Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge
|
|
- Hedvig Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1
2 Indledning Oplægget lød på, at dagens indlæg skulle indeholde en gennemgang af bl.a.: Metodemæssige principper Vigtige parametre for opfyldelse af målsætning Anvendelsesområder Effektivitet og oprensningstider Det vil jeg så selvfølgelig forsøge at komme omkring. ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 2
3 Indledning I forhold til oplægget var det også en metodeliste, hvor biologisk nedbrydning af olie- og benzinforureninger ikke var imellem så det er måske ikke denne afværgeteknologi vi har glædet os mest til at høre om? Men, hvorfor er det? Der var jo stor blæst omkring metoden omkring årtusindskiftet; dog med en bekymring om, at der ville blive tale om en laden-stå-til teknologi. I virkeligheden er der i mellemtiden nok sket det diametralt modsatte at det er én af de metoder der kræver megen dokumentation (?) ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 3
4 Indledning Hvis jeg var tilhører ville jeg også gerne have hørt lidt om hvor mange sager der er (forsøgt) løst med biologisk afværge, og få lidt statistik omkring dette: F.eks. 100 sager; 99 løst tilfredsstillende på < 3 år. Derfor har jeg forsøgt at lave en litteratursøgning via bl.a. LIX og Google dog uden der dukkede ret meget op fra de sidste 3-4 år. Så jeg vil primært fokusere på mine egne erfaringer og må (som rådgiver) selvfølgelig tage forbehold for, at der formentlig ligger viden derude som jeg ikke kender til. ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 4
5 Disposition Afgrænsning og definitioner Mine egne erfaringer Principper Forudsætninger for biologisk afværge Effektivitet og oprensningstider Overordnede vurderinger og strøtanker ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 5
6 Afgrænsning og definitioner Jeg omtaler kun olie- og benzinforureninger, og den matrice vi bevæger os indenfor er (metode/medie): Naturlig nedbrydning er uden ingeniørmæssig indblanding, udover det der skal til for at monitere (Moniteret Naturlig Nedbrydning = MNN). Ved stimuleret nedbrydning manipuleres de fysiskkemiske betingelser -> en hurtigere nedbrydning. Augmenteret nedbrydning med tilsætning af mikroorg. ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 6
7 Disposition Afgrænsning og definitioner Mine egne erfaringer Principper Forudsætninger Effektivitet og oprensningstider Overordnede vurderinger og strøtanker ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 7
8 Mine egne erfaringer X XX X XXX XXX BioGel labundersøgelse (+/- augmentering) BioGel erfaringsopsamling (+ augmentering) FG-olie i felt - inkl. hot-spot FG-olie i felt - eks. hot-spot (stimuleret) M.Proj 1060, 2006 Vintermødet 2007+V&J-artikel Benzin i grundvand; 2 stk. felt (naturlig og bio-ventileret) Ca. 14 specialeprojekter på AAU, herunder nedbrydning af benzen og MTBE (lab) ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 8
9 Disposition Afgrænsning og definitioner Mine egne erfaringer Principper Forudsætninger for biologisk afværge Effektivitet og oprensningstider Overordnede vurderinger og strøtanker ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 9
10 Principper Biologisk omsætning af benzin/olie handler om at visse typer af mikroorganismer får energi og kulstof til vækst ved at nedbryde organiske molekyler. Benzin og olie er blandingsprodukter med meget forskellige fysiske og kemiske egenskaber og nedbrydningshastigheder. ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 10
11 Principper Nogle stoffer nedbrydes helt til vand og CO 2 (mineraliseres), mens andre nedbrydes trinvist under dannelse af metabolitter/nedbrydningsprodukter. Generelt nedbrydes små ligekædede alkaner og monoaromater (BTEX er) hurtigere end større og mere komplekse molekyler = forskellige nedbrydningsrater. Forskellige dele af den mikrobielle befolkning nedbryder forskellige komponenter (ændres over tid). Generelt vil bulk raten falde med tiden. ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 11
12 Principper Mikroorganismerne opnår energi ved, at de forurenende stoffer oxideres under forbrug af elektronacceptorer: ilt - nitrat- mangan(iv) - jern(iii) - sulfatog kuldioxid. Grundvandets strømningsretning Kildeområde Methanogenese Sulfatreduktion Jern- og manganreduktion Nitratreduktion Aerob repiration Mikroorganismernes energiudbytte og nedbrydningshastigheden følger rækkefølgen (ilt -> kuldioxid). Naturlig nedbrydning af olie og benzin kan finde sted under alle redox-betingelser, men stimulering/augmentering finder primært anvendelse under iltede forhold. ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 12
13 Afgrænsning og definitioner Mine egne erfaringer Principper Disposition Forudsætninger for biologisk afværge mikroorganismer næringssalte ilt Effektivitet og oprensningstider Overordnede vurderinger og strøtanker ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 13
14 Forudsætninger (mikroorganismer) Naturlige mikroorganismer der kan nedbryde benzin- og oliestoffer findes næsten alle vegne. Forsøg på AAU igennem de sidste 10 år viser, at mikroorganismer der kan nedbryde f.eks. BTEX altid vokser op i betydende antal (indenfor 2-14 dage). Ifht. den praktiske anvendelse af naturlig nedbrydning er det derfor primært spørgsmål om: hvor hurtigt (eller langsomt) går nedbrydningen? Kan den holde i længden? Kan vi fremlægge en betryggende dokumentation herfor? ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 14
15 Forudsætninger (mikroorganismer) I forhold til tilsætning af mikroorganismer (augmentering) er det min overbevisning, at man i bedste fald kan tyvstarte nedbrydningsforløbet lidt (2-8 uger) ifht. en tilsvarende stimulering (muligvis eks. MTBE). Jeg mener ikke, at augmentering kan betale sig ifht. de oprensningstider vi typisk taler om (år)! Det der virkelig har betydning er en tilstrækkelig og effektiv tilførsel og fordeling af næringssalte og ilt (eller andre oxidationsmidler). så lad os se lidt nærmere på det ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 15
16 Forudsætninger (næringssalte) Densiteten på hhv. benzin og dieselolie er ca. 0,75 kg/l og ca. 0,85 kg/l (gns. 0,8 kg/l). Benzin og olie består af ca. 87% C (w/w). Et spild på 100 L benzin/olie svarer til ca. 70 kg C; en kulstofkilde som mikroorganismerne gerne vil udnytte. Men biomassen består af ca. (w/w): 50% C, 20% O, 14% N, 8% H, 3% P, 4,7% mikronæringsstoffer (S, K, Na, Ca, Mg, Cl, Fe) og 0,3% andet. Derfor kræves også næringsstoffer; primært N og P, før væksten (og nedbrydningen) går i gang! ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 16
17 Forudsætninger (næringssalte) Mikroorganismerne har en udbyttekonstant (g biomasse dannet pr. g stof omsat) på i størrelsesordenen 0,2 0,6. Generelt kan man regne med et masseforhold mellem C:N:P på i størrelsesordenen 100: 12: 2,5. Hvis man vil sandsynliggøre en fuldstændig biologisk oprensning af 100 L benzin/olie (ca. 70 kg C) bør man kunne redegøre for hvordan mikroorganismerne får fat i ca. 8,5 kg N og 1,8 kg P på den ønskede oprensningstid. Til sammenligning har AAU i studier af nedbrydning i den umættede zone fundet i omegnen af 1-15 mg N/kg TS og 0,02-1,9 mg P/kg TS. svarende til mg olie/kg TS! ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 17
18 Forudsætninger (ilt) Der bruges 3,1 kg O 2 til nedbrydning af 1 kg benzin/olie: 1 L benzin/olie Vand: 10 mg O 2 /L kræver 250 m 3 Atm. luft: 280 mg O 2 /L kræver 9 m 3 Ren ilt: mg O 2 /L kræver 2 m 3 ORC: 170 g O 2 /kg kræver 15 kg Vel at mærke ved 100% biologisk udnyttelse! Hvis man vil sandsynliggøre en fuldstændig biologisk oprensning af 100 L benzin/olie bør man redegøre for hvordan mikroorganismerne får tilført 250 kg O 2 (900 m 3 luft; m 3 vand) på den ønskede oprensningstid. ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 18
19 Forudsætninger (overordnet) Er det realistisk at opnå en passende masseoverførsel indenfor en realistisk/acceptabel tidshorisont (naturligt eller stimuleret) kan det gøres på mindre end år? Jeg mener at det er mangel på disse overvejelser (ingeniørmæssige dyder) der gør, at mange forsøg på biologisk afværge fejler! Og at jeg generelt er skeptisk overfor biologiske udbydere. Endelig skal næringssalte og ilt fordeles i behandlingszonen men det er en problemstilling der er generel for de fleste in-situ metoder. ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 19
20 Disposition Afgrænsning og definitioner Mine egne erfaringer Principper Forudsætninger for biologisk afværge Effektivitet og oprensningstider Overordnede vurderinger og strøtanker ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 20
21 Effektivitet og oprensningstider Er mest effektiv og oplagt i lette (hydro)geologier ifht. kontrol og dokumentation. Ikke oplagt til oprensning af hot-spots, da der hurtigt opstår mangel på et eller andet = begrænsning. Har typisk god effektivitet uden for hot-spots, hvor forureningen tilføres via diffusion evt. overfor restforureninger efter afgravning (<5.000 mg/kg TS). Kan have god effektivitet i grundvandszonen, hvor der er god balance imellem kildestyrke/nedsivning og tilførslen af næringssalte og ilt/elektronacceptorer (men det kan være svært at dokumentere). ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 21
22 Effektivitet og oprensningstider Har generelt god effektivitet overfor BTEX og lettere benzin-/oliekomponenter (risikoreduktion). Man skal ikke have for travlt med biologiske oprensninger (mine gæt): Total oprensning (stimuleret) 5-20 år Mindre restforurening eller risikored. (stimuleret) 2-5 år MNN i grundvand >10 år ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 22
23 Disposition Afgrænsning og definitioner Mine egne erfaringer Principper Forudsætninger for biologisk afværge Effektivitet og oprensningstider Overordnede vurderinger og strøtanker ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 23
24 Overordnede vurderinger/strøtanker En akilleshæl ved metoden er, at det pt. ikke er muligt direkte at bestemme in-situ nedbrydningsrater på en lettilgængelig og (gerne) billig måde; vi må oftest ty til indirekte dokumentation: Redoxændringer, nedbrydningsprodukter, ilt og kuldioxid, estimater på restmasse, koncentrationsfald langs en strømlinje, massefluxe, etc. Disse parametre påvirkes af andre forhold og/eller er forbundet med store variationer og usikkerheder. En anden ulempe kan være, at der ikke opsamles noget forurening hvorfor vi gerne vil have ekstra sikkerhed (= flere moniteringsdata) for at forureningen ER væk? ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 24
25 Overordnede vurderinger/strøtanker Jeg tror også, at det er et principielt problem for metodens udbredelse i grundvandssammenhæng i DK (ifht. USA), at attenuation ikke accepteres. Man kan komme i den (teoretiske) situation, at der ikke kan måles noget i et nedstrøms filter (som sidder korrekt) pga. naturlig fortynding (= ingen overskridelse). Samtidig vil der være en beregningsmæssig risiko, da det ikke kan dokumenteres at nedbrydningen er stor nok til at reducere koncentrationen tilstrækkeligt (selvom vi kunne måle den rigtige nedbrydningsrate). ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 25
26 Overordnede vurderinger/strøtanker Endelig kræver grundvandsscenariet en vurdering af balancen imellem nedbrydning og kildestyrke; Hvis kilden ligger i den umættede zone eller i sekundært grundvand over moræneler (dem har vi mange af) findes der kun meget usikre estimater på kildestyrken. Og nedbrydningsraten kan vi ikke bestemme direkte. så er det ikke let ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 26
27 Tak for opmærksomheden ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 27
Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer
Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.
Læs mereOPRENSNING AF OLIE- OG BENZINFORURENINGER - STATUS FOR NATURLIG NEDBRYDNING OG BIOLOGISKE AFVÆRGETEKNIKKER MED FOKUS PÅ OLIE OG BENZINFORURENINGER
OPRENSNING AF OLIE- OG BENZINFORURENINGER - STATUS FOR NATURLIG NEDBRYDNING OG BIOLOGISKE AFVÆRGETEKNIKKER MED FOKUS PÅ OLIE OG BENZINFORURENINGER Civilingeniør, ph.d. Per Loll Dansk Miljørådgivning ATV
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereTage V. Bote, Forurenede grunde og Affald
Temadag ATV Vintermødet 2018 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald 1 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereUNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE
UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU
Læs mereFelttest til dokumentation af nedbrydning i umættet zone
Felttest til dokumentation af nedbrydning i umættet zone Per Loll, Andreas H. Kristensen og Poul Larsen DMR A/S Kaj Henriksen Aalborg Universitet Dias nr. 1 Baggrund JAGG 2.0 Med JAGG 2.0 bliver der mulighed
Læs mereUdfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik
Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og
Læs mereErfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider
Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk og virkelige mange andre
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereOprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration
Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop Absolutte kriterier
Læs mereHVAD MED NEDBRYDNING I JAGG 2.0?
HVAD MED NEDBRYDNING I JAGG 2.0? Per Loll, Ph.D., udviklingsleder, DMR A/S Nanna Muchitsch, civilingeniør, NIRAS Anders G. Christensen, Ekspertisechef, NIRAS 1. RESUMÉ Med JAGG 2.0 er der nu mulighed for
Læs mereSlutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereTOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE
TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE Trine Skov Jepsen, Niels Døssing Overheu, Nina Tuxen, Lars Larsen - Orbicon Hasse Milter
Læs mereFjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?
Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereIN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN
KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist
Læs mereJulie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.
Læs mereHvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima
Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima Per Loll, udviklingsleder, Ph.D 1 Spørgsmål vedr. nedbrydning af benzen og VC Hvordan kan vi inddrage nedbrydning
Læs mereHVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ?
HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ? Afdelingsleder, hydrogeolog Tom Heron NIRAS ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR NATURLIG NEDBRYDNING AF OLIESTOFFER I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDER TYPISKE DANSKE FORHOLD
FORUDSÆTNINGER FOR NATURLIG NEDBRYDNING AF OLIESTOFFER I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDER TYPISKE DANSKE FORHOLD Ph.d. Andreas Houlberg Kristensen Udviklingsleder, ph.d. Per Loll DMR A/S Chefkonsulent Mads G. Møller
Læs mereINTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.
Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereSamlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage
Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage Torben Jørgensen (tjr@cowi.dk), Lars Nissen, Jarl Dall-Jepsen, Kirsten Rügge (COWI) Lars Bennedsen og Mette
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereKOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND
KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CLOREREDE ETENER (PCE) I GRUNDVAND Anders G. Christensen, Civilingeniør Ekspertisechef i BU-MILJ, NIRAS A/S. Klient Mads Terkelsen, Region ovedstaden NIRAS
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29.
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereModelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Læs mereOpsamling fra temadag om kemisk oxidation
Opsamling fra temadag om kemisk oxidation Seniorprojektleder Lars Nissen, COWI A/S 1 Baggrund og formål for temadagen Baggrund 10 års arbejde med kemisk oxidation i DK (primært permanganat) Seneste par
Læs mereOprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle
Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle Jørgen Mølgaard Christensen, DGE Group Lars Baltzer Overgaard, DGE Group Vingsted. marts 2 Historik Den nordlige
Læs mereERFARINGER MED VILLATANKVEJLEDNINGEN - STYRKER OG SVAGHEDER
ERFARINGER MED VILLATANKVEJLEDNINGEN - STYRKER OG SVAGHEDER Sektionsleder, Jacob Heggelund Christiansen "Niels Bohr siger jeg er villatankekspert" 1 Indhold Baggrund Statistik før og efter vejledningen
Læs mereRegionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen
Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1. Hvorfor beskæftiger vi os med moræneler? 2. Udfordringer for ca. 5 år siden! - ift undersøgelser og
Læs mereSRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS
SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus
Læs mereRedoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)
Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret
Læs mereGrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
Læs mereVERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Læs mereMTBE-NEDBRYDNING I JORDENS UMÆTTEDE ZONE
MTBE-NEDBRYDNING I JORDENS UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør, Ph.D. Per Loll Dansk Miljørådgivning A/S Lektor Kaj Henriksen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Civilingeniør Dion Nørgaard Thisted
Læs mereOprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?
Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:
Læs mereHåndtering og risikovurdering af biooliespild. Andreas Houlberg Kristensen Civilingeniør, ph.d.
Håndtering og risikovurdering af biooliespild Andreas Houlberg Kristensen Civilingeniør, ph.d. Natur og Miljø Konference, Kolding, den 8. juni 2017 1 Ren planteolie Hvad er bioolie? eller Olieprodukt baseret
Læs mereBioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder
Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region
Læs mereAf Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S
Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en vejledning om undersøgelse
Læs mereATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup
ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig
Læs mereIntern Rensning af benzinforureninger i grundvand
Intern Rensning af benzinforureninger i grundvand Teknik og administration Nr 6 1998 Poul L. Bjerg og Erik Arvin, Institut for Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...2
Læs mereSammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage
Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..
Læs mereStatus, erfaring og udviklingsmuligheder
Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt
Læs mereSøren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Sammenhæng mellem reduktion af masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med in-situ oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL) Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Læs mereFyldjord og fyldpladser Erfaring og teori
Fyldjord og fyldpladser Erfaring og teori Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Vintermøde 2017 Fagsession 2 Håndtering af usikkerheder i forbindelse med regionernes indsats - Geostatistik Konceptuelle
Læs mereATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
NATURLIG NEDBRYDNING AF TJÆRESTOFER I GRUND- VANDSMAGASIN VURDERET VED ISOTOPFRAKTIONERING, SPECIFIKKE NEDBRYDNINGSPRODUKTER, LABORATORIE- FORSØG OG STOFTRANSPORTMODELLERING Civilingeniør, ph.d. Mette
Læs mereErfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Læs mere1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering
1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering Cecilie B. Ottosen, Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Jens Aabling, Miljøstyrelsen Motivation for projektet
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereErik Bergstedt, SGU & Katerina Hantzi, RegH 4. marts 2019 Hållbar soil mixing. ATV Jord og Grundvand - TEMADAG om soil mixing
Erik Bergstedt, SGU & Katerina Hantzi, RegH 4. marts 2019 Hållbar soil mixing ATV Jord og Grundvand - TEMADAG om soil mixing FÆLLES INTERESSER Chlorerede opløsningsmidler stor udfordring både i Sverige
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.
NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg
Læs mereRisikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015
Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereHvad betyder IE-direktivet i praksis? Pernille Palstrøm, Orbicon A/S ATV vintermøde 6. marts 2013
Hvad betyder IE-direktivet i praksis? Pernille Palstrøm, Orbicon A/S ATV vintermøde 6. marts 2013 Vejledning for Miljøstyrelsen Ole Kiilerich Helle Okholm Pernille Palstrøm Thomas H. Larsen Ole Frimodt
Læs mereMiljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter
Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund
Læs mereHvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Læs mereANVENDELSE AF BAKTERIELLE GENTEST I FORBINDELSE MED BIOREMEDIERING AF JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
ANVENDELSE AF BAKTERIELLE GENTEST I FORBINDELSE MED BIOREMEDIERING AF JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING KETIL BERNT SØRENSEN, HANS BENGTSSON, LENE KRAGH KRISTENSEN, AARON MARC SAUNDERS PERSPEKTIVER FOR GENTESTS
Læs mereHøfde 42 - status. Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts
Høfde 42 - status Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts 2011 www.regionmidtjylland.dk Høfde 42 - status Indhold: 1. Høfde 42 tidsperspektivet 2. Forureningen 3.
Læs mere# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $
" # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8
Læs mereDOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015
DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER Nina Tuxen, Orbicon Trine Skov Jepsen, Orbicon Poul L. Bjerg, DTU Miljø ATV møde 28. januar 2015 Indhold Pesticider og lossepladser
Læs mereDet kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden
Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereAvancerede molekylærbiologiske metoder til dokumentation af naturlig nedbrydning
Avancerede molekylærbiologiske metoder til dokumentation af naturlig nedbrydning Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S, Poul Larsen, Aalborg Universitet, Sektion for Bioteknologi og Anders
Læs mereVirksomheder Sag nr. MST Ref. anmso/jaflo/yvkor Den 6. september A/S Dansk Shell Egeskovvej Fredericia
A/S Dansk Shell Egeskovvej 265 7000 Fredericia Virksomheder Sag nr. MST-1272-01734 Ref. anmso/jaflo/yvkor Den 6. september 2017 Påbud om oprensning af jord- og grundvandsforurening under P- pladsen på
Læs mereHvorfor er nedbrydning så vigtig
Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.
Læs mereHvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel
Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. 19. maj 2015 Indledning I dag har jeg fået lov til at sige noget om rådgivervinklen på spørgsmålene:
Læs mereKolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD
Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt Kløvkærvej 4, Kolding Prøvetagning af tilkørt sand- og grusmaterialer Sagsnr.: 30.6387.01 April / 2008 Kløvkærvej 4, Kolding
Læs mereKommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener
Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION
Læs mereKlassifikation af olieforurenet jord som farligt affald. DAKOFA AARHUS d. 26. JUNI 2019 MSc. et Sc. Thomas Hougaard, Seniorrådgiver
Klassifikation af olieforurenet jord som farligt affald. DAKOFA AARHUS d. 26. JUNI 2019 MSc. et Sc. Thomas Hougaard, Seniorrådgiver Olieforurenet jord Hvad er det? Olieforurenet jord er jord forurenet
Læs mereOverordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne. Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje
Overordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje Agenda Status - forsikringsordningens første tiår Hvorfor erfaringsopsamling? Hvad har vi lært?
Læs mereEnvina 10. april 2014 Case
Envina 10. april 2014 Case Jord- og grundvandsforurening på en benzinstation Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Gladsaxe startede med at undersøge benzinstationer i 2001
Læs mereIndledning og formål
Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereAfgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.
HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereHandleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage
ATV Vintermøde 2019 Handleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage Ida Holm Olesen Jørgen Fjeldsø Christensen Region Syddanmark Torben Højbjerg Jørgensen, COWI
Læs mereSTIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FYRINGSOLIE - FELTRESULTATER DER VISER MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER
STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FYRINGSOLIE - FELTRESULTATER DER VISER MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Civilingeniør, ph.d. Per Loll Civilingeniør Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S Lektor Kaj Henriksen
Læs mereKøbenhavns Energi. Disposition. Forarbejdet. Vandkvalitet. Pilotprojekt - Sandfilter. Delkonklusion. Pilotprojekt Blødgøring
Dansk Bestyrelsesmøde Vand Konference 25. August 1-2. november 28 211 Københavns Energi Pilotanlæg ved renovering af Værket ved Marbjerg 1 Disposition Forarbejdet Vandkvalitet Pilotprojekt - Sandfilter
Læs mereBrug af sporgasmålinger til adskillelse af kilder til indeklimabidrag ved igangværende autoværksted
Brug af sporgasmålinger til adskillelse af kilder til indeklimabidrag ved igangværende autoværksted Susanne Boje Mogensen, civilingeniør, DMR Anja Melvej, Region Midtjylland Per Loll, DMR ATV Vintermøde,
Læs mereJordforurening med PCB
1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus
Læs mereTemadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.
Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende
Læs mereDemonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42
Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean
Læs mereDriftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre
Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereIndeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Dominerende interne bidrag eller hvad?
Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Dominerende interne bidrag eller hvad? Per Loll, udviklingsleder, Ph.D, DMR A/S Mariam Wahid, chefkonsulent, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, Vingsted
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereRensning for salte. Nikolaj Bjerring Jensen
Rensning for salte Nikolaj Bjerring Jensen Opkoncentrering af salte Opkoncentrering af salte kan være et problem hvis man bruger boringsvand og recirkulering Opkoncentrering af salte - Vand - Næringssalte
Læs mereJordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand
Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske
Læs mereHovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.
Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.
Læs merepå 3 danske lokaliteter
Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region
Læs mere[XXX] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse]
[XXX] Dato Sagsbehandler J.nr. 2012 saril [xxxxxx-xxxx] Forvarsel af påbud om oprensning af olieforurening, [Adresse] Den 3. januar 2011 meddelte Frederikssund Kommune påbud om undersøgelser af olieforureningen
Læs mereErfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager
Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereSupplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S
Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereHVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?
HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST
Læs mereDriftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mere