Kvalitetsstandarder for tilsyn i dagtilbud i 2008/2009 for 0-6 års området

Transkript

1 Kvalitetsstandarder for tilsyn i dagtilbud i 2008/2009 for 0-6 års området Tilsynsbesøg Vedbyholm Dato: 14. januar 2009 Pædagogisk konsulent: Gitte Mølgård Andersen Deltagere: - Ledelse: Bente Østergaard og Ilse Hansen - Medarbejderrepræsentant - Forældrebestyrelses-/institutionsbestyrelsesrepræsentant Indledning Større betydende begivenheder siden sidste tilsynsbesøg Eksempelvis: - Ændringer i ledelsesteam Pga. besparelse har souschef fået mindre tid på kontoret, hvilket betyder at leder har fået flere opgaver. - Større ændringer i overordnede pædagogiske principper Det er de samme principper som sidst. I fremtiden vil der evt. blive arbejdet med en småbørnsgruppe, hvilket vil sige en gruppe for de vuggestuebørn der er fyldt tre år men venter på en plads i børnehaven + de nye treårige børn i børnehaven. Dette fordi der af og til er mange børn der fortsat er i vuggestuen, når de fylder tre år, og fordi det kan være med til at gøre børnehavestarten mindre voldsom ved ikke fra start at være blandet med de store og føle sig som de små der ikke kan noget. Institutionen har haft en del flere udsatte børn. Institutionen tænker, at det evt. kan skyldes, at krisen kradser i familierne eller, at det er den større opmærksomhed på I-Tide fra institutionens side. - Særlige og større hændelser eller episoder, som har sat sig betydelige spor i institutionens dagligdag Tidligere mødte en medarbejder ind før institutionen lukkede og én havde først skemafri, lidt efter institutionen lukkede. Pga. besparelsen møder og går personalet nu samtidig med børnene.

2 Institutionen har indført pædagogfaglige møder i dagtimerne, der afholdes af det uddannede personale hver mandag. Det betyder at fire p-møder er blevet skåret væk. - Andet Der er en medarbejder mindre i huset pga. besparelsen. Det betyder, at der ikke længere er en i huset med flyver-funktion, og derved at der bl.a. ikke er dækning ved souschefs administrationstid. Mange opgaver udefra som pædagogiske læreplaner herunder Børnemiljø vurdering, Sprogvurderinger. Flytning af skolestart osv.. sætter dagsorden og står ikke til diskussion, derfor fylder disse opgaver forholdsvis meget i vores dagligdag. Eventuelt opfølgende fra sidste tilsynsrapport Basiskvalitet Administration og ledelse Kommunal: x Selvejende: - Normering 60/40 (administrationsgrundlagets krav om min. 60 % pædagoguddannet) Pædagogtimer, procentandel: 66,6% inkl. leder og studerende. Medhjælpertimer, procentandel: 33,4% - Administrativt arbejde, anslået gennemsnitligt timeforbrug (ledelsesteam samlet, inkl. HK er) Ugentligt timeforbrug: ca. 40 timer Timeforbrug, pr. enhed (0-2 år = 2 enheder. 3-6 år = 1): o Køb af HK assistance: Ugentlige HK timer: Ingen HK : x - Økonomi, økonomisk rulning (overskud/underskud): o Overskuddets/underskuddets procentandel af det samlede budget for 2008: -5,1% -2,1% til -5,0% -0,6% til -2,0% - 0,5% til +0,5% +0,6% til +2,0% +2,1% til +5,0% Ca. 4,2%= kr. +5,1% - Vurdering af tilfredshed med samarbejdet med Daginstitutionsafdelingen:

3 Lav grad tilfredshed: Mindre grad tilfredshed: Tilstrækkelig grad tilfredshed: Høj grad tilfredshed: x Bemærkninger: Normering 60/40: Administrativt arbejde, tidsforbrug: 30% pædagogik 30% administration (bogholderi) 40% personaleadministration Personaleadministrationen anses som stigende. At se og høre medarbejderne fylder meget på kontoret nu evt. fordi leder ikke længere har tid blandt børnene og derved ikke selv får oplevelser, som hun skal have viden om. Økonomi, økonomisk rulning (overskud/underskud) årsager, planlægning mm: Institutionen har sparet penge på en ledig pædagogstilling der ikke kunne blive besat. Da pengene kan overføres betyder det, at budgettet for 2009 kan være i balance. Børnetal (organisering, planlægning, flow): Tallet er ca. altid 24 vuggestuebørn og 46 børnehavebørn. Børnetallet falder i 2. Kvartal, hvor institutionen ellers havde håbet, at nye børn startede, så de ikke skulle køres ind i sommerferien. Organisering af ledelsesteamarbejdet: Souschef og leder har en ugentlig dag sammen få kontoret samt en formiddag hver anden uge. Tiden bruges ikke på bogholderi, skemalægning m.v. men på strategi og pædagogik. Lederen har fuld ledelsestid. Ledelsen uddelegerer opgaver i det omfang det er muligt. Vi vægter at medarbejderne får udfordringer, der macher deres fagligt stærke sider og udfordre de mindre stærke sider. Vi er forskellige og har forskellige kompetencer og supplere dermed hinanden godt. Forskellighed er en styrke, der er med til at styrke fællesskabet og følelsen af at bidrage til fællesskabet. I ledelsen prioritere vi, at sortere i informationerne, så medarbejderne kun præsenteres for det som er relevant i forhold til deres arbejde. Det øger effektiviteten og gør arbejdet mere målrettet mod Kerneydelsen En gang i kvartalet udsender ledelsen et nyhedsbrev, hvori det fx berettes hvad der fremover kan lade sig gøre pga. besparelser. Det gøres på denne måde, så medarbejdere ikke skal stå med de spørgsmål fra forældrene i hverdagen. Vurdering af tilfredshed med samarbejdet med Daginstitutionsafdelingen: Herunder: - Daginstitutionschefen - Pædagogisk konsulent - Projektleder, KOK-projektet - Pladsanvisningen - Støtteteamet Det vurderes at fungere godt med alle. Det opleves at alle er søde og venlige og at hjælp og støtte gives. Vurdering af tilfredshed med samarbejdet med øvrige forvaltningsenheder på Rådhuset: Øvrige samarbejdspartnere som PIF. ØK osv. Opleves også som værende særdeles imødekommende og behjælpelige.

4 Andet: Forældresamtaler tilbydes fremover i arbejdstiden, da der ellers går for meget tid fra børnene. Personale - OBS: Spørgsmålene retter sig alene til medarbejdergruppen der varetager pædagogisk arbejde - Antal fastansatte medarbejdere: Pædagoger: 10 inkl. leder og studerende Medhjælpere: 5 - Antal manglende fastansatte: Pædagoger: Ingen Medhjælpere: Ingen - Fravær o Fraværsfrekvens, seneste år (sidste måned og et år tilbage): nov. 2008= 2,41% o Fraværspolitik Bruger Hvidovre Kommunes fraværspolitik: x Bruger egen formuleret politik: x Andet: Ingen: Omsorgs-/fraværssamtaler. Anvendelsesgrad: Aldrig: Sjældent: x For det meste: Altid: - Personaleudskiftning, seneste år (sidste måned og et år tilbage): Antal medarbejdere der er ophørt i perioden: Antal pædagoger: 1 Antal medhjælpere: 1 Antal ophørt pga. alderstilbagetrækning: Antal pædagoger: ingen Antal medhjælpere: ingen - TUS (Trivsels- og Udviklings Samtaler) Antal samtaler inkl. referater, seneste år: Antal samtaler med pædagoger: ingen Antal samtaler med medhjælpere: ingen Antal manglende samtaler, seneste år: Antal manglende samtaler med pædagoger: 9 Antal manglende samtaler med medhjælpere: 5

5 Bemærkninger Fravær: Herunder: - Fraværsfrekvens Institutionen har generelt ikke meget sygefravær. Har oplevet, at en medarbejder ikke blev raskmeldt i systemet af uforklarlige grunde, hvilket har betydet en høj fraværsfrekvens i foråret Dette blev efterfølgende bl.a. drøftet på leders udviklingssamtale i Fejlen har ikke kunnet rettes i systemet. - Fraværspolitik Når en medarbejder melder sig syg, skal det ske om morgenen til en fra ledelsen. Lader det sig ikke gøre, skal de ringe igen senere ellers vil medarbejderen blive ringet op af ledelsen. - Omsorgs-/fraværssamtaler Er ikke overholdt stabilt. Det prioriteres/overvejes i hvert enkelt tilfælde. Eks. lederen holder ikke samtaler ved halsbetændelse, influenza og lign. At der er en god dialog i hverdag mindsker også behovet. Det er vigtigt for lederen, at sygefravær ikke kommer til at sætte dagsordenen. - Lederen siger Jeg afvikler sjældent omsorgssamtaler. Jeg er bekendt med kravet, men jeg er faktisk af den mening at jeg er i så tæt kontakt med medarbejderne, så jeg ikke er i tvivl om at deres fravær drejer sig om sygdom. I Vedbyholm har vi været skånet for langtidssygemeldte. I forbindelse med evt. langtidssygmeldte kan jeg sagtens se behovet for omsorgssamtaler med henblik på medarbejderens tilbagevenden. Når det drejer sig om kort tids sygemeldinger er det ofte diarre`, halsbetændelser, influenza og feber der er årsagen og det behøver efter min mening ikke de store omsorgssamtaler. - Hvidovre kommunens fokus Fravær nærvær Personaleudskiftning: Medhjælperen der er stoppet har haft orlov for at prøve andet erhverv. Han har sagt sin stilling op for at fortsætte i det nye erhverv. (Det er den medhjælperstilling der er sparet væk) En pædagog er stoppet fordi hun er immigreret. TUS (Trivsels- og Udviklings Samtaler): Samtaler er sidst holdt i 2007 og holdes igen foråret Ved de sidste samtaler blev der lavet kompetenceprofiler og for at det kan nå at komme i spil, hvad der dér er aftalt, opleves det som meget og unødvendigt at samtaler holdes hvert år. Samtaler afholdes derfor hvert andet år. Strategier for medarbejderudvikling: Vedbyholm er udviklings- og uddannelsesorienteret. Der arbejdes målrettet med at opkvalificere den samlede personalegruppe pædagogisk - bl.a. ved at differentiere. Dels understøttes de uddannedes teoretiske grundlag med indførelsen af pædagogfaglige møder hver mandag, og dels tilbydes pædagogmedhjælperne AMU-kurser + kurser om iagttagelse og fortælling. Én pædagog mangler kurset i iagttagelse og fortælling og bliver meldt til dette. Institutionen mener ikke, det vil være anerkendende overfor medhjælperne at give dem svære teoretiske tekster som dem der behandles på de pædagogfaglige møder. Institutionen oplever, at medhjælperne er lettede over ikke at skulle deltage i de pædagogfaglige møder og føler sig anerkendt. Fastholdelsesstrategier:

6 Bl.a. de pædagogfaglige møder. Forsøger at handle ud fra indholdet i TUS-samtalerne, hvor ønsket om færre aftenmøder fx er reduceret via de pædagogfaglige møder. Rekrutteringsstrategier: Stabil personalegruppe, der ikke er bange for at prøve noget nyt. Institutionen arbejder anerkendende og slår på at forskelligheder respekteres. Institutionen vil gerne have nogle medarbejdere der ikke ligner hvad der er i forvejen er i huset, men nogle der kan give modspil. Der er en holdning til, at der skal være lige så mange unge i institutionen som der er medarbejdere over 50år. Andet: Det opleves ikke som svært at rekruttere mænd, når der er mænd (2 stk.) i huset i forvejen. Forebyggende indsats mht. børn og sundhed, kost, sikkerhed og hygiejne - Politik/beskrivelser, eller andet, for en forebyggende indsats for børnenes sundhed: Ja: I et vist omfang: x Nej: Andet: - Politik/beskrivelser, eller andet, for børnenes kost: Ja: x I et vist omfang: Nej: Andet: - Politik/beskrivelser, eller andet, for børnenes sikkerhed: Ja: I et vist omfang: x Nej: Andet: - Politik/beskrivelser, eller andet, for en forebyggende indsats vedrørende hygiejne: Ja: I et vist omfang: x Nej: Andet: Bemærkninger: Politik/beskrivelser, eller andet, for en forebyggende indsats for børnenes sundhed: Er bevidst om kommunens kost og sundhedspolitik. Både vuggestue- og børnehavebørn er ude hver dag. Politik/beskrivelser, eller andet, for børnenes kost: Kostpolitik er beskrevet i pjece og på hjemmeside. Forældre har opfordret til skærpet politik ang. kost, så kostpolitikken tages op igen på næste møde. Politik/beskrivelser, eller andet, for børnenes sikkerhed: Har mundtlige retningslinjer om fx regler for at klatre i træer og om hvornår børn må være alene på legepladsen. Få ting er nedskrevet som fx brug af seler i krybber og ved opsyn når børnene sover.

7 Politik/beskrivelser, eller andet, for en forebyggende indsats vedrørende hygiejne: Arbejder meget med det i tema/projekt, men det er ikke skrevet ned. Der er tidligere blevet arbejdet med det som kontraktmål. En emneuge har ført til at der er skilte på spejle, om hvordan der skal vaskes hænder. Det er desuden et emne der ofte er oppe på forældrebestyrelsesmøder. Implementering af, og eventuelle erfaringer med, Hvidovre Kommunes indsatsmodel I-TIDE : Der bliver arbejdet målrettet med I-Tide. Én fra kommunen har holdt oplæg om modellen. Materialet anses som flot, godt og brugbart. I-TIDE har fjernet den usikkerhed der før har kunnet være ift. procedurer. Modellen er brugt ved underretning af 4 børn. Som tidligere nævnt har institutionen oplevet en stigning af familier og børn med vanskeligheder. Det er diskuteret om årsagen er dagens DK eller det i virkeligheden er materialet omkring I-TIDE, der har givet større fokus på disse problematikker. Aftalt kvalitet herunder kvalitetsudvikling Pædagogisk læreplan - status - Vurdering af kvaliteten i den pædagogiske læreplans enkelte afsnit, på en skala fra 1-10: Kvalitetsvurderingen skal tage udgangspunkt i forholdet mellem formuleringer/beskrivelser og arbejdet i praksis. Dvs. i arbejdet med børnene og i hverdagens pædagogik - aktiviteter og samvær. 1 = Mindre faglig kvalitet i beskrivelser/formuleringer og fjern forbindelse til praksis (= 1 til 10 %) 10 = Høj faglig kvalitet i beskrivelser/formuleringer og fuld implementering i praksis (= 91 til 100 %) o Institutionens værdier og mål: 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: x 9: 10: o Institutionens læringsforståelse: o Institutionens læringsforståelse for børn med særlige behov: o Hverdagslivstemaer: Antal beskrevne hverdagslivstemaer, i 2008 udgaven: 7 Titler på og vurdering af de enkelte afsnit for hverdagslivstemaer: 1: Pusle, puttesituation (vuggestuen) 2: Samling i børnehaven 3: Frugt i børnehaven

8 4: Afholdelse af fødselsdag i vuggestuen 5: Uhensigtsmæssig adfærd 6: Hvordan trøster vi 7: Hvordan styrker vi børns venskaber o Arbejdet med børn med særlige behov: o Arbejdet med overgange i børns institutionsliv: o Arbejdet med evaluering: 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10: - Vurdering af kvaliteten med den pædagogiske læreplan, samlet/generelt: Medarbejdergruppens inddragelse: - Vurdering af kvaliteten af ejerskabet til den pædagogiske læreplan i hele den pædagogiske personalegruppe: 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: x 9: 10: Forældrebestyrelsens/institutionsbestyrelsens inddragelse: - Forældrebestyrelsens/institutionsbestyrelsens vurdering af tilfredshed med inddragelse i arbejdet med læreplanens overordnede pædagogiske værdier og principper: Lav grad tilfredshed: Mindre grad tilfredshed: Tilstrækkelig grad tilfredshed: Høj grad tilfredshed: x - Forældrebestyrelsens/institutionsbestyrelsens vurdering af tilfredshed med inddragelsen i evalueringsprocessen: Lav grad tilfredshed: Mindre grad tilfredshed: Tilstrækkelig grad tilfredshed: Høj grad tilfredshed: x

9 Bemærkninger: - Vurdering af kvaliteten i den pædagogiske læreplans enkelte afsnit Herunder og i relation til de enkelte afsnits forhold mellem formuleringer/beskrivelser og arbejdet i praksis. Dvs. i arbejdet med børnene og i hverdagens pædagogik - aktiviteter og samvær: - Værdier og mål I får opsat hvilke værdier I arbejder med, men det er meget overordnet. Det vil være godt, at få det uddybet noget mere, så det er tydeligt, hvilke holdninger der ligger bag ordene. (I jeres beskrivelser til temaerne, får I uddybet de fleste af værdierne mere) I evalueringen af læreplanen 2007 skriver I, at I fremover vil have fokus på anerkendelse arbejde mere i dybden med det. Hvilke konklusioner/holdninger I er nået frem til omkring dette arbejde, vil det være rigtigt godt at have med. I jeres eksempler kan det ses, at værdierne kommer i spil i jeres pædagogiske praksis og det er dejligt Jeres værdi/mål om respekten for forskellighed træder ikke så tydeligt frem. Det hænger evt. sammen med, at det ikke er uddybet nærmere, hvad I mener med det, og derved ikke tydeligt, hvad det er der gerne skal træde frem i eksemplerne. - Læringsforståelse I har lavet en fin beskrivelse. Barnets naturlige udvikling fylder meget ift. det I får skrevet om jeres pædagogiske tilgang. Det kunne være godt at få mere med om de rammer i opstiller for børnene, og hvordan I griber fat i og støtter op om den udvikling som børnene er i gang med eller måske mangler lidt hjælp til at komme i gang med. - Læringsforståelse for børn med særlige behov I får forholdt jer fint til hvordan jeres tilgang er til børn med særlige behov både i starten af læreplanen og via handleplanen. I eksemplerne ses jeres pædagogiske tilgange - Hverdagslivstemaer Generelt for temaerne gælder det, at det er nogle fine beskrivelser I laver. I får afdækket emnet godt og i jeres eksempler ses det, hvordan I konkret arbejder med at indlejre det i hverdagen. I pusle, putte-temaet ses det fx, at jeres mål om at skabe en atmosfære uden konflikter og store følelsesudbrud opnås. I nogle af eksemplerne mangler børneperspektivet at blive skrevet ind på en måde, så I forholder jer til, hvad I tror, børnene tænker om situationen. Voksenperspektivet, medlæring m.m. kunne også tydeliggøres. I fødselsdagseksemplet konkluderer I, at sociale kompetencer trænes. Hvis det er et mål, I har for aktiviteten, er det godt at få det oplistet under jeres mål også. Omkring temaet med uhensigtsmæssig adfærd kunne det være godt at få med, hvordan de børn der har bidt eller slået reagerer efterfølgende. (Har jeres tilgang haft en effekt på dem?) Det er fint at børnemiljøvurderingerne er skrevet ind sammen med nogle af temaerne. I Hvordan trøster vi kunne det være godt at skrive, hvorfor I vurderer, at det æstetiske miljø er godt. Al dokumentation kan ikke være med i en læreplan, så det er ikke en kritik, når jeg skriver følgende: I temaet Samlingen i børnehaven er det vigtigt at få med i nogle af jeres iagttagelser, hvilken kommunikation/styring I har til børnene, når nogle af dem måske forstyrrer eller gør andet uden for den tiltænkte ramme. På den måde kan det afspejles, hvordan jeres tilgang har betydning for jeres pædagogiske praksis. I temaet Frugt i børnehaven skal I også i nogle af jeres observationer fokusere på, hvordan der handles i de situationer, hvor børnene oplever de trange rammer som irriterende. Det er med til at vise det gode, I gør, eller peger måske på noget der ikke fungerer godt.

10 Men som sagt kan alt ikke være med i læreplanen og det er måske allerede noget I har dokumentation liggende på i jeres arbejde med de pågældende temaer. Nævner det blot, da det er områder, det er vigtigt at få indhentet viden om for at se om praksis evt. skal udvikles. (De tilbagemeldinger jeg giver bliver modtaget godt, selvom institutionen i arbejdet med læreplanen har haft en opfattelse af, at det ikke var sådan hverdagslivstemaerne skulle behandles ifølge Henning Kopart. Altså at skemaet med børneperspektiv, voksenperspektiv, medlæring ikke skulle bruges. I læreplanen er temaerne lavet ud fra grundplanen. Skemaet bruges i debatterne på p-møderne) - Arbejdet med børn med særlige behov Se under læringsforståelsen. - Evaluering Der bliver ikke forholdt sig til, hvordan læreplanen skal evalueres. I vores dialog kommer det frem, at iagttagelse og fortælling analyseres på p-møder, hvor det er et fast punkt på dagsordenen. I den evaluering der er med for 2007 er der fokus på hvordan læreplansarbejdet har fungeret. For at kunne evaluere den pædagogiske praksis, vil jeg hertil nævne, at det også er vigtigt at få evalueret på, om jeres mål og værdier er kommet i spil som i ønsker det. Hvad er det for mål, I har haft fokus på, og hvordan er det gået? Skemaet tolkning og analyse bruges på p-møderne, hvor det bl.a. skal vurderes om værdigrundlag og målsætning bliver opfyldt. Disse resultater er det godt at få koblet på jeres eksempler til hverdagslivstemaerne. - Vurdering af kvaliteten med den pædagogiske læreplan, samlet/generelt: Se ovenstående punkter. - Medarbejdergruppens inddragelse Herunder: - Ejerskab til den pædagogiske læreplan blandt det pædagogiske personale - Organisering af arbejdet (f.eks. ml. ledelsens, tovholder-gruppens og øvrige medarbejderes rolle og indsats) Der er opmærksomhed på at tovholderfunktionen ang. læreplanen skal fastholdes, så det ikke bliver en ledelsesopgave. Medarbejderne har i høj grad været involveret. Enhver har gjort sit bedste og der er blevet fokuseret på det som har virket. Det er forsøgt at skabe løsninger, der er brugbare og nyttige. Personalet er nysgerrige, positive og fremadrettet. - Forældrebestyrelsens/institutionsbestyrelsens inddragelse: Herunder: - Inddragelse i arbejdet med læreplanens overordnede pædagogiske værdier og principper - Inddragelse i arbejdet med evaluering af dele af den pædagogiske læreplan Vedbyholms forældrebestyrelse har været med på sidelinjen. Dvs. at de via referater og små oplæg er orienteret på bestyrelsesmøder. Den øvrige forældregruppe har fået orienteringsreferater. Pædagogisk læreplan - udvikling

11 Udviklingspunkter: Herunder: - Evalueringsprocessens resultater og konsekvenser i det fremadrettede arbejde Som snakket om ved læreplanen sidste år kunne institutionen stadig godt tænke sig at knytte et teoriafsnit an til deres læringsforståelse. Eks. Wygotski teori om nærmeste udviklings Zone. - Udviklingspunkter i forbindelse med feedback i Ledelses- og videndelende netværk Det fungerede meget godt. Der kom ikke så meget nyt under solen fik bare at vide det var godt. Kunne godt have tænkt sig mere uddybende tilbagemeldinger, så det ikke er som Henning Kopart har sagt på kursus Det gode er det bedstes værste fjende Feed-back fra pædagogisk konsulent: Herunder: - Status - Udviklingspunkter i forhold til den pædagogiske læreplan - Udviklingstiltag - Eventuelle aftaler Se ovenstående pkt. ang. temaer m.m. Kontraktstyring - status - Vurdering af kvaliteten af de enkelte kontraktmål i 2008, på en skala fra 1 til 10: Kvalitetsvurderingen skal tage udgangspunkt i forholdet mellem målformuleringer, målopfyldelsen og arbejdet i praksis med aktiviteterne og børnene. 1 = Mindre grad af målopfyldelse og manglende kvalitet i arbejdet i praksis (med aktiviteter og børn) 10 = Høj grad af målopfyldelse og kvalitet i arbejdet i praksis (med aktiviteter og børn) Titler på og vurdering af de enkelte kontraktmål 2008: 1: Sociale kompetencer 2: Reetablering af vores hønse- og kaninhus 3: Den inkluderende virksomhed

12 - Vurdering af kvaliteten i arbejdet med kontraktmål i 2008, samlet/generelt: Bemærkninger: Erfaringer med arbejdet med kontraktmål Herunder: - Den pædagogiske indsats Positiv indstilling fra personalet. Der er engagement og der tages ansvar. Relationsmetoden som bruges ift. sociale kompetencer er personalet begejstret for. - Graden af målopfyldelse - Arbejdet med evaluering Målene er evalueret på p-møder og på møder i ledelsesteam Implementering af ny dagtilbudslov - Børnemiljøvurderinger - Sprogvurderinger o Er arbejdet med Børnemiljøvurderinger igangsat i institutionen: ja o Antal pædagoger med Hvidovre Kommunes sprogvejlederuddannelse:_2 (+ en der var på kursus for år tilbage) o Er arbejdet med Sprogvurderinger igangsat i institutionen: ja - Overgange i børns liv o Deltager i et samarbejde med andre daginstitutioner i forbindelse med overgange i børns liv Ja: x Nej: I et vist omfang: Andet: Kombineret inst: o Deltager i et samarbejde med nærliggende skole og fritidshjem om overgange i børns liv Ja: x Nej: I et vist omfang: Andet: Kun vug.st. børn: Bemærkninger og overvejelser i forbindelse med implementering af ny dagtilbudslov, herunder: - Børnemiljøvurderinger Det opleves som meget positivt, at børnemiljøvurderingerne er blevet knyttet til læreplanen. Det giver rigtigt god mening og opgaven er således ikke uoverkommelig. Tværtimod hænger det særdeles godt sammen. - Sprogvurderinger Institutionen er så små i gang. Det anses som en stor opgave men også som en udfordring. - Overgange i børns liv Overgange i børnenes liv er beskrevet fint. Det er rigtig godt, at I har samarbejde med skoler, hvor børnene

13 også er involveret i deltagelsen. Pædagogstuderende Er institutionen uddannelsesinstitution. Og modtager jævnligt (eller ind i mellem ) pædagogstuderende? Ja: x Nej: Er der udarbejdet Praktikstedsbeskrivelse i forhold til den ny pædagoguddannelse? Ja:_x Nej: Har praktikvejlederen en form for vejlederkursus? Nej: x Kursus fra seminariet: Diplom-modul i praktikvejledning: Andet: små dagkurser Bemærkninger: - Organisering af arbejdet med pædagogstuderende og praktikvejledning Indgår i normeringen, men der er afsat en ugentlig time til vejledning. - Voksenpædagogiske overvejelser omkring læringsmiljø for pædagogstuderende Sidste år blev det forsøgt, at den studerende havde både en primær og en sekundær vejleder ift. at undgå den autoritetstro adfærd en studerende kan have i relationen til sin vejleder. Det er nu sat på standby, da praktikvejleder synes at samarbejdet med sekundær vejleder er svær at nå indenfor rammen. - Andet

14 Ledelsesudvikling - Vurdering af oplevelsen af udbytte og kvaliteten af i Ledelses- og videndelende netværk, på en skala fra 1 til 10: Kvalitetsvurderingen skal tage udgangspunkt i forholdet mellem oplevelsen af at være i en udbytterig ramme i netværket og kvaliteten af netværksarbejdet i praksis med indhold og arbejdsmetoder. 1 = Mindre grad af udbytte og manglende kvalitet i netværksarbejdet i praksis (med indhold og metoder) 10 = Høj grad af udbytte og kvalitet i netværksarbejdet i praksis (med indhold og metoder) 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: 10: Herunder: - Ledelses- og videndelende netværk - Oplevelse af udbytte - Kvalitet i netværksarbejdet (indhold og metoder) - Netværksarbejdet fremadrettet Med KOK- projektet opleves det, at ledelsen er blevet meget mere et team - et velfungerende team, der supplerer hinanden godt og sikrer stabilitet i hverdagen. KOK har været en gevinst på den måde, at det har været med til at sætte dagsordenen for, at nogle opgaver i ledelsen skal laves sammen. Lederen er blevet bevidst om at bruge souschefen som sparring. Det har skabt en følelse af lettelse hos leder og fjernet følelsen af at være alene. De pædagogfaglige møder er opstået ud fra KOK-arbejdet i ledelsesteamet. Ved netværksmøderne opleves det at der mangler struktur på møderne der er ingen der tager styringen. Souschef udtrykker glæde over at KOK har gjort det legalt for hende at være med i et netværk før var det kun for ledere. - Tiltag/uddannelse omkring ledelsesudvikling / udvikling af ledelsesteamarbejdet - Andet

15 Aftaleskema Aftaler på kort sigt Aftaler på længere sigt Opfølgning Dato for opfølgning Dato: Underskrift, daginstitutionsleder:

16 Dato: Underskrift, pædagogisk konsulent: