Fransk STUDIEORDNING 2005 ODENSE BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG

Transkript

1 STUDIEORDNING 2005 Fransk BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF FRANSK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

2 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag i fransk og bacheloruddannelsen med tilvalg (sidefag) i fransk A. Mål og forudsætninger Centralt fag i fransk... 3 Tilvalg (sidefag) i fransk... 5 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel, centralt fag i fransk... 7 Forløbsmodel, tilvalg (sidefag) i fransk... 8 Eksamensoversigt, centralt fag i fransk... 9 Eksamensoversigt, tilvalg (sidefag) i fransk C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget II. Beskrivelse af discipliner A. Beskrivelse af disciplinerne i det centrale fag Historie og samfundsforhold Kulturhistorie Mundtlig kommunikation Skriftlig sprogproduktion og grammatik Tekstanalysens teori og praksis Litteratur Videnskabsteori Videnskabsteori Interkulturel kommunikation Informationskompetence Grammatik Version (oversættelse fransk-dansk) Fonetik Valgfag: Projekter Bachelorprojekt B. Beskrivelse af disciplinerne i tilvalget (sidefaget) Historie og samfundsforhold Kulturhistorie Mundtlig kommunikation Skriftlig sprogproduktion og grammatik Tekstanalysens teori og praksis Litteratur Version (oversættelse fransk-dansk)... 46

3 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Almen del IV. Fællesbestemmelser

4 Faglig del I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag i fransk og bacheloruddannelsen med tilvalg (sidefag) i fransk. I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes bacheloruddannelsen med centralt fag i fransk og bacheloruddannelsen med tilvalg (sidefag) i fransk. A. Mål og forudsætninger 1 Bacheloruddannelsens centrale fag i fransk, er et 2 1/4-årigt fuldtidsstudium, der udgør 135 ECTS. I kombination med et tilvalg (sidefag/suppleringsfag) på 45 ECTS opnår den studerende en erhvervskompetence som bachelor (BA) og en faglig kompetence, der giver ret til at søge ind på en kandidatuddannelse. 2 Formålet med det centrale fag er at give den studerende faglige kvalifikationer gennem fagspecifik og fagrelateret kunnen, viden og metode. Det centrale fag vil kunne blive fuldt fagligt udbygget på kandidatuddannelsen, hvis fagets emne udgør den centrale del af kandidatuddannelsen. Den faglige og erhvervsmæssige kompetence vil således først være fuldt udbygget efter endt kandidatuddannelse, medens den opnåede faglige kompetence vil være mindre udbygget efter bacheloruddannelsen. Formålet med bacheloruddannelsens centrale fag i fransk er, 1) at den studerende, når uddannelsen er afsluttet, kan såvel læse og forstå som (ud)tale og skrive fransk korrekt 2) at den studerende besidder sproglig, kulturel/litterær og historisk/ samfundsfaglig viden om (udvalgte dele af) den fransktalende verden samt om forskelle og ligheder mellem den fransktalende verden og 3

5 Danmark. Denne viden skal den studerende kunne anvende såvel til analyse som til formidling. Sproglig viden defineres dels som praksis, jf. pkt. 1, dels som teori, som skal sætte den studerende i stand til at beskrive og analysere fransk sprog, i dets forskellige manifestationer og i forhold til andre sprog (særlig dansk). Kulturel/litterær viden defineres dels som praksis, jf. pkt. 2, dels som teori, som skal sætte den studerende i stand til at beskrive og analysere kulturelle og litterære aspekter af fransk, i dets forskellige manifestationer. Historisk/samfundsfaglig viden defineres dels som praksis, jf. pkt. 2, dels som teori, som skal sætte den studerende i stand til at beskrive og analysere historiske og samfundsfaglige aspekter af fransk, i dets forskellige manifestationer. De tre dimensioner og de tilknyttede kvalifikationer samles i to overordnede kompetencer: dels en analytisk, interkulturel kompetence, der gør den studerende i stand til at behandle sproglige og kulturelle problemstillinger i forholdet mellem den fransktalende verden og Danmark; dels en intrakulturel (immanent) kompetence i den fransktalende verdens sprog og kultur. De to kompetencer opøves i løbet af grundfaget med udgangspunkt i fransk sprog og fransksprogede kulturelle fænomener. De to overordnede kompetencer rummer en række mere specifikke kompetencer; nemlig kompetence til mundtlig og skriftlig kommunikation på fransk samt oversættelseskompetence mellem fransk og dansk på højt niveau, kompetence til at inddrage en sprogvidenskabelig, æstetisk og/eller historisk dimension i besvarelsen af problemstillinger af forskellig art. Centralfaget bidrager derudover til de generelle faglige kompetencer som mundtlig og skriftlig formidling på dansk, selvstændig formulering og besvarelse af problemstillinger og anvendelse af IT. Centralfaget er under hensyntagen til samdrift i videst muligt omfang modulopbygget. Det indebærer konkret, at undervisning i videst muligt omfang suppleres med frankofone gæstelærere. Ligeledes indeholder centralfaget aktiviteter, bl.a. formidling, der eksplicit sigter på centrale arbejdsområder efter endt uddannelse. Som eksempler kan nævnes deltagelse i formidling af viden om fransk sprog og om den fransktalende verden (undervisning og repetitionskurser på alle niveauer) 4

6 og deltagelse i erfaringsgrupper for eksterne brugere af fransk, der uanset niveau anvender viden om fransk sprog og om den fransktalende verden. Som del af en BA- eller kandidatuddannelse fører centralfaget i fransk frem til arbejde inden for en række områder, blandt andet afhængig af hvilke andre fag fransk kombineres med og/eller hvilken kandidatuddannelse den studerende vælger. Den franske del af BA- eller kandidatuddannelsen lægger op til arbejde i undervisningssektoren og i offentlige eller private virksomheder, der har behov for kulturel og sproglig formidling til personer, grupper eller virksomheder i den fransktalende verden. Det kan dreje sig om danske produktionsvirksomheder, der leverer til et udenlandsk marked, udenlandske virksomheder med sæde i Danmark, forlag, internationale hjælpeorganisationer, etc. Den overordnede analytiske og interkulturelle kompetence åbner for, at kandidaten kan indgå i sammenhænge hvor de kulturer der kommunikeres med ikke nødvendigvis er fransksprogede. Det centrale fag vil kunne blive fuldt fagligt udbygget på kandidatuddannelsen, hvis fagets emne udgør den centrale del af kandidatuddannelsen. Den faglige og erhvervsmæssige kompetence vil således først være fuldt udbygget efter endt kandidatuddannelse, medens den opnåede faglige kompetence vil være mindre udbygget efter bacheloruddannelsen. Det centrale fag i fransk består af Obligatoriske fag i form af konstituerende fagelementer på 115 ECTSpoints, hvoraf fagets videnskabsteori (I-II) udgør 10 ECTS og bachelorprojektet 15 ECTS. Valgfag udgør 20 ECTS. 3 Tilvalget (sidefagsuddannelsen) i fransk er fuldtidsstudium, der udgør 95 ECTS, hvoraf 45 ECTS er på bachelorniveau og 50 ECTS er på kandidatniveau. Sammen med en relevant kandidatuddannelse giver tilvalg (sidefagsuddannelsen) undervisningskompetence inden for gymnasiesektoren. Ved afstigning, når der er opnået 45 ECTS på tilvalget (sidefagsuddannelsen), opnås ikke undervisningskompetence til gymnasiesektoren, men en grundlæggende faglig kompetence i dele af fagets kernefaglighed. Formålet med tilvalg (sidefagsuddannelsen) i fransk (95 ECTS) er 1) at den studerende, når uddannelsen er afsluttet, kan såvel læse og forstå som (ud)tale og skrive standardfransk korrekt 5

7 2) at den studerende besidder sproglig, kulturel/litterær og historisk/ samfundsfaglig viden om (udvalgte dele af) den fransktalende verden samt om forskelle og ligheder mellem den fransktalende verden og Danmark. Denne viden skal den studerende kunne anvende til formidling. For den del af tilvalget (sidefagsuddannelsen), der ligger på bachelordelen (45 ECTS), er formålet 1) at den studerende, når uddannelsen er afsluttet, kan læse, forstå, (ud) tale og skrive elementært fransk korrekt. 2) at den studerende besidder elementær sproglig, kulturel/litterær og historisk/samfundsfag viden om (udvalgte dele af) den fransktalende verden. Tilvalgets (sidefagsuddannelsens) 1. og 2. semester består af obligatoriske fag i form af konstituerende fagelementer, svarende til 45 ECTS. 4 En bacheloruddannelsen bestående af et centralt fag på 135 ECTS og et tilvalg (sidefag/suppleringsfag) på 45 ECTS giver ret til betegnelsen BA i...med efterfølgende angivelse af navnet på det centrale fag og tilvalget (sidefaget/suppleringsfaget). 6

8 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel - Placering af undervisning og eksamen 5 Bacheloruddannelsens centrale fag Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Titel på undervisningsfag ECTSvægt Disciplinansvar Beskr. i 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. Semester Historie og samfundsforhold IHKS Kulturhistorie ILKM Mundtlig kommunikation 1+2 ISK Skriftlig sprogproduktion og grammatik ISK Tekstanalysens teori og praksis Litteratur 1+2 ILKM Videnskabsteori 1 IFPR Videnskabsteori 2 ILKM Interkulturel kommunikation ISK Informationskompetence 17 5 Grammatik ISK Version ISK Fonetik ISK Valgfag: Projekter Bachelorprojekt 22 X Studienævnet anbefaler, at studerende tager på sommer(skole)ophold for at forbedre sprogligt og kulturelt niveau. 7

9 6 Tilvalg (sidefag, 45 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering ECTSvægt Titel på undervisningsfag Disciplinansvar Beskr. i 5. sem. 6. sem. Semester Historie og samfundsforhold Kulturhistorie Mundtlig kommunikation 1+2 Skriftlig sprogproduktion og grammatik Tekstanalysens litteratur og praksis Litteratur 2 Version IHKS ILKM ISK ISK ILKM ISK Prøven foregår sammen med prøven i Kulturhistorie, 24. 8

10 Eksamensoversigt 7 Bacheloruddannelsens centrale fag Prøve, henvisninger m.v. Prøveform Censur Prøvens Undervisningsfag: varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Historie og samfundsforhold* a) bunden ingen/intern 3 døgn B/IB 5 9 hjemmeopgave b) mundtlig intern 25 min. 13-skala 5 Kulturhistorie mundtlig intern 30 min. 13-skala Mundtlig kommunikation 1+2 a) mundtlig test ingen - B/IB 2,5 11 Skriftlig sprogproduktion og grammatik 1*+2*+3 b) mundtlig test a) 3 bundne hjemmeopgaver b) skriftlig c) skriftlig ingen ingen intern ekstern timer 5 timer 9 B/IB B/IB 13-skala 13-skala Tekstanalysens teori og praksis a) 2 bundne hjemmeopgaver ingen 7 døgn B/IB 5 13 litteratur 1+2 b) skriftlig intern 5 timer 13-skala 10 Videnskabsteori 1 skriftlig intern 3 timer B/IB 5 14 Videnskabsteori 2 skriftlig intern 3 timer B/IB 5 15 Interkulturel kommunikation bunden ekstern 7 døgn 13-skala hjemmeopgave Informationskompetence Grammatik/version skriftlig ekstern 6 timer 13-skala Fonetik* mundtlig intern 20 min. 13-skala 5 20 Projekter mundtlig p.grl.a.synopsis ekstern 30 min. 13-skala Bachelorprojekt BA-projekt ekstern - 13-skala ECTS-points i alt: 135 * Disciplinen indgår i 1. årsprøven. Skriftlig sprogproduktion og grammatik: De to første semestre (af de tre) indgår i 1. årsprøven (se side 20). 2,

11 8 Tilvalg (sidefag, 45 ECTS) Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøve varighed. Vurdering ECTS Vægt Beskr. i Historie og samfundsforhold a) bunden ingen/intern 3 døgn B/IB 5 23 hjemmeopgave b) mundtlig intern 25 min. 13-skala 5 Kulturhistorie og litteratur mundtlig p.grl.a. ekstern skala synopsis Mundtlig kommunikation 1+2 a) mundtlige tests ingen - B/IB 2,5 25 b) mundtlige tests ingen - B/IB 2,5 Skriftlig sprogproduktion og a) 3 bundne ingen - B/IB 5 26 grammatik hjemmeopgaver b) skriftlig c) skriftlig intern ekstern 3 timer 5 timer 13-skala 13-skala 5 5 Version skriftlig ekstern 3 timer 13-skala

12 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 8a I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jfr. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( 26) Normalsider ( 27) Typeenheder ( 28) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Bachelorprojekt ( 15) Kandidatspeciale ( 16) Resumé i forbindelse med bachelorprojekt og kandidatspeciale ( 17) Gruppeprøver- og individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver, der afleveres på fransk. Reglerne om bedømmelse af stave- og formuleringsevne, jfr. Fællesbestemmelsernes 9 gælder ved bedømmelse af oversættelse til dansk (version) og ved bachelorprojektet. Eksamenssprog ( 11) Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver ( 18) Regler for afholdelse af sygeeksamen ( 13) For skriftlige eksaminer, der kan afholdes på computer gælder»det Humanistiske Fakultets regelsæt for skriftlige eksaminer med anvendelse af de studerendes egne computere»: Når der i eksamensbestemmelserne for de enkelte discipliner står anført, at alle hjælpemidler kan benyttes, omfatter det trykt materiale af enhver art (bøger, artikler og den studerendes eget skriftlige materiale i papirbaseret eller elektronisk form), som den studerende medbringer, eller som stilles til rådighed. Studienævnet anbefaler, jf. 5, at de studerende i videst muligt omfang benytter sommerferier og undervisningsfri perioder til at ophold i fransktalende lande med henblik på forbedring af sprogligt niveau og med henblik på indlevelse i frankofon kultur. Der er mulighed for, at relevante aktiviteter kan give pensumreduktion eller merit. 11

13 II. Beskrivelse af discipliner på bacheloruddannelsens centrale fag i fransk og tilvalg (sidefag/suppleringsfag) i fransk A. Centralt fag 9. Historie og samfundsforhold (History and Social Studies) Undervisningen i Historie og samfundsforhold udbydes af Studienævn for cand.negot.-studier som samdrift mellem fransk-erhvervssprog/ humaniora/negot. a) Undervisningens omfang: 2 timer ugentligt i 1. semester og 2 timer ugentligt i 2. semester. Vægtning: 5 ECTS pr. semester, ialt 10 ECTS. b) Fagets mål og indhold: Faget skal give den studerende viden om og indsigt i historie og samfundsforhold, således at den studerende sættes i stand til at forstå og give en fremstilling af udviklingen. Historie og samfundsforhold forstås som det relevante sprogområdes økonomiske, sociale og politiske forhold set i landenes internationale kontekst under inddragelse af værdinormer og adfærdsformer. I 1. semester gives en bred introduktion til Frankrigs historie og franske samfundsforhold fra Revolutionen i 1789 og til i dag. Hovedvægten lægges på skelsættende historiske perioder samt de forandringsprocesser i det franske samfund, der har været medvirkende til opbygningen af det politiske, socioøkonomiske og kulturelle fundament, som det franske samfund bygger på i dag. I 2. semester uddybes en række temaer, der kort er blevet berørt i 1. Semester: Udvikling og ændringer inden for demografiske emner som befolkningsstruktur, befolkningsbevægelser og familiemønstre samt konsekvenserne af denne udvikling De bærende institutioners (f.eks. skolen, den katolske kirke, hæren, fagforeningerne) udvikling og forandring Den 5. republiks forfatning og det politiske liv. 13

14 c) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen har form af forelæsninger, øvelser med diskussion af tekster, billeder, tabeller, m.m. og deltagercentrerede former som gruppearbejde og studenteroplæg. Der gives mulighed for 1 skriveøvelse i 1. semester. d) Eksamensfordringer: Der kræves kendskab til Frankrigs historie i store træk fra revolutionsperioden og op til i dag samt til udviklingen af og forandringer i det franske samfund efter 1945 inden for politiske, socioøkonomiske, sociokulturelle og demografiske områder. Læsepensum på 1. semester er på ca. 175 normalsider. På 2. semester er læsepensum på ca. 200 normalsider og eksamenspensum på ca. 150 normalsider. e) Eksamensbestemmelser: Historie og samfundsforhold indgår i førsteårsprøven. Efter første semester: Den studerende udarbejder en hjemmeopgave i december/januar i det gennemgåede stof. Der gives en eller flere tekster, ud fra hvilken/hvilke den studerende skal svare på en række overordnede spørgsmål/relatere teksten til det gennemgåede stof. Opgaven kan skrives på enten fransk eller dansk efter den studerendes eget valg. Der fordres evne til klar fremstilling og diskussion af væsentlige historiske og/eller samfundsmæssige aspekter. Den studerende skal tilmelde sig denne hjemmeopgave ved eksamenstilmeldingen. Tidsrum til besvarelse/afleveringsdato Prøveform: Individuel, bunden hjemmeopgave Varighed: 3 døgn (72 timer) Omfang: 6-10 normalsider pr. studerende Gruppeprøve: Nej Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Ved omprøver er der intern censur. Efter 2. semester afholdes en mundtlig prøve på fransk med udgangspunkt i andet semesters pensum. 14

15 Eksamen kan tage udgangspunkt i en ukendt tekst og/eller et eller flere spørgsmål. Der fordres evne til klar fremstilling af væsentlige historiske og/eller samfundsmæssige aspekter og evne til at indgå i dialog om emnet med eksaminator. Prøveform: Mundtlig prøve Varighed pr. stud.: 25 minutter inkl. bedømmelse Forberedelse: 50 minutter Hjælpemidler: Alle trykte hjælpemidler må benyttes Gruppeprøve: Nej Censur: Intern Bedømmelse: En karakter efter 13-skalaen. Såvel indhold som sprogfærdighed skal vurderes til mindst 6, for at eksamen er bestået. Vægtning: 5 ECTS 10. Kulturhistorie (History of Culture) Undervisningen i Kulturhistorie udbydes af Studienævn for cand.negot.- studier som samdrift mellem fransk-humaniora/negot. a) Undervisningens omfang: 2 timer ugentligt i 1. semester og 2 timer ugentligt i 2. semester. Vægtning: 5 ECTS pr. semester, i alt 10 ECTS. b) Fagets mål og indhold: Fagets formål er at give den studerende viden om sprogområdets centrale forestillinger og fænomener (f.eks. inden for religion, myter, symboler, skik og brug) samt kulturelle udtryk i bred forstand (blandt andet litteratur, arkitektur, maleri, film) med udgangspunkt i fænomenernes betydning i nutiden. Den studerende skal dels opnå overblik over områdets centrale kulturelle fænomener, dels kunne analysere kulturelle udtryksformer, herunder litterære, i deres historiske og samfundsmæssige kontekst (f.eks. i deres relation til»ismer«og epokebegreber). c) Undervisning- og arbejdsformer: Undervisningen har form af oplæg ved underviser og studerende samt diskussioner om de gennemgåede emner. d) Eksamensfordringer: Der kræves overblik over områdets centrale kulturelle fænomener samt evne til at analysere kulturelle udtryksformer, herunder litterære, i deres 15

16 historiske og samfundsmæssige kontekst. Den periodemæssige afgrænsning er fra 1789 (den franske revolution) og til nutiden. Eksamensopgivelser: En eller flere fremstillinger af det fransktalende områdes kultur og litteratur på højst 300 normalsider samt 500 normalsider tekstprøver. e) Eksamensbestemmelser: Efter 2. semester afholdes en mundtlig prøve på fransk. Ved eksamen præsenteres den studerende for en tekst (et kulturelt udtryk) svarende til ca typeenheder, som skal analyseres i et kulturhistorisk perspektiv. Prøveform: Varighed pr. stud.: Forberedelse: Hjælpemidler: Gruppeprøve: Censur: Bedømmelse: Vægtning: Mundtlig prøve 30 minutter inkl. bedømmelse 30 minutter Alle trykte hjælpemidler må benyttes Nej Intern En karakter efter 13-skalaen. Sprogfærdigheden skal bedømmes til bestået, for at eksamen er bestået. 10 ECTS 11. Mundtlig kommunikation 1+2 (Oral Communication 1+2) Undervisningen i Mundtlig kommunikation 1+2 udbydes af Studienævn for cand.negot.-studier som samdrift mellem fransk-erhvervssprog/humaniora/negot. a) Undervisningens omfang: 2 timer ugentligt i 1. semester og 2. semester. Vægtning: 2,5 ECTS pr. semester, i alt 5 ECTS. b) Fagets mål og indhold: 1. og 2. semester: Igennem praktiske øvelser med relativt lettilgængelige nutidige trykte og audiovisuelle tekster af informativ, debatterende, dialogisk og litterær karakter skal den studerende lære at beherske (lytte, fremstille) relativt enkle og bundne diskurstyper som beskrivelse, referat, præsentation, forespørgsel, holdningstilkendegivelser. 16

17 Som et middel til at opnå en passende udtale gennemgås udtaleregler med fokus på de forhold, der kan skabe problemer for studerende med dansk som modersmål. Grammatiske emner inddrages med udgangspunkt i deres relevans for færdighedstræningen i en progression fra det enkle til det komplekse (evt. i samarbejde med skriftlig sprogproduktion og grammatik). Som tekster inddrages trykte og audiovisuelle tekster med nuanceret beskrivelse af personer, ting og steder, fremstilling af egne og andres meninger, debatindlæg, resume af foredrag og dialoger, instruktioner. c) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen har form af oplæg ved underviser og studerende samt praktiske øvelser og er i høj grad baseret på de studerendes aktive deltagelse. d) Eksamensfordringer: 1. semester: Talefærdighed: Den studerende skal i et enkelt sprog i moderat taletempo og uden meningsforstyrrende fejl kunne meddele sig om almindelige forhold i dagliglivet og udtrykke sine erfaringer og holdninger i en samtalesituation referere/resumere en begivenhed eller tekst præsentere sig selv/andre/ sagsforhold og indhente oplysninger/give meddelelser ved direkte og telefonisk henvendelse. Den studerende skal kunne gøre brug af almindelige fraser af relevans for den daglige kommunikation samt beherske strategier til at tage og give ordet i dialog med én samtalepartner. Lyttefærdighed: Den studerende skal kunne forstå eksplicit formulerede meddelelser om almindeligt kendte forhold forstå hovedindholdet af almindelige informationer i audiovisuelle medier samt indgå i dialog med én samtalepartner i moderat taletempo. Læsefærdighed: Den studerende skal kunne forstå korte, enkle nutidige tekster inden for de gennemgåede diskurstyper og emner, herunder almindeligt forekommende deskriptive og narrative tekster. 17

18 2. semester: Talefærdighed: Den studerende skal i et rimeligt tempo, uden væsentlige sproglige fejl og med anvendelse af adækvat og rimeligt nuanceret ordforråd kunne beskrive og vurdere sagsforhold og personer, give et dækkende referat af en skrevet eller talt tekst eller dialog samt argumentere for/imod synspunkter, herunder anvende overtalelsesstrategier. Endvidere skal den studerende kunne give vejledning og instruktion samt kunne omsætte en almindelig nutidig tekst med et samfundsrelevant indhold til talesprog. Lyttefærdighed: Den studerende skal kunne forstå og indgå i dialog med samtalepartnere i normalt taletempo. Læsefærdighed: Den studerende skal fuldt ud kunne forstå almindelige tekster inden for de gennemgåede diskurstyper og være i stand til at skelne mellem forskellige stillejer. e) Eksamensbestemmelser: I løbet af såvel 1. som 2. semester skal den studerende bestå 2 tests inden for de øvede færdigheder. Testene afholdes i en undervisningstime og kan have form af samtale, interviews, rollespil eller lignende. Tidspunktet for afholdelsen af testene meddeles ved undervisningens begyndelse samt ved opslag. Prøveform: Mundtlig prøve Varighed: Fastsættes af underviseren Forberedelse: Fastsættes af underviseren Hjælpemidler: Fastsættes af underviseren Gruppeprøve: Testene kan afvikles i grupper på indtil 4 studerende. Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægt: 2,5 ECTS pr. semester En evt. reeksamen kan komme på tale, hvis den studerende enten har fået bedømmelsen ikke-bestået i en eller to tests eller ikke har kunnet deltage i dem på grund af sygdom, der i givet fald skal dokumenteres ved en lægeerklæring. 18

19 En evt. reeksamen finder sted i januar/juni. Testene kan her efter studienævnets bestemmelse erstattes af en mundtlig prøve. Der stilles en opgave, evt. i form af en ekstemporaltekst på max. 1 normalside. Prøveform: Mundtlig prøve Varighed: 20 minutter inkl. bedømmelse Forberedelse: 20 minutter Hjælpemidler: Ordbøger Gruppeprøve: Nej Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 2,5 ECTS pr. semester 12. Skriftlig sprogproduktion og grammatik (Written Language Proficiency and Grammar 1+2+3) Undervisningen i Skriftlig sprogproduktion og grammatik udbydes af Studienævn for cand.negot.-studier som samdrift mellem fransk-erhvervssprog/humaniora/negot. a) Undervisningens omfang: 3 timer ugentligt i 1. semester og 2 timer ugentligt i 2. og 3. semester Vægtning: 5 ECTS pr. semester, i alt 15 ECTS. b) Fagets mål og indhold: Det overordnede formål med faget er at lære de studerende at kommunikere korrekt og situations- og modtageradækvat på fransk. De studerende trænes i at producere forskellige teksttyper og de dertil knyttede karakteristiske diskursive, grammatiske og leksikalske træk. Dette sker gennem praktiske øvelser og gennemgang af den relevante teori. Øvelserne består i fremstilling af forskellige teksttyper herunder oversættelse og f.eks. præsentationer, beskrivelser, brochuretekster, referater, holdningstilkendegivelser (f.eks. læserbreve), forespørgsler. Undervisningen tilrettelægges med en passende progression og med stærkere inddragelse af tekstuelle kriterier (argumentationsforløb, modtagerrelation, pragmatik osv.) hen over de tre semestre. De studerende tilbydes 6 hjemmeopgaver i hvert semester. Grammatik I 1. semester bruges én ugentlig time på at gennemgå relevante grammatiske strukturer med henblik på at etablere et ensartet grundlag og indøve den basale grammatik, herunder sætningsanalyse. 19

20 I forbindelse med øvelserne gennemgås grammatiske problemer ud fra en kontrastiv synsvinkel. Undervisningen i den grundlæggende grammatik tilrettelægges således, at den i hovedtræk er gennemgået ved udgangen af 2. semester. c) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen omfatter oplæg ved underviser og studerende samt gennemgang af problemløsninger på grundlag af studenteropgaver og andre eksempler. d) Eksamensfordringer: Den studerende skal kunne fremstille varierede og anvendelige tekster på fransk, der overholder tekstuelle, grammatiske, pragmatiske/ konventionelle og morfologiske normer. Den studerende skal beherske forskellige relevante teksttyper, og forstå deres formål og konventioner, herunder grammatiske, leksikalske og semantiske. e) Eksamensbestemmelser: Skriftlig sprogproduktion og grammatik 1 og 2 indgår i førsteårsprøven. 1. semester: Den studerende skal i løbet af kurset bestå 3 hjemmeopgaver i det gennemgåede stof ud af de sidste 5 udbudte. Tidspunkt for udlevering og aflevering fastsættes af underviseren ved undervisningens begyndelse og meddeles ved opslag. Prøveform: Hjælpemidler: Gruppeprøve: Censur: Bedømmelse: Vægtning: 3 bundne hjemmeopgaver Alle Nej Ingen Bestået/ikke-bestået 5 ECTS Der afholdes reeksamen, hvis den studerende enten har fået bedømmelsen ikke-bestået for en eller flere af de 3 hjemmeopgaver eller ikke har kunnet aflevere dem på grund af sygdom, der i givet fald skal dokumenteres ved en lægeerklæring. Reeksamen afvikles i 2. semester ved, at den studerende skal bestå et antal af de opgaver, som udbydes i 2. semester, svarende til antallet af 20

21 ikke-beståede opgaver i 1. semester og efter de samme retningslinjer som for opgaverne i 1. semester. Tidspunkt for udlevering og aflevering af opgaverne fastsættes af underviseren ved begyndelsen af undervisningen i 2. semester og meddeles ved opslag. Hvis den studerende ikke efter 2. semester har bestået alle 3 hjemmeopgaver, udbydes en reeksamen i august i form af en skriftlig prøve: Prøveform: Varighed: Hjælpemidler: Computer: Gruppeprøve: Censur: Bedømmelse: Vægtning: Skriftlig prøve under tilsyn 3 timer Alle Tilladt Nej Intern Bestået/ikke-bestået 5 ECTS Studerende, der har undladt at aflevere og få bedømt opgaverne, uden at det skyldes sygdom, kan komme til eksamen i august. 2. semester: Der afholdes en skriftlig eksamen i grammatik, hvor den studerende med udgangspunkt bl.a. i sætninger på dansk eller på fransk skal prøves i centrale grammatiske emner inden for fransk. Prøveform: Skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Tosprogede ordbøger Computer: Tilladt Censur: Intern Bedømmelse: En karakter efter 13-skalaen Vægtning: 5 ECTS Der afholdes reeksamen i august. 3. semester: Den studerende skal på baggrund af en opgaveformulering, f.eks. en case, fremstille flere tekster. Tekstmateriale på dansk og fransk, der indgår i opgaveformuleringen, kan have et omfang af op til 6 normalsider. Oversættelse til fransk skal indgå i opgaven med et omfang af typeenheder. 21

22 Prøveform: Skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 5 timer Hjælpemidler: Alle hjælpemidler Computer: Tilladt Censur: Ekstern Bedømmelse: En karakter efter 13-skalaen Vægtning: 5 ECTS 13. Tekstanalysens teori og praksis - Litteratur (Theory and Practise of Literary Analysis - Literature 1 + 2) Undervisningen i denne disciplin udbydes af Studienævn for fransk og frankofone studier. I 1. semester foregår undervisningen som samdrift mellem fransk-, spanskog tysk-humaniora. I 2. semester ( 18) undervises de studerende opdelt efter fag og med anvendelse i et tekstmateriale på de respektive sprog. a) Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 1. og 2. semester. Vægtning: 10 ECTS. I 1. semester foregår undervisningen på dansk med brug af et eksempelmateriale, der foreligger både på et af de deltagende nationalsprog og i dansk oversættelse. I 2. semester foregår undervisningen på fransk. b) Fagets mål og indhold: I løbet af de to semestre, som kurset strækker sig over, skal den studerende tilegne sig overblik over de forskellige teksttyper fra den litterære til den virtuelle tekst samt et præcist og systematisk kendskab til tekstanalysens grundlæggende terminologi og færdighed i at anvende den sikkert og metodisk bevidst på tekster fra forskellige genrer og perioder. Herudover skal den studerende opnå en bredere teoretisk baseret indsigt i tekstanalysens mulighedsfelt. Der lægges løbende vægt på, at den studerende opøver færdighed i at sammenfatte, perspektivere og formidle sine analyser og fortolkninger med henblik på formidling til personer med forskelligt uddannelsesniveau. 22

23 Undervisningen består af en systematisk gennemgang af den litterære analyses terminologi. Som eksempler kan nævnes: Tekstens fiktive univers, tema, komposition, genre, retoriske figurer, semantiske felter, verslære, dramateori m.v. Begrebernes anvendelse øves gennem analyse og interpretation af karakteristiske teksteksempler. I 1. semester lægges hovedvægten på præsentation af forskellige teksttyper, samt af storgenrerne drama, epik og lyrik. Anvendelsen af tekstanalysens makrostrukturelle begreber indøves, fortrinsvis ved anvendelse af dramatiske og episke tekster. I 2. semester lægges vægt på at udvide den studerendes indsigt i tekstanalysens teoretiske problemer og hans eller hendes metodiske repertoire. c) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen former sig som en blanding af forelæsning og fri diskussion. Den studerendes evne til at sammenfatte, perspektivere og formidle trænes gennem mundtlige oplæg og mindre skriftlige hjemmeopgaver. Der er desuden mulighed for at anvende gruppearbejde samt de tekniske hjælpemidler, der skønnes relevante, herunder e-læring. d) Eksamensfordringer: Der kræves fortrolighed med den tekstanalytiske terminologi og sikkerhed i dens anvendelse i systematisk, metodisk bevidst tekstanalyse. e) Eksamensbestemmelser: I løbet af 1. semester afleveres to bundne hjemmeopgaver på dansk, af et omfang på 3 6 sider hver. De bedømmes af faglæreren med karakteren bestået/ikke bestået. Prøveform: 2 bundne hjemmeopgaver. Varighed: 1 uge (7 døgn) Omfang: 3-6 normalsider pr. studerende Gruppeprøve: Nej Hjælpemidler: Alle Censur: Ingen Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 23

24 Efter 2. semester afholdes en skriftlig prøve, hvor der eksamineres i analyse af en ukendt tekst eller tekstuddrag. Analysen omfatter dels identifikation af tekstens vigtigste elementer, herunder inddrgelse af den relevante litteraturvidenskabelige teori, dels en perspektiverende fortolkning af teksten. Prøveform: Skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 5 timer Hjælpemidler: Alle Computer: Tilladt Censur: Intern Bedømmelse: En karakter efter 13-skalaen Vægtning: 10 ECTS 14. Videnskabsteori 1 (Philosophy of Science 1: The Humanities) Undervisningen i Videnskabsteori 1 udbydes af Studienævn for filosofi. a) Undervisningens omfang: 1 ugentlig time i 2. semester. Vægtning: 5 ECTS b) Fagets mål og indhold: Kursets formål at give den studerende en grundlæggende indsigt i, hvad humanistisk videnskab er, med særligt fokus på spørgsmålene om, hvori dens videnskabelighed generelt består, og hvordan den forholder sig til andre videnskabsgrene. Det skal anspore de studerende til at reflektere kritisk over de metoder og videnskabsteoretiske synspunkter, de møder i deres arbejde med fagspecifikke emner, og give dem nogle basale begrebslige redskaber hertil. Der vil blive givet en oversigt over de forskellige videnskabsgrene, deres karakteristiske metoder og genstandsområder og dermed forbundne videnskabsteoretiske og -filosofiske problemer. Bl.a. skal der indgå emner som induktion, forklaring, hypotese, belæg, bevis, teori-empiri, realisme versus konstruktivisme og videnskabens rolle i samfundet c) Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, diskussioner og e-læring. d) Eksamensfordringer: Den studerende skal kunne godtgøre indsigt i grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og problemstillinger og deres betydning for humaniora. Pensum for videnskabsteori 1 er ca. 300 normalsider. 24

25 e) Eksamensbestemmelser: Prøven i Videnskabsteori 1 aflægges som skriftlig prøve. Prøveform: Skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Ingen Computer: Tilladt Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 15. Videnskabsteori 2 (Philosophy of Science 2) Undervisningen i Videnskabsteori 2 udbydes af Studienævn for fransk og frankofone studier. a) Undervisningens omfang: 1 ugentlig time i 3. semester. Vægtning: 5 ECTS. b) Fagets mål og indhold: I fortsættelse af introduktionskurset sigter undervisningen mod at bibringe den studerende viden om moderne epistemologiske problemer med særlig henblik på studier af fransk sprog og kultur. Kurset indeholder en indføring i væsentlige videnskabsteoretiske paradigmer fra midten af det 19. årh. og til i dag (positivisme (Auguste Comte), evolutionisme (Bergson), eksistentialisme (Sartre), fænomenologi (Merleau-Ponty), strukturalisme (Lévi-Strauss, Barthes), dekonstruktivisme (Derrida), Annales-skolen (Bloch, Braudel, Corbin). Formålet er i alle tilfælde at skærpe den studerendes blik for idehistoriske påvirkning af fransk sprog, litteratur og kultur. Undervisningen skal sætte den studerende i stand til at anvende fagets sekundærlitteratur med henblik på at formidle komplicerede problemstillinger i en videnskabsteoretisk funderet, metodisk bevidst og dermed klar og forståelig form. c) Undervisnings- og arbejdsformer:. Undervisningen former sig som en blanding af forelæsning og fri diskussion. De studerendes evne til at sammenfatte, perspektivere og formidle kan trænes gennem mundtlige oplæg. Der er desuden mulighed for at anvende gruppearbejde samt de tekniske hjælpemidler, der skønnes relevante. 25

26 d) Eksamensfordringer: Der kræves et videnskabshistorisk perspektiveret overblik over sprogog litteraturvidenskabens udvikling samt evne til at relatere videnskabsteori til aktuelle videnskabelige og metodiske positioner inden for humaniora. Der opgives sider tekster og lærebogsstof. e) Eksamensbestemmelser: Prøveform: Skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Computer: Tilladt Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS 16. Interkulturel kommunikation (Intercultural Communication) Undervisningen i Interkulturel kommunikation udbydes af Studienævn for fransk og frankofone studier, som tilbud til eller i samarbejde med andre centre. a) Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 10 ECTS b) Fagets mål og indhold: Med udgangspunkt i sprogvidenskab skal den studerende opnå kendskab til kulturbegreber og kommunikationsmodeller, der anvendes til analyse af interkulturel kommunikation. På dette grundlag skal den studerende kvalificeres til at analysere fransksproget kommunikation og forskelle mellem fransk og tilsvarende dansk kommunikation. Der gennemgås centrale sprogvidenskabelige områder (f.eks. semiotik, diskursanalyse, pragmatik) og kulturbegreber (f.eks. identitet, anderledeshed, stereotyper, kulturmøde og kulturskift), som kan anvendes til analyse af konkrete kommunikationssituationer mellem forskellige kulturer. Kulturmødets etiske aspekter kan ligeledes berøres, f.eks. i forbindelse med kolonialisme og postkolonialisme (cultures dominante(s) et dominées). 26

27 Der lægges særlig vægt på at opfatte interkulturel kommunikation som en diskursiv manifestation, der kan beskrives og forklares interdisciplinært. Forholdet mellem forskellige frankofone (fransktalende) kulturer og samfund kan indgå i gennemgangen. Der gennemgås et læsepensum på normalsider. c) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår på fransk som forelæsninger, klasseundervisning, studenteroplæg, gruppearbejde, e-læring etc. d) Eksamensfordringer: De studerende skal vise, at de kan løse en afgrænset formuleret caseorienteret problemstilling med interkulturel kommunikation som genstandsområde. Den studerende skal på baggrund af en stillet opgave analysere empirisk materiale (for eksempel selvstændigt feltarbejde). e) Eksamensbestemmelser: Prøven består af en hjemmeopgave på fransk på ca. 10 normalsider, hvis emne og problemstilling formuleres af underviser. Opgaven skal afleveres senest ved udgangen af det semester, hvor undervisning har fundet sted. Sprogfærdigheden skal bedømmes til bestået, for at prøven er bestået. Prøveform: Bunden hjemmeopgave Varighed: 1 uge (7 døgn) Omfang: 10 normalsider, normalsider for gruppeopgave med to studerende, og normalsider for gruppeopgave med tre studerende Gruppeprøve: Ja. Max. 3 deltagere Censur: Ekstern Bedømmelse: En karakter efter 13-skalaen Vægtning: 10 ECTS 17. Informationskompetence (Information Competence) Faget udbydes af Studienævn for fransk og frankofone studier, som tilbud til eller i samarbejde med andre centre. a) Undervisningens omfang: Faget er ikke timesat, men foregår som samarbejde mellem SDUB og Studienævn for fransk og frankofone studier i forbindelse med timerne i 3. semester. 27

28 Vægtning: 5 ECTS (indgår i forbindelse med Valgfag: projekter, se 21) b) Fagets mål og indhold: Fagets formål er generelt at sætte studerende i stand til at orientere sig og udvælge relevant information i den globale informationslandsby. Formålet er specifikt at sætte de studerende i stand til at arbejde i/med et virtuelt (uafhængigt af tid og sted) læringsmiljø og at lære at beherske dets muligheder og dets begrænsninger. Faget indeholder indføring i de informationsressourcer, som er relevante for franskstuderende, og som tilbydes af SDUB og/eller af Studienævn for fransk og frankofone studier. I det omfang, hvor der i- værksættes samarbejde med udenlandske partneruniversiteter, indgår de ligeledes i samarbejdet, således at franskstuderende oplever sig selv som del af et fagligt fællesskab. Faget sigter endvidere på at lade studerende anvende præsentationsværktøjer. c) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår på dansk eller fransk som forelæsninger, diskussioner, studenteroplæg, skriftlige øvelser, e-læring og gruppearbejde. d) Eksamensfordringer: Den studerendes skriftlige og mundtlige arbejder skal dokumentere evne til at indlære og strukturere en stor mængde viden prioritere mellem korrekt viden og bred information, det vil sige at udvælge relevant viden anvende viden, metoder og teorier på sammenlignelige områder arbejde metodisk med et komplekst og omfattende stof genkende mønstre inden for studiets sproglige, kulturelt-litterære og historisk-samfundsfaglige dimensioner belyse et emne fra flere perspektiver og forstå perspektivets betydning for emnets afgrænsning, fremtræden og den for den ny viden/indsigt, der er resultat af arbejdet. e) Eksamensbestemmelser: Faget vurderes som en komponent i disciplinen Projekter ( 21) i 3. og 4. semester, der afsluttes med skriftlige og mundtlige arbejder. 28

29 18. Grammatik (Grammar) Faget udbydes af Studienævn for fransk og frankofone studier. a) Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 4. semester. Vægtning: 10 ECTS b) Fagets mål og indhold: Målet med grammatik er at sætte den studerende i stand til at analysere og kommentere syntaktiske fænomener i moderne fransk. I forhold til faget Skriftlig sprogproduktion og grammatik 1+2 ( 12) er der tale om en grundigere og mere dybdegående gennemgang af fransk syntaks. Der arbejdes med fransk syntaks såvel isoleret som i forhold til dansk (og evt. andre sprog). I forbindelse med undervisningen introduceres de studerende til fagets hjælpemidler, herunder elektroniske. Fokus ligger på den variant af skriftligt fransk, der anvendes som standard i Frankrig. Andre varianter af fransk kan indgå i undervisningen. c) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen består af forelæsninger og øvelser i fransk syntaks og øvelser i oversættelse fra fransk til dansk. Der forudsættes aktiv deltagelse af de studerende. d) Eksamensfordringer: Pensum til grammatik er en standardfremstilling af fransk syntaks (på dansk eller fransk). Derudover inddrages relevant skriftligt og/eller elektronisk materiale. Det kræves, at den studerende er i stand til at kommentere syntaktiske fænomener i moderne fransk såvel isoleret som i forhold til dansk. e) Eksamensbestemmelser: Prøven aflægges sammen med prøve i Version ( 19). Prøven finder sted på grundlag af en moderne fransk tekst på op til 4000 typeenheder. Heraf oversættes til dansk et uddrag på ca. 1 ns. (2100 typeenheder), jf. 19. Der stilles 3-4 grammatiske spørgsmål med udgangspunkt i syntaktiske fænomener i teksten. Et spørgsmål kan være hovedspørgsmål. I så fald er de øvrige punktspørgsmål. Spørgsmålene omfatter kommentering af eksempler i teksten, herunder etablering af forbindelse mellem eksempler og relevante regler. Der kan prøves både i evne til at kommentere opgivne eksempler og til selv at finde eksempler. 29

30 Prøveform: Skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 6 timer Hjælpemidler: Alle Computer: Tilladt Censur: Ekstern Bedømmelse: En karakter efter 13-skalaen. Der gives én samlet karakter, hvor version vægtes med 1/3 og grammatik med 2/3. Såvel version som grammatik skal dog vurderes til mindst 6. Vægtning: 15 ECTS (Grammatik og version) 19. Version (Translation from French into Danish) Faget udbydes af Studienævn for fransk og frankofone studier. a) Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 5 ECTS b) Fagets mål og indhold: Målet med version er at sætte den studerende i stand til at gengive en moderne fransk tekst (efter 1900) på korrekt og adækvat dansk. I forbindelse med undervisningen introduceres de studerende til fagets hjælpemidler, herunder elektroniske. I løbet af kurset tilbydes mindst 12 tekster til version. Fokus ligger på den variant af skriftligt fransk, der anvendes som standard i Frankrig. Andre varianter af fransk kan indgå i undervisningen. c) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen består af øvelser i oversættelse fra fransk til dansk. Oversættelserne kommenteres med henblik på grammatik og ordforråd, ligesom tekstlingvistiske, pragmatiske og oversættelsesteoretiske aspekter inddrages. Ud over øvelser arbejdes der med temaer om specifikke leksikalske, syntaktiske eller andre problemstillinger i forbindelse med oversættelse mellem de to sprog. I relevant omfang inddrages fremstillinger om praktiske og teoretiske problemer ved oversættelse mellem sprogene. Der forudsættes aktiv deltagelse af de studerende. d) Eksamensfordringer: Der er ingen pensum til prøven i oversættelse. Det kræves, at oversættelsen til dansk er ortografisk, grammatisk og stilistisk korrekt og modsvarer den franske originalteksts indhold og stil. 30

31 e) Eksamensbestemmelser: Prøven aflægges sammen med prøve i Grammatik (se 18) Prøven finder sted på grundlag af en moderne fransk tekst på op til 4000 typeenheder. Heraf oversættes til dansk et uddrag på ca. 1 ns. (2100 typeenheder). 20. Fonetik (Phonetics (French Sound Structure)) Faget udbydes af Studienævn for fransk og frankofone studier og tilbydes de øvrige franskuddannelser. a) Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 5 ECTS b) Fagets mål og indhold: Målet med kurset er at give den studerende teoretisk og praktisk kendskab til det franske lydsystem med henblik på at forbedre udtale af fransk. Som sådan er der tale om en hjælpedisciplin i forhold til uddannelsens mundtlige discipliner. Introduktion til fonetisk og fonologisk beskrivelse af franske lyd, herunder omsættelse af tekst til lydskrift (fonetisk transskription), opstilling af enkle regler for de franske enkeltlyd og lydstrukturer (vokallængde, overtrækning, rytme osv.) og sammenligning mellem disse og de tilsvarende danske strukturer. Såvel artikulatoriske som receptive aspekter inddrages. Fokus ligger på den variant af fransk, der anses som standardsprog i Frankrig. Andre varianter af fransk kan indgå i undervisningen. c) Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser suppleret med øvelsesopgaver. d) Eksamensfordringer: Der kræves kendskab til teoretisk og praktisk fonetik og fonologi samt ortoepi (forholdet mellem lyd og skrift). Den studerende skal være i stand til at beskrive fonetiske forskelle mellem franske og tilsvarende danske lyd, såvel isoleret som i sammenhæng. e) Eksamensbestemmelser: Fonetik indgår i førsteårsprøven. Prøven er mundtlig. Der udleveres en tekst på højst 1000 typeenheder. Prøven består af to dele: 31

32 i) Udtale og kommentering af en række ord, såvel individuelt som i kontekst (i en sætning) ii) Besvarelse af 2-3 teoretiske spørgsmål i relation til den udleverede tekst. Spørgsmålene omhandler f.eks. fonologiske regler for bestemte (grupper af) lyd, forholdet mellem skrift og udtale for et ord eller en gruppe af ord eller en sammenligning mellem dansk og fransk lyd. Prøven varer 20 minutter. Den vurderes med intern censur og efter 13- skalaen, og der gives én karakter for prøven. Prøveform: Mundtlig prøve Omfang: 20 minutter inkl. bedømmelse Forberedelse: 20 minutter Hjælpemidler: Alle Gruppeprøve: Nej Censur: Intern Bedømmelse: En karakter efter 13-skalaen Vægtning: 5 ECTS 21. Valgfag: Projekter (Electives) Faget udbydes af Studienævn for fransk og frankofone studier, evt. i samarbejde med andre studienævn. Kurser kan udbydes i samarbejde med et udenlandsk partneruniversitet. Studerende kan søge studienævnet om godkendelse af valgfag, udbudt af andre studienævn. Studienævnet beslutter som funktion af disponible ressourcer hvorvidt der udbydes 1 projektkursus à 4 ugentlige timer eller 2 projektkurser à hver 2 ugentlige timer. I første tilfælde foreligger der forpligtelse til at lade mindst to dimensioner indgå. I andet tilfælde skal kurserne omhandle forskellige dimensioner, jf. ndf. pkt. b. a) Undervisningens omfang: 4 timer i 3. semester (evt. som to projektkurser à to timer) og 4 timer i 4. semester (evt. som to projektkurser à to timer). Vægtning: 10 ECTS pr. semester, i alt 20 ECTS. Dertil kommer i alt 5 ECTS til bedømmelsen af den studerendes informationskompetence. NB: Valgfag indgår i dette fag med mindst 10 ECTS. b) Fagets mål og indhold: Målet med dette fag er overordnet at sætte de studerende i stand til at arbejde tværdisciplinært og kreativt på grundlag af de erhvervede kva- 32

33 lifikationer og kompetencer med henblik på yderligere fordybning i studiets sproglige, kulturelt-litterære og historisk-samfundsfaglige dimensioner. Målet er endvidere at sætte den studerende i stand til at afgrænse, formulere, besvare og formidle problemstillinger inden for de tre dimensioner. Den studerende skal gennem sit arbejde dokumentere, at alle tre dimensioner er dækket, men flere dimensioner kan godt behandles i samme arbejde. Den studerende skal ligeledes dokumentere viden om frankofone forhold, dvs. viden om (udvalgte dele af) den fransktalende verden samt om forskelle og ligheder mellem den fransktalende verden og Danmark, indgår obligatorisk. Eksempler på opgaver inden for studiets tre dimensioner: Inden for den sproglige dimension behandles på grundlag af én eller flere teorier (f.eks. sprogtilegnelse, formel eller funktionel syntaks, semantik eller pragmatik) en sproglig problemstilling, der relaterer sig til (udvalgte dele af) den fransktalende verden eller forholdet mellem denne og Danmark. Inden for den kulturelt-litterære dimension behandles på grundlag af én eller flere teorier (f.eks. kulturteori, kulturanalyse eller litterære teorier) en kulturel eller litterær problemstilling, der relaterer sig til (udvalgte dele af) den fransktalende verden eller forholdet mellem denne og Danmark. Inden for den historisk-samfundsfaglige dimension behandles på grundlag af en eller flere teorier (f.eks begrebshistorie, erindringshistorie, mentalitetshistorie eller samfundsteorier) en historisk eller samfundsfaglig problemstilling, der relaterer sig til (udvalgte dele af) den fransktalende verden eller forholdet mellem denne og Danmark. Konkrete eksempler: Analyse af udvikling og udbredelse af fransk sprog i Schweiz, i relation til andre flersprogede lande. Analyse af afrikanske børns tilegnelse og beherskelse af fransk. Analyse af en fransk-canadisk forfatters værk, i relation til de fransktalendes situation - med udgangspunkt i kulturanalyse. Analyse af udviklingen med skønhedsopfattelse i et eller flere fransktalende lande med udgangspunkt i mentalitetshistorie. Teaterværksted. Engelsk påvirkning af fransk og dansk, som funktion af geografi. 33