Aggersund. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, kystafhængige transportanlæg, sø- og pejlemærker, samt militær infrastruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aggersund. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, kystafhængige transportanlæg, sø- og pejlemærker, samt militær infrastruktur"

Transkript

1 Aggersund Kulturmiljø nr. 73 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, kystafhængige transportanlæg, sø- og pejlemærker, samt militær infrastruktur Emne(r) Færgested, bro og befæstningsanlæg Sted/Topografi Mellem Løgstør og Nibe Bredning findes det smalle sund Aggersund, der forbinder den østlige og vestlige del af Limfjorden. Sundet er 10 km langt og m. bredt. Den lille afstand mellem sundets nordside og sydside gør stedet ideelt for overfart i nord-sydgående retning. Her føres landevejen mellem Himmerland og Han Herred over fjorden og i dag forbinder Aggersundbroen Limfjordens nordlige og sydlige bred. På sydsiden af sundet vest for broen findes det gamle færgeleje, og både mod øst og vest ligger bunkers fra et forladt tysk militæranlæg fra anden verdenskrig. På nordsiden af sundet vest for broen er opført fabrikshaller for en muslingeeksportør. Byen Aggersund ligger nord for broanlægget og boligbebyggelsen strækker i vestlig retning ad vejen mod Aggersborg. Få kilometer vest for Aggersundbroen ligger Aggersborggård tæt ved fjorden. I en periode forbandt en færgeoverfart Løgstør og Aggersborggård. Øen Borreholm syd for Aggersborg, der nu er vildtreservat, lettede overfarten, da folk kunne vade dertil og videre til den nu forsvundne Færgeholm umiddelbart nord for Løgstør. Udpegningen omfatter broen med tilhørende arealer, det gamle færgeleje på sydsiden af fjorden, samt bunkersanlæggene også på sydsiden øst for broen. 968

2 Tid Fra omkring 980 til nutiden Karakteristik Kulturmiljøerne Aggersborg (nr. 72) og Aggersundområdet er opdelt i to geografisk adskilte områder, men man kan tale om et sammenhængende kulturmiljø, da de siden vikingetiden har dannet én infrastrukturel og kulturhistorisk helhed: Færgefart Der må have været overfart over sundet siden oldtiden, men fra 1500-tallet fremgår det, at overfarten over Aggersund konkurrerede med den anden overfart fra Aggersborg til Løgstør. Den kraftige strøm i det smalle sund vanskeliggjorde sejlads med rofærge. Derfor var overfarten få kilometer mod vest udfor Aggersborg attraktiv, da det herfra var muligt at vade til Borreholm mod syd og videre i lavt vand til den nu forsvundne Færgeholm umiddelbart nord for Løgstør. Herefter forestod kun en kort rotur til Løgstør. Denne rute transporterede udelukkende personer og små pakker, og den blev udført af færgemænd med kongelig bevilling. I 1664-matriklen opregnes 7 færgemænd bosat i Aggersborg by. Overfarten ved Aggersund blev drevet med større færgebåde og var pålagt transporten af kvæg og større gods. Igennem flere hundrede år havde Aggersborggård færgeprivilegiet til Aggersund. Aggersundbroen set fra luften ca Bemærk at der allerede ligger joller i det gamle færgeleje. Lokalhistorisk arkiv for Løgstør Kommune. Midt i 1800-tallet blev bro- og færgeplaner ved Løgstør drøftet, men efter afslag fra ministeriet, blev Aggersund alene om færgefarten. Færgeriet med rofærger blev efterfulgt af en dampfærgeforbindelse. Fra 1903 blev dampfærgen og de nybyggede færgelejer i Aggersund Nord og Syd samt i Løgstør taget i brug. Tolv daglige sejlture mellem Aggersund Nord og Syd samt fire daglige ture til Løgstør fra Aggersund Nord blev en realitet, hvilket styrkede handel og udveksling mellem Hanherred og Himmerland. Færgedriften blev i 1918 overdraget til staten under Generaldirektoratet for Postvæsenet efter at have været i amts- og lokalt regi. Den længere færgetur til Løgstør blev indstillet fra 1938, og rutebilen varetog herefter transporten mellem Aggersund Syd og Løgstør. Færgeforbindelsen mellem Aggersund Nord og Syd ophørte ved broens indvielse 18. juni 1942 efter omtrent tre års konstruktionsarbejde. Færgelejet Aggersund Syd har siden ligget ubenyttet hen, men i 2001 overdrog Løgstør Kommune, der havde købt færgelejet af en række lodsejere, brugsretten til Aggersund Borgerforening. Borger- 969

3 foreningen har indrettet en lille bådehavn i færgelejet, og man har genbrugt det gamle træværk i forbindelse med etableringen af lette træbroer. Bådehavnen blev indviet i august 2002 og har plads til 25 både. Der er aktuelt planer om at udvide antallet af pladser. I forbindelse med etablering af havnen, har Borgerforeningen indrettet det grønne område i tilknytning til havnen med bænke. Færgelejet med ny funktion. Trækonstruktionerne er forstærket med træbroer. Aggersundbroen Op gennem 1920 erne og 1930 erne kom der et voksende pres også fra lokalbefolkningen i området for at få etableret en bro over fjorden, så transporten kunne lettes væsentligt. Broen blev åbnet i Aggersundbroen set fra sydøst. Aggersundbroen er en 210 meter lang lavbro med dobbelt klapfag til skibspassage. Broen har to faste buefag på 90 meters længde i jernbeton, Danmarks længste frie jernbetonspænd på den tid. Et brohus til betjening af broen blev placeret på vestsiden af broens nordlige strømpille. Broen havde militærstrategisk betydning for besættelsesmagten under anden verdenskrig, og for at sikre Limfjordspassagen blev der anlagt bl.a. 11 betonbunkers på nordsiden og 6 på sydsiden. Enkelte bunkers er bevarede på sydsiden ved færgelejet vest for broen, men også øst for broen tæt ved tilkørslen fra syd. 970

4 Trafikken over broen har naturligvis haft op- og nedgange især forbundet med energikriser, men i 1992 passerede omtrent køretøjer broen i døgnet, en markant stigning siden åbningen. Oversigter over skibspassagen gennem broen viser bl.a., at fragtog erhvervsfartøjer var i overtal i de første årtier indtil 1960 erne og 1970 erne. Lystbåde udgør i dag en stigende andel af søtrafikken, og det afspejler den øgede rekreative anvendelse af fjorden. Indtil 1972 ejede Aalborg, Hjørring og Thisted amter broen. De var også iværksætterne bag broprojektet, men herefter overgik broen til Statens Vejdirektorat. Efter 1970 erne har vejbroen gennemgået en række reparationsarbejder bl.a. udskiftning af saltinficeret beton, da armeringen ellers ville ruste, desuden forstærkning af brodækket for at klare den tungere trafik. Den tidligere færgesejlads over sundet blev således erstattet af en fast og hurtig broforbindelse, men det bevarede færgeleje sydvest for broen på Gl. Færgevej vidner stadig om færgeriets tid på Limfjorden. På nordsiden har muslingeeksportøren Vilsund Muslingeeksport overtaget pladsen umiddelbart vest for broen, hvilket illustrerer Limfjordsfiskeriets erhvervsudvikling i de senere år. Bevaringstilstand Aggersundbroen I dag præger Aggersundbroen naturligvis den anden del af kulturmiljøet ved selve sundet. Jernbroens arkitektoniske og æstetiske særpræg er bibeholdt. Almindelig vedligeholdelse af broen er foretaget så som ny belægning på vejbanen, forstærkning af brodækket og udskiftning af rustne armeringer. Men disse fornyelser har ikke forstyrret egenarten med de to faste brofag udført med gitterdragere og klapfag. Infrastrukturanlægget havde under anden verdenskrig militærstrategisk betydning, hvilket flere betonbunkers øst og vest for broen på sydsiden bevidner. Disse tyske bunkers blev konstrueret med en betonblanding, der er særdeles holdbar. De er derfor velbevarede og i god stand i dag. På en af disse bunkers lige øst for broens sydlige påkørselsvej er en drejesokkel til en kanonstilling ovenpå bunkeren bevaret. Den ene betonbunkers er i dag indrettet med et lille opholdsrum. Aggersund færgeleje Et historisk levn fra færgeriets tid findes stadig på sydsiden af Aggersund vest for broen, hvor det oprindelige færgeleje ligger. Trækonstruktionen er i synligt forfald, men har ikke undergået ødelæggende ændringer i forbindelse med Aggersund Borgerforenings 971

5 etablering af bådehavn på stedet. Det er derfor muligt stadig at få indtryk af det gamle færgeleje, selvom det har fået en ny funktion. Med enkle midler er det tidligere færgeleje indrettet til jollehavn. Et fint eksempel på ny brug af et ellers funktionstømt miljø. På nordsiden af sundet er enkelte moderne erhvervsbygninger til muslingeeksportøren bygget på pladsen ned til fjorden. Da bygningernes omfang er begrænset, virker de endnu ikke forstyrrende i området, og de kan betragtes som en funktionel del af et nutidigt erhvervsmiljø, idet bygningerne er forbundet med erhvervsfiskeriet på fjorden. Sårbarhed og virkemidler Aggersundbroen, færgelejet og bunkers Omtrent meter øst for Aggersundbroen er flere højspændingsmaster anlagt på tværs af sundet, og de tværgående højspændingsledninger og master forringer i høj grad den æstetiske landskabsværdi ved broen. Konstruktionen af det dominerende højspændingsanlæg over land er et forstyrrende og uheldigt tiltag, da det visuelle udsyn ved fjorden og broen begrænses. Det er derfor oplagt at anbefale en kabellægning af anlægget. Høj beplantning eller bebyggelse ved broen kan også ødelægge eller mindske udsigten til Løgstør by og Aggersborg, der i dag er synlige fra broen. Udsigten fra Aggersundbroen samt broens synlighed i landskabet er sårbare forhold, der bør bevares og påtænkes i fremtiden. Indretning af bådehavnen i færgelejet har bevirket, at forfaldet af selve lejet godt nok stadig foregår, men ved at bruge lejet i en ny funktion har man forhindret en decideret nedrivning. Færgelejet er sårbart, hvis man forestiller sig, at bådehavnen bliver kraftigt udvidet, så nye broer bliver for fremtrædende. Betonen, som de tyske bunkers på sydsiden er bygget af, er slidstærk, og selve betonkonstruktionen er derfor ikke umiddelbart sårbar. De grønne og ubenyttede omgivelser ved militæranlæggene bør forblive ubebyggede, da de lave bunkers synlighed ellers bliver reduceret. På nordsiden af fjorden bør nybygning af flere fabrikshaller til muslingeeksportøren undgås, da virksomheden kan blive dominerende i miljøet med fare for at forstyrre indtrykket af den nordlige del af broanlægget. 972

6 Bonitering Da Aggersundbroen stadig er i funktion, kommunikerer den fortsatte passage af køretøjer og fartøjer et autentisk og klart budskab om et trafikalt knudepunkt, der forbinder den sydlige og nordlige bred samt skaber passage fra øst- og vestlig retning. Brovagten arbejder stadig i brohuset, hvorfra broklapperne åbnes, så fartøjer kan passere. Den umiddelbare oplevelsesværdi ved at afvente broklappernes åbning og lukning, krydse broen og opleve trafikken bør dog suppleres med en formidling af den kulturhistoriske baggrund og de trafikale forbindelser op gennem tiden, bl.a. vikingetidens søfart, færgeriet, konkurrencen fra færgestedet ved Løgstør og Aggersborggård, samt broens militærstrategiske betydning under anden verdenskrig. En sådan formidling vil øge stedets fortælleværdi betragteligt og samtidig skabe en forståelse for Aggersundområdet som én infrastrukturel helhed. Udsigten over de kulturhistoriske monumenter og landskabet fra broen har en oplagt fortælleværdi, der også kan forbedres ved at kommunikere områdets historiske baggrund. Muslingeeksportørens arbejde tæt ved Aggersundbroen er et tidstypisk og repræsentativt eksempel på fjordens erhvervsbrug. Stedet har en åbenlys og pædagogisk oplevelses- og fortælleværdi, da den daglige aktivitet med af- og pålæsning samt sortering af muslinger stadig kan opleves. Kontekst/sammenhænge Aggersundområdet udgør et historisk trafikalt knudepunkt, der naturligvis skal forstås i en større regional og national kontekst. I vikingetiden var Limfjorden en central færdselsåre for international handel. Limfjordens udstrækning på tværs af Jylland har gjort det smalle Aggersund til et naturligt regionalt og lokalt overfartssted. Lokal færgefart forbandt Løgstør med Aggersborg, og senere med dampfærgen fik Aggersund Nord en direkte søforbindelse til Løgstør. Søtrafikken over selve Aggersund har også sikret regional handel og udveksling mellem Hanherred og Himmerland. Skudehandlen mellem Danmark og Norge forbandt desuden Limfjorden på tværs af Skagerrak fra slutningen af 1400-tallet til midten af 1800-tallet. Anvendt kildemateriale Lindhard, N.H. (1996): Historien om Løgstør. Forlaget Krejl, Løgstør. Lindhard, N.H. & E. Wohlfahrt (1992): Over Aggersundbroen i 50 år: Over fjorden i 1000 år. Limfjordsmuseets småskrifter nr. 12. Løgstør. Vesthimmerlands Museums arkiver. Wohlfahrt, E. (1995): Limfjordsforbindelser. Limfjordsmuseets småskrifter nr. 15. Løgstør. Beskrivelsen er udarbejdet af Limfjordsmuseet og Nordjyllands Amt. 973

Aggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm.

Aggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm. Aggersborg Kulturmiljø nr. 72 Tema Kystkultur Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård og kirke Sted/Topografi Mellem Løgstør og Nibe Bredning findes det smalle sund Aggersund, der forbinder den østlige

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Hvalpsund. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, kystafhængige transportanlæg, kystnær produktion samt rekreativt område

Hvalpsund. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, kystafhængige transportanlæg, kystnær produktion samt rekreativt område Hvalpsund Kulturmiljø nr. 125 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, kystafhængige transportanlæg, kystnær produktion samt rekreativt område Emne(r) Fiskerihavn, færgested, færgekro, stationsbygninger, vodbinderi

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 1. September 2012 PAKKE 1 - KLAPBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 7

Bygningsbeskrivelse, pakke 1. September 2012 PAKKE 1 - KLAPBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 7 September 2012 PAKKE 1 - KLAPBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 7 UF af Limfjorden, Aggersundbroen Aggersundbroen fører rute 29 over Aggersund i Limfjorden ved Løgstør. Broen

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Limfjordsmuseet. Limfjorden rundt på 40 minutter

Limfjordsmuseet. Limfjorden rundt på 40 minutter Limfjorden rundt på 40 minutter Fjord i forandring DEN REGULEREDE FJORD Handel og søfart Limfjordsmuseet Aalborg fjordens fører Købstæder i Limfjorden ca. 1600-1800 Aalborg Thisted

Læs mere

Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde.

Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Kulturmiljø - fra registrering til plan

Kulturmiljø - fra registrering til plan Kulturmiljø - fra registrering til plan Kulturarven i fremtidens landskab Vanskelig at komme uden om! Hvordan integrere den? 4000 f.kr. 2015 Kulturarv Kulturarvsbeskyttelse 2 Registrering/Analyse af professionelle

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Bilag 1 Visuelle forhold

Bilag 1 Visuelle forhold Nuværende forhold Det nuværende kystlandskab på Østamager er lavt med kun små højdevariationer. Amager Strandvej ligger ca. 2 m over daglig vande, og de åbne græs-, sand og klitflader ud mod vandet ligger

Læs mere

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Vejdirektoratet Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-ME-KB) SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Mekaniske og elektriske installationer D&V af klapbroer (Vilsundbroen) April 2012 Mekaniske og elektriske installationer Side

Læs mere

Løgstør, Frederik VII s Kanal, Lendrup Huse og Lendrup Strand

Løgstør, Frederik VII s Kanal, Lendrup Huse og Lendrup Strand Løgstør, Frederik VII s Kanal, Lendrup Huse og Lendrup Strand Kulturmiljø nr. 74 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, kystafhængige transportanlæg, kystnær produktion, søog pejlemærker, rekreativt område,

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

BYGNINGSBESKRIVELSE PAKKE 6 GITTERDRAGER- KLAP- OG BUEBROER (FÆLLESBROER MED BANEDANMARK) Driftsudbud Store Bygværker.

BYGNINGSBESKRIVELSE PAKKE 6 GITTERDRAGER- KLAP- OG BUEBROER (FÆLLESBROER MED BANEDANMARK) Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 6 GITTERDRAGER- KLAP- OG BUEBROER (FÆLLESBROER MED BANEDANMARK) BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Lillebælt, Gl. Lillebæltsbroen Gl. Lillebæltsbroen

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Nærværende tilpasningsplan for hele Kalvehaveområdet tager udgangspunkt i de karakteristika der beskriver området, - for at fastholde, og ultimativt

Læs mere

Vindmøller ved Thorup-Sletten - Visualiseringer. Bilag 9 til Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (oktober 2016)

Vindmøller ved Thorup-Sletten - Visualiseringer. Bilag 9 til Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (oktober 2016) Vindmøller ved Thorup-Sletten - Visualiseringer Bilag 9 til Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (oktober 2016) Visualiseringspunkter i nærzonen: 1. Nabo Gøttrupvej 450 2. Nabo Gøttrupvej

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer)

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme 2d Haverslev Havn (panorama) 2e Attrup Havn (panorama) Det marine forland

Læs mere

Vindmøller i Nørrekær Enge

Vindmøller i Nørrekær Enge Vindmøller i Nørrekær Enge Miljørapport, Bilag 1 - øvrige visualiseringer August 2007 Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Oprindeligt er vejen ned over åen en vej der er brugt af bønderne i Olding når de skulle ud til

Oprindeligt er vejen ned over åen en vej der er brugt af bønderne i Olding når de skulle ud til Notat om nedlæggelse af overkørsel nr. 199 på jernbanen Kibæk-Skjern. Herning den 05-08-2015/ngoga Nedlæggelse af overkørsel 199 konflikter med naturbeskyttelseslovens 26 a om nedlæggelse af gennemgående

Læs mere

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Forord Formål Erhvervsministeren har med brev af den 10. februar 2017 inviteret kommunerne til at forberede

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

BROERNE OVER LILLEBÆLT

BROERNE OVER LILLEBÆLT Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Vest Tranum strand - Løgstør, 4-7

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Vest Tranum strand - Løgstør, 4-7 Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, Vest Tranum strand - Løgstør, 4-7 Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Udbygning og ombygning af Doverodde Havn

Udbygning og ombygning af Doverodde Havn Udbygning og ombygning af Doverodde Havn Side 1 Indhold Stedet... 3 Formål... 6 Omfang... 8 Mængde beregning... 8 Økonomi.... 8 Bilag.: Tegnings materiale. MASTERPLAN FOR UDBYGNING OG OMBYGNING AF DOVERODDE

Læs mere

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer)

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme 2d Haverslev Havn (panorama) 2e Attrup Havn (panorama) Det marine forland

Læs mere

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1 Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse

Læs mere

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Løgstør - Aars, 5-7

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Løgstør - Aars, 5-7 Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest Løgstør - Aars, 5-7 Afstande: Løgstør - Aars, 26 km Aars - Skringstrup, 29 km Skringstrup - Viborg, 19 km. Limfjorden Ruterne er kortlagt på såvel Waymarkedtrails

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

Oddesundbroen Hovedrenovering 2015-2016 8. JULI 2014 HOVEDRENOVERING 2015-2016

Oddesundbroen Hovedrenovering 2015-2016 8. JULI 2014 HOVEDRENOVERING 2015-2016 Oddesundbroen Hovedrenovering 2015-2016 1 Hovedrenovering 2015-2016 2 Indhold 1. Introduktion 2. Renoveringsområde 3. Projektet 4. Omisolering 5. Sprøjtemembran 6. Tidsplaner 7. Kontaktoplysninger 3 1.

Læs mere

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer)

Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme 2d Haverslev Havn (panorama) 2e Attrup Havn (panorama) Det marine forland

Læs mere

Udbyhøj Skanse. Udbyhøj skanse er en af de største østjyske skanser fra Englandskrigene

Udbyhøj Skanse. Udbyhøj skanse er en af de største østjyske skanser fra Englandskrigene Udbyhøj Skanse den vigtige, smalle indsejling til Randers et godt forsvar mod eventuelle fremmede skibe. Det kom dog aldrig til egentlige kamphandlinger ved Udbyhøj og tiden har nok til tider været lang

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af to 11,5 m høje kornsiloer indenfor beskyttelseszonen omkring Alsted Kirke i Sorø Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af to 11,5 m høje kornsiloer indenfor beskyttelseszonen omkring Alsted Kirke i Sorø Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. februar 2003 J.nr.: 97-132/300-0057 bol Afgørelse i sagen

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1988.2 (15. årgang ). Siderne 14-23. Det gamle færgested

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1988.2 (15. årgang ). Siderne 14-23. Det gamle færgested EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1988.2 (15. årgang ). Siderne 14-23 Det gamle færgested Af museumsinspektør Thomas Bloch Ravn Der findes kulturhistoriske spor over alt. Ser

Læs mere

Dene mytedræbe VI ER ALLEREDE FOR SENT PÅ DEN. med Den Tredje Limfjordsforbindelse

Dene mytedræbe VI ER ALLEREDE FOR SENT PÅ DEN. med Den Tredje Limfjordsforbindelse Dene mytedræbe VI ER ALLEREDE FOR SENT PÅ DEN med Den Tredje Limfjordsforbindelse 100% OPBRUGT 99% OPBRUGT Ny forbindelse Limfjordsbroen Limfjordstunellen Vejdirektoratets indstilling til ministeren: 20

Læs mere

Fælles program for Aggersundbroens 75 års jubilæum og Løgstør Byfest den juni Tirsdag d. 13. juni: Firma /Gadefodbold.

Fælles program for Aggersundbroens 75 års jubilæum og Løgstør Byfest den juni Tirsdag d. 13. juni: Firma /Gadefodbold. Kl. 18:00 Tirsdag d. 13. juni: Firma /Gadefodbold. (Løgstør Stadion) Onsdag d. 14. juni: Kl. 19:00 Stort Bankospil i Lanternen (Byfesten) Torsdag d. 15. juni: Kl.19:00 Kanalløbet 4,7 Km og 10.5 Km. Med

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Dominerende træk i landskabet og overordnet bebyggelse (1) Lokalitet sområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 01 1 Sammenfatning Som helhed er

Læs mere

H E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR

H E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR DEN REGIONALE MOBILITETSSTRATEGI H E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR 2009 2011 2011 2012 2 MOBILITETSSTRATEGIEN PRIORITETER OG INDSATSER De nordjyske hovedprioriteter:

Læs mere

VVM 3. Limfjordsforbindelse

VVM 3. Limfjordsforbindelse VVM 3. Limfjordsforbindelse Reflektioner over trafikudviklingen over Limfjorden Usikkerhed om trafikudviklingen og dermed behovet for yderligere vejkapacitet over Limfjorden Hvis udviklingen i trafikken

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

Læs mere

LOKALPLAN 05-017 ERHVERVSOMRADE, MASKINFABRIKKEN NORDEN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING JAN 1985

LOKALPLAN 05-017 ERHVERVSOMRADE, MASKINFABRIKKEN NORDEN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING JAN 1985 LOKALPLAN 05-017 ERHVERVSOMRADE, MASKINFABRIKKEN NORDEN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING Ir JAN 1985 I I I N D H O L D S F O R T E G N E L S E -------------------------------------- REDEGØRELSE

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 2. September 2012 PAKKE 2 BEVÆGELIGE BROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 2. September 2012 PAKKE 2 BEVÆGELIGE BROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 2 BEVÆGELIGE BROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 6 UF af Roskilde Fjord, Kronprins Frederiks Bro Kronprins Frederiks Bro blev indviet i 1935. Broen krydser

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4 Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring

Læs mere

Landskabsbeskrivelse

Landskabsbeskrivelse Landskabsbeskrivelse Den ansøgte placering findes i et smalt morænelandskab på en morænebakke der strækker sig i en buet form i nord-sydgående retning. Morænelandskabet er omgivet af flade områder på hævet

Læs mere

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Tranum strand - Løgstør, 4-7

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest. Tranum strand - Løgstør, 4-7 Den danske Pilgrimsrute Nordjylland, vest Tranum strand - Løgstør, 4-7 Afstand: Tranum strand - Løgstør, 31 km Kollerup Plantage Ruterne er kortlagt på såvel Waymarkedtrails som Friluftsrådets Ud i naturen.

Læs mere

AFGØRELSE i klagesag om opførelse af ny boligbebyggelse og opførelse af nyt udhus i Hedensted Kommune

AFGØRELSE i klagesag om opførelse af ny boligbebyggelse og opførelse af nyt udhus i Hedensted Kommune 29. august 2017 Sagsnr. NMK-31-01905 KlageID: 93336 MARAN-NMKN AFGØRELSE i klagesag om opførelse af ny boligbebyggelse og opførelse af nyt udhus i Hedensted Kommune Hedensted Kommune har den 25. januar

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde

Læs mere

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens

Læs mere

Ribe Sejlklub. Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie. - det maritime Ribe. ved

Ribe Sejlklub. Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie. - det maritime Ribe. ved ved Ribe Sejlklub - det maritime Ribe Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie Indledning Området indenfor Ribe Kammersluse har sit eget helt unikke miljø med små hytter på den nordlige kanalvold

Læs mere

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Vejdirektoratet Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-ME-KB) SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Mekaniske og elektriske installationer D&V af klapbroer Bilag SAB-ME-KB.1-3 Anlægsbeskrivelse (Hadsundbroen) April 2012 Vejdirektoratet

Læs mere

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter - 30.05.12

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter - 30.05.12 Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn Praksis Arkitekter - 30.05.12 HOVEDGREB Hovedgrebet tager afsæt i den eksisterende runde havn fra 1930erne. Omkring denne etableres en ellipseformet ydermole der lægger

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

Eksempelsamling Menneskepassager

Eksempelsamling Menneskepassager Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Limfjordsbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst:

Limfjordsbroen. Beliggenhed. Brotype. Brolængde. Gennemsejlingshøjde. Gennemsejlingsbredde. Afmærkning. Strøm. Sidste opdateringer Tekst: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 4-3-2017 Limfjordsbroen Sidste opdateringer Tekst: 29-7-2015 Beliggenhed Limfjorden, mellem Aalborg og Nørresundby. 57 03,3'N 9 55,2'E - kort 107 Set fra E - fotograferet

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012

SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Vejdirektoratet Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-ME-KB) SAMLET DRIFTSUDBUD 2012 Mekaniske og elektriske installationer D&V af klapbroer Bilag SAB-ME-KB-ND-2 Bilag 1-2 Anlægsbeskrivelse (Aggersundbroen) April

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Bekendtgørelse om sejlads gennem visse broer i danske farvande

Bekendtgørelse om sejlads gennem visse broer i danske farvande Bekendtgørelse om sejlads gennem visse broer i danske farvande I medfør af 5, stk. 4, og 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988 og efter bemyndigelse

Læs mere

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39 Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

BILAG 2 OG 3 TIL SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR KLAPBROER

BILAG 2 OG 3 TIL SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR KLAPBROER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL Juni 2012 KBP BILAG 2 OG 3 TIL SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE FOR KLAPBROER BEKENDTGØRELSE OM SEJLADS GENNEM VISSE BROER I DANSKE FARVANDE UDSKRIFT FRA DEN DANSKE HAVNELODS.

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Kalvebodløbet, Kalvebodbroen, nord Kalvebodbroen indgår i motorvejstrækningen Jægersborg-Kastrup

Læs mere

Landgangsbro i Helsingør Visuel vurdering. 23. august 2016

Landgangsbro i Helsingør Visuel vurdering. 23. august 2016 Landgangsbro i Helsingør Visuel vurdering 23. august 2016 Dokumentnavn: 2016-08-23 - Visuel vurdering_landgangsbro Helsingoer Version: 4 Dato: 2016-08-23 Godkendt af: Annette Lützen Møller (Sweco) KS af:

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg Kalundborg Kommune September 2010 N 11 21 10 9 2 1 6 3a 3b 4a 4b 12 5 7 8 2 km Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 17 19 15 14 13 16 20

Læs mere