftigelsesministeriet: Claus Hjort Frederiksen: november april 2009 Inger Støjberg: april oktober 2011 Mette Frederiksen: oktober

4 INTRODUKTION OG KONKLUSION 3 I. Introduktion og konklusion 1. Denne beretning handler om Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds (herefter Socialministeriet) og kommunernes indsats for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj Offentlige myndigheder kan tildele borgerne sociale ydelser som hjælp til forsørgelse. De samlede offentlige udgifter til sociale ydelser beløb sig til 268,6 mia. kr. i 2012, jf. oversigten over sociale ydelser i bilag 1. Beløbets størrelse er centralt for, at Rigsrevisionen har fundet det relevant at undersøge, om myndighederne gør en tilfredsstillende indsats for at sikre, at der ikke er fejl i udbetalingerne af sociale ydelser. 3. Rigsrevisionen har taget afsæt i, at fejludbetalinger kan ske både som over- og underudbetalinger. Der er tale om en overudbetaling, hvis en borger får for meget udbetalt fra en myndighed. Der er omvendt tale om en underudbetaling, hvis en borger ikke modtager det beløb fra en offentlig myndighed, som borgeren har anmodet om og er berettiget til ifølge lovgivningen. Beretningens udgangspunkt er, at der er 3 væsentlige kilder til, at der kan ske fejludbetaling af sociale ydelser: Myndighedsfejl er fx fejl, som kan ske, hvis en myndighed træffer beslutning om at tildele en ydelse til en borger på et forkert grundlag. Borgerfejl er fx fejl, som kan ske, hvis en borger ikke har forstået sin oplysningspligt og derfor ikke fortæller de offentlige myndigheder om ændringer i sine personlige forhold af betydning for en tildelt ydelse. Snyd er fx fejl, som sker, når en borger giver urigtige oplysninger eller undlader at give relevante oplysninger til en myndighed for at opnå en social ydelse. Udgangspunktet i beretningen er, at det er en forudsætning for at kunne mindske omfanget af fejludbetalinger mest muligt, at de ansvarlige myndigheders indsats omfatter alle 3 fejlkilder. Oplysningspligt Som modtager af sociale ydelser er man forpligtet til at oplyse om: ændring af adresseforhold ændring af husstandens sammensætning ændring af indkomst ændring af formue. Snyd bliver i beretningen brugt om en bevidst forkert eller vildledende handling. Enkelte steder i beretningen optræder betegnelsen socialt bedrageri om samme type handling. 4. Formålet med beretningen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriets, Socialministeriets og kommunernes indsats for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser er tilfredsstillende. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Har Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet etableret et tilfredsstillende grundlag for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser? Har kommunerne fokus på at mindske omfanget af både myndighedsfejl, borgerfejl og snyd? Forebygger kommunerne på tilfredsstillende vis borgerfejl ved at sikre, at deres skriftlige kommunikation er forståelig for modtagere af sociale ydelser?

5 4 INTRODUKTION OG KONKLUSION UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION Sociale ydelser er et væsentligt offentligt udgiftsområde. De samlede udgifter til området var 268,6 mia. kr. i Det er derfor af stor økonomisk betydning, at indsatsen mod fejludbetalinger er sammenhængende og målrettet. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet i nogen grad har indhentet viden om kilder til fejludbetalinger i kommunerne. Samtidig har undersøgelsen vist, at ministerierne ikke har præcise estimater af omfanget af fejludbetalinger. Rigsrevisionen finder, at viden om omfang og kilder til fejludbetalinger er et vigtigt udgangspunkt for at prioritere en målrettet indsats mod de væsentligste fejlkilder. Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets indsats mod fejludbetalinger er primært fokuseret på initiativer til at forbedre den digitale sagsbehandling og kontrol. Ministerierne har ikke formuleret en samlet strategi for indsatsen mod fejludbetalinger, og de har ikke en tidsplan eller konkrete mål for, hvilke resultater de vil opnå. Rigsrevisionen finder, at ministerierne mangler et grundlag for at kunne vurdere, hvornår og med hvilken effekt ministeriernes initiativer er gennemført i forhold til at reducere omfanget af fejludbetalinger. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at kommunerne i deres tilrettelæggelse af indsatsen mod fejludbetalinger har lagt mest vægt på at forhindre henholdsvis snyd og fejl i sagsbehandlingen og mindst vægt på at forebygge borgerfejl. Til sammenligning estimerer engelske myndigheder hvert år omfanget af fejludbetalinger. Estimaterne viser, at borgerfejl er den største kilde til fejludbetalinger af sociale ydelser i England. Borgerfejl kan skyldes, at borgere ikke forstår kommunikationen fra offentlige myndigheder om deres ret og pligt, når de modtager sociale ydelser. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at svært sprog og dårlig opsætning af skemaer og breve kan føre til, at borgere ikke forstår, hvad myndighederne beder dem om. I nogle tilfælde kan det føre til, at borgere undlader at indberette oplysninger eller afgiver forkerte oplysninger til det offentlige. Rigsrevisionens undersøgelse indikerer, at der er et uudnyttet potentiale for at mindske de fejludbetalinger, der skyldes borgerfejl. I dag kan borgerne få mundtlig vejledning fra kommunerne, når de søger om eller modtager sociale ydelser. Den stigende digitalisering betyder, at borgerne fremover primært skal kommunikere skriftligt med offentlige myndigheder. Det er på den baggrund vigtigt, at offentlige myndigheder er bevidste om at tilpasse deres kommunikation til de relevante målgrupper. Rigsrevisionen anbefaler, at Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet opstiller mål og succeskriterier for deres indsats mod fejludbetalinger. Derudover anbefales det, at ministerierne i samarbejde med kommunerne tilrettelægger deres indsats for at mindske fejludbetalinger, så den tager udgangspunkt i både myndighedsfejl, borgerfejl og snyd. Endelig anbefaler Rigsrevisionen, at ministerier og kommuner i særlig grad iværksætter konkrete initiativer for at forebygge borgerfejl.

6 INDLEDNING 5 II. Indledning A. Baggrund 5. Sociale ydelser er en samlet betegnelse for den økonomiske hjælp og støtte, som offentlige myndigheder yder til forskellige grupper af borgere. Sociale ydelser dækker både over ydelser til børn og unge, voksne og ældre. Folkepensionen er et eksempel på en social ydelse, der retter sig mod ældre, mens kontanthjælp retter sig mod voksne, der ikke er i stand til at forsørge sig selv eller deres familie. Det er af væsentlig betydning for borgernes retsopfattelse og for samfundsøkonomien, at der ikke bliver udbetalt sociale ydelser til borgere, der ikke er berettiget til ydelserne. Det er også vigtigt for borgernes retssikkerhed, at der ikke sker fejl fra myndighedernes side, og at borgerne kan regne med at få de ydelser, som de har anmodet om og har krav på i henhold til lovgivningen. 6. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har ansvaret for lovgivningen om de sociale ydelser og for at sikre, at lovgivningens intentioner bliver opfyldt. Ministerierne skal bl.a. føre tilsyn med, at de myndigheder, der udbetaler ydelserne, overholder lovgivningen. De sociale ydelser bliver udbetalt af Udbetaling Danmark, a-kasserne og kommunerne. I 2012 udbetalte de henholdsvis 190,1 mia. kr., 41,3 mia. kr., og 37,2 mia. kr. De udbetalende myndigheder og a-kasserne har ansvaret for at sikre: Udbetaling Danmark har siden marts 2013 haft ansvaret for administrationen af familieydelser, barselsdagpenge, folkepension, førtidspension (udbetaling og beregning) og boligstøtte. at lovgivningen bliver administreret korrekt at borgerne bliver vejledt korrekt at ydelserne bliver udbetalt korrekt på baggrund af den nødvendige dokumentation mv. De udbetalende myndigheder og a-kasserne har derudover ansvaret for at gennemføre en hensigtsmæssig kontrol. Statsforvaltningen har ansvaret for at føre tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der gælder for offentlige myndigheder. Socialministeriet fører tilsyn med Udbetaling Danmark, og Beskæftigelsesministeriet fører tilsyn med a-kasserne. I undersøgelsen har Rigsrevisionen haft fokus på Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets overordnede indsats mod fejludbetalinger og på kommunernes indsats på samme område. Kommunerne har traditionelt varetaget udbetalingen af størstedelen af de sociale ydelser. I marts 2013 overtog Udbetaling Danmark ansvaret for administrationen af de sociale ydelser, som tildeles efter objektive kriterier. Objektive kriterier bruges ved sagsbehandling af sociale ydelser, hvor der ikke indgår skøn. Det er kriterier som fx alder, indkomst eller bopæl.

7 6 INDLEDNING 7. Rigsrevisionen har i undersøgelsen ladet sig inspirere af engelske erfaringer, der tager udgangspunkt i, at der er 3 væsentlige kilder til, at der sker fejl i udbetalingerne af sociale ydelser: Myndighedsfejl forekommer, hvis myndighederne selv laver fejl, som fører til fejludbetalinger. Det kan fx ske, hvis en myndighed ikke har overblik over kriterierne for tildeling af en ydelse eller de oplysninger, som borgeren skal indberette. Dette kan føre til en beslutning om at tildele en ydelse til en borger på et forkert grundlag. Borgerfejl forekommer, hvis en borger uforsætligt kommer til at lave fejl, fx hvis en borger ikke har forstået sin oplysningspligt. Denne pligt handler bl.a. om, hvilke oplysninger man skal give til kommunen, når man modtager en social ydelse. Hvis en borger ikke kender sin oplysningspligt, kan det føre til, at borgeren ikke informerer kommunen om fx nyt job, en arv eller et indgået ægteskab. Disse ændringer kan gøre, at borgeren ikke længere er berettiget til en ydelse. Snyd forekommer, hvis en borger bevidst giver urigtige oplysninger eller undlader at give oplysninger til en offentlig myndighed for at opnå en social ydelse eller en højere udbetaling af ydelsen. Det kan fx ske, hvis et forældrepar proforma flytter fra hinanden for at opnå en ydelse, som man kun kan modtage, hvis man er enlig forsørger. Department for Work and Pensions er en statslig myndighed i England med ansvar for områderne beskæftigelse, pension og velfærd. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er et samarbejde mellem regering, kommuner og regioner om at modernisere danskernes velfærd og effektivisere den offentlige sektor gennem digitalisering. 8. Det engelske Department for Work and Pensions afgav i 2008 rapporten Reporting changes in circumstances: Tackling error in the benefit system, som bl.a. viste, at uvidenhed blandt borgerne er årsag til flere manglende indberetninger om ændringer i grundlaget for at modtage ydelser end bevidste forsøg på at snyde systemet. Rapporten konkluderer, at en af måderne, hvorpå man kan mindske omfanget af ubevidste borgerfejl, er ved at sikre sig, at borgerne er bekendte med og forstår reglerne for at modtage en social ydelse. En del af Rigsrevisionens undersøgelse er inspireret af de engelske erfaringer med fejludbetalinger, der skyldes borgerfejl. Rigsrevisionen har på den baggrund undersøgt, om kommunerne arbejder med deres skriftlige kommunikation til borgerne. Det fremgår af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , at det frem mod 2015 forventes, at op mod 80 % af alle breve til borgerne, der kan afsendes digitalt fra de offentlige myndigheder, også bliver det. Tilsvarende forventes det, at de offentlige myndigheder i 2015 modtager op mod 80 % af alle ansøgninger og anmeldelser fra borgerne digitalt. På den baggrund har Rigsrevisionen fundet det væsentligt at undersøge, om borgerne forstår kommunernes skriftlige kommunikation. 9. Rigsrevisionen har taget afsæt i, at det er en fordel at gøre en indsats for at forebygge, at der sker fejludbetalinger, fremfor at rette indsatsen mod efterfølgende at kontrollere, om en social ydelse er blevet udbetalt uberettiget. Det kan være vanskeligt for en offentlig myndighed at bevise, at en borger har snydt for at opnå en social ydelse, og dermed vanskeligt at få et fejludbetalt beløb tilbage fra borgeren. B. Formål, afgrænsning og metode Formål 10. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriets, Socialministeriets og kommunernes indsats for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser er tilfredsstillende. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Har Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet etableret et tilfredsstillende grundlag for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser? Har kommunerne fokus på at mindske omfanget af både myndighedsfejl, borgerfejl og snyd? Forebygger kommunerne på tilfredsstillende vis borgerfejl ved at sikre, at deres skriftlige kommunikation er forståelig for modtagere af sociale ydelser?

8 INDLEDNING 7 Afgrænsning 11. Rigsrevisionens undersøgelse fokuserer på det overordnede grundlag for at mindske omfanget af fejludbetalinger, herunder hvordan de ansvarlige myndigheder har prioriteret deres indsats, og hvilke initiativer de har gennemført for at mindske omfanget af fejludbetalinger. Det er myndighedernes indsats på det strategiske niveau, der har været genstand for undersøgelsen. Undersøgelsen omfatter dermed ikke de metoder, som kommunerne bruger, når de fx kontrollerer, om borgerne snyder. Det har ikke været formålet med undersøgelsen at estimere omfanget af fejludbetalinger i Danmark. 12. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 3 væsentlige kilder til fejludbetalinger, jf. pkt. 3. Der kan også være tilfælde, hvor der sker fejl i andre led, herunder fx fra arbejdsgivers side ved indberetninger af sygedagpenge, hvor arbejdsgiver ved en fejl kan indberette forkert timetal. Undersøgelsen beskæftiger sig med de ansvarlige myndigheders indsats, og derfor er andre aktørers fejl ikke inddraget her. 13. Undersøgelsen omfatter perioden I størstedelen af perioden har kommunerne haft ansvaret for administrationen af de fleste sociale ydelser. Fra 1. marts 2013 overtog Udbetaling Danmark ansvaret for administrationen af en række sociale ydelser fra kommunerne. Rigsrevisionen har valgt at undersøge, hvilke fejlkilder kommunerne har fokus på i deres indsats mod fejludbetalinger. Udbetaling Danmarks og a-kassernes indsats på området er derfor ikke omfattet af undersøgelsen. Vi omtaler primært Udbetaling Danmark i det omfang, hvor Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har peget på de forventninger, de har til effekten af Udbetaling Danmarks indsats mod fejludbetalinger. Rigsrevisionen har tidligere undersøgt etableringen af Udbetaling Danmark, jf. beretning nr. 5/2012 om etablering af Udbetaling Danmark. Beretningssagen er endnu ikke afsluttet. 14. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at deres primære indsats mod fejludbetalinger er forankret i en tværoffentlig arbejdsgruppe under Finansministeriet, der arbejder med at realisere den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Rigsrevisionen har ikke undersøgt den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi eller Finansministeriets organisering af arbejdet med at gennemføre denne. De foreløbige resultater af arbejdsgruppens indsats mod fejludbetalinger har indgået i Rigsrevisionens undersøgelse og bliver omtalt i kap. III. Metode 15. Undersøgelsen bygger på møder med og skriftligt materiale fra Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet. Derudover bygger undersøgelsen på interviews og drøftelser af undersøgelsens problemstillinger med Den Sociale Retshjælp, Folketingets Ombudsmand, Digitaliseringsstyrelsen, udvalgte kommuner, KL, Ankestyrelsen og den britiske rigsrevision (The National Audit Office). 16. Undersøgelsen bygger også på en spørgeskemaundersøgelse, som Rigsrevisionen gennemførte i alle 98 kommuner i perioden august-november Endelig bygger undersøgelsen på en vurdering af kommunernes skriftlige materiale til borgere, der søger om kontanthjælp. Det drejede sig konkret om ansøgningsskemaer og partshøringsbreve. Vurderingen indebar 3 delundersøgelser: 16 borgere blev interviewet af analysefirmaet Epinion om deres forståelse af materialet. Dansk Sprognævn vurderede materialets sproglige kvalitet på baggrund af en kombineret kvantitativ og kvalitativ tekstgennemgang. Ankestyrelsen vurderede, om der var generelle problemer med indholdet af partshøringsbrevene set i forhold til forvaltningslovens regler om partshøring. Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet skal bl.a. følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord, og fastlægge den danske retskrivning. Partshøring er, når en myndighed hører en borger i en sag med det formål at sikre, at borgeren får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere grundlaget for en afgørelse, fx fratagelse af en ydelse, inden myndigheden afgør sagen. Partshøring af en borger kan foregå mundtligt eller skriftligt.

9 8 INDLEDNING 18. Beretningen har i udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet. 19. Bilag 1 indeholder en oversigt over de samlede offentlige udgifter til sociale ydelser i Bilag 2 indeholder en uddybende beskrivelse af de anvendte metoder. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

10 GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER 9 III. Grundlaget for indsatsen mod fejludbetalinger Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets indsats mod fejludbetalinger primært tager udgangspunkt i 2 overordnede tiltag. Det ene er etableringen af Udbetaling Danmark, som har overtaget administrationen af de sociale ydelser, der udbetales på et objektivt grundlag. Det har bl.a. øget muligheden for en mere ensartet administration af ydelsesområderne og en systematisk anvendelse af registerdata. Det andet tiltag er en række digitaliseringsinitiativer, som skal bidrage til at mindske omfanget af fejludbetalinger. Initiativerne er bl.a. igangsat i forbindelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har ikke en samlet strategi eller konkrete mål for, hvilken effekt indsatsen mod fejludbetalinger skal have. Ministerierne har oplyst, at de danske undersøgelser på området efter deres opfattelse giver et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at der er basis for en bedre kontrolindsats. Ministerierne har ingen præcise estimater af omfanget af fejludbetalinger. Ministerierne finder, at den eksisterende viden udgør et tilstrækkeligt grundlag for de initiativer, de har iværksat. SFI har skønnet, at der bliver fejludbetalt 5-10 mia. kr. hvert år. Det er et usikkert skøn, da der ikke findes præcise estimater af omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser i Danmark. I England gennemgår Department for Work and Pensions hvert år et antal sager med det formål at estimere omfanget af fejludbetalinger og finde årsagerne til, at fejludbetalingerne er sket. På den baggrund har de sat et konkret økonomisk måltal for reduktioner i omfanget af fejludbetalinger. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er et uafhængigt forskningscenter under Socialministeriet, som gennemfører udredninger og evalueringer på velfærdsområdet. Rigsrevisionen anerkender, at Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har sat en række initiativer i gang, og at de bl.a. har indhentet viden om forskellige fejlkilder i kommunernes sagsbehandling. Rigsrevisionen konstaterer dog, at ministerierne ikke har et grundlag for at vurdere, om initiativerne reelt bidrager til at mindske fejludbetalinger. Ministerierne har ikke sat mål for reduktion af omfanget af fejludbetalinger, og de har ikke præcise estimater af omfanget af fejludbetalinger, som gør det muligt at vurdere effekten af deres indsats. Rigsrevisionen vurderer derfor, at ministerierne ikke har etableret et tilfredsstillende grundlag for at prioritere og målrette indsatsen mod fejludbetalinger af sociale ydelser.

11 10 GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER A. Ministeriernes indsats for at mindske omfanget af fejludbetalinger 20. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Temarevision Staten kan bestemme, at kommunernes revisorer skal foretage en særlig revision på områder med statsrefusion eller statsligt tilskud. Der kan gennemføres temarevision hvert 2. år. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet fastlægger på skift revisionens tema. Siden temarevisionen i 2009 har Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet haft fokus på fejludbetalinger ved bl.a. at deltage i forskellige tværministerielle arbejdsgrupper og udvalg, som skulle udarbejde en strategi for området. Der foreligger et udkast til en strategi for ministeriernes indsats mod fejludbetalinger fra 2011, som aldrig er blevet vedtaget. Ministeriernes indsats mod fejludbetalinger er bl.a. udmøntet i etableringen af Udbetaling Danmark. Med Udbetaling Danmark er det blevet muligt at automatisere sagsbehandlingen, samkøre registre med borgernes data og centralisere indsatsen med kontrol af udbetalingerne. Begge ministerier deltager i et tværministerielt samarbejde under Finansministeriet, som blev etableret i forlængelse af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Arbejdet er fokuseret på at minimere fejludbetalinger af kommunale ydelser og er udmøntet i en række forslag til løsningsinitiativer. Begge ministerier har oplyst, at det efter deres opfattelse fortsat kan være relevant at udarbejde en strategi for indsatsen mod fejludbetalinger, men at det skal ske i forlængelse af konklusioner og beslutninger truffet i den tværministerielle arbejdsgruppe om effektiv sagsbehandling og kontrol under Finansministeriet. Ministeriernes arbejdsgrupper og udvalg 21. Det daværende Velfærdsministerium iværksatte i 2009 en temarevision af kommunernes indsats mod socialt bedrageri. Formålet var: at tilskynde kommunerne til at forebygge fejludbetalinger at få kommunerne til at foretage en grundig efterfølgende kontrol af de ydelser, hvor der erfaringsmæssigt var uberettigede udbetalinger. Det fremgik af temarevisionen, at landets kommuner i 2009 samlet set rejste krav om tilbagebetaling af sociale ydelser fra borgerne for ca. 50 mio. kr. Generelt viste temarevisionen, at der i mange kommuner var tilrettelagt betryggende forretningsgange, og at sagsbehandlingen, inden udbetalingen skete, havde en høj kvalitet. Til gengæld viste temarevisionen, at kontrollen ikke i alle tilfælde fulgte de gældende retningslinjer, og at mulighederne for kontrol ikke i alle tilfælde blev udnyttet. 22. Temarevisionen i 2009 gav anledning til, at der i 2010 blev nedsat et tværministerielt udvalg, som skulle se på, hvordan indsatsen mod snyd kunne styrkes. Udvalget anbefalede bl.a., at Beskæftigelsesministeriet skulle nedsætte et permanent udvalg. Det permanente udvalg, Det permanente udvalg blev nedsat under Beskæftigelsesministeriet og fik bl.a. til opgave at igangsætte en udredning af omfanget af snyd i Danmark. I foråret 2011 udarbejdede udvalget et udkast til en strategi for et fælles grundlag for en mere effektiv og tværgående offentlig kontrolindsats mod snyd, der skulle forelægges beskæftigelsesministeren. Det permanente udvalg havde sit sidste møde i august 2011 kort før regeringsskiftet. Udkastet blev aldrig vedtaget.

12 GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER 11 Tværministeriel arbejdsgruppe i Beskæftigelsesministeriet, I oktober 2011 nedsatte Beskæftigelsesministeriet en ny tværministeriel arbejdsgruppe, der bl.a. havde til formål at udarbejde en national strategi for indsatsen mod snyd. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at en tværministeriel arbejdsgruppe under Finansministeriet blev etableret parallelt hermed, og at det tværministerielle samarbejde om at bekæmpe fejludbetalinger i stedet blev forankret heri. Tværministeriel arbejdsgruppe under Socialministeriet, I 2012 blev den tværministerielle arbejdsgruppe overdraget fra Beskæftigelsesministeriet til Socialministeriet. Baggrunden var, at de fleste ydelser efter etableringen af Udbetaling Danmark nu lå under Socialministeriets ressort. Socialministeriet har oplyst, at arbejdsgruppen tager emner op, der kræver en tværministeriel indsats, som supplement til det tværministerielle arbejde, der i mellemtiden er blevet igangsat under Finansministeriet. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har oplyst, at det efter deres opfattelse fortsat kan være relevant at udarbejde en strategi for indsatsen mod fejludbetalinger, men at det skal ske i forlængelse af konklusioner og beslutninger truffet i den tværministerielle arbejdsgruppe under Finansministeriet. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 26. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra 2011 indeholdt en beslutning om, at myndighederne gennem digitalisering skulle arbejde videre med indsatsen for at forebygge fejludbetalinger og gennemføre kontrol af udbetalinger af sociale ydelser. Finansministeriet nedsatte i december 2011 en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet. Arbejdsgruppen offentliggjorde i 2012 rapporten: Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger. I rapporten kortlægges kommunernes sagsbehandlings- og kontrolindsats i forhold til udbetaling af sociale ydelser. På baggrund af analysen identificerede arbejdsgruppen fremadrettede løsninger til at forbedre sagsbehandlingen og kontrolindsatsen i forhold til sociale ydelser. 27. Med afsæt i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger besluttede regeringen i 2012 at igangsætte et arbejde med at konkretisere indsatsen mod fejludbetalinger og snyd. Der blev nedsat en ny arbejdsgruppe om effektiv sagsbehandling og kontrol under Finansministeriet, bl.a. med det formål: at afdække de nuværende organisatoriske, systemmæssige og lovgivningsmæssige rammer og udfordringer i at gennemføre kontrol af fejludbetalinger på tværs af kommunerne og Udbetaling Danmark at komme med anbefalinger til fremadrettede indsatser, som på kort og længere sigt vil medføre et betydeligt løft af sagsbehandlingen og kontrolindsatsen. Ministeriernes fokus på at mindske omfanget af fejludbetalinger 28. Socialministeriet har oplyst, at ministeriet vil mindske omfanget af fejludbetalinger gennem initiativer, der har til formål at centralisere og systematisere administrationen af ydelser og kontrollen af fejludbetalinger. Etableringen af Udbetaling Danmark er en væsentlig del af denne centralisering. Det skyldes, at Udbetaling Danmark som én myndighed har bedre mulighed for at indrette administrationen ud fra en systematiseret anvendelse af registerdata. Udbetaling Danmark har også et større samlet datagrundlag at arbejde med end kommunerne og mulighed for at se på tværs af kommunerne. Ministeriet har peget på, at der med Udbetaling Danmarks kontrolstrategi og mulighed for samkøring af registre er fokus på at forhindre både myndighedsfejl, borgerfejl og snyd.

13 12 GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER 29. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har oplyst, at den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er central i ministeriernes indsats for at mindske fejludbetalinger. 30. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at det er en vigtig del af indsatsen mod fejludbetalinger at automatisere og digitalisere sagsbehandlingen i kommunerne og i Udbetaling Danmark. Ministeriets fokus på at forebygge via lovgivning og ved at effektivisere sagsbehandling og kontrol i kommunerne har sammenhæng med arbejdet i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Undersøgelser om fejludbetalinger 31. Det tværministerielle udvalg offentliggjorde i 2010 en rapport om bedre kontrol. Rapporten indeholder 26 anbefalinger. Anbefalingerne er rettet mod bedre kontrol med sociale ydelser ved ophold i udlandet (herunder lufthavnskontrol), bedre kontrol med dobbeltforsørgelse og sort arbejde samt bedre kontrol og opfølgning i kommunerne. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har oplyst, at de 26 anbefalinger blev udmøntet i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 eller indgik som en del af arbejdet i det permanente udvalg og ministeriernes fortsatte arbejde. Rigsrevisionens undersøgelse har ikke haft til formål at efterprøve implementeringen af anbefalingerne. Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger 32. Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fik arbejdsgruppen om effektiv sagsbehandling og kontrol i 2012 gennemført Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger. Analysen fokuserer på mulighederne for systematisk digital screening for fejludbetalinger. Analysen sætter også tal på, hvor meget staten og kommunerne kunne spare, hvis kommunerne fik en mere korrekt sagsbehandling og blev bedre til at finde snyd og forhindre fejludbetalinger. Analysen viser, at der var et økonomisk potentiale på ca. 510 mio. kr. for tilbagebetalingskrav og op til ca. 2 mia. kr. for stoppede ydelser årligt, hvis alle kommuner blev lige så gode som gennemsnittet af de 10 bedste danske kommuner i undersøgelsen. Analysen viser også, at kilder til fejl i udbetalinger på tværs af ydelsesområder især var indkomstforhold og oplysninger om bopæl og samliv. Analysen indeholder desuden forslag til digitale løsninger, som kan styrke sagsbehandling og kontrol. Effektiv sagsbehandling og kontrol 33. På baggrund af Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger igangsatte regeringens økonomiudvalg i oktober 2012 et supplerende analysearbejde. Dette arbejde resulterede i december 2013 i analysen Effektiv sagsbehandling og kontrol. Analysen viser, at mere korrekte udbetalinger af offentlige ydelser ikke nødvendigvis forudsætter øget kontrol af hovedparten af de borgere, der modtager sociale ydelser. I stedet kan et stort antal fejludbetalinger af sociale ydelser forhindres ved, at myndighederne i højere grad end i dag sikrer, at borgerne får lige præcis de ydelser, som de er berettiget til. Det gælder på selve ansøgningstidspunktet, men også senere, hvis fx en borgers indkomst, boligforhold og/eller ægteskabsstatus ændrer sig. Analysen Effektiv sagsbehandling og kontrol indeholder desuden en kvalificering af det økonomiske potentiale, der var opgjort i Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger. Ministerierne har oplyst, at kvalificeringen af de oprindelige beregninger førte til en nedjustering af potentialet for stoppede ydelser fra ca. 2 mia. kr. årligt til ca. 1 mia. kr. årligt. Rigsrevisionen har ikke undersøgt det økonomiske potentiale, men konstaterer, at en så markant nedjustering er et udtryk for usikkerhed om det reelle potentiale.

14 GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER På baggrund af analysen Effektiv sagsbehandling og kontrol fra 2013 er der igangsat en række konkrete indsatser, herunder følgende: Udvikling af automatiserede modeller til sagsbehandling af boligstøtte og social pension ved brug af oplysninger fra SKATs registre for indkomst- og skatteoplysninger. Formålet er, at borgernes indtægter automatisk hentes fra disse registre. Det mindsker borgerens behov for selv at oplyse om sine indkomstforhold. Socialministeriet har oplyst, at dette er indeholdt i et lovforslag, som ministeriet har sendt i ekstern høring i januar Optimering af praksis med digitale alarmklokker i kommunerne i forhold til ydelserne sygedagpenge, kontanthjælp og økonomisk friplads. Forbedring af den opfølgende kontrol på baggrund af en analyse af snydmønstre via spørgeskemaundersøgelse i 20 kommuner og gennemgang af ca. 300 sager fra de sociale ydelsesområder i kommuner og Udbetaling Danmark. Analyse af mulighederne for bedre adgang til oplysninger om formue. Den løbende koordinering af de igangsatte tiltag er forankret i arbejdsgruppen om effektiv sagsbehandling og kontrol under Finansministeriet. Ministeriernes tilsyn 35. Det er en del af Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets rolle at føre tilsyn med, at lovningen overholdes for de ordninger, der hører under ministerierne, og at ordningerne fungerer effektivt og efter hensigten. Det indebærer bl.a., at ministerierne skal sikre, at midlerne anvendes i overensstemmelse med lovens intentioner. 36. For ordninger på Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets områder, som helt eller delvist bliver finansieret af staten, fokuserer tilsynet på at sikre, at ydelser mv. bliver udbetalt korrekt og administreret effektivt. I den forbindelse gennemgår begge ministerier hvert år revisionsberetningerne fra kommunernes revisorer. Formålet med gennemgangen er at vurdere, om kommunerne har en betryggende sagsbehandling på områder med statsrefusion, og om kommunerne har hjemtaget den korrekte statsrefusion for det pågældende år. På baggrund af gennemgangen træffer ministerierne afgørelse om spørgsmål af betydning for statsrefusion, tilskud og andre væsentlige forhold, som behandlingen af revisionsberetningerne har givet anledning til. 37. Fra 2012 har kommunernes revisorer haft pligt til at redegøre for, om kommunerne har etableret procedurer mod socialt bedrageri, og om disse fungerer på betryggende vis. Dette fremgår af 76, stk. 4, og 71, stk. 3, i gældende regnskabsbekendtgørelse nr af 28. december 2011, som trådte i kraft den 1. januar Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har oplyst, at de under deres gennemgang af de kommunale revisionsberetninger for regnskabsåret 2012 har konstateret: at revisorerne generelt ikke i tilstrækkeligt omfang har redegjort for, i hvilket omfang kommunerne har etableret procedurer til at forebygge og afdække tilfælde af snyd at revisorerne ikke i tilstrækkeligt omfang har gjort rede for, om procedurerne i kommunerne til at finde snyd fungerer på betryggende vis. Ministerierne har i november 2013 gjort kommunerne og deres revisorer opmærksomme på, at revisorerne fremover skal udføre dette arbejde, og at ministerierne vil påtale den manglende udførelse af revisionsarbejdet, når de er færdige med at vurdere revisionsberetningerne. 38. Rigsrevisionen konstaterer, at ministeriernes indsats mod fejludbetalinger af sociale ydelser tager afsæt i en række initiativer, hvoraf kun enkelte er implementeret, og at der ikke foreligger en vedtaget overordnet strategi for indsatsen.

15 14 GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER B. Viden om omfanget af fejludbetalinger 39. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Department for Work and Pensions i England estimerer hvert år omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser fordelt på over- og underudbetalinger. De har sat et mål om, at de vil nedbringe omfanget af fejludbetalinger frem mod 2015 svarende til en samlet besparelse på ca. 6,7 mia. kr. årligt. SFI har bl.a. på baggrund af de engelske estimater skønnet, at omfanget af fejludbetalinger i Danmark ligger på 2-4 % af udgifterne til sociale ydelser, svarende til 5-10 mia. kr. årligt. SFI påpeger, at det er usikkert, om beløbene kan overføres til danske forhold. Principafgørelser er kommunale afgørelser, som efter Ankestyrelsens vurdering har en principiel karakter og derfor skal være bindende vejledning for senere afgørelser i lignende sager i kommunerne. Afgørelsen bliver derved en såkaldt principafgørelse, der er en bindende retskilde. Praksisundersøgelser bliver gennemført af Ankestyrelsen for at belyse den konkrete praksis i landets kommuner inden for et bestemt emne og lovgrundlag. Undersøgelserne gennemføres ved hjælp af stikprøveundersøgelser af kommunale afgørelser og konkret sagsbehandling. Ankestatistik offentliggøres årligt af Ankestyrelsen. Statistikken belyser afgørelserne på indbragte klager på socialog beskæftigelsesområdet, fx antal afslag på klager og sagsbehandlingstider. Der er ikke præcise estimater af omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser i Danmark. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har oplyst, at undersøgelserne på området efter deres opfattelse giver et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at der er basis for en forbedret forebyggende indsats og en bedre kontrolindsats. Ministeriernes viden fra Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand 40. Ankestyrelsen er en styrelse under Socialministeriet, der træffer afgørelser i klagesager fra borgere på social- og beskæftigelsesområderne. Ankestyrelsen har ansvaret for at koordinere kommunernes praksis på social- og beskæftigelsesområdet. Den opgave udfører styrelsen bl.a. ved at sende principafgørelser til kommuner og ved at gennemføre praksisundersøgelser på udvalgte lovområder. I 2011 gennemførte Ankestyrelsen 2 undersøgelser, der belyste dele af den kommunale praksis i forhold til kontanthjælp. Ministerierne kan anmode Ankestyrelsen om at undersøge kommunernes afgørelser på et ydelsesområde og fx bede Ankestyrelsen om at fokusere på fejludbetalinger. 41. Ankestyrelsen har oplyst, at styrelsen ser ubevidste borgerfejl som en særlig stor kilde til fejludbetalinger. Ankestyrelsen nævnte også, at manglende deling af informationer på tværs af forvaltningerne i kommunerne er et problem. Det drejer sig fx om sager, hvor en borger har indberettet en ændring til CPR-registeret om, at borgeren er flyttet sammen med en anden. Denne ændring er ikke blevet delt på tværs af kommunens forvaltninger, som borgeren havde forventet. Det kan føre til en situation, hvor borgeren uberettiget modtager en social ydelse som fx boligstøtte. 42. Begge ministerier har oplyst, at de orienterer sig i relevante udtalelser, afgørelser og undersøgelser fra Ankestyrelsen og tager stilling til, om de kan anvendes i fx vejledninger til kommunerne. Socialministeriet har også oplyst, at de bruger Ankestyrelsens ankestatistik, der fordelt på lovområder viser, i hvilket omfang Ankestyrelsen bekræfter kommunale afgørelser eller ændrer dem på baggrund af klager fra borgere. Folketingets Ombudsmand 43. Folketingets Ombudsmand (herefter Ombudsmanden) har til opgave at kontrollere statslige, kommunale og andre offentlige myndigheder. En borger kan klage til Ombudsmanden over myndigheders afgørelser og sagsbehandling. Borgeren kan dog først klage til Ombudsmanden, når borgeren har brugt alle andre klagemuligheder.

16 GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER Ombudsmanden har i 2012 og 2013 undersøgt flere sager om socialt bedrageri. Sagerne har drejet sig om, hvorvidt borgeren fortsat er berettiget til forskellige ydelser, og om borgeren skal betale ydelser tilbage. I april 2012 valgte Ombudsmanden at offentliggøre en udtalelse om en sag, hvor en kvinde var blevet frakendt forskellige sociale ydelser og skulle tilbagebetale et betragteligt beløb. I 2013 offentliggjorde Ombudsmanden en anden udtalelse om en borger, der havde modtaget sociale ydelser mod bedre vidende. Ombudsmanden konkluderede i de 2 sager, at kommunerne ikke havde grundlag for at konkludere, at borgerne havde snydt, og at kommunerne havde truffet afgørelserne på et for spinkelt og usikkert grundlag. 45. Socialministeriet har oplyst, at ministeriet i juli 2013 sendte en skrivelse til kommunerne og Udbetaling Danmark om bl.a. Ombudsmandens retningslinjer for god sagsbehandling i sager om socialt bedrageri. Estimater af omfanget af fejludbetalinger 46. Der er kun enkelte undersøgelser, der har berørt det mulige omfang af fejludbetalinger i Danmark. Tilbage i 2011 estimerede KMD Analyse det samlede omfang af socialt bedrageri til at ligge på 7-12 mia. kr. årligt. Der har siden været en del debat om metoden bag estimatet. 47. Det permanente udvalg, jf. pkt. 23, som Beskæftigelsesministeriet var formand for, fik i 2011 gennemført en undersøgelse, der bl.a. skulle besvare spørgsmålet: Hvad koster socialt bedrageri og fejludbetalinger af sociale ydelser?. SFI gennemførte undersøgelsen, som de offentliggjorde i 2012 i rapporten Socialt bedrageri et litteraturstudie. Undersøgelsen viste, at det især var England og Sverige, der havde erfaringer med at estimere omfanget af fejludbetalinger. Landene benyttede sig af forskellige metoder. Den engelske metode bygger på sagsgennemgang, mens den svenske bygger på kvalificerede vurderinger fra eksperter. En uddybende beskrivelse af de 2 metoder er vist i boks 1. BOKS 1. METODER TIL AT ESTIMERE OMFANGET AF FEJLUDBETALINGER Den svenske metode 2-dages seminar med deltagelse af 5-7 eksperter inden for de givne ydelsesområder. I løbet af seminaret: fremlægger og diskuterer eksperter deres estimater af omfanget af fejludbetalinger reviderer og fremlægger eksperterne deres estimater igen. Efterfølgende protokol og revision indtil alle involverede eksperter kan acceptere tekst og estimater. Den engelske metode En gennemgang af statistisk udtrukne sager om sociale ydelser. Interview af borgeren i eget hjem i alle udtrukne sager. Formålet med interviewet er at undersøge, om borgeren er berettiget til sin sociale ydelse. Yderligere opfølgende undersøgelse af mistænkelige sager af en uddannet undersøger i socialt bedrageri med henblik på at af- eller bekræfte mistanken. Statistisk ekstrapolering til samlet omfang af fejludbetalinger fordelt på over- og underudbetalinger og 3 fejltyper i form af myndighedsfejl, borgerfejl og snyd. 48. I undersøgelsen fandt SFI, at en delegation nedsat af den svenske regering i 2007 estimerede, at det samlede omfang af overudbetalinger af sociale ydelser udgjorde 4 % af udbetalingerne. I England estimerer Department for Work and Pensions årligt omfanget af fejludbetalinger. Det seneste estimat ved undersøgelsens afslutning var fra perioden Det viste, at omfanget af overudbetalinger udgjorde 2,2 % af udbetalingerne.

17 16 GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER 49. SFI fremhævede i rapporten, at England var det land, hvor de fandt de mest omfattende og systematiske estimater af, hvad fejludbetalinger koster samfundet. De tidligste estimater af det samlede omfang af fejl og bedrageri er fra perioden Tabel 1 viser estimatet af fejludbetalinger fordelt på under- og overudbetalinger i perioden i procent af de samlede udgifter. Estimatet er fordelt efter de 3 kilder til fejludbetalinger. Tabel 1. Omfanget af fejludbetalinger i England i perioden (Andel af udbetalte sociale ydelser) Myndighedsfejl Borgerfejl Snyd I alt Overudbetaling 0,5 % 1,0 % 0,7 % 2,1 % 1) Underudbetaling 0,3 % 0,6 % 0 % 0,9 % 1) Summerer ikke de 3 fejlkilder grundet afrundinger. Kilde: Department for Work and Pensions, England. Det fremgår af tabel 1, at det samlede omfang af overudbetalinger udgør 2,1 % af de sociale ydelser, og at borgerfejl er den største fejlkilde. Derudover undersøger de engelske myndigheder også omfanget af underudbetalinger, der opstår i situationer, hvor borgerne ikke får de ydelser, som de har krav på. Department for Work and Pensions undersøger både omfanget af fejludbetalinger og kilderne til fejl, så de bliver i stand til at målrette de initiativer, som skal nedbringe omfanget af både overudbetalinger og underudbetalinger. 50. Department for Work and Pensions har oplyst, at omkostningerne til at gennemgå, analysere og følge op på sager i 2012 svarede til ca. 90 mio. kr. eller ca kr. pr. sag. Department for Work and Pensions offentliggjorde i 2011 sit mål for Målet er at nedbringe det samlede omfang af overudbetalinger fra 2,1 % til 1,7 % af det samlede budget. Det betyder en samlet besparelse på ca. 6,7 mia. kr. om året. UK Statistics Authority er Englands pendant til Danmarks Statistik. 51. UK Statistics Authority har udarbejdet et kodeks for praksis for officielle statistikker. Det bruger de som grundlag for at vurdere officielle statistikker med national relevans. Når en statistik opfylder kriterierne, kan den blive til en del af National Statistics. UK Statistics Authority har vurderet Department for Work and Pensions årlige målinger af fejludbetalinger og har konkluderet, at metoden er så grundig og veldokumenteret, at målingerne er blevet gjort til en del af National Statistics. 52. På baggrund af de engelske og svenske estimater har SFI skønnet det danske omfang af fejludbetalinger til at være 2-4 % af udgifterne til sociale ydelser. Dette udgør et beløb på 5-10 mia. kr. årligt. SFI har påpeget, at det er usikkert, om det er realistisk at overføre beløbet til danske forhold. 53. Socialministeriet har oplyst, at tilvejebringelsen af data om omfanget af fejludbetalinger i Danmark er vanskelig, bl.a. som følge af kommunernes mangelfulde registrering af resultaterne af kommunernes arbejde. De kommunale revisionsberetninger og Udbetaling Danmarks strategi for kontrol skal være med til at afhjælpe manglen på data. Ministerierne har også oplyst, at undersøgelserne på området efter deres opfattelse giver et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at der er basis for en forbedret forebyggende indsats og en bedre kontrolindsats.

18 GRUNDLAGET FOR INDSATSEN MOD FEJLUDBETALINGER 17 Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet vurderer, at det er vanskeligt og resursekrævende at udarbejde mere præcise estimater af det samlede omfang af fejludbetalinger. Ministeriet mener, at indsatsen også kan prioriteres og tilrettelægges ud fra andre typer viden om fejludbetalinger. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet er derudover tøvende over for, om det er hensigtsmæssigt at anvende konceptet fra den engelske metode i det danske arbejde mod fejludbetalinger, bl.a. fordi indretningen af ydelsessystemet og registerunderstøttelsen er vidt forskellig. 54. Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke er præcise estimater af omfanget af fejludbetalinger i Danmark.

19 18 KOMMUNERNES INDSATS MOD FEJLUDBETALINGER IV. Kommunernes indsats mod fejludbetalinger Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at kommunernes indsats mod fejludbetalinger mest er rettet mod at mindske omfanget af fejludbetalinger, hvor kommunen selv er fejlkilden. Kommunerne finder initiativer fra ministerier og andre offentlige myndigheder nyttige i fortolkning af lovgivningen om sociale ydelser. Mest anvendelige er principafgørelser fra Ankestyrelsen, som stort set alle kommuner i høj grad finder nyttige. Mange kommuner efterspørger dog en styrket indsats for at understøtte deres arbejde med at fortolke lovgivningen. Rigsrevisionen konstaterer, at langt de fleste kommuner har fokus på at mindske omfanget af myndighedsfejl, borgerfejl og snyd. Rigsrevisionen bemærker, at kommunerne lægger mindst vægt på indsatsen over for borgerfejl, og at det er et område, hvor indsatsen kan styrkes. A. Kommunernes indsats for at mindske omfanget af fejludbetalinger 55. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende: Samlet set har 75 kommuner i høj grad fokus på at mindske omfanget af myndighedsfejl, mens kun 47 kommuner i høj grad har fokus på at mindske omfanget af borgerfejl. I alt 61 kommuner har ansat personale og/eller benyttet eksterne konsulenter til at fortolke lovgivningen om sociale ydelser. Kommunernes fokus på fejlkilder 56. Det er kommunerne, a-kasserne og siden marts 2013 også Udbetaling Danmark, der har ansvaret for at udbetale sociale ydelser. De har ansvaret for, at udbetalingerne sker på det grundlag, som Folketinget har fastlagt i lovgivningen. Det er altså kommunerne, a-kasserne og Udbetaling Danmark, der skal sikre, at borgerne opfylder betingelserne for at modtage en social ydelse. 57. Rigsrevisionen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne om deres administration af sociale ydelser.

20 KOMMUNERNES INDSATS MOD FEJLUDBETALINGER Rigsrevisionen spurgte til kommunernes fokus på henholdsvis myndighedsfejl, borgerfejl og snyd. Figur 1 viser kommunernes svar. Figur 1. Kommuner, der arbejder langsigtet og med fokuserede indsatser for at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser (Antal) Myndighedsfejl Snyd Borgerfejl I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Rigsrevisionen. Det fremgår af figur 1, at 75 kommuner har oplyst, at de i høj grad arbejder langsigtet og med fokuserede indsatser for at forhindre myndighedsfejl, mens 20 kommuner har oplyst, at de i nogen grad gør det. Det fremgår også, at henholdsvis 57 og 39 kommuner har oplyst, at de i høj grad eller i nogen grad arbejder for at mindske omfanget af snyd med sociale ydelser. Derudover fremgår det, at 47 kommuner har oplyst, at de i høj grad arbejder for at mindske omfanget af borgerfejl, og 42 kommuner arbejder i nogen grad med at mindske omfanget af borgerfejl. 59. Svarene i figur 1 viser, at kommunerne har mest fokus på at mindske egne fejl og dernæst på at undgå, at borgerne snyder. Kommunerne har mindst fokus på at mindske de fejl, som relaterer sig til borgernes forståelse af reglerne. Kommunernes initiativer 60. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at kommunen har etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling og regnskabsaflæggelse for ydelser eller tilskud, der er omfattet af statsrefusion. Det fremgår af 26 i bekendtgørelse nr af 13. december 2013 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social-, Børne- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder. 61. I spørgeskemaet spurgte Rigsrevisionen, hvilke initiativer kommunerne har iværksat med det formål at mindske omfanget af fejludbetalinger af sociale ydelser.