TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

Transkript

1 ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 9/ patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE

2 Prolaps/stenose i lænden Lidt om ryggen Rygsøjlen består af 24 hvirvler. Mellem de enkelte hvirvler ligger en bruskskive (discus), der fungerer som støddæmper ved belastninger f.eks. gang, løb og løft. Bruskskiverne består yderst af en fast bindevævsring og indeni ligger en blød, geléagtig kerne. Desuden er bueled, ledbånd og muskler af betydning for bevægeligheden og stabiliteten i lænden Tryk på nerve Efter operation for prolaps/stenose i lænden Du kan forvente, at der efter operationen fortsat vil være smerter, føleforstyrrelser og kraftnedsættelse i de samme områder som før operationen. Disse gener vil gradvist aftage i de kommende dage og uger. Efter operationen må du ligge, sidde, stå og bevæge dig som du er i stand til. Du skal tilstræbe så normalt et aktivitetsniveau som muligt. Du sætter selv grænser for dine aktiviteter. Du skal undgå forværring af smerter/føleforstyrrelser i ryg, balde og ben. Når du ligger i sengen må du gerne ligge på ryggen. Hvis du ligger på siden kan en pude mellem benene ofte få dig til at slappe bedre af. Når du skal vende dig i sengen, må du gerne vende over ryggen. Hvis dette ikke er muligt, kan du vende dig over maven. Fysioterapeuten instruerer dig i denne metode. patientinformation Når du skal ud af sengen kan du evt. bruge albueteknik Vend om på siden Hold ryggen lige og skub fra med armene samtidigt med at benene svinges ud over sengekanten. Hvad er en discusprolaps? Ved en discusprolaps trænger den bløde kerne gennem fiberringen og forårsager tryk på en nerverod. Siddende på sengekant Hvad er stenose? Knogler, brusk og ledbånd ændres således, at nerverne til benene og evt. blæren bliver trykket. Når du skal i seng igen, kan du benytte denne teknik i omvendt rækkefølge. 2 Århus Sygehus 3

3 Når du skal sidde (f.eks. for at spise) kan en skråkile være en hjælp. Nogle foretrækker at spise stående eller liggende på siden med fladt hovedgærde og bordpladen i niveau med sengen. TRÆNINGSPROGRAM Lidt smerter i lænden må forventes under øvelserne, men du bør undgå forværring af smerter/udstråling ned i balde/ben. Når du vågner efter operationen bør du begynde at vippe med fødderne for at holde blodcirkulationen i gang. Gentag mange gange om dagen. ØVELSER SOM PÅBEGYNDES DAGEN EFTER OPERATIONEN Når du sidder i en lænestol kan en pude i lænden være en god støtte. Rodmobiliserende øvelser 1. Sideliggende med bøjet hofte og bøjet knæ. Lad øverste lår hvile på puden, mens du bøjer og strækker det øverste knæ 10 gange. Gentages 5 gange dagligt. 2. Sideliggende med bøjet hofte og strakt øverste knæ. Vip med fodled i et stille og roligt tempo 10 gange. Gentages 5 gange dagligt. 4 Århus Sygehus 5

4 I de første dage efter operationen starter du gradvis med øvelser. Nedenstående øvelser udføres 1 gang dagligt. 5. Stå med lille afstand mellem fødderne. Flyt skiftevis vægten fra ben til ben. Begynd med 5-10 gentagelser pr. øvelse. Du skal arbejde hen imod at kunne gennemføre 3 x 10 gentagelser pr. øvelse indenfor de kommende 4-6 uger. 4-6 uger efter operationen tilbydes genoptræning i kommunen. 6. Før benet langsomt skråt bagud med hælen først. Der må ikke ske bevægelse i overkroppen under øvelsen. Styrkende benøvelser 3. Stå med lille afstand mellem fødderne. Hold ryggen ret og lav små knæbøjninger. Mobiliserende rygøvelse 7. Lig på ryggen med bøjede ben. Skift mellem at krumme og svaje i lænden. Denne øvelse skal kun gentages 10 gange. 4. Stå med lille afstand mellem fødderne. Skift mellem at stå på tæer og stå på hæle. Forspændingsøvelse 8. Lig på ryggen med bøjede ben. Sug navlen ned mod ryggen, så maven bliver bred og flad! Spænd i bækkenbunden, som hvis du skal knibe strålen over. -Bruges som forspænding til øvelse 9, 10, og 12 6 Århus Sygehus 7

5 Styrkende sædemuskeløvelse 9. Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd balderne og løft bagdelen. Udspænding Vælg øvelse 13 eller 14 alt efter hvilken øvelse der giver dig det bedste stræk i lægmusklen. Mavemuskeløvelse 10. Lig på ryggen med bøjede ben. Sug navlen ned mod ryggen, så maven bliver bred og flad. Spænd i bækkenbunden. Hoved og skuldre løftes fri af underlaget. 13. Stå med hænder på væggen. Træd bagud med det ene ben strakt. Læg vægten frem over det forreste bøjede knæ, til strækket mærkes i læggen på bageste ben. (hæl i gulvet og parallelle fødder!). Hold stillingen i 30 sekunder. Skift ben. Gentag 2 gange for hver læg. Selvspænding af rygmuskulatur 11. Lig på ryggen med strakte ben. Pres hænder, hæle og baghoved i madrassen. Hold spændingen i 5 sekunder og slap af. Styrkende rygmuskeløvelser 12. Lig på maven med armene langs siden og hagen trukket ind. Sug navlen op mod rygsøjlen, så du spænder i den dybe mavemuskulatur. Spænd balderne og træk skulderbladene sammen. Løft eventuelt hovedet lidt. Hold spændingen i 5 sekunder og slap af. 14 Stå med højre forfod på en klods eller lign. (hælen i underlaget). venstre fod et skridt fremme. Hold kroppen lodret strækket skal mærkes i højre læg. Hold stillingen i 30 sekunder. Skift ben. Gentag 2 gange for hver læg. RYGSKOLE Genoptræning varetages i din egen kommune 4-6 uger efter operation. Du bliver kontaktet 3-5 dage efter udskrivelsen for at få aftalt træningstilbudet. 8 Århus Sygehus 9

6 Efter udskrivelse Tilrettelæggelse af dagen Belastningen af lænden er forskellig afhængig af, om man ligger, sidder, står eller løfter. Det er hensigtsmæssigt at tilrettelægge dagen, så du kan skifte mellem aktiviteter. Lyt til ryggens signaler og tilpas din adfærd. Du skal undgå at forværre smerter/føleforstryrrelser i ryg/balde/ben. Hvilestillinger I tilfælde af smerter eller træthed i ryggen, er det ofte en hjælp at ligge i en stilling, hvor man er afslappet. Ryggen har godt af at hvile minutter f.eks. i en af de viste hvilestillinger. Arbejde i hjemmet Efter udskrivelsen kan du udføre husligt arbejde. Du kan gradvist genoptage mere belastende arbejde som f.eks. indkøb, støvsugning og havearbejde. Tilbagevending til jobbet Varigheden af sygemeldingsperioden er individuelt bestemt. Du kan genoptage arbejdet, når du vurderer at din krop er i stand til at klare en arbejdsdag. Det kan være nødvendigt at prøve sig lidt frem og starte gradvist, evt. på nedsat tid i en kort periode. Du skal raskmeldes af din egen læge. Transport Du kan køre i bil/bus/tog i den udstrækning, du føler ryggen kan klare det. Mange giver udtryk for at længere ture i bil er smerteprovokerende. Hyppige pauser kan være en hjælp. Motion og sport Det er vigtigt at dyrke motion. Begynd med at gå nogle ture. Det kan tilrådes at bruge stødabsorberende såler ved gang på hårdt terræn. Tidspunktet for genoptagelse af andre aktiviteter f.eks. svømning, cykling, jogging bestemmer du selv. Uanset hvilken aktivitet det drejer sig om, skal du starte langsomt og øge gradvist i varighed og tempo. En målrettet træning og god kondition er en god beskyttelse mod rygbesvær. Start langsomt og hold flere pauser i begyndelsen. Husk! Opvarmning inden start og udspænding af musklerne bagefter. 10 Århus Sygehus 11