Digital dannelse ind i gymnasiet og ud i fagene

Transkript

1 Digital dannelse ind i gymnasiet og ud i fagene Nikolaj Elf, lektor, ph.d., Syddansk Universitet Danmarks Læringsfestival, 6. marts

2 Spørgsmål Hvordan kan man som gymnasielærer og -skole give mening til Gymnasiereform 2017s krav om styrkelse af digitalisering, digitale kompetencer og digital dannelse? Disposition Hvad siger reformen? Begreberne dannelse og digitalisering Forskningscases Tid til spørgsmål og diskussion til sidst 2 INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

3 23. november 2017 Tre teser 1. Der er behov for at tænke digital dannelse som andet og mere end adgang til hardware, basale færdigheder i at kunne bruge it-værktøj og socialpædagogiske problematikker. 2. Man må forstå digital dannelse som en fortsat almendidaktisk og fagdidaktisk udfordring for skole og fag(ligt samspil) 3. Det kan være konstruktivt at anlægge et literacy-perspektiv på digital dannelse i undervisningen, dvs. hvordan faglig læsning og skrivning kan ændre form, indhold og formål pga. digitalisering. 3 INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

4 Et godt eksempel: Htx-lærer Martin Prætorius masterafhandling Den digitale og multimodale kemirapport: En undersøgelse af læringspotentialet ved at arbejde med digitale og multimodale tekster i kemi Master i Gymnasiepædagogik, SDU, 2015, findes frit tilgængelig online 4 INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

5 Hvad siger reformen? Aftaletekstens afsnit om Styrkelse af digitalisering De gymnasiale Verden uddannelser er digitaliseret, skal ruste eleverne til fremtidens Positive digitale effekter? samfund, hvor teknologisk udvikling er et grundvilkår. For at udnytte de muligheder for mere kvalitet i undervisningen og skolen og bedre må læringsresultater, uddanne der generelt Ikke ligger belæg i øget anvendelse for af it i undervisningen, elever skal så der de udarbejdes kan begå en strategi for universel digitalisering påstand i undervisningen. om Forskning både sig nationalt i denne og verden internationalt peger på at en it række gør læring positive mere effekter af it i undervisningen. (Forligskreds Aftaletekst, 2016, p. 40) effektiv (Selwyn, 2011)

6 23. november 2017 Hvad siger reformen (fortsat)? Elevernes digitale kompetencer skal styrkes, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier, herunder konsekvenserne af aktiviteter som eksempelvis seksuel mobning. De skal lære at søge information og udøve kildekritik, samt lave selvstændige, digitale produktioner og lære at indgå i digitale fællesskaber, ligesom de skal lære at At eleverne skal styrke digitale kompetencer, forstået som: reflektere over til- og fravalg af digitale redskaber i forskellige sammenhænge. Målene skal afspejles receptiv i fagenes og produktiv kernestof digital og i arbejds- gøren og prøveformer. i diverse digitalt-kulturelle kulturelle fællesskaber (Aftaletekst i forligskreds, 2016, s. 21) med inddragelse af faglige, overfaglige og selvrefleksive (og -kritiske) individuelle perspektiver. Men hvad er så digital dannelse?! 6 INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

7 Dannelse før digital dannelse Dannelse, eller mere præcist kategorial dannelse (jf. Klafki, Tønnesvang, Beck m.fl.), er at blive udsat eller udsætte sig selv for lærerige fremmederfaringer i verden, herunder den digitale, med henblik på kvalificeret selvbestemmelse Dannelse er kategorial dannelse i den dobbelte forstand, at en virkelighed har åbnet sig kategorialt for mennesket, og at mennesket selv netop derved takket være de kategoriale indsigter, erfaringer, oplevelser, det selv har gennemført er blevet åbnet for denne virkelighed (Klafki; her citeret fra Jank & Meyer, 2006, p. 177) En virkelighed vil i uddannelses- og gymnasial sammenhæng først og fremmest sige en fagligt rammesat virkelighed dannelse ind i skolen og ud i fagene

8 Teknologi før digitalisering En socialsemiotisk definition: Teknologi er semiotiske ressourcer til at repræsentere og kommunikere (designe) multimodal mening i sociale praksisser (fx Jewitt 2010). Teknologi, herunder digital teknologi, muliggør komplekse indholds-, form- og brugs- /funktionsdimensioner, som varierer i sociale praksisser, ikke mindst fag. Gymnasiefag og -lærere kan og skal på forskellig vis didaktisere disse teknologidimensioner med henblik på at skabe dannelsesprocesser der bidrager til at opfylde gymnasieskolens almendannelsesdannelsesopgave

9 En didaktisk søgemodel som genkendeligt metasprog til didaktisering af digitalisering Fagenes digitale viden, stof, begreber, metoder Digitale arbejds-, produktions- og produktformer i en skole / undervisning med fokus på digital dannelse Bl.a. dannelses- og kompetencemålene digital dannelse og kompetence; eksamenspraksisser (Beck, Elf & Winum 2016)

10 Indhold : Viden om teknologi som digitaltindustrielt kompleks? Når det giver mening at tale om et digital-industrielt kompleks er det, fordi store techvirksomheder i stigende grad dominerer teknologiske, økonomiske, politiske, infrastrukturelle, vidensmæssige og kulturelle domæner i vores samfund. Dette digitale kompleks må adresseres i (alle?) gymnasieskolens fag gennem fokus på nyt fagligt stof og faglige metoder og læreplanerne inviterer til det

11 NB! om digitalisering i læreplaner Kemi A, 2017, under Identitet ( ) Kemi har stor betydning for samfundets fortsatte økonomiske og teknologiske udvikling, både nationalt og internationalt, idet der i kemisk forskning arbejdes med f.eks. bio- og nanoteknologi, lægemidler, fødevareproduktion, miljøforskning, udvikling af nye materialer og bæredygtige teknologier til kemisk produktion. Biologi A, 2017, under Identitet ( ) Biologisk viden anvendes inden for en række områder som bioteknologisk produktion, sundhedsvidenskab og miljøbeskyttelse. Samfundsfag A, 2017, under Faglige mål, pind 11 Eleverne skal kunne påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

12 Former : Produktformer som ny/udvidet skriftlighed I loven: Stk. 2. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner mm. (UVMs gymnasiebekendtgørelse 2005); eleverne skal kunne: udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt (læreplan, dansk stx, 2017) Arbejdsdefinition for udvidet skriftlighed/udtryksfærdighed: At man kan (og skal) lære eleverne at producere faglig mening i hensigtsmæssige multimodale repræsentationsformer der passer til den faglige udtrykssituation, gennem brug af relevante, såvel digitale som ikke-digitale, teknologier. Udtrykssituationen (formål, modtager, genre) Indhold Komposita Form Valg af repræsentationsformer Orden Præcision Formalia Teksttrekanten i en multimodal version (Elf, 2017a, b) 12 INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

13 Amalies case fra projekt Faglighed og Skriftlighed Amalie oplever en markant skrive(teknologi)kulturforandring Fra overvejende analog folkeskole 2009/10 til stærkt digitaliseret htx Fra g en intensiveret, mere fagspecialiseret men samtidig pædagogisk mindre reflekteret brug af digitale teknologier i de lærerfaglige skrivepraktikker Produktive og kontraproduktive udviklinger Teknologi giver mulighed for individuel skriveudvikling forstået som udvikling af fagligt udtryksrepertoire, fx i fagene KomIt og Teknologi tekstil og produktion Produktive og kontraproduktive skriverudviklinger teknologibrug både oplevet som fremskridt og tilbageskridt (regrediering, ikke-identifikation med it) Digital dannelse? Tegn på en kritisk-æstetisk positionering ift. teknologi

14 Amalies case Samtale om kom-it, 1.g, 2010, efter eksamen Amalie: ( ) min Kommunikation og it-eksamen, der fik jeg fire, det var bare mega mærkeligt, for jeg kom ud med en helt vild god følelse af at det bare var gået pissegodt, og så kom jeg ind Nå, nå fire? Det er da også en karakter. Lidt efter uddyber hun eksamensoplevelsen og sit generelle syn på faget: Interviewer: Men hvad var dit eget indtryk af den proces? Amalie: Jeg synes faktisk det var fint lidt kedeligt, det er fordi jeg ikke interesserer mig for Kommunikation og it, det er et mærkeligt fag. Interviewer: Hvorfor? Amalie: Fordi jeg kan ikke finde ud af Photoshop og computere og sådan noget. Jeg kan lige finde ud af PowerPoint, og så klarer jeg den derfra. Men jeg synes, det er ikke det værste at skrive om, overhovedet, synes jeg ikke Interviewer: Der er også nogle kreative dimensioner? Amalie: Det er jeg bare ikke så god til. Jeg er ikke så kreativ. Interviewer: Du er ikke så vild med det kreative? Amalie: Jeg kunne godt undvære det, hvis altså, jo, det mest kreative jeg laver i mine rapporter, det er en eller anden tegning af en forsøgsopstilling. Så der kan man ligesom se hvor langt jeg er. 14 3/6/2018

15 Amalies første grupperapport i Teknologi tekstil og produktion, 3.g Samtale med Amalie om projektet: Alt i alt synes jeg det har været en[t] spændende og anderledes projekt, der har fået os lidt væk fra computeren og den kedelige rapportskrivning vi har prøvet utallige gange før, og ud og være kreative både i PhotoShop ( ), på TEKO [en videregående tekstilskole; red.] ( ), og i forbindelse med messestanden. ( ) 15 3/6/2018

16 Visuel hf-følgeforskning og Toivos case

17 Hvordan tænker Toivo? Toivos Martinez eksamensprojekt tænker visuelt eller rettere multimodalt transformerende og digitalt-analogt

18 Elevers samfundsfaglige digitale dannelse og kompetence i og uden for folke- og gymnasieskole En samfundsfagligt begavet elev der kritisk-konstruktivt møder en kompleks digitaliseret verden med viden færdigheder refleksion vurdering/etisk dømmekraft Pol 24. maj 2017 Det er da tegn på digital dannelse og kompetence!

19 Spørgsmål om udfordringen med at få digital dannelse ind i skole og ud i fag Mange mulige spørgsmål, men her kommer bare ét Paul! Hvilke erfaringer har I med at teknologi, herunder digital teknologi, udfordrer jeres fag og åbner op for nye perspektiver på elevers dannelsesprocesser? Snak to og to i to minutter derefter lidt plenumdeling med mig!

20 Tak! 20 INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

21 23. november 2017 Referencer Beck, S., Elf, N., & Winnum, H. (2016). Didaktisk innovation på VUC: design, teori, metode. In S. Beck, D. R. Hansen, & A. Piekut (Eds.), Forskning i og med praksis: Nye veje for tænkning, tale, skrift og handling på VUC (pp ): Unge pædagoger. Elf, N. (2016). Teknologi i elevers skrive(r)udvikling. In E. Krogh & K. S. Jakobsen (Eds.), Skriverudviklinger i gymnasiet (pp ). Odense: Syddansk Universitetsforlag. Elf, N. (2017). Medier, tekst og tegn i dansk. In E. Krogh, N. Elf, T. Høegh, & H. Rørbech (Eds.), Fagdidaktik i dansk (pp. 196). Frederiksberg: Frydenlund. Jank, W., & Meyer, H. (2006). Didaktiske modeller: Grundbog i didaktik. København: Gyldendal. 21 INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER